I'm broken inside. (1D)

17 årige Bella Styles, er søster til den verdens berømte Harry Styles. Alle siger de vil dø for at have hendes liv. Men Bella hader det. Hun har ingen rigtige veninder, de forandrede sig da Harry kom med i x factor. De blev ikke hendes veninder, men fan af hendes storebror, og det resulterede i at de kun var sammen med hende når Harry var hjemme.
Hendes forældre skændes hele tiden. Hendes far lader det gå ud over hende. Han slår hende, sparker hende og truer hende.
Hendes eneste veninde hun havde, døde af anoreksi, hvilket tog hårdt på hende.
Hun skære i sig selv, for at få smerten væk, hun spiser ingenting. (anoreksi).
Hun elsker hendes storebror! Alt er perfekt når han er hjemme - eller næsten. Hendes 'veninder' udnytter hende endnu mere når han er hjemme.
En dag får hendes mor nok, og tager et valg der kan gå ud over hende selv. Bella skal hjem til Harry og bo, sammen med de andre fra hans band.
Men kan de redde hende? Eller føre det bare til endnu flere tåre?

32Likes
25Kommentarer
2332Visninger
AA

10. Kapitel 9 - fortsættelse fra sidst.

Danielle havde næsten hevet mig med ind i stuen, til drengene. Da de havde set mig, havde de spærret øjnene op, og nogen havde piftet - hvilket vil sige Niall, Harry eller, faktisk dem alle sammen. Det gjorde mig ikke noget. Men jeg rødmede, meget endda. 

Lige nu, sad vi inde i stuen, og ventede på at Zayn og Eleanor kom. Louis sad hele tiden, og sendte mig blikke, som jeg ikke kunne tyde. Harry derimod, var næsten helt stille, og jeg kunne mærke han kiggede på mig. Men, når jeg kiggede på ham, skyndte han sig bare at kigge væk igen. Jeg vidste der var noget, men jeg havde ikke tænkt mig at finde ud af det nu.

Det eneste jeg kunne fokusere på lige nu, var at Zayn ville komme om et øjeblik, og se hvor fed jeg var. Ja, jeg så virkelig fed ud i det her tøj. 

Fed.

Meget fed.

Men nej, Danielle ville ikke have jeg tog noget andet tøj på. Hun sagde jeg havde godt af, at få noget mere selvtillid, og rent faktisk tænke at jeg godt kunne gå i det her tøj. 

''Er du spændt?'' pludselig blev alt stille, og alles blik var rettet mod mig. Louis. Selvfølgelig var det Louis der havde spurgt. Min dumlinson. Eller rettelse, Eleanors. Jeg havde ikke været her så langtid endnu, men Louis var allerede blevet min bedsteven. De andre drenge, var også nogen af min bedsteven. Men det var noget andet med Louis, det var sådan et.. Bror søster forhold. 

''Bella?'' 

Han var bare speciel. Jeg forstår godt ham og Eleanor var sammen. De var begge to, virkelig søde. 

''Bellaaa?'' grinede Liam.

Fuck. Louis havde stillet mig et spørgsmål. 

Pis.

Lorte verden.

Jeg rettede blikket mod Louis, og nikkede så. Jeg sendte ham et skævt smil. 

Han sendte mig bare et smil.

Endelig gik døren op, og 2 velkendte stemmer fyldte rummet ud. Lidt efter viste Eleanor sig inde i stuen, og sendte mig et mega smil. Hendes øjne blev store da hun kiggede ordentlig på mig. ''Hvor er du flot!'' hvinede hun. Og igen, rødmede jeg. 

Lidt efter kom Zayn også ind i stuen, og fik straks øje på mig. Jeg kunne se at han studerede mig lidt. Fuck, hvad hvis han synes jeg var for tyk? Jeg kigged straks ned i jorden. Jeg vidste det. Han synes jeg var tyk. Jeg måtte holde mig fra maden i noget tid. 

''Vil du med?'' Jeg rettede hurtigt mit blik op, og så en smilende Zayn, lige ind i øjnene. Hans brune øjne, var virkelig smukke. 

