Für Immer (Jetzt)

En ung pige (Benita) er blevet smidt ud hjemmefra, da hun var mindre og måtte flygte til Berlin, hvor hun håber på et bedre liv. Det ser dog ikke ud til at det skal blive bedre, til gengæld virker det som om tingene forværres af at hun er Tokio Hotel fan. I løbet af hendes liv på gaderne i Berlin, bliver hun tit udsat for grove overfald og det er også her historien tager sin begyndelse.

Hun er endnu en gang blevet smadret ned af en flok TH haters og ligger næsten bevidstløs i en mørk gyde, da en ung fyr pludselig dukker op. (Bill) Han tager hende til sig og efterhånden som hun kommer sig over sine skader, går det op for hende, hvem hun er hos og forsøger at komme væk igen. Tævene for hende er bedre end at blive set sammen med de rigtige TH drenge, men sådan vil Bill ikke lade det gå. og til sidst, opstår der noget mellem hende og Bill som han ikke vil lade forsvinde ud af sit liv.

9Likes
8Kommentarer
1313Visninger
AA

15. EMA Awards og Bills følelser.

"HVAD?" spurgte jeg, da vi stod på værelset og Tom, den svamp stadig grinede. "Du er ved at blive lun på hende!" sagde han, og måske havde han faktisk ret. Jeg så ned i jorden indtil Tom sagde "ikke være en hængemule! Du må bare se tiden an og håbe! I bruger trods alt utrolig meget tid sammen." "men tror du? Ej!" spurgte jeg, men Tom smilede og sagde "jeg tror der er stor chance! Men vi må hellere gøre os klar til i aften!" "jeg går først i bad." svarede jeg, og han nikkede. "Så er jeg efter." Jeg nikkede og gik i bad. Jeg havde en særlig plan med det her. 

Da jeg var færdig, skyndte Tom sig ind og låste. "Din tur bagefter." sagde jeg til hende, og hun nikkede. Hun gik derud da Tom var færdig og vi lod hende bare gøre hvad hun havde lyst til. "Vi venter herude." sagde jeg, da hun gik ind på værelset, og hun nikkede og forsvandt så. 

Jeg kunne hører tvillingerne snakke imens jeg tørrede mit hår så det faldt tilbage i sine naturlige krøller inden jeg børstede det og satte min rose i. Jeg lagde en let markering af mine øjne og tog sorte sandaler med en let hæl på og lagde som det sidste lipgloss. Jeg smilede ved synet og gik så ud til drengene. 

"Nå, mon hun er..." Tom havde vendt sig imod mig og var derefter stivnet. "Hvad Tom?" "Bill, vend dig langsomt om!" sagde han, og Bill vendte sig. "Fortæl mig hvem der har tryllet her i lejligheden!" sagde Tom, og jeg grinede let. "Ingen Tom! Sådan ser Benita så ud når hun får den rigtige kjole på til hende! Hvor er du smuk!" svarede Bill, og jeg svarede "men ikke stirre! Kan jeg ikke lide." Tom rykkede lidt på sig og mumlede "det bliver sgu svært, for hold kæft du er smuk! Men lad os gå ud, bilen er her lige om lidt!" Jeg nikkede og prøvede at ignorere deres stirren. Georg, Gustav og David gloede også da de så mig og Georg, hviskede noget til Bill.

Da vi ankom, kunne jeg se hvordan blitzene lynede og da døren blev åbnet, steg Tom, Georg, Gustav og David ud først. Bill så kort på mig, nikkede og tog sin arm under min og trådte ud. De fik opmærksomhed med det samme og Bill insisterede på at jeg var med på billederne. Man kunne fornemme folk hviske, men Bill og Tom gik tæt op af mig og vi kom sikkert ind til vores pladser.

Jeg var ved at brække mig da jeg så Katy Perry og Bill grinede lavt. "Kan du ikke lide hende?" hviskede han, og jeg rystede på hovedet. Han smilede og sagde "det er ok! Jeg er heller ikke vild med hende!" Jeg smilede og lagde min hånd på armlænet. Der skete godt nok mange ting sådan en aften, og da vi nåede Best Group Awarden, kunne jeg fornemme at Bill blev anspændt. Jeg tog forsigtigt hans hånd og han klemte min blidt. Så imens de bare snakkede løs, sad vi og holdte i hånden, indtil der blev sagt "vinderen er...." Jeg krydsede fingre imens jeg iagttog drengene og der pludselig blev råbt "TOKIO HOTEL!!!" Ej hvor godt! Jeg smilede stort og krammede Bill, Tom, Georg og Gustav. Det var bare så godt og drengene så virkelig glade ud. 

De gik roligt mod scenen og hold kæft de strålede af glæde. Bill sagde lidt og Tom, hviskede noget til Georg. Da de kom ned igen, sagde Bill "kun takket været vores fans inklusiv dig, er det her lykkedes! Det er stort!" Jeg smilede og svarede stille "det er velfortjent! I knokler hårdt for det og vi fans vil selvfølgelig gengælde og det gør vi så ved at stemme helt vildt på jer." Han smilede og svarede "det betyder virkelig meget for os! Men vi må hellere gøre klar til vores optræden. Bare bliv siddende." Jeg nikkede og drengene forsvandt.

Jeg glædede mig til at se dem optræde! World behind my wall var god og det var et fedt show med alt ilden og det brændende klaver. Jeg måtte vide hvordan de kunne holde varmen ud, og da jeg spurgte om det, brokkede Gustav sig. "Det var fandeme også alt for varmt! Ilden var FOR tæt på!" sagde han, og de andre nikkede. "Jeg er glad for jeg ikke var Gustav der!" kommenterede Georg, så det måtte alså have været meget tæt på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...