I'm broken inside. (1D)

17 årige Bella Styles, er søster til den verdens berømte Harry Styles. Alle siger de vil dø for at have hendes liv. Men Bella hader det. Hun har ingen rigtige veninder, de forandrede sig da Harry kom med i x factor. De blev ikke hendes veninder, men fan af hendes storebror, og det resulterede i at de kun var sammen med hende når Harry var hjemme.
Hendes forældre skændes hele tiden. Hendes far lader det gå ud over hende. Han slår hende, sparker hende og truer hende.
Hendes eneste veninde hun havde, døde af anoreksi, hvilket tog hårdt på hende.
Hun skære i sig selv, for at få smerten væk, hun spiser ingenting. (anoreksi).
Hun elsker hendes storebror! Alt er perfekt når han er hjemme - eller næsten. Hendes 'veninder' udnytter hende endnu mere når han er hjemme.
En dag får hendes mor nok, og tager et valg der kan gå ud over hende selv. Bella skal hjem til Harry og bo, sammen med de andre fra hans band.
Men kan de redde hende? Eller føre det bare til endnu flere tåre?

32Likes
25Kommentarer
2292Visninger
AA

19. Kapitel 15

''Hvad fanden tænker du på? Du ved godt han altid har været min!'' rasede hun. ''Hvad mener du?'' jeg kiggede underligt på hende, men kunne ikke se hende ordentlig på grund af alt det lys, som oplyste hende. Hun var helt utydelig for mig. ''Tror du ikke jeg har set hvordan du render rundt og kysser med ham? Vi havde en aftale!'' hvæsede hun tilbage. Hun skræmte mig virkelig.

 

''Jeg kan jo forhelvede godt lide ham! Du skal ikke tage det fra mig.'' hvæsede jeg tilbage. Jeg vidste ikke hvor alt den styrke fra min stemme kom fra, men den var der ligesom bare. Jeg har aldrig nogensinde råbt af hende, på den måde før. Hun forstod mig bedre en nogen anden, eller, det troede jeg jo så. Hun prøver at tage det bedste der nogensinde er sket for mig, væk fra mig. Hun forstår det ikke.

 

''Nej men jeg elsker ham jo forfanden Bella! Hold dig fra  ham!'' hvæsede hun endnu engang. ''Han bryder sig ikke engang om dig! Du er en svækling, du har ingen!'' råbte hun. Ordene ramte mig virkelig. Aldrig har jeg set hende så rasende.

 

''DU ER FORHELVEDE DØD. BLAND DIG UDENOM.'' skreg jeg af alle mine lungers kræft. At jeg var i stand til at råbe det så højt, og svarede hende igen, var ikke noget jeg overhovedet var van til. Hun havde magten, og jeg vidste det også godt inderst inde.

Hun grinte hånligt af mig, inden hun trådte et skridt frem mod mig, og løftede hendes hånd. Hun kiggede kort fra den, og så til min kind, inden hun svingede den med alt sin kraft, så den ramte min kind med et kæmpe klask.

Jeg skreg, og væltede bagover mens jeg tog mig til kinden. ''DU ER SINDSSYG!'' råbte jeg, mens tårende banede sig vej ned af mine kinder, og ramte mine lår.

''Bella?!'' jeg kunne mærke der var en der ruskede panisk i mig, og blev ved med at sige mit navn. Jeg satte mig panisk op, og kiggede rundt på værelset. Jeg var helt forpustet, og jeg kunne mærke at jeg græd.

Jeg kiggede kort over til siden, hvor jeg mødte Harrys øjne. Jeg kiggede hurtigt væk igen, og trak knæene op under mig, og begravede hovedet i dem.  ''Hey, shh.'' han trak mig helt hen til ham, så jeg lå op af ham - stadig med mit hoved begravet i knæene. 

''Shh, rolig. Det skal nok gå.'' prøvede han beroligende, mens han strøg mig over håret - ikke at det havde en særlig stor virkning, for hendes ord kørte rundt inde i hovedet på mig. 

Måske havde hun ret? Måske skulle jeg egentlig holde mig væk fra ham?

***

Vi var lige landet i Sverige, og vi var nu på vej ned til bilen. Zayn havde spurgt om han skulle tage min kuffert, men jeg ville ikke have det. Jeg kunne godt klare mig selv, og det gjorde jeg. Han havde prøvet at komme i kontakt med mig, men jeg havde ignoreret ham. 

Jeg vidste jo godt at Mikela havde ret, og han var hendes. Så jeg gjorde det rigtige, ikke?

''Kom. Vi skal hen til bilen.'' Zayn sendte mig et smil mens han sagde det, og prøvede at fange min hånd - men i stedet gik jeg hurtigere, og skyndte mig over til Eleanor og Danielle. De kiggede lidt underligt på mig, men da jeg rystede på hovedet, forstod de at jeg ikke gad snakke om det, så de lod det lægge. 