Jeg nikkede hurtigt og rejste mig, for at gå hen til ham. Alles blikke landede, igen, på mig. Hvilket var ret ubehageligt. Da jeg nåede hen til Zayn, sendte jeg ham et smil, og vendte mig rundt mod de andre. ''Ses'' sagde jeg hurtigt og sendte dem et smil. Jeg skyndte mig at gå ud i gangen, for at tage mine sko på. Zayn kom lidt efter. Han tog hurtigt sine sko på igen, og ventede så kun på mig. 

Zayn tog min, og hans jakke i hånden og gik hen til døren. ''Ses!'' råbte han ind til de andre. ''Hyg jer!'' råbte Liam tilbage, hvilket af en eller grund, fik mig til at smile. Når det var Zayn jeg skulle være sammen med, skulle det nok blive hyggeligt. 

Zayn trak hurtigt ned i håndtaget, og åbnede døren. Han sendte mig et tegn til, at jeg skulle gå ud før ham. Så det gjorde jeg. Han kom hurtigt ud bag mig, og lukkede døren. Langsomt begyndte vi at gå ned mod bilen.

''Hey forresten, du må ikke se hvor vi skal hen. Så du får bind for øjnene.'' Han sendte mig et kærligt smil, og fortsatte ned mod bilen. 

****

''Så er vi her. Men ikke tag bindet af øjnene!'' sagde han lidt skarpt. Men jeg kunne høre han sagde det, med et smil på læben. Jeg kunne mærke at han stoppede bilen, åbnede døren og gik ud. Kort efter blev døren i min side åbnet, og Zayn spændte min sele op. ''Kom.'' han tog min hånd, og førte mig ud af bilen. 

Faktisk var det ret ubehageligt at skulle gå, men ikke kunne se noget. Men jeg stolede på Zayn. Det var jo ikke fordi han var en eller anden klam voldtægtmand, som ville bortføre mig. 

Eller var han?

Ej, stop dine tanker Bella. 

''Stoler du på mig?'' jeg mærkede Zayn lægge sine arme om mit liv. Han havde lagt sit hoved på min skulder, så hans mund var lige ude foran mit øre. Det sendte en masse signaler igang i min krop. 

Jeg nikkede kort, og smilede lidt for mig selv. Zayn pressede mig forsigtigt fremad. Jeg adlød hurtigt, og gik forsigtigt frem. Bare jeg ikke ville falde nu!

Det kunne se ret komisk ud, men det ville være ufattelig pinligt. 

Pludselig stoppede Zayn, så jeg var ved at falde. ''sorry..'' mumlede han, men jeg kunne alligevel høre på hans stemme, at han måtte holde et grin inde. 

Sødt Zayn. 

Han slap grebet om mit liv, og begyndte at gå. Tror jeg? Det lød sådan. Åh nej, hvad ville han nu gøre i mod mig?

Lidt efter kom han tilbage igen. ''Klar til at få det af?'' hans stemme var hæs og charmerende. 

Zayn er charmerende! 

Jeg nikkede hurtigt, og smilede. Hans hænder begyndte langsomt at binde den knude op, som han havde bundet tørklædet med. Den duftede af Zayn. Hans duft. Mhm! 

Tørklæder gled væk fra mine øjne, men jeg turde stadig ikke åbne dem endnu.

''Må jeg gerne åbne øjnene?'' Han grinede hans søde, hæse grin. ''Selvfølgelig Bella.'' Måden han sagde mit navn på, fik mig til at slappe af, samtidig med at min mave var ved at springe i luften.

For fanden Bella, du er jo ikke forelsket i drengen. Eller..? Jeg kan ikke finde ud af det.. Lorte kærlighed, lorte liv... 

Langsomt åbnede jeg øjnene, og blev mødt af.. Wow! 

Jeg spærrede hurtigt øjnene op, og studerede alting. Jeg var sikker på jeg fik hver en lille detalje med. Havde han virkelig gjort alt det her for mig? MIG? Wow! 

