I'm broken inside. (1D)

17 årige Bella Styles, er søster til den verdens berømte Harry Styles. Alle siger de vil dø for at have hendes liv. Men Bella hader det. Hun har ingen rigtige veninder, de forandrede sig da Harry kom med i x factor. De blev ikke hendes veninder, men fan af hendes storebror, og det resulterede i at de kun var sammen med hende når Harry var hjemme.
Hendes forældre skændes hele tiden. Hendes far lader det gå ud over hende. Han slår hende, sparker hende og truer hende.
Hendes eneste veninde hun havde, døde af anoreksi, hvilket tog hårdt på hende.
Hun skære i sig selv, for at få smerten væk, hun spiser ingenting. (anoreksi).
Hun elsker hendes storebror! Alt er perfekt når han er hjemme - eller næsten. Hendes 'veninder' udnytter hende endnu mere når han er hjemme.
En dag får hendes mor nok, og tager et valg der kan gå ud over hende selv. Bella skal hjem til Harry og bo, sammen med de andre fra hans band.
Men kan de redde hende? Eller føre det bare til endnu flere tåre?

32Likes
25Kommentarer
2271Visninger
AA

22. Kapitel 17

Hør lige 'Nothing like us - Justin Bieber' 

''Zayn jeg..'' 

Hvad svare man på sådan noget? Aldrig har nogen sagt noget så sødt til mig, og aldrig har jeg været så forvirret.. Måske er Mikela død, men.. Jeg kan ikke forråde hende. 

''Jeg.. Jeg ved det ikke.. Zayn hun.. Hun elskede dig! Jeg kan ikke tage dig fra hende, jeg skulle have tænkt mig om..'' hulkede jeg. Jeg ville virkelig ikke såre ham, men jeg kan ikke forråde Mikela. 

''Bella..'' Jeg kunne ikke klare at se ham i øjnene lige nu, så mit blik fandt hurtigt gulvet på badeværelset. ''Kig på mig.'' kommenderede han, men jeg kunne ikke. 

''Hør nu på mig..'' hans stemme rystede, og hvis jeg ikke tog fejl, græd han. 

''Mikela er død. Du har fundet dig i for meget, du har levet dit og hendes liv. Du kan ikke blive ved..'' sagde han - men denne gang mere bestemt end før. 

Måske havde han ret? 

''Jeg har brug for tid..'' mumlede jeg, mens mit blik stadig var fæsnet til det kolde gulv. Langsomt som ordene sivede ind til ham, kunne jeg mærke hans hænder slap mit ansigt. 

''Undskyld..'' inden han nåede at sige mere, rejste jeg mig hurtigt op og løb ud af badeværelses døren. Jeg havde brug for at komme væk. Væk fra alt. Fra drengene, fra Eleanor og Danielle - alt. 

Jeg skulle tænke, og det kunne jeg ikke her. Jeg løb ud i køkkenet, og ledte desperat efter noget, som jeg virkelig havde brug for.

Zayns synsvinkel

Hun ville ikke mere. Hun afviste mig. 

Aldrig har nogen såret mig så meget. - Okay, måske lige Perrie som undskyldning.. 

Men, hun forlod mig. Aldrig har jeg været så forelsket i en pige, som jeg har kendt i så langtid. Aldrig har jeg kendt en, som fik mig til at føle noget så specielt. 

Og her sad jeg. Ude på badeværelset med tåre ned af kinderne, helt grædefærdig og vidste ikke hvad man skal gøre. Jeg elskede hende - virkelig. 

''Zayn.. Undskyld.. Jeg kan ikke mere. Jeg har brug for tænke tid, men glem aldrig - uanset hvad der sker, så elsker jeg jer..'' hendes stemme rystede, og hvis jeg ikke tog meget fejl stod hun ude i døren. 

Efter noget tids overvejelse, drejede jeg hovedet så jeg kunne se hende. Dog nåede jeg kun at se hende kort, før mine øjne blev helt sløret, på grund af de mange tåre som pludselig havde samlet sig i mine øjne.

Bellas synsvinkel

Jeg kunne ikke mere. Jeg skal væk fra alt. Verden, mine venner, familie, Harry. Op til min mor og Mikela. 

