I'm broken inside. (1D)

17 årige Bella Styles, er søster til den verdens berømte Harry Styles. Alle siger de vil dø for at have hendes liv. Men Bella hader det. Hun har ingen rigtige veninder, de forandrede sig da Harry kom med i x factor. De blev ikke hendes veninder, men fan af hendes storebror, og det resulterede i at de kun var sammen med hende når Harry var hjemme.
Hendes forældre skændes hele tiden. Hendes far lader det gå ud over hende. Han slår hende, sparker hende og truer hende.
Hendes eneste veninde hun havde, døde af anoreksi, hvilket tog hårdt på hende.
Hun skære i sig selv, for at få smerten væk, hun spiser ingenting. (anoreksi).
Hun elsker hendes storebror! Alt er perfekt når han er hjemme - eller næsten. Hendes 'veninder' udnytter hende endnu mere når han er hjemme.
En dag får hendes mor nok, og tager et valg der kan gå ud over hende selv. Bella skal hjem til Harry og bo, sammen med de andre fra hans band.
Men kan de redde hende? Eller føre det bare til endnu flere tåre?

32Likes
25Kommentarer
2387Visninger
AA

7. kapitel 6

 

Som Harry havde sagt, havde jeg sovet inde ved Eleanor i nat. Zayn forstod ham ikke - og det gjorde jeg heller ikke. Han kunne da ikke bestemme hvem jeg må være sammen med? Han er ikke min far! 

Eleanor havde grædt, og sagt til mig at jeg aldrig måtte stikke af på den måde igen. Louis havde også lidt røde øjne, og det havde Danielle også. Man kunne se på de andre drenge, at de også var kede af det. Men det viste de ikke. 

Eleanor var for længest gået ud til de andre, og havde prøvet at tvinge mig med, men jeg vil ikke. Jeg vil ikke ud til de andre og have af vide, hvor bange de blev. Jeg havde slet ikke lyst til at se Harry - overhovedet. Han havde såret mig, godt og grundigt. Han havde været herinde og sagt undskyld flere gange, men jeg havde bare ignoreret ham. Til sidst gad han ikke mere, og havde så gået ud igen. 

''Bella, kom nu med ud.. Du kan ikke lægge herinde!'' Louis stak endnu engang hovedet ind. Jeg sukkede endnu engang, inden jeg vente mig rundt på den anden side. Jeg kunne høre Louis gik helt ind i teltet. 

''Bella, jeg forstår godt du ikke gider snakke med Harry. Men kom, så går vi en tur, så vi kan snakke. Okay?'' 

Inderst inde havde jeg lyst til at gå med, men noget sagde jeg ikke skulle. Louis er Harry's bedsteven, og hvem siger ikke at han ikke siger det videre til Harry? Men, årh. Louis er jo ikke sådan! Ham og drengene er mine bedstevenner, så hvorfor skulle de det? 

Jeg nikkede kort, og rejste mig så op, for at gå med ham. Han smilede kort til mig, inden han selv gik ud. Jeg fulgte hurtigt med ham, og lynede teltet igen. Jeg kunne med det samme mærke alles blik hvilede på mig. Jeg kiggede kort rundt. Først Liam som smilede til mig, så Zayn som så tilfreds ud, så Eleanor, Danielle, Niall og til sidst Harry. Jeg ville ikke have kigget på ham, men jeg gjorde det alligevel. 

Hans øjne var hævet og helt røde. Han havde sikkert grædt. Men det var hans egen skyld! Han måtte selv gøre det godt igen, og hvordan aner jeg ikke. Han havde altid været der for mig, altid forstået mig bedre end andre. Og nu havde han svigtet mig.. 

Louis og mig gik ned langs stranden og snakkede. Han forstod mig godt, men han synes jeg skulle høre på hvad Harry havde og sige. Men jeg vil ikke, han må vise det hvis han virkelig mener det. 