''Hvordan skal vi sove, i sommerhuset?'' jeg kiggede spørgende på Eleanor, som trak på skuldrene. ''Jeg havde tænkt lidt på, Dig og Zayn, Danielle og Liam, Niall og Harry, og mig og Louis?'' hun kiggede spørgerende på både mig, og Danielle. 

Hvis jeg skulle ignorere Zayn, ville det jo ligesom ikke hjælpe når jeg skulle sove sammen med ham, eller når jeg for den sags skyld, havde følelser for den dreng. 

Jeg trak kort på skuldrene, før jeg begyndte at gå hurtigere hen til bilen. Jeg åbnede hurtigt bagagerummet, og smed nærmest min kuffert derom, før jeg satte mig ind i bilen, med Eleanor og Danielle på min side. 

Resten af drengene kom væltende ind i bilen bagefter, og bad chaufføren om at køre os hen til sommerhuset. Kunne jeg ikke godt klare at ignorere Zayn, selvom jeg skulle sove med ham? Der var jo ingen der sagde, at jeg rent faktisk skulle snakke med ham? Vi skulle vel bare sove?

''Ehm. drenge, hvad siger i til hvis vi skulle sove sådan her? Louis og jeg, Danielle og Liam, Bella og Zayn, Harry og Niall?'' da hun nævnte mig og Zayn skulle sove sammen, skævede jeg over til Zayn som også sad og stirrede på mig. Jeg fjernede hurtigt mit blik igen, da jeg helst vil undgå øjenkontakt med ham. 

''Fint med mig.'' sagde Zayn, mens han stadig kiggede på mig. Tror jeg. Jeg kunne i hvert fald mærke hans blik, på mig. De andre erklærede sig hurtigt enig, og jeg nikkede blot. 

Så kunne det være jeg fik muligheden for at fortælle Zayn det, uden jeg skulle ignorere ham? Altså, under 4 øjne, og så sove hos Harry bagefter. 

Ja, god plan. 

De andre gik straks igang med at snakke højlydt, mens jeg dog sad og stirrede ud af vinduet. 

Jeg fik et chok, da min mobil vibrerede i min lomme. Jeg tøvede lidt med at tage den op, da jeg kunne se Zayn kigge på mig, så jeg var bange for det var ham. 

Med rystende hænder tog jeg den op, og trykkede ind på beskeden. 

#Kan du snart være sammen igen? Jeg savner dig. - Kys! Hey, forresten! Hils lige drengene for mig, ikk?#

Jeg sukkede lydløst, da jeg så hvem beskeden var fra. Ligesiden Harry kom med i x-factor, har de været på nakken af mig, med autografer, billeder, møder osv. Og jeg følte mig virkelig brugt. De bruger mig jo også bare? Derfor er jeg begyndt at vænne mig til, at være alene. 

Så det med at jeg var blevet så gode venner med drengene, og Eleanor og Danielle, for den sags skyld, var virkelig underligt. Siden Mikela døde, har jeg været stille i timerne, ikke haft nogen af gå med i frikvarterende, og nu? Nu hænger jeg ud med One direction! Og selvfølgelig vil de andre bruge det. 

Mens jeg sad i mine egne tanker, stoppede bilen op, uden jeg opdagede det. Jeg opdagede det først da Niall knipsede foran mine øjne. 

''Lever du?'' spurgte han panisk om, hvilket fik de andre til at grine af ham. Jeg kunne mærke jeg rødmede. ''Vi er her nu.'' mumlede Zayn, og kiggede lidt på mig inden han åbnede bildøren, og gik ud. Jeg var med vilje, den sidste som gik ud af bilen. Drengene var allerede inde i sommerhuset, men Danielle og Eleanor ventede dog på mig, og jeg var virkelig glad for at de gad. 

Jeg tog forsigtigt min kuffert ud, og bevægede mig langsomt ind i sommerhuset, med pigerne bag mig. ''Hvad sker der med dig og Zayn?'' brød Danielle forvirret ind. ''Det er ligemeget..'' mumlede jeg kort, inden jeg gik ind i huset, og tog sko og jakke af. 

Jeg gik helt ind i huset, og fandt hurtigt det værelse mig og Zayn skulle sove i. Uheldigvis var det en dobbeltseng, og der var kun 1 dobbeltdyne.. Pis!

Jeg satte min kuffert i den ene side af værelset, inden jeg smed mig i sengen, og begravede mit hoved i puden. 

Siden Mikela havde besøgt mig i drømmen, kunne jeg ikke lade hver med at tænke på, hvordan jeg kunne finde på at sige sådan noget til hende. Og nu var jeg også parat til at smide Zayn væk fra mig. Jeg ved virkelig ikke hvad der er galt med mig, men et eller andet er der i hvert fald. 

Men, i princippet så ved jeg jo heller ikke om Zayn bliver her forevigt? Mikela var der altid