Für Immer (Jetzt)

En ung pige (Benita) er blevet smidt ud hjemmefra, da hun var mindre og måtte flygte til Berlin, hvor hun håber på et bedre liv. Det ser dog ikke ud til at det skal blive bedre, til gengæld virker det som om tingene forværres af at hun er Tokio Hotel fan. I løbet af hendes liv på gaderne i Berlin, bliver hun tit udsat for grove overfald og det er også her historien tager sin begyndelse.

Hun er endnu en gang blevet smadret ned af en flok TH haters og ligger næsten bevidstløs i en mørk gyde, da en ung fyr pludselig dukker op. (Bill) Han tager hende til sig og efterhånden som hun kommer sig over sine skader, går det op for hende, hvem hun er hos og forsøger at komme væk igen. Tævene for hende er bedre end at blive set sammen med de rigtige TH drenge, men sådan vil Bill ikke lade det gå. og til sidst, opstår der noget mellem hende og Bill som han ikke vil lade forsvinde ud af sit liv.

9Likes
8Kommentarer
1259Visninger
AA

4. Mareridt og ingen familie.

Vores lejlighed var meget lydhør og da klokken blev halv 1 om natten, vågnede jeg af en lyd fra hendes værelse. Hmm, det lød som om hun græd. Jeg rejste mig stille og gik ind til hende. Hun sad med ryggen op af væggen og ganske rigtigt. Hun sad og græd. "Hey, hvad sker der her?" spurgte jeg stille, og satte mig ved hende og hun så på mig. "Jeg... jeg havde mareridt!" græd hun, og jeg spurgte stille "hvad skete der?" "det var virkelig slemt! Jeg blev banket af en stor gruppe drenge og ingen tog sig af det! Ingen gang min familie! Alle var ligeglade med mig og det føltes så virkeligt!" hulkede hun, og jeg tog min arm om hende. "Rolig nu! Bare en drøm! Der er mange der tager sig af det! Vi, jeg, tager mig af det! Og jeg er sikker på din familie også gør!" Hun rystede på hovedet. "Nej?" spurgte jeg, og hun svarede "Bill, jeg har ingen familie! Det var derfor drømmen var så slem!" "hvad?" spurgte jeg chokeret, og hun sank en klump imens hun så ned. "Benita, hvad mener du med det?" spurgte jeg alvorligt, og hun brød sammen. "Min mor sendte mig her til for to år siden, fordi hun mente jeg var problembarn! Hun døde sidste år af druk, og min far druknede sig efter. Jeg har ingen søskende og som du ved, bliver jeg tævet!" græd hun, og jeg sad totalt lammet af chok! Hvad var det dog for noget at gøre mod sin datter? "Hvor gammel er du Benita?" spurgte jeg alvorligt, og hun svarede "kun 19." Årh du godeste. Så ung og så alene! "Kun et år yngre end mig! Så du har været 17 dengang?" sagde jeg, og hun nikkede. "et år og en dag yngre." mumlede hun, og jeg smilede let. "Kun så lille forskel? Det var ikke meget. Men hvordan har du dog klaret dig her?" sagde jeg, og hun svarede stille "min mor skaffede mig et ulovligt job, bare for at jeg ikke skulle komme hjem igen." Utroligt! "men har du haft et sted at bo?" spurgte jeg, og håbede lidt hun sagde ja. Men til min ærgrelse, hviskede hun "jeg har flyttet rundt hele tiden og nu har min arbejdsgiver lige fyret mig, så mit liv er virkelig ikke værd at leve! Og mine drømme vil aldrig blive opfyldt." Nej? Hvad var det dog for et liv? "Det er forfærdeligt! Så hvis jeg skulle sende dig hjem i morgen, hvor ville det så være?" sagde jeg, og hun rystede på hovedet. "Ved jeg ikke. Nok gaden. Har ikke rigtig råd til noget overhovedet, hvilket også gør at min drøm aldrig går i opfyldelse." Jeg rystede på hovedet og fik hende til at se mig ind i mine øjne. "Det ved du godt jeg aldrig ville gå med til! Hvad er din drøm?" hviskede jeg, og hun mumlede "jeg har ikke andre valg. Lige meget hvad du mener om det! Jeg vil på musikskole og så vil jeg lave mit eget." Jeg tænkte lidt og sagde "du bliver her så! Og jeg er hundrede på at vi kan få din drøm til at gå i opfyldelse." "ej! Tænk dog på hvem du er! En fremmed pige til at bo hos jer? Det kan jeg ikke!" udbrød hun, og jeg sagde "for mig er du ikke så fremmed mere. Og jeg nægter at sende dig herfra og vide du sidder på en gade et sted! Det har du indtaget mit hjerte for meget til, at jeg kan gøre!" Hun rystede på hovedet og mumlede "du må ikke lade dit hjerte indtage af en dum pige som mig! Som ingen gang kan forsvare sig selv og sit liv! Jeg tager afsted imorgen og sådan så i ikke får nogen rygter på jer!" Jeg så surt på hende og sagde "lad venligst være med at sige du er dum! Og du bliver her så vi kan få styr på dit liv! Og du har allerede indtaget mit hjerte, for du er sød! Og du fortjener ikke at leve et dårligt liv!"

Hun så ned og sagde stille "vi burde slet ikke kende hinanden tror jeg! Der er noget der siger mig det er forkert." Jeg tog stille hendes hånd og hun skulle lige til at trække den væk og jeg tog mere fat. Hun så på mig og jeg hviskede "jeg er sikker på at det var meningen vi mødtes! Det er meningen vi skal kende hinanden. Og nu synes jeg vi skal få sovet lidt! Der er mange ting vi skal finde ud af imorgen." "Bill, jeg er her jo ik..." "Ja du er her! Du kan ingen gang stikke af  i de tidlige morgentimer!" Hun så skeptisk på mig og jeg sagde "læg dig bare ned! Du kan sove roligt nu!" "Hvad med dig? Du skal vel også sove?" spurgte hun, og lagde sig. Jeg nikkede og svarede "ja, det skal jeg. Men jeg bliver her!" "du skader sig selv og TH!" mumlede hun, og jeg rystede på hovedet. For at bevise det ikke bekymrede mig, tog jeg fat i hendes dyne og trak den ene halvdel over mig og lagde mig helt ned. "Hvad laver du? Har du tænkt dig at sove der?" udbrød hun, og jeg lagde mig på siden og nikkede. Hun vendte ryggen til mig og sagde "det er ikke min fejl, hvis der er rygter imorgen!" "der er ikke kamera herinde!" mumlede jeg, men hun svarede ikke, og lidt efter var jeg klar over at hun sov tungt. Jeg tog min arm om hende og faldt selv i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...