Für Immer (Jetzt)

En ung pige (Benita) er blevet smidt ud hjemmefra, da hun var mindre og måtte flygte til Berlin, hvor hun håber på et bedre liv. Det ser dog ikke ud til at det skal blive bedre, til gengæld virker det som om tingene forværres af at hun er Tokio Hotel fan. I løbet af hendes liv på gaderne i Berlin, bliver hun tit udsat for grove overfald og det er også her historien tager sin begyndelse.

Hun er endnu en gang blevet smadret ned af en flok TH haters og ligger næsten bevidstløs i en mørk gyde, da en ung fyr pludselig dukker op. (Bill) Han tager hende til sig og efterhånden som hun kommer sig over sine skader, går det op for hende, hvem hun er hos og forsøger at komme væk igen. Tævene for hende er bedre end at blive set sammen med de rigtige TH drenge, men sådan vil Bill ikke lade det gå. og til sidst, opstår der noget mellem hende og Bill som han ikke vil lade forsvinde ud af sit liv.

9Likes
8Kommentarer
1313Visninger
AA

11. Arbejde til alle.

Dagen efter tog jeg hende med ind til min ynglings butik, hvor hun kom ind til en samtale. Jeg krydsede fingre for hende og heldigvis gik det godt. "Jeg er kommet i prøve hos dem, så det skal bare gå godt! Det er en fed butik!" smilede hun, og jeg smilede også. "Godt, jamen jeg er sikker på du nok skal klare det!" Hun krydsede fingre og spurgte "laver i ikke noget i øjeblikket eller holder i pause?" "vi skal igang i næste uge, så der kan du hilse på Georg og Gustav." Hun nikkede. "Hyggeligt, jeg skal også starte i næste uge,så jeg håber jeg kan komme op til tiden. Det har mit liv ikke været præget af." Hmm. "Vi sætter et ur til så du kommer op og af sted til tiden. Det får du hurtigt lært, hvis du vil beholde dit job." svarede jeg, og hun smilede. "Det vil jeg! Jeg vil gerne have råd til at skaffe de ting jeg mistede!" Jeg nikkede. "Forstår jeg godt. En mobil først, så vi kan være i kontakt med hinanden." sagde jeg, og hun nikkede kraftigt.

(Bills tanker) Ugen efter var vi alle i gang igen og alle tænkte på hvert sit. Vi glemte bare en eneste ting og desværre til vores alles ærgrelse, den vigtigste!

Jeg gik stille imod drengenes lejlighed imens jeg tænkte over hvordan dagen havde været. De havde foræret mig en super fed bluse med TH på grund af det, med min anden bluse, men den fik desværre ikke lov at holde længe. Jeg var lige drejet ind på gaden, hvor lejligheden lå og skulle til at træde op på trinnet til deres dør, da nogen hev fat i mig og væltede mig ned, så jeg bed mig selv i læben og blodet løb.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...