Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2013
  • Opdateret: 12 sep. 2013
  • Status: Igang
"Jeg kan klare det her." Blev hun ved, men Malene rystede opgivende på hovedet, og lagde den våde klud over hendes pande. Hun trak mig til siden, så min lillesøster ikke kunne høre hende. "Hvis vi sender hende derind igen, så er hun færdig." Sagde Malene med en utilfreds stemme. "Men..." Begyndte jeg, og vidste at min søster ikke ville give op uden videre. Men beslutsomheden i Malenes øjne, fik mig til at tie stille, da det gik op for mig, hvad hun så på. Ringen, hvor verdensmesteren, den eneste hun nogensinde havde tabt til, opfordrede hende til en kamp. Malene vendte sig imod mig igen. "Jeg tager kampen." Sagde Malene beslutsomt. Jeg kunne ikke gøre andet end at nikke. Jeg vidste, at det ikke nyttede noget, at sige hende imod. ADVARSEL: Der vil forekomme engelske ord og sætninger i denne movella, men jeg har valgt ikke at oversætte dem, da det ellers ville ødelægge moveallen efter min mening.

7Likes
0Kommentarer
1235Visninger
AA

25. Af sted til firmafesten

Klokken blev halv ni, og der var jeg så langt nede i kulkælderen, at det virkede umuligt at komme op igen. Malene var stadigt ikke dukket op, og hun havde ikke engang ringet og sagt at hun blev forsinket. Jeg var blevet overbevidst om, at hun havde brændt mig af.

Så ringede det pludseligt på døren, så for op og hen til døren. Jeg rev døren op, alt for voldsomt.

”Malene!”

Udbrød jeg, da jeg fik øje på hende. Hun nikkede, og rystede af kulde. Hun lignede en druknet mus. Jeg bød hende hurtigt ind, og lukkede døren bag hende. Jeg havde godt set, at det var begyndt at regne, men jeg havde ikke opdaget at det var så slemt.

”Kom.”

Bad jeg, og greb hendes hånd. Med den anden hånd, tog jeg posen med hendes tøj af hendes skulder og lagde det på sofaen. Så viste jeg hende ud på badeværelset, hvor jeg lynhurtigt svøbte hende ind i et håndklæde. Hun smilede taknemmeligt, og slap min hånd for at tørre sig. Hendes tøj var helt gennemblødt.

”Undskyld jeg kommer for sent.”

Sagde hun, og lød ret så ynkelig, fordi at hun frøs så meget.

”Men min bil brød sammen, og så måtte jeg løbe herover, og så begyndte det at regne.”

Forklarede hun. Jeg nikkede hurtigt. Det var helt i orden. Det var langt bedre, end at hun havde brændt mig af.

”Jeg henter lige dit tøj, så kan du få det våde af imens. Bare lig det udenfor døren, så kan jeg lige smide det i tørretumbleren inden at vi går.”

Tilbød jeg hurtigt, uden hverken at sige øh, bøh eller stamme. Hun nikkede taknemligt, så jeg gik ud af badeværelset for at hente hendes tøj. Jeg gav hende tøjet igennem døren, som stod lidt på klem. Hun tog imod, og jeg fik det våde tøj i hænderne. Jeg skyndte mig straks ud til tørretumbleren, og smed det hele der i. Jeg satte maskinen i gang, efter et par mislykkes forsøg, og suste så ind i stuen. Her satte jeg mig på sofaen, og ventede på at Malene blev færdig med at skifte. Hvilket tog overraskende kort tid, hvis man sammenlignede hende med min mor.

”Så er jeg klar. Mit hår er bare lidt vådt.”

Erklærede Malene, og kom ind til mig. Jeg var ret så ligeglad med det våde hår, for hun lignede en million. Ingen makeup, en simpel lyseblå kort kjole og et par flade sko, som matchede. Men hold op, hvor så hun godt ud.

”Men det tørrer nok, inden at vi når derhen. Det er jo så tyndt.”

Sagde Malene, og trak en hånd igennem håret for at holde styr på det.

”John, er der noget galt?”

Spurgte hun undrende, da jeg ikke havde sagt noget endnu.

”Du ligner en million.”

Røg det ud af mig. Fedt, min hjerne var kortsluttet igen. Jeg skyndte mig at rejse mig, og gå mod hoveddøren, da jeg opdagede at Malene svagt rødmede.

”Skal vi komme af sted?”

Spurgte jeg, lidt mere selvsikkert. Hun nikkede, og tog min fremstrakte hånd. Og så var vi ellers på vej til firmafesten sammen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...