Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jun. 2013
  • Opdateret: 12 sep. 2013
  • Status: Igang
"Jeg kan klare det her." Blev hun ved, men Malene rystede opgivende på hovedet, og lagde den våde klud over hendes pande. Hun trak mig til siden, så min lillesøster ikke kunne høre hende. "Hvis vi sender hende derind igen, så er hun færdig." Sagde Malene med en utilfreds stemme. "Men..." Begyndte jeg, og vidste at min søster ikke ville give op uden videre. Men beslutsomheden i Malenes øjne, fik mig til at tie stille, da det gik op for mig, hvad hun så på. Ringen, hvor verdensmesteren, den eneste hun nogensinde havde tabt til, opfordrede hende til en kamp. Malene vendte sig imod mig igen. "Jeg tager kampen." Sagde Malene beslutsomt. Jeg kunne ikke gøre andet end at nikke. Jeg vidste, at det ikke nyttede noget, at sige hende imod. ADVARSEL: Der vil forekomme engelske ord og sætninger i denne movella, men jeg har valgt ikke at oversætte dem, da det ellers ville ødelægge moveallen efter min mening.

7Likes
0Kommentarer
1243Visninger
AA

1. Byturen

 

”Ej, kom nu John. Bare en lillebitte, lille mere.”

Tiggede min bedsteven, mens at han selv knap nok kunne stå oprejst. Jeg regnede med, at den eneste grund til at han blev stående, var forbi at hans tvillingebror holdt ham op. Hans bror sukkede dybt, og gav sin bror et ondt blik. Men han var for fuld til at registrere det, og gav mig et hundehvalpeblik. Normalvis ville det have virket, men han var simpelthen for fuld til at det ville lykkes for ham, så jeg rystede på hovedet.

”Nej, ikke mere.”

Svarede jeg ham, og blev en smule urolig, da han blev lidt grøn i ansigtet. Noget hans bror straks bemærkede.

”Hvis du kaster op i min bil, så er det sidste gang, at du får lov til at gå i byen.”

Truede han, som den storebror han egentligt var, når han var født få minutter før sin bror. Men min bedste ven, Tom, hørte ikke rigtigt, og forsøgte i stedet på ikke at kaste op midt på gaden. Thomas, hans bror, rystede opgivende på hovedet, og gav sig til at trække ham i retningen af deres bil. Det var godt, at Thomas aldrig drak, men det var nu alligevel irriterende, at Tom ofte drak nok for dem begge.

”Skal du bruge min hjælp?”

Spurgte jeg Thomas, lidt bekymret for Toms velbefindende. Han rystede let på hovedet, med et taknemmeligt smil.

”Nej tak, jeg klarer mig. Jeg skal nok få hans fulde røv hjem i seng, igen.”

Sagde han, og sukkede igen. Tom var i mellemtiden ved at være halvbevidstløs.

”Desuden har du en aftale med Christina i morgen, som du skal være frisk til.”

Mindede han mig på. Jeg sukkede dybt, og slog mig selv i panden.

”Fuck, hendes forældre. Den havde jeg svedt ud.”

Sagde jeg opgivende, og havde bestemt ikke lyst til at møde hendes forældre. Hun var en forkælet tøs, og det stammede uden tvivl fra hendes forældre. Hvilket var en væsentlig grund til at jeg ikke havde lyst til at møde dem, samt at jeg var begyndt at have mine tvivl om mit og Christinas forhold. Jeg rodede let op i mit pandehår, og sukkede. Thomas fnes bare let af mig, fordi at jeg havde glemt det.

”Det er sørme godt, at du og Tom har mig.”

Sagde han, og lo let for sig selv.

”Uha, ja. Vi ville ikke overleve uden dig.”

Sagde jeg, og grinte selv lidt. Thomas rullede let med øjnene, som for at sige at det ikke var sjovt. Men så kunne han lade være med at være sådan en hønemor overfor Tom og jeg, hvilket han var hver gang vi var ude i byen og drikke. Straks ødelagde Tom morskaben, da han pludseligt kastede op og ramte Thomas’s nye sko.

”Ej, for helvede Tom!”

Råbte Thomas bebrejdende, men Tom var allerede bevidstløs igen og hørte det ikke. Jeg skyndte mig at gå, inden jeg skulle høre på Thomas’s tale om hvor usundt alkohol er for kroppen, og dens negative virkning, samt at deres mor ville være meget skuffet over Tom, hvis hun så ham nu.

Jeg selv havde ikke fået meget at drikke, så jeg kunne gå hjem uden opsyn, men var stadig for beruset til at køre, så jeg lod min bil blive stående. Jeg kunne jo altid hente den i morgen, når det blev lyst og inden jeg skulle ud til Christina og hendes forældre. For pokker, tænkte jeg, da jeg kom i tanke om, at jeg havde glemt at købe en gave til Christina og hendes mor.

”Hey, friend. Got some change?”

Spurgte en tilfældig fulderik mig på gaden, men jeg gik hurtigt videre, og lod som om at jeg ikke havde hørt ham. Det bekymrede mig hvor mange hjemløse som var på gaden, det var jeg slet ikke vant til hjemme fra Danmark. Men det var tilsyneladende almindeligt her i New York, hvor de nærmest var over det hele.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...