Für Immer (Jetzt)

En ung pige (Benita) er blevet smidt ud hjemmefra, da hun var mindre og måtte flygte til Berlin, hvor hun håber på et bedre liv. Det ser dog ikke ud til at det skal blive bedre, til gengæld virker det som om tingene forværres af at hun er Tokio Hotel fan. I løbet af hendes liv på gaderne i Berlin, bliver hun tit udsat for grove overfald og det er også her historien tager sin begyndelse.

Hun er endnu en gang blevet smadret ned af en flok TH haters og ligger næsten bevidstløs i en mørk gyde, da en ung fyr pludselig dukker op. (Bill) Han tager hende til sig og efterhånden som hun kommer sig over sine skader, går det op for hende, hvem hun er hos og forsøger at komme væk igen. Tævene for hende er bedre end at blive set sammen med de rigtige TH drenge, men sådan vil Bill ikke lade det gå. og til sidst, opstår der noget mellem hende og Bill som han ikke vil lade forsvinde ud af sit liv.

9Likes
8Kommentarer
1257Visninger
AA

7. Forbudte? Følelser.

Jeg smilede stille og aede hende stille over håret. Hun var sød, køn og lige nu som en slags lillesøster for mig. Hun sov i tre timer og jeg smilede. "Hej!" sagde jeg lavt, og smilede. Hun smilede også og svarede "hej." "hjalp det at sove lidt?" Hun nikkede. "Meget. Jeg er glad for at du lod mig sove. Hvor længe har jeg sovet?" spurgte hun stille, og jeg smilede. "3 timer. Det var så lidt. Du havde vidst brug for det." Hun satte sig stille op imens hun strakte sig. Hun sad lidt uden at sige noget, indtil hun rejste sig og gik hen til spejlet. "Gid jeg havde råd til at farve mit hår igen!" mumlede hun lavt, og tog sin elastik ud og afslørede et langt, sort, fyldigt hår med slangekrøller. Jeg sagde ikke noget men studerede hende bare. "Gider du lige se den anden vej?" spurgte hun så, og jeg så væk.

På et tidspunkt kom der et højt av fra hende, og jeg så kort på hende. ARG! Jeg så hurtigt væk igen og forsøgte at glemme hvad jeg havde set. Det var ikke så meget de mærker fra volden der var problemet, men at hun intet havde på overkroppen. Som reserve bror, eller hvad men nu kalder det, må jeg jo slet ikke kigge på hende næsten uden tøj på! "Du må godt kigge nu!" kom der så og jeg så på hende. Hun sad lige foran mig og jeg lagde mærke til at hun havde havblå øjne. Der var mange træk ved hende, som var lige efter mit hjertes ønsker, men jeg måtte vide mere om hende endnu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...