Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2013
  • Opdateret: 12 sep. 2013
  • Status: Igang
"Jeg kan klare det her." Blev hun ved, men Malene rystede opgivende på hovedet, og lagde den våde klud over hendes pande. Hun trak mig til siden, så min lillesøster ikke kunne høre hende. "Hvis vi sender hende derind igen, så er hun færdig." Sagde Malene med en utilfreds stemme. "Men..." Begyndte jeg, og vidste at min søster ikke ville give op uden videre. Men beslutsomheden i Malenes øjne, fik mig til at tie stille, da det gik op for mig, hvad hun så på. Ringen, hvor verdensmesteren, den eneste hun nogensinde havde tabt til, opfordrede hende til en kamp. Malene vendte sig imod mig igen. "Jeg tager kampen." Sagde Malene beslutsomt. Jeg kunne ikke gøre andet end at nikke. Jeg vidste, at det ikke nyttede noget, at sige hende imod. ADVARSEL: Der vil forekomme engelske ord og sætninger i denne movella, men jeg har valgt ikke at oversætte dem, da det ellers ville ødelægge moveallen efter min mening.

7Likes
0Kommentarer
1228Visninger
AA

37. Avisen med dårlige nyheder

”Men hvis du vil spise med, så må du altså hjælpe med at rydde op. Ellers bliver vi aldrig færdige, inden at hun kommer.”

Stillede jeg min eneste betingelse. Jonna nikkede straks ivrigt, og så sig om efter noget, som hun kunne kaste sig over. Hun fik øje på kassen med bøger, og fik hurtigt lokaliseret min lille bogreol, hvor der var masser af plads til Malenes bøger. Så det gik hun hurtigt i gang med. Malene rystede opgivende på hovedet.

”Er hun ikke lidt som et barn til juleaften?”

Spurgte hun drillende, og overtog at sætte pokalerne op. Så kunne de stå som hun ville have det. Måske var der en eller anden rækkefølge, som jeg ikke kendte til, som hun ville have dem stående i.

”Bestemt, men det har nok noget at gøre med at hendes idol dater hendes bror.”

Svarede jeg, og vendte mig om, for at se på Malenes køkkenting. Der var ikke det store udvalg i hendes ting, og de fleste af tingene havde jeg allerede. Men jeg vidste ikke rigtigt om jeg turde spørge hende, om det kunne blive smidt. Hvis nu at der var nogle af tingene, som betød noget for hende.

”Du smider bare kassen ud, John.”

Svarede Malene, da hun opdagede at jeg havde stirret på kassen lidt for længe.

”Er du sikker?”

Spurgte jeg. Hun nikkede.

”De fleste af tingene er alligevel i stykker.”

Svarede hun, og fortsatte med at sætte pokaler. Så jeg gik ud i gangen, og satte kassen fra mig. Jeg var lige heldig eller uheldig, at avisen kom ind af min brevsprække, så jeg kunne få den med i samme omgang.

”Hvad?!”

Kom jeg til at råbe, da jeg læste på forsiden. Straks kom Jonna og Malene farende.

”Er der sket noget?”

Spurgte de bekymret. Jeg skælvede af vrede, og foldede så hurtigt avisen sammen, så Malene ikke skulle se det, hvad jeg havde set.

”Hvad står der i avisen, John?”

Spurgte Malene, og havde regnet ud at jeg skjulte den for hende. Det var heller ikke så let at overse, da jeg skjulte den bag på ryggen. Jeg sukkede opgivende, og indså at jeg ikke kunne skjule det fra hende, uanset hvor meget jeg forsøgte. Hun ville finde ud af det før eller senere. Så jeg gav hende den.

”Malene Hansen involveret i dødsulykke. Kvinden med jernmasken udtaler: Det er beklageligt, at Mike Banton er blevet taget bort fra denne verden. Han var en førsteklassestræner, som tog det uheldig valg at blive sammen med en elev, som trak ham ned på bunden. Og som i sidste ende kostede ham livet.”

Kvinden med jernmasken blev udtalt, næsten som om at det var et giftigt ord. Det måtte være Malenes konkurrent. Og hun skyldte Mikes død på Malene. Jeg så undersøgende på Malene, og opdagede at hun ikke græd denne gang. Hun sydede af raseri.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...