''Bella, jeg synes du har en god pointe. Lad ham bevise det, og vent. Men med hensyn til Zayn.. Du bliver nødt til at tænke på at han er Harry's bedsteven.. Men inderst inde bliver han nødt til at acceptere, hvis i gerne vil være sammen. Jeg skal nok prøve at snakke med ham om det. Men jeg kan ikke love at der bliver nogen forandring alligevel..''

Jeg nikkede kort. Han trak mig forsigtigt ind i et kram, og aede mig blidt på ryggen. Jeg gengældte hurtigt krammet. ''Tak Louis..'' mumlede jeg mod hans skulder. 

Jeg trak mig forsigtigt ud af krammet, og sendte ham et smil. ''Måske er du ikke helt en dumlinson alligevel.'' jeg smilede til ham, og blinkede med det ene øje. ''Årh, tak! Den varmede'' han lagde hans hænder på brystet og lagde hovedet på skrå, mens han smilede som en sindsyg. Jeg grinede kort. ''Men du er stadig lige så sær, som du altid har været.'' Jeg kastede med håret, og begyndte at gå tilbage mod de andre.

Jeg havde tænkt mig at sidde derude ved dem, og have det sjovt. Men Harry ville jeg ikke snakke med. Han kunne godt glemme det. Jeg måtte også tænke på de andre. Eleanor havde taget det meget tungt, at jeg havde skåret i mig selv. De andre havde også været chokeret, og kede af det. Men okay, hvem skulle tro at jeg gjorde det? Der var ingen af de andre der vidste at jeg før havde gjort det. 

Der var heller ingen af de andre der vidste noget om min afdøde veninde.. Eller, i gør. Men, Harry ved det ikke. Og det vildt, men jeg har ikke haft lyst til at snakke med nogen om det. Den dag hun døde, begyndte jeg med at sulte mig selv. Mine forældre var flippet fuldstændig ud, og sagt at jeg ikke skulle gå samme vej som hende. Men de forstod det ikke! Hvad var meningen med at leve, hvis man alligevel ikke havde nogen venner? 

Jeg gik langsomt hen, og satte mig ved siden af Eleanor. Hun sendte mig et skævt smil, og kiggede så ellers bare ligeud. ''Undskyld..'' hviskede jeg til hende, så jeg var sikker på det kun var hende der hørte det. Hun drejede hovedet, og kiggede mig i øjnene. ''Lov mig du ikke gør det igen..'' mumlede hun. Jeg nikkede kort, og lagde mit hoved på hendes skulder. Han lagde forsigtigt sit hoved oven på mit hoved. 

Jeg vidste jeg blev nødt til at stoppe, og nu havde jeg lovet Eleanor det. Men det ville blive svært. Man kan ikke bare sådan stoppe.. Når det først er blevet en vane, kan man ikke stoppe. 

''Skal vi ikke ringe efter en pizza?'' afbrød Niall. Jeg kiggede på mig, og begyndte så at grine. Den dreng.. Han æder meget af sin størrelse! Men han var da charmerende. De andre svarede hurtigt ja, og kiggede nu kun på mig, for at vente på mit svar. Jeg trak bare på skuldrene. ''Jeg er ligeglad, jeg er ikke sulten. Så gør hvad i vil.'' Niall kiggede på mig med store øjne. ''Du fik heller ikke morgenmad!'' Jeg trak på skuldrene. Inden de nåede at sige mere, afbrød Louis dem, ved at han kom tilbage. ''Yo! Vas happening?'' Eleanor sendte ham et stort smil, mens jeg bare fniste lidt af ham.

HARRY'S SYNVINKEL

Jeg havde haft det virkelig dårligt, efter mig og Bellas skænderi igår. Da hun stak af, vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg havde haft et skænderi med Louis, fordi han mente jeg var virkelig dum at sige det. Men jeg kunne jo kun give ham ret! Det var ret dumt sagt. Og at vide at jeg var grunden til at hun havde skåret i sig selv, var ikke til at bære. Jeg gjorde det kun værre for hende, end hvad det var i forvejen. 