Foran mig lå det smukkeste jeg længe havde set. Der var røde lys hængt op i træerne, på den lille balkon, og ja.. Næsten over det hele. Forresten, det skal siges vi var ved vandet. 

Ikke så langt fra vandkanten, havde Zayn lagt et tæppe, pyntet med stearinlys, puder og tæpper. Der lå en guitar ved siden af. Jeg gætter på det var hans? 

Oppe på balkonen stod et rundt bord til 2 personer. Der var pyntet med stearinlys, røde lys, og.. årh hvor var det rørende! Det var så.. smukt. 

Jeg kunne mærke tårene prikke i mine øjne. Men jeg skyndte mig at blinke et par gange, det ville virke forkert at blinke nu. 

Zayn lagde hans arme om mit liv, og begyndte at nusse min mave med hans tommelfinger. ''Kan du lide det?'' 

Jeg vendte mig om, så jeg stod med hovedet mod hans. ''Nej...'' han kiggede undrende på mig, og trak sig så fra mig, og sukkede. ''Jeg vidste det..'' mumlede han. Han vendte sig om, og begyndte at gå.

Åh gud, kunne han ikke høre ironien i det?

Flot Bella, du har lige ødelagt din første og eneste date..

Jeg begyndte at små løbe efter ham. Jeg fik ham hurtigt stoppet, og tog hans hænder. ''Du lod mig ikke tale ud..'' sagde jeg hurtigt og smilede. Han kiggede på mig, stadig med det sårede blik. ''Jeg kan ikke lide det. Jeg elsker det!'' Jeg sendte ham et stort smil, og kyssede ham hurtigt på kinden. 

Han lyste op i et stort smil, og kyssede mig blidt på munden. Jeg kyssede forsigtigt med. Jeg trak mig lidt fra ham, og sendte ham et undskyldene smil. 

''skal vi gå op og spise?..'' han gjorde et nik mod balkonen, og sendte ham et smil. Jeg nikkede kort, og begyndte at gå derop. 

Det var helt uvirkelig at Zayn, vidunderlige Zayn, virkelig gad og gøre alt det her for mig! Jeg fortjente ham ikke. Jeg var sådan en fed, klam en - og han var en lækker, veltrænet, sød, charmerende fyr.. Hvad havde jeg lige gjort, som fik ham til at forelske sig i mig? 

Jeg gik forsigtigt op af trappen, med Zayn bag mig. 

Vi kom hurtigt op af trappen, og satte os. Eller, jeg satte mig, og Zayn skubbede min stol ind. Sødt! 

Han var sød. 

Og jeg var tyk. 

Og grim. 

Og trængte virkelig til at tabe mig. Alt mit fedt stak ud fra alle sider af min krop. Ad. 

Hvad så Zayn overhovedet i mig?

Men i hvert fald. Zayn havde skubbet min stol ind, og var nu selv på vej til at sætte sig ned. I mellem tiden gav jeg mig selv lov, til at studere ham - grundigt. 

Hans hår sad faktisk ikke som det plejede. Det sad lidt mere pjusket, men det var sødt! 
Han havde taget en rød t-shirt på, og en sort læderjakke udenover. Hans bukser var mørke blå, og sad halv stramt. 

Da han satte sig ned, kunne jeg ikke længere studere ham. 

Suk. På vores tallerken var der severet, kartofler med brun sovs, en speciel bøf som jeg ikke kendte navnet til. Ellers var der severet vin i glassene, og en flaske vin på bordet. Og selvfølgelig salat. 

Der var meget mad.

Rigtig meget mad. 

Var han ude på at gøre mig fed? Altså, mere end jeg var i forvejen. Så meget kunne jeg altså ikke spise.. 

Men selvfølgeligt, så spiste jeg det. Ellers vidste jeg, at jeg havde ødelagt hele daten. 
Vi sad og spise lidt i stilhed, men jeg kunne se ud af øjenkrogen at Zayn sad og kiggede på mig. Den røde farve susede op i hovedet på mig. Hvorfor rødmede jeg når han kigger på mig? 