Zayn sad og græd på badeværelset på grund af mig, de andre lå og sov, min far var derude et sted og ledte efter mig, min mor var død, Mikela var død.. Og uanset hvad jeg gjorde, endte det altid med jeg sårede nogen. Så hvad er grunden til jeg er her, overhovedet?

Ville nogen overhovedet lægge mærke til, hvis jeg var væk? Ville de overhovedet savne mig? 
Uden at tænke nærmere over det, vendte jeg mig væk fra badeværelset, og løb ind på værelset hvorefter jeg låste døren. 

Det var ikke nu at de skulle forstyrre mig. Jeg vidste hvad jeg skulle gøre, og det var måske en dum beslutning - men jeg kunne ikke mere. 

Tårende begyndte for alvor at trille ned af kinderne på mig. Jeg prøvede i hærdigt at fjerne dem, men der blev ved med at komme flere. Det jeg er på vej til at gøre nu, kan jeg ikke fortryde. Jeg kan aldrig nogensinde gøre det om, men måske er det sådan det skal være?

Måske er det virkelig sådan her mit liv skal ende? Måske har det alt sammen været guds værk, fordi jeg ikke er god nok? 

Hurtigt gik jeg hen til væggen, og gled ned af den med ryggen, så jeg sad op af den. Det var rent held, at jeg fik fundet derhen, for tårende havde sløret for mine øjne, så jeg kunne ikke se noget. 

Jeg fumlede lidt i mine lommer, indtil jeg fandt den lille køkkenkniv, som jeg havde gemt for de andre ikke skulle opdage det.

Langsomt tog jeg den op, og holdt den i min højre hånd, mens jeg bare kiggede på den.

 

Han slap grebet om mit liv, og begyndte at gå. Tror jeg? Det lød sådan. Åh nej, hvad ville han nu gøre i mod mig?

Lidt efter kom han tilbage igen. ''Klar til at få det af?'' hans stemme var hæs og charmerende. 

Zayn er charmerende! 

Jeg nikkede hurtigt, og smilede. Hans hænder begyndte langsomt at binde den knude op, som han havde bundet tørklædet med. Den duftede af Zayn. Hans duft. Mhm! 

Tørklæder gled væk fra mine øjne, men jeg turde stadig ikke åbne dem endnu.

''Må jeg gerne åbne øjnene?'' Han grinede hans søde, hæse grin. ''Selvfølgelig Bella.'' Måden han sagde mit navn på, fik mig til at slappe af, samtidig med at min mave var ved at springe i luften.

For fanden Bella, du er jo ikke forelsket i drengen. Eller..? Jeg kan ikke finde ud af det.. Lorte kærlighed, lorte liv... 

Langsomt åbnede jeg øjnene, og blev mødt af.. Wow! 

Jeg spærrede hurtigt øjnene op, og studerede alting. Jeg var sikker på jeg fik hver en lille detalje med. Havde han virkelig gjort alt det her for mig? MIG? Wow! 

Foran mig lå det smukkeste jeg længe havde set. Der var røde lys hængt op i træerne, på den lille balkon, og ja.. Næsten over det hele. Forresten, det skal siges vi var ved vandet. 

Ikke så langt fra vandkanten, havde Zayn lagt et tæppe, pyntet med stearinlys, puder og tæpper. Der lå en guitar ved siden af. Jeg gætter på det var hans? 

Oppe på balkonen stod et rundt bord til 2 personer. Der var pyntet med stearinlys, røde lys, og.. årh hvor var det rørende! Det var så.. smukt. 

Jeg kunne mærke tårene prikke i mine øjne. Men jeg skyndte mig at blinke et par gange, det ville virke forkert at blinke nu. 

Zayn lagde hans arme om mit liv, og begyndte at nusse min mave med hans tommelfinger. ''Kan du lide det?''


Langsomt begyndte tårene at trille hurtigere end før. Selvom jeg stædigt prøvede at få dem til at stoppe, kunne jeg ikke. 

 

''Hey! Pas på!''Louis nåede lige at tage fat i min arm, og hevet mig ind til ham,  inden jeg var gået ind i en lygtepæl. ''Pas på hvor du går blondie'' Liam sendte mig et smil, og blinkede til mig. 

''Jeg er aldeles ikke blondine. Jeg er faktisk meget klog, og det gør at man bliver nødt til at tænke sig om, og gå ind i sin egen verden, for at samle tankerne. Men det kender i jo ikke noget til.'' Jeg sendte hurtigt Liam et drillende smil, og grinte.