Hun havde ikke spist noget morgenmad, og hun vil heller ikke have noget af den pizza vi vil bestille. Hun kunne sgu da ikke bare sulte sig selv? Jeg ved at jeg var et svin, men at sulte sig selv er ikke nogen god grund. Måske der lægger noget mere bag det? 

Jeg sad kort og betragtede hende, hun sad sammen med Louis og Eleanor og snakkede. De andre drenge sad vidst og sang. Danielle sad henne sammen med de andre, men hun sagde ikke så meget. 

Jeg begravede hurtigt mine hoved i hænderne. Jeg blev virkelig nødt til at tænke over nogen ting. 

Jeg rejste mig hurtigt op, og begyndte at gå ned mod skoven. ''Harry?'' Jeg kunne høre de stortset alle sammen råbte mit navn, men jeg havde ikke tænkt mig at stoppe. Jeg havde ødelagt den her tur, og jeg gad ikke mere. ''Kommer om lidt.'' råbte jeg tilbage til dem. Jeg kiggede mig ikke tilbage, men fortsatte bare med at gå. 

***

Jeg ved ikke hvor langtid jeg havde gået. Men lang tid nok til, at Louis havde ringet. Han havde spurgt om hvor jeg var henne, jeg havde bare svaret at jeg var på vej tilbage. 

Jeg blev nødt til at få snakket med Bella - om hun ville eller ej, jeg skulle få løst det rod her. Vi skal hjem i morgen, og jeg vil ikke ødelægge stemningen lige inden vi skal på tour. Hvis Bella og mig, var uvenner når vi tog afsted, ville jeg ikke kunne koncentrere mig - og det vil vores fans opdage, hurtigere end jeg selv ville. 

Jeg kunne længere fremme, se flammerne fra bålet, og høre deres stemmer. Jeg traskede langsomt hen til dem. Jeg kunne mærke at alle kiggede på mig. Så jeg kiggede kort rundt på dem alle sammen, og smilede. Jeg stoppede op da jeg var henne ved teltene. Uden jeg nåede at stoppe mig selv, havde jeg spurgt Bella om vi ikke kunne snakke. ''Bella, kan vi ikke lige snakke?'' jeg kiggede på hende med et bedende blik. Hun så på mig med et usikkert udtryk, men nikkede så og gik hen til mig. 

Jeg gik lidt væk fra de andre, så de hverken kunne se, eller høre os. ''Hvad?'' hun stoppede op og kiggede surt på mig. Jeg sukkede kort, og tænkte på hvad jeg skulle sige til hende.. 

''Bella.'' startede jeg ud. ''Jeg ved jeg var et svin igår, og jeg fortryder det så inderligt. Du fortjener det ikke. Du er en vidunderlig person, helt igennem.'' Jeg kiggede hende seriøst i øjnene, for at vise hende at jeg mente det, jeg sagde. Jeg kunne se tårene i hendes øjne. Jeg skulle selv passe på ikke at græde. 

''Men.. Det er bare svært at se dig sammen med Zayn. Det er ikke fordi jeg ikke tror på, at i vil kunne holde det. Jeg tror det vil være godt. Det er bare svært at se jer sammen.'' Jeg sank den klump der havde sat sig fast i halsen på mig. 

''Men, jeg må vel vænne mig til det, hvis i virkelig kan lide hinanden.. Jeg er måske ikke den bedste til det, men jeg kan prøve.'' Jeg satte mig ned i sandet, og kiggede ned i jorden, da jeg kunne mærke at tårene var på vej. 

