Für Immer (Jetzt)

En ung pige (Benita) er blevet smidt ud hjemmefra, da hun var mindre og måtte flygte til Berlin, hvor hun håber på et bedre liv. Det ser dog ikke ud til at det skal blive bedre, til gengæld virker det som om tingene forværres af at hun er Tokio Hotel fan. I løbet af hendes liv på gaderne i Berlin, bliver hun tit udsat for grove overfald og det er også her historien tager sin begyndelse.

Hun er endnu en gang blevet smadret ned af en flok TH haters og ligger næsten bevidstløs i en mørk gyde, da en ung fyr pludselig dukker op. (Bill) Han tager hende til sig og efterhånden som hun kommer sig over sine skader, går det op for hende, hvem hun er hos og forsøger at komme væk igen. Tævene for hende er bedre end at blive set sammen med de rigtige TH drenge, men sådan vil Bill ikke lade det gå. og til sidst, opstår der noget mellem hende og Bill som han ikke vil lade forsvinde ud af sit liv.

9Likes
8Kommentarer
1310Visninger
AA

14. Gavmildhed og voksende følelser.

Da jeg vågnede om morgenen, havde jeg lagt min arm om hende og mit ansigt lå helt op af hendes. "Okay, for tæt Bill!" tænkte jeg, og skulle lige til at rykke mig, da hun vendte sig og lagde sin hånd på min. Hmm. Hun så sød ud når hun sov. Jeg lå i lidt tid og spekulerede på, hvad hun skulle have på om aftenen. Hun havde ikke ret meget pænt tøj, så måske skulle jeg finde en kjole til hende. "Hvad tænker du på?" kom der så, og jeg så forskrækket på hende. Hun var vågen. 

"Vi skal finde noget tøj til dig, til i aften." "øh, hvad for noget tøj mener du?" spurgte hun undrende, og jeg svarede "en eller anden pæn kjole, tænkte jeg. Hvilke farver kan du lide? Jeg betaler den!" Hun tænkte lidt og sagde så "hvad? Vil du betale den?" Jeg nikkede og svarede "ja, det vil jeg godt. Du fortjener at få lidt goder!" Hun smilede stille og sagde "tak Bill! Det er virkelig sødt af dig!" "så lidt Benita. Skal vi stå op?" svarede jeg, og hun nikkede.

Lige så snart vi havde spist sammen med Tom, gik vi ind mod byen. "Vi skal her ind." sagde han så, og jeg fulgte bare med. "Du kigger bare." smilede han og pegede på kjolerne. Jeg smilede og begyndte at se mig omkring. Der var rigtig mange flotte, men jeg faldt for en rød med lange tyld ærmer. "Bill, se denne her!" sagde jeg, og han kom hen til mig. "Den er flot." mumlede han, og jeg nikkede. "Overgår alle de andre jeg har set!" smilede jeg, og en assistent kom over til os. "Du må hellere prøve den, for det kan godt være der skal gøres noget ved taljen." sagde hun, og jeg tog den med mig. Jeg syntes den sad perfekt, men jeg måtte hellere hører de andre, så jeg gik ud til dem og lagde mærke til at Bill stod alene med ryggen til. "Bill, hvor blev hun af?" spurgte jeg, og han vendte sig. "Hun... WOW! Hvor er du, undskyld, smuk!" sagde han, og jeg smilede. "Synes du? Du skal da ikke undskylde!" sagde jeg, og han kom helt hen til mig. "Jeg synes du er virkelig smuk! Det er den helt rigtige kjole til dig og der behøves ikke at blive gjort noget ved den!" sagde han stille, og jeg smilede "så tager jeg den!" Han nikkede og sendte mig ind og skifte. 

Han betalte gladelig for den og sagde "du bliver den smukkeste i aften!" Jeg smilede og svarede "sikkert! Bare folk ikke stirre for meget, det bryder jeg mig ikke om!" "det kan du lige så godt regne med folk vil gøre og nu må vi se om vi andre kan lade være." svarede han, og grinede let. Jeg grinede også og spurgte "hvad mener du med det?" "bare vent og se! Du vil finde ud af det senere!" Jeg puffede til ham og sagde "dumme Bill! Går og gør mig nysgerrig! Det må han ikke!!!" Han grinede af mig og svarede "det må han i hvert fald! Hvis han har lyst!" "EJ!" skumlede jeg, og han grinede af mig. "Du er sød når du spiller fornærmet." smilede han, og jeg smilede også. "Bill har du to personligheder?" spurgte jeg så, og han så underligt på mig. "Altså, længe inden vi mødtes, spekulerede jeg meget på om der virkelig kun fandtes den søde Bill, eller om der var et eller andet dårligt som jeg/vi bare aldrig har set, for som jeg oplever dig, så kan jeg altså ikke finde noget dårligt!" Han smilede let og spurgte "den søde Bill? Er jeg din ynglings fra bandet?" Jeg nikkede og sagde "det var faktisk dig der inspirerede mig til at få den stil jeg har nu og udvikle min stemme." 

Han smed sig i sofaen da vi kom hjem og bad mig joine ham. "Nå... det lyder interessant! Jeg vidste ikke at jeg var stilikon for nogen. Eller generelt inspiration for nogen." sagde han, og lød helt paf over det. "EJ! Din stil er fed! Man kan da ikke lade være med at blive inspireret bare lidt!" smilede jeg, og HEEY! Drengen rødmede sgu! "Hvad er der Bill?" spurgte jeg, og smilede. "Øh var?" spurgte han, og jeg grinede. "Du rødmer!" smilede jeg, og han tog sig til sine kinder. "EJ! Det er også fordi du hylder mig helt ud af den med det du siger! IH!" "Hvad er den af Bill, normalt rødmer du ikke?" Tom var hjemme og han grinede helt vildt. "Tom lad nu være!" mumlede han, og Tom trak ham med sig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...