Jeg løftede blikket, og kiggede på Zayn. Han sad med et charmerende smil, og så fandens godt ud. Han læber, som så virkelig bløde ud, hans forførende brune øjne, og ja.. Bare ham.

''Så.. Skal du ikke have mere?'' han pegede forsigtigt med sin gaffel, hen på min tallerken som stadig var halvt fyldt op med mig. Jeg rystede kort på hovedet. ''Jeg har lidt ondt i maven.'' jeg sendte ham et undskyldene smil, men fik det hurtigt dårligt. Han havde brugt så langtid på at gøre det her færdig, og så kunne jeg ikke engang spise maden op?

''Men det smager godt!'' indvendte jeg hurtigt, da jeg kunne se hans smil falmede lidt. Men da jeg sagde det, lyste han igen op i et smil, og nikkede så. 
 

***

Zayn og mig hyggede os virkelig. Vi havde lagt og snakket om alt muligt, kysset en smule, og lagt og kiggede på stjerner - hvilket vi stadig gjorde. Zayn udfyldte virkelig næsten alle mine krav til en fyr. Selvom der ikke var specielt mange. 

Lige siden Mikela døde, havde jeg holdt mig på afstand fra drenge. Jeg følte mig selvsikker når hun var med. Men nu når hun ikke var her mere, følte jeg mig svag. Jeg havde svært ved at føre en normal samtale med en dreng, det blev normalt sådan noget med 'øhh' eller at gå virkelig i stå, og ligne en spasser. 

Men med Zayn var det anderledes. Jeg følte mig tryg, meget tryg endda. Hvorfor, vidste jeg ikke.. 

Zayns hånd lå i min, og han nussede min håndryg, med små blide bevægelser. Det føltes så godt, samtidig med at det føltes så forkert. 

Mikela havde opdaget Zayn i x factor, og havde siden dengang rendt rundt og sagt, at han var hendes. Jeg tænkte ikke rigtig om drengene på den måde, da de jo var min brors bedstevenner. Men jeg vidste bare ikke hvad jeg skulle gøre. Zayn gav jo udtryk for at han kunne lide mig? Og.. Jeg tror da også jeg kan lide ham? Men.. Det er forvirrende det her. 

''Hvad tænker du på?'' Zayn rev mig ud af mine tanker, og lå nu og kiggede på mig. Jeg vendt langsomt mit blik, så jeg kunne se ham. Jeg trak kort på skuldrene. ''Ikke noget spændende..'' mumlede jeg, og sendte ham et skævt smil.
Jeg havde bestemt ikke lyst til at fortælle ham om Mikela. Han ville som alle de andre sige, at hun var død, så jeg skulle gøre hvad jeg vil. Men det var ikke det jeg havde brug for at vide. 

Han nikkede kort, men fjernede ikke så blik fra mig. Pludselig gled der et drillende smil ind over hans læber, og med det smil, rejste han sig kort op, og satte sig hen på min mave. 

Mit hjerte begyndte at hamre derud af. Sidst en dreng gjorde det her, var da jeg blev voldtaget efter en fest. Ja, jeg var blevet voldtaget.. Men ikke ved noget om det, og det skal de heller ikke! Så, shh - vores hemmelighed. 

Pludselig begyndte han at kilde mig, og eftersom jeg var voldsomt kilden, begyndte jeg at vride mig under ham. Men selvfølgelig, jeg var ikke stærkere end ham so det hjalp ikke rigtig. ''Zaayn!'' fik jeg fremstammet mellem alle grinene. Han sendte mig et drillende, charmerende smil. ''Bellaa?'' han prøvede at eftertabe mit toneleje, men det gik ufatteligt dårligt. 

''S-s-slip mig!'' jeg prøvede endnu engang at vride mig under ham. Men igen, uden held. 

Suk. 

Til sidst stoppede han dog, og kiggede mig i stedet i øjnene. Han bed sig i læben, og kiggede ned på mine læber. Ikke fordi jeg direkte vidste det, men man kunne se at det var dem, han kiggede på. 

Hvad var han nervøs over? Havde JEG gjort ham nervøs? Wow. 