''Harry...'' Hun satte sig ned  ved siden af mig. ''Bella, nej jeg mener det..'' Jeg så op på hende, og så tårene rendte ned af kinderne på hende. ''Der er mere end det, det er ikke kun derfor...'' hendes stemme var lav og hæs. Det lignede ikke hende. Godt nok havde jeg bemærket at hun ikke havde været den samme person, men hvorfor vidste jeg ikke. 

Jeg kiggede spørgende på hende. ''Hvad mener du?''  Hun kiggede på mig, inden hun begyndte at snakke. 

''Du kan godt huske Mikeala ikke?'' hendes stemme var stadig lav. Jeg nikkede kort. 

''Hun døde af anoreksi sidste år.. siden den dag, har jeg ikke kunne hvile i mig selv.. Jeg følte jeg ikke havde noget. Dem fra min skole udnytter mig, de vil kun være sammen med mig, fordi er berømt.. ''

***

Bella havde lige fortalt mig alt. Jeg kunne stadig ikke forstå at hun ikke havde fortalt mig det? 
Hun fortalte at hun havde støttet hende igennem alt, selv da hun endte på hospitalet havde hun været der for hende. Det var ikke gået op for nogen af dem, hvor slemt det var. Bella havde støttet hende igennem det hele, og rost hende når hun havde tabt en kilo mere. Tilsidst tog det livet af hende, og nu ville hun gøre ligesom Mikeala. Det var forkert, meget. 

Jeg var indebrændt på hendes 'venner' fra skolen. Hvad fanden bildte de dem ind bare sådan at udnytte hende? Ingen respekt til dem - overhovedet. Ingen skulle behandle min søster sådan. Hun sad stadig og græd en smule, så jeg trak hende ind til mig. Hun lagde sig ind i min favn, og begyndte at græde. Jeg aede hende blidt på ryggen. ''Det skal nol gå.. shhh'' hviskede jeg, og håbet på at det ville hjælpe, men der skete ikke den store forskel. Lidt efter trak hun sig dog fra mig. ''Tak Harry..'' hviskede hun. 

''Du ved jeg altid er her.'' Jeg sendte hende et kort smil - men falskt. Jeg kunne ikke samle mine tanker lige nu, overhovedet. 

''Skal vi gå tilbage?'' jeg nikkede kort, og rejste mig op. Det var vidst på tide jeg også fik snakket med Zayn, og undskyldt overfor ham. Jeg ville vide om der forgik noget mellem dem. Men det skulle gøres på det rigtige tidpunkt - hvilket var nu. 

Vi gik tilbage til lejren, med et lille smil på læben. De kiggede hurtigt på os, da vi kom tilbage. 

''Zayn, må jeg snakke med dig?'' han så først forvirret på mig, men nikkede så og gik hen til mig. Jeg smilede let til Bella, som hurtigt havde sat sig over til Liam og Eleanor. Danielle, Niall og Louis, sad og grinede over noget, som de synes var vildt sjovt. 

Zayn og mig gik hen til det sted, hvor Bella og mig også havde sat. Vi satte os begge ned, overfor hinanden. Vi sagde ikke rigtigt noget i starten, da jeg ikke vidste hvordan jeg skulle begynde det. Men først og fremmest ville jeg finde ud af om han følte noget for Bella.

''Så?'' han kiggede endnu engang, spørgerende på mig. Jeg sukkede kort og fortsatte. ''Måske går jeg direkte til sagen men.. Føler du noget for Bella?'' Jeg blev ret nervøs for at han ville sige nej. Men på den anden side, hvorfor skulle han det, når de havde kysset?

Han kløede sig akavet i håret. ''Ehm...''' Han kiggede mig i øjnene. Med ét blev jeg usikker. Hvad nu hvis han ikke havde? Og så hun havde følelser for ham?

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ 

Hihihi, så fik i mere! Hvad synes i om kapitlet? 

Hvad tror i Zayn svare? 
Fangirler for vildt! Mig og 2 af veninder taget til Berlin og ser drengene den 11 Maj! Omggggg!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...