Für Immer (Jetzt)

En ung pige (Benita) er blevet smidt ud hjemmefra, da hun var mindre og måtte flygte til Berlin, hvor hun håber på et bedre liv. Det ser dog ikke ud til at det skal blive bedre, til gengæld virker det som om tingene forværres af at hun er Tokio Hotel fan. I løbet af hendes liv på gaderne i Berlin, bliver hun tit udsat for grove overfald og det er også her historien tager sin begyndelse.

Hun er endnu en gang blevet smadret ned af en flok TH haters og ligger næsten bevidstløs i en mørk gyde, da en ung fyr pludselig dukker op. (Bill) Han tager hende til sig og efterhånden som hun kommer sig over sine skader, går det op for hende, hvem hun er hos og forsøger at komme væk igen. Tævene for hende er bedre end at blive set sammen med de rigtige TH drenge, men sådan vil Bill ikke lade det gå. og til sidst, opstår der noget mellem hende og Bill som han ikke vil lade forsvinde ud af sit liv.

9Likes
8Kommentarer
1309Visninger
AA

13. Bills uheld.

Dagen før EMA, tog Bill til Hamburg i nogen timer og imens sad jeg der hjemme og skrev på en af mine sange. Pludselig da klokken var hen ad 4 om eftermiddagen, kom Tom stormende og sagde "KOM! Hurtigt!!!" 

Jeg rejste mig forvirret og fulgte hurtigt med ham. "Hvad sker der Tom?" spurgte jeg, da vi sad i hans bil på vej mod en motorvej. "Bill er kørt galt på A24!" svarede han, og jeg så forskrækket på ham. "EJ! Han er forhåbentlig ikke kommet noget til?" sagde jeg, og han rystede på hovedet. "Nej, bare meget chokeret." Åh gud, stakkels Bill, tænkte jeg, og hoppede hurtigt ud da vi var fremme.

Du godeste, hvor så bilen dog ud og jeg var sikker på, det kun var held der ikke var sket noget med ham. Jeg fandt ham siddende med sit hoved gemt i sine arme, og jeg satte mig ved ham. "Hvor er det godt der ikke skete dig noget!" hviskede jeg stille, og han så op. "Årh Benita! Godt i er kommet! Det var ikke min skyld! Jeg var så bange!" sagde han, og krammede mig tæt ind til sig. "Du er stadig i chok Bill og tro mig, Tom og jeg er her altid for dig! I er de bedste der nogensinde er sket for mig og jeg ville ikke kunne holde ud, at miste nogen af jer!" hviskede jeg stille, og han tog min hånd. "Jeg kan ikke forlade dig og Tom! Det ville være alt for forkert! Bare tanken om, at det kunne have været slut i dag, skræmmer mig!" svarede han stille, og jeg nussede hans hånd. "Jeg tror vi tager hjem nu! Bill, du sætter dig bagved sammen med Benita." Tom var kommet hen til os og han krammede Bill, der havde rejst sig. Vi fulgte med Tom og kørte så hjem imens jeg stille hold Bills hånd. 

Vi brugte resten af dagen på at snakke med Bill. Georg, Gustav og David kom også forbi og de var positive overfor mig. "Vi skal stadig med imorgen! Og vi gennemføre det som vi har planlagt." sagde Bill, og jeg var stolt over hans vilje men havde også lidt lyst til, at bede ham tænke på sig selv i stedet for deres fans. "Er du sikker?" spurgte David og han nikkede kraftigt. Hmm, vilje havde han helt sikkert.

Om aftenen da vi havde spist og skulle til og i seng, bankede det på indtil mig og jeg sagde "kom bare ind!" Jeg smilede da jeg så Bill og gik hen til ham. "Hey. Hvad så?" spurgte jeg stille, og han satte sig ned, inden han svarede "bange for at sove." Jeg så lidt på ham, og satte mig så ved ham. "Bange for mareridt?" spurgte jeg, og han nikkede stille. Jeg tænkte lidt og spurgte så "ville det hjælpe, hvis du vidste der var en ved siden af dig?" Han tænkte lidt og svarede "det tror jeg måske, men hvem?" "ikke spørge hvem! Du sover bare ved siden af mig!" Jeg kunne se på ham, at han ville spørge om jeg virkelig mente det, men jeg skyndte mig, at sige "jeg mener det! Det gør ikke mig noget!" Jeg gik stille hen og trak gardinet for og skrev lige noget færdigt, inden jeg lukkede min bærbar ned. 

Da vi endelig fik lagt os, så jeg lidt på ham og hviskede så "du vækker mig bare, hvis du vågner!" Han nikkede og svarede "tak Benita! Det betyder meget." Jeg smilede og svarede "så lidt." inden jeg faldt i søvn. Ved 1 tiden, vågnede jeg af en arm i låret. Jeg sagde ikke noget, men vendte mig og så på Bill. Sveden drev af ham og han vendte og drejede sig hele tiden. Mareridt, tænkte jeg og tørrede ham blidt over panden. Han mumlede et eller andet i søvne og lidt efter var han lys vågen. "Mareridt?" hviskede jeg stille, og han nikkede. "Jeg bliver ved med at se uheldet for mig og det bliver værre for hver gang!" mumlede han, og jeg svarede "stakkel! Er du sikker på du vil gennemføre i morgen? Du har brug for tid til at bearbejde chokket!" Han nikkede og sagde "jeg ved jeg burde tænke på mig selv, men det er en helt speciel dag her i Berlin og jeg synes ikke vi kan tillade os, at lade være med at dukke op." Jeg tænkte lidt og mumlede så "du har en stor viljestyrke! Det må jeg sige." Han rystede på hovedet og svarede "nej, egentlig ikke. Jeg vil bare helst ikke skuffe nogen, nu når det er hos os det bliver holdt!" Utroligt så godt et hjerte han havde! "Men Bill, jeres fans ville da forstå det! Vi tænker jo også på hvordan i har det!" sagde jeg stille, og så lige ind i hans øjne. Det var vigtigt for mig at han forstod det. "Jeg vidste slet ikke det var sådan Benita! Det hører man ikke så meget om. Men er glad for du fortæller mig det. Det kan bruges til en anden gang" Jeg nikkede og sagde så "jeg er lidt nervøs for at tage med." Han smilede kort og svarede "det skal du ikke være. Du er sammen med os og der er vagter hele tiden. Der sker ikke noget." Hmm, der var intet andet at gøre end at krydse fingre. Jeg så på klokken og spurgte "skal vi sove igen?" hvilket han nikkede til, men spurgte "må jeg ikke rykke mig lidt hen til dig?" Bange for mareridt igen! "Selvfølgelig må du det!" smilede jeg, og han rykkede sig hen til mig. "Tak Benita." hviskede han, og jeg smilede. "Så lidt." mumlede jeg, og faldt i søvn med mit hoved hvilende tæt op af hans. Han faldt selv i søvn lidt efter. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...