Für Immer (Jetzt)

En ung pige (Benita) er blevet smidt ud hjemmefra, da hun var mindre og måtte flygte til Berlin, hvor hun håber på et bedre liv. Det ser dog ikke ud til at det skal blive bedre, til gengæld virker det som om tingene forværres af at hun er Tokio Hotel fan. I løbet af hendes liv på gaderne i Berlin, bliver hun tit udsat for grove overfald og det er også her historien tager sin begyndelse.

Hun er endnu en gang blevet smadret ned af en flok TH haters og ligger næsten bevidstløs i en mørk gyde, da en ung fyr pludselig dukker op. (Bill) Han tager hende til sig og efterhånden som hun kommer sig over sine skader, går det op for hende, hvem hun er hos og forsøger at komme væk igen. Tævene for hende er bedre end at blive set sammen med de rigtige TH drenge, men sådan vil Bill ikke lade det gå. og til sidst, opstår der noget mellem hende og Bill som han ikke vil lade forsvinde ud af sit liv.

9Likes
8Kommentarer
1310Visninger
AA

10. Kærlighed.

Jeg tænkte lidt og spurgte så "jeg ville høre dig, hvordan du har det med kærlighed?" Hun så lidt på mig uden at sige noget. Måske var jeg gået for tæt på, og jeg skulle lige til at sige undskyld, da hun sagde "jeg tror jeg har haft det hårdere end dig. Jeg har ikke haft en eneste kæreste i hele mit liv! Været vild med mange, men altid blevet såret." Hvad? Okay, ja hun havde haft det hårdere end mig. "Du har haft det hårdere end mig. Men hvad tror du så på?" svarede jeg, og hun sukkede lidt inden hun mumlede "jeg har ikke så mange andre valg, end at tro på at den rigtige for mig, er der ude et sted. Måske tror jeg lidt på kærlighed ved første blik." 

Jeg kunne fornemme på hende, at hun var ked af, det var sådan og jeg var ret sikker på at hun, lige så meget som jeg selv, brændte for at finde den rette og jeg sagde stille "vi må bare være vågne, måske er kærligheden lige foran øjnene på os uden vi ved, eller ser det. Og ellers har vi altid hinanden!" Hun nikkede stille og så ud til at overveje et eller andet dybt. Jeg gav hende god tid og da der var gået næsten ti minutter, så hun alvorligt på mig og sagde "måske er det her lidt over grænsen at spørge om, men jeg tænker bare, hvis nu ingen af os finder en ude i verden et sted, kunne det så være fordi det var meningen det skulle være os?" Hmm, nej ikke over grænsen overhovedet, for der var jo noget rigtigt i hendes teori. "Nej, det synes jeg ikke det er! For der ligger noget rigtigt i det du siger. At hvis vi virkelig ikke finder en der ude, så det jo nok fordi vi er de rette for hinanden og vi skal være sammen. Men det er kun tiden der kan fortælle os det." smilede jeg og hun smilede også. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...