Für Immer (Jetzt)

En ung pige (Benita) er blevet smidt ud hjemmefra, da hun var mindre og måtte flygte til Berlin, hvor hun håber på et bedre liv. Det ser dog ikke ud til at det skal blive bedre, til gengæld virker det som om tingene forværres af at hun er Tokio Hotel fan. I løbet af hendes liv på gaderne i Berlin, bliver hun tit udsat for grove overfald og det er også her historien tager sin begyndelse.

Hun er endnu en gang blevet smadret ned af en flok TH haters og ligger næsten bevidstløs i en mørk gyde, da en ung fyr pludselig dukker op. (Bill) Han tager hende til sig og efterhånden som hun kommer sig over sine skader, går det op for hende, hvem hun er hos og forsøger at komme væk igen. Tævene for hende er bedre end at blive set sammen med de rigtige TH drenge, men sådan vil Bill ikke lade det gå. og til sidst, opstår der noget mellem hende og Bill som han ikke vil lade forsvinde ud af sit liv.

9Likes
8Kommentarer
1314Visninger
AA

2. Selvmordstanker og voksende følelser <3

"Hvad er der sket?" spurgte jeg chokeret, og hun rystede på hovedet. "Det er lige meget, jeg bliver bare liggende og fryser ihjel! Mit liv er intet værd!" græd hun, og jeg satte mig helt ned. "Vær sød at fortælle mig det. Jeg kan hjælpe dig!" sagde jeg stille, og hun svarede "ingen kan! Det er meningen jeg skal dø i nat! Jeg er allerede stivfrossen." Nej, det var altså ikke! Jeg tog min frakke af og lagde den over hende, inden jeg trak hende op så hun sad op af mig. Hendes ben var virkelig stivfrosne! Vi sad i lidt tid uden at sige noget indtil hun spurgte "har du ikke et andet sted at være? End her?" "jo, men det kan vente! Hvad hedder du?" svarede jeg, og hun sagde opgivende "Benita! Totalt grimt navn! Og hvad er livet værd, når man hele tiden bliver banket for at være sig selv og hører Tokio Hotel!" What? Så det var det, der var sket? Du godeste en syg verden vi dog levede i! "Er det, det der er sket?" spurgte jeg stille, og hun nikkede. "for tyvende gang! Denne gang tog de bare alle mine ting også! Min bluse, som du kan se, har de ødelagt fordi det var en Tokio Hotel bluse!" Sygt! Jeg tog stille min arm om hende fordi hun græd igen og sagde stille "jeg hedder forresten Bill! Men har du et sted du kan være?" Hun tænkte lidt og sagde så "hvis mine ben havde kunnet bære mig og de ikke havde taget min nøgle, så ja. Men det kan jeg ikke nu!" Hmm. Kulden havde sikkert taget hårdt på hende, så der var kun en mulighed tilbage. Jeg så lidt på hende og sagde "jeg lader dig altså ikke ligge her hele natten. Jeg tager dig med hjem til mig." Hun så på mig lidt og spurgte så "hvorfor?" "fordi du ikke fortjener at ligge her ude i kulden! Og jeg synes ikke dit navn er grimt! Du fortjener ikke at blive banket!" svarede jeg og hun nikkede. Jeg tog forsigtigt fat om hende og bar hende hele vejen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...