Kort efter fjernede han sig dog, og undslap et lille suk. Jeg hævede det ene øjenbryn, og satte mig forsigtigt op. Jeg fulgte hans øjne, og kiggede lidt på det blå vand, som han selv kiggede på. Små bølger ramte sandet på stranden, og der lød en lav hvislen. Faktisk, var det hyggeligt at sidde her. 

Jeg førte mit blik tilbage til Zayn, som stadig sad og kiggede ud over vandet. ''Zayn?'' mumlede jeg, så jeg næsten var i tvivl om han havde hørt det jeg sagde. 

Men, det havde han. For han vendte hurtigt hovedet mod mig, og sendte mig et skævt smil. ''Mhm?'' 
''Hvad tænker du på?'' jeg blev nødt til at vide det.. Hvis det var noget jeg kunne hjælpe med, ville jeg med glæde det. 

Han trak stille på skuldrene, og førte igen sit blik ud over havet. Han sukkede kort. ''Bare.. Jeg skal jo snart på tour sammen med de andre, og jeg ved ikke om jeg får tid til at se dig..'' mumlede han. Svaret kom bag på mig. Jeg havde da regnet med at de kom lidt hjem og sådan?

Jeg lagde forsigtigt min hånd på hans skuldre, og nussede den blidt. Det mærkes som om, at det hjalp lidt på ham. Han drejede lidt efter hovedet, så han kiggede på mig. ''Undskyld..'' mumlede han, og sendte mig et skævt smil. Jeg nikkede bare og smilede. 

Der undrede mig lidt hvad jeg havde gjort. For et øjeblik siden, var han vildt glad, og nu... Nu virkede han bare trist eller sur? 

''Zayn?..'' jeg vidste hvad jeg skulle fortælle ham nu, og jeg ved ikke hvad han ville svare på det. Han sendte mig et spørgende blik, og nikkede så, for at jeg skulle fortsætte.

''Hvad ser du egentlig i mig?'' Jeg kiggede ham dybt i øjnene, så han kunne se jeg mente det jeg spurgte ham om. Det så ud som om han tænkte over spørgsmålet, hvilket fik mig til at tænke at jeg slet ikke betød noget for ham. 

''Hvad mener du med hvad jeg ser i dig? Bella du er-'' ''Zayn jeg ved det.. Jeg er for tyk, grim, spiser for meget og..-'' Mere nåede jeg ikke at sige før Zayn havde presset sine læber mod mine. 

Han støttede sin ene arm på mit lår, og den anden om mit liv. Jeg blev lettere chokeret over hans handling, men jeg trak mig ikke tilbage. Jeg kyssede med, og kunne mærke han smilede. Han var sikkert glad for at få mig til at holde kæft - hvilket jeg godt forstod. Jeg valgte at ødelægge stemningen... 

Han trak sig kort fra mig, så han kunne se mig i øjnene. ''Bella. Stop med at sige du er tyk! Du er ikke tyk. Du er næsten for tynd, og hvis du fortsætter.. så ender det med at du... ender på sygehuset.. så please.. det går os alle sammen på. Okay?'' Han kiggede bedende på mig, og bed sig selv i læben. 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Undskyld for det virkelig dårlige/kedelige kapitel. Jeg ved godt at følelserne for hinanden udvikler sig hurtigt. Men sådan er det med noget. Men, hvem siger det fortsætter med at være sådan? Tror i Bella vil til at tænke over de ord Zayn sagde, eller tror i hun ignorere dem og fortsætter det hun har gang i?

Ihh 135 læsere! Nok er det ikke så mange, men det er min første movella, så jeg kunne være mere tilfreds! 

Undskylder lige igen. Undskyld for at der gik så langtid med dette kapitel. Men har prøvet at skrive det færdig de sidste 2 dage, og enten har jeg ikke haft tid, eller også har jeg slettet meget af det igen, fordi jeg synes det blev dårligt. Og jeg kan lige så godt sige det, jeg er ikke tilfreds med dette kapitel - overhovedet.. Baaah! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...