''Og hvad skal det sige?'' Han gik et skridt tættere på mig, og kiggede mig i øjnene. 

'' Forstod du ikke en hentydning, blondie?'' De andre drenge kiggede på mig, og sendte mig et smil, inden de igen brød ud i latter. 

''Ja, den hentydning var faktisk også til jer.'' Grinte jeg. 

De blev pludselig helt stille, og stod bare og kiggede på mig. Jeg sendte dem alle et spørgende blik, da de stod og sendte hinanden tegn med øjnene. 

''Årh, det skulle du ikke have sagt.'' svarede Zayn hurtigt, og inden jeg nåede at reagere, fløj alle drengene hen i mod mig, og tog fat i mine arme og ben. 

''SLIP MIG!'' skreg jeg! 

''Ikke før vi har fået vores hævn!'' grinede Niall. Jeg grinede bare, og gjorde alt hvad jeg overhovedet kunne for at komme fri. Men eftersom de var 5 muskelbundte, og jeg var en slatten banan ved siden af dem, hjalp det ikke ret meget. 

Jeg så at Louis hurtigt fik taget en vandflaske frem, og inden jeg nåede at sige noget, havde han hældt der hele ud over mig. ''TOMMO! DET ER KOLDT!'' Skreg jeg. Og ja, det var pisse koldt. Jeg havde ikke taget en jakke på, fordi vejret var godt da vi gik, men nu var det koldt. 

De slap mig alle hurtigt igen, og grinede som små børn. De tiltrak en masse folks opmærksomhed, og det gjorde det bare mindre sjovt. For jeg havde en hvid trøje på, som selvfølgelig blev gennemsigtig af vandet.

''Fuck dig Dumlinson.'' Jeg prøvede at se sur ud, og jeg ved ikke om det lykkedes mig. Men jeg vendte mig rundt, og begyndte at gå fra dem. 

Hurtigt var Louis oppe ved min side. ''Wow easy tiger, det er tomlinson, ikke dumlinson?'' 

Jeg stoppede op, og sendte ham et smil. ''Dumlinson passer bedre til dig. Måske du skulle overveje at skifte til det navn i stedet?'' ''Ha-hah meget morsomt Styles.'' Han sendte mig et skeptisk smil, inden han prøvede at se sur ud. Jeg gav ham et hurtigt klap på armen. ''Årh, kan du ikke klare at lægge dig ud med en pige?'' spurgte jeg drillende. 

''Ooow!'' Kom det hurtigt fra de andre drenge, som stod og fulgte med i samtalen. Jeg kiggede hurtigt på Zayn, som bare stod og grinede. 

Flashbacks begyndte at køre inde i mit hoved. 

 

Mit blik blev hurtigt rettet mod døren, da Eleanor bankede på og åbnede døren, så hendes ansigt kom til syne. Hun sendte mig et stort smil, som jeg hurtigt gengældte. 

''Drengene er lige landet på hotellet, vil du snakke med dem?'' jeg nikkede ivrigt, og skyndte mig ud af sengen og ind i stuen, hvor Danielle sad med computeren på skødet, og grinede over noget Liam sagde. Turdelduer. 

''Hej Bella!'' smilede hun stort, og rykkede sig så der var plads til mig, ved siden af hende. Jeg satte mig hurtigt ned ved siden af hende, og så 5 velkendte ansigter på computeren skærm. 

''Hej Bella!'' sagde de alle sammen i munden på hinanden. Eller, de 4 af dem gjorde. Zayn sagde ''Hej babe!'' hvilket fik mig til at rødme, og de andre drenge til at grine. 

Jeg vidste ikke helt hvorfor han havde den effekt på mig, han var den første der have fået mig til at rødme. Altså, sådan af de drenge jeg var forelsket i. Harry havde flere gange gjort mig pinlig berørt, ude i byen når han fik sine udbrud, og begyndte at skråle med på alle de sange, han kendte. Og det skal lige siges, at det var inden han blev kendt. Hvis han gjorde det nu, ville det tiltrække alt for meget opmærksomhed, og straks ville alle fansne opdage det, og jagte os. 

''Var det en god koncert?'' spurgte Eleanor smilende, og satte sig på den anden side af Danielle. Drengene blev tavse et øjeblik, hvilket undrede mig. De plejede aldrig at være så stille? 

''Ja! Vi fik da en lille piges drøm til at blive opfyldt.'' sagde Liam, og man kunne se hans øjne strålede. Opfyldelse? Hvad mente han med det?

''Fortæl?'' som om Danielle havde taget ordene ud af munden på mig, sagde hun det som jeg ville have sagt. Man jeg elskede den pige. 

''Vores fans har flere gange lagt et billede ud på nettet af en pige som har kræft, og de skrev hun ikke have ret langtid tilbage. Og det rør os selvfølge vildt meget sådan noget! Så derfor sendte vi hende backstage billetter, og billetter så hun skulle sidde på første række til vores koncert, sammen med hendes storesøster, mor og far. Da jeg opdagede hun var kommet, kaldte jeg Niall hen, og sammen fik vi hende op på scenen midt under konerten. Resten af tiden var hun på scenen med os, hvorefter vi tog hende med om bag scenen, hvor vi ville mødes med hendes familie.'' Hans øjne strålede, og jeg kunne mærke tårende pressede sig på.

''Efter koncerten tog vi hjem til hende, og så nogen film, og spiste lidt inden vi skulle videre.'' denne gang var det Louis som førte ordet. 

''Aww.'' lød det fra drengene, og der gik det op for mig at jeg græd. Aldrig havde jeg hørt noget så smukt. Det at de tænkte over sådan noget, var virkelig... overvældende. 

Jeg skævede kort over til Danielle og Eleanor, som også sad med tåre i øjnene, hvilket bare resulterede i at der røg flere tåre ned af mine kinder. 

Dem der startede med at hjælpe mig, endte tilsidst med at være dem, som ødelagde mig. Jeg vidste hvad jeg måtte gøre. Derfor tog jeg kniven, og kørte den op langs med pulsåren. Jeg kunne ikke mere. Jeg måtte væk herfra, ikke bare for nu - men for altid. 


 

Harrys synsvinkel

Jeg vågnede med bange anelser, da jeg følte der virkelig var noget galt. Uden at tænke videre over det, gik jeg ud i stuen, for at se om de andre var oppe - men da der ikke var nogen, gik jeg ud i køkkenet for at tage et glas vand. 

Jeg fumlede lidt, fordi jeg ikke rigtig var vågen endnu. Jeg fik fat i et glas, og fyldte det med noget koldt vand. Jeg tog forsigtigt glasset op til munde, og lagde den anden hånd på køkken bordet, mens jeg lænede mig stille op af det. 

Da jeg kunne mærke at der ikke var bordpladen, jeg havde lagt min hånd på men et stykke papir, undrede jeg mig lidt over at der lå et papir der. Jeg satte hurtigt glasset fra mig, og tog papiret op i mine hænder. 

Dog ønskede jeg at jeg aldrig nogen sinde havde gjort det.

'' Hej drenge, og Eleanor og Danielle.. 
I skal vide, at jeg virkelig elsker jer og i betyder alverdens for mig. Jeg har haft så mange gode stunder med jer, i den tid jeg har kendt jer. Og ikke mindst dig Harry. Du har altid været mere end bare en bror for mig. Vores venskab har altid været noget specielt, og jeg kan ikke takke dig nok for altid at have været der for mig.

Eleanor og Danielle.. I betyder sygt meget for mig, og jeg er virkelig kommet til at elske jer. På så kort tid, er i blevet mine bedsteveninder. Noget jeg virkelig har savnet! - Veninder som er der, når man har brug for dem. Bare i det heltaget bare veninder. I 2 er simpelthen fuldstændig vidunderlige, og jeg elsker jer helt op til månen og tilbage igen.

Liam, Niall og Louis.. I 3 er virkelig også vidunderlige. Jeg har virkelig haft det sjovt med jer! Og aldrig har jeg været så gode venner med drenge før (Harry er en undtagelse), men.. Jeg føler virkelig jeg kan snakke med jer om alt, og være mig selv med jer. I har lært mig så meget.

Zayn.. Jeg.. Ved slet ikke hvad jeg skal sige. Grunden til jeg gjorde det jeg gjorde, var at jeg virkelig ikke kunne klare det længere. Ikke fordi jeg ikke elskede dig, eller fordi jeg ikke have følelser for dig længere. Men, Mikela var min bedsteveninde... Og jeg tog hendes optræden i min drøm, som et tegn. Et tegn på at jeg virkelig var ved at tage dig fra hende - og det vil jeg ikke kunne leve med.. Jeg er virkelig ked af det.. Aldrig tvivl på jeg elsker dig! Og jeg altid vil gøre det..

Undskyld jeg det ender på denne måde, men jeg kan ikke mere. Jeg kan ikke klare livet mere. Jeg tror på at dette er guds værk. Jeg har aldrig været god nok, og måske er det derfor, det her sker nu. Jeg beklager meget.. Men jeg volder jer allesammen alt for mange problemer. Og jeres fans? De hader mig.. Jeg får dødstrusler, hade beskeder og sådan.. Så måske er det meningen at jeg skal væk nu? 

Jeg elsker jer. Vi ses igen i Nangjiala. <3

- Bella. ''

''LOUIS!'' skreg jeg, med grådkvalt stemme, inden jeg fløj ind på ham og Eleanors værelse. ''Wow Easy. Hvad sker der?'' man kunne tydeligt høre at han lige var vågnet. 

Jeg kunne ikke svare. Hvis jeg snakkede, ville jeg for alvor bryde sammen. Bella ville dø. Min lillesøster vil tage sit eget liv. 

Et hulk undslap min læber, og kort efter kom tårende. Jeg faldt sammen på gulvet og brød sammen, mens jeg stadig holdt brevet i mine hænder. Hvordan kunne hun gøre det? Hvorfor spurgte hun os ikke om hjælp? Var det min skyld? Tusindvis af spørgsmål kørte rundt inde i hovedet på mig. Men ingen af dem kunne jeg få svar på. Eller? ''Fuck..'' hørte jeg Louis mumle, inden han fløj ud af værelset, med Liam - som åbenbart var kommet op, i hælene.

Louis synsvinkel 

Aldrig i hele mit liv, har jeg oplevet at nogen jeg kendte ville begå selvmord. Og aldrig havde jeg troet at jeg ville opleve det. Men jeg tog fejl. 

Min bedsteveninde, ville begå selvmord. 

''Fuck..'' Jeg smed brevet ned på gulvet, hvorefter jeg satte i løb ned mod Zayns, og Bellas værelse med Liam i hælene. ''Hvad sker der?'' han kiggede undrende på mig, da jeg panisk flåede i håndtaget men uden nytte. Hun havde låst døren. 

''Hun har fucking låst døren!'' udbrød jeg højt, og tog mig dernæst til hovedet. ''Lou, rolig.. Hvad sker der?'' han så stadig lige så forvirret på mig, som før. ''Hun vil dø Liam. Hun vil tage sit eget liv!'' mine øjne blev sløret af tårene, som var kommet op i mine øjne. 

''Hun vil hvad?!'' udbrød ham og Zayn, som var kommet styrtende ud fra badeværelset med tåre i øjnene, i munden på hinanden. Jeg nikkede panisk på hovedet, hvorefter jeg ihærdigt prøvede at tøre tårende væk, så jeg kunne tænke klart. 

''Hvad fuck i helvede gør vi?!'' Zayn kiggede panisk rundt på os, mens tårende strømmede ned af kinderne på ham. Uden at tænke over det, sparkede jeg til døren så den gik op. 

Jeg fór ind på værelset, men det syn jeg frygtede mest, var lige foran mig. 

Hun var død. 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hehehe, den havde i nok ikke regnet med?

Det her var sidste kapitel, da jeg virkelig var ved at løbe tør for idéer. Men, jeg kan dog skrive en epilog hvis i gerne vil have det? 

Jeg er overhovedet ikke tilfreds med det her kapitel.. Da jeg læste det igennem, hang det slet ikke sammen med det, som jeg forstillede mig i hovedet. Men det var det bedste jeg kunne.. 

Jeg vil gerne sige tak til alle jer der har læst, denne movella! Hvis ikke det var fordi jeg har fået af vide af mange over facebook, at jeg skulle skrive videre, tror jeg at jeg havde stoppet den for længe siden. 
I er fantastiske! 

Hvis der er stemning for det, vil jeg starte på en helt ny movella, efter jeg har skrevet valentines movellaen færdig. 

Hvis der er stemning for jeg skal lave en epilog, kan i så ikke skrive det i kommentaren? 

Love ya. 

- Maria

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...