Für Immer (Jetzt)

En ung pige (Benita) er blevet smidt ud hjemmefra, da hun var mindre og måtte flygte til Berlin, hvor hun håber på et bedre liv. Det ser dog ikke ud til at det skal blive bedre, til gengæld virker det som om tingene forværres af at hun er Tokio Hotel fan. I løbet af hendes liv på gaderne i Berlin, bliver hun tit udsat for grove overfald og det er også her historien tager sin begyndelse.

Hun er endnu en gang blevet smadret ned af en flok TH haters og ligger næsten bevidstløs i en mørk gyde, da en ung fyr pludselig dukker op. (Bill) Han tager hende til sig og efterhånden som hun kommer sig over sine skader, går det op for hende, hvem hun er hos og forsøger at komme væk igen. Tævene for hende er bedre end at blive set sammen med de rigtige TH drenge, men sådan vil Bill ikke lade det gå. og til sidst, opstår der noget mellem hende og Bill som han ikke vil lade forsvinde ud af sit liv.

9Likes
8Kommentarer
1260Visninger
AA

6. Had.

Da vi kom der hen, stivnede han og jeg sagde "det var det jeg sagde! Jeg har aldrig boet et ordentligt sted." Jeg gik op til døren og bankede på. "Benita? Hvor fanden har du været din dumme tøs? Jeg er så træt af du bare forsvinder og dukker op på de mest mærkelige tidspunkter!" Hun gav mig en lussing og jeg udbrød "lad nu vær med at slå! Det er nok at jeg får tæv ude i byen! Og du slipper af med mig nu!" 

Jeg skubbede mig igennem sammen med Bill og løb op hvor mit værelse lå. Da jeg fandt det, kunne jeg se at nogen havde været der inde og rydde op, men hvor var alle mine plakater? Min plejemor kom gående og jeg spurgte "hvor er mine plakater?" "hvilke?" ARG! "Det ved du godt! Alle mine plakater med Tokio Hotel?" sagde jeg surt og hun smilede. "De er smidt ud!" "HVAD? Hvordan kunne du? Du vidste de betød alt for mig! Det var det eneste positive jeg havde i mit liv." græd jeg, og hun svarede "årh hold dog op! En flok drenge du alligevel aldrig møder i virkeligheden? Lev i nuet! De er brændt!" Nej! Hvordan kunne det være muligt? Mit sengetøj var der i det mindste stadig og jeg pakkede det hurtigt ned og vinkede Bill hen til mig, imens jeg tændte en tændstik. "Hvad laver du?" spurgte hun, og jeg smilede ondt. "Du brændte noget jeg elskede højt og nu gør jeg det samme mod dig!" Jeg væltede olielampen og grinede da jeg "tabte" tændstikken ned i, så det blussede op. 

Jeg tog mine ting og vinkede Bill med mig imens jeg stormede ned, ud af huset og væk. Jeg grinede da jeg standsede og ventede på Bill samtidig med at jeg græd. Han trak mig ind i en gyde, hvor han tog hårdt fat i mig. "Hvad har du gang i? Du satte ild til huset? HVAD TÆNKTE DU PÅ?!?" råbte han, og jeg hulkede. "Hvad skulle jeg tænke?" spurgte jeg og sank sammen på jorden imens jeg var helt ude af den. Han rejste mig op og krammede mig stille. "Benita for helvede! Du kan ikke bare sætte ild til huset! Jeg ved det andet var ondt, men det gør ikke det du gjorde mere rigtigt!" sagde han stille, og jeg hulkede "men hvad med alt det jeg har mistet på grund af hende?" "det skaffer vi dig igen, bare rolig. Lad os få dig hjem og så lægger vi dig lidt på køl!" Han lagde sin arm om mig og gik mod deres lejlighed. 

Da vi kom hjem, var Tom der ikke og han gik med ind på værelset. "Jeg tager lige Toms tøj fra skabet og så kan du ligge dit ind." sagde han, og fjernede tøjet. Jeg lagde stille mit ind og han sagde "det var ikke meget!" Jeg rystede på hovedet og mumlede "men du kan få din bluse nu. Jeg tager en af mine egne." Han nikkede og jeg trak den hurtigt over hovedet og gav ham den, inden jeg fandt en af mine egne som jeg tog på i stedet. Der var stille lidt, imens jeg lukkede skabet inden Bill sagde "jeg synes du skal ligge dig lidt. Det har været en hård formiddag for dig!" Jeg nikkede, men spurgte "du bliver her i lejligheden ikke?" Han smilede og aede mig kort over kinden. "Selvfølgelig gør jeg det." svarede han, og jeg smilede kort inden jeg gik hen og lagde mig. Jeg faldt i søvn med det samme, og Bill satte sig stille ved siden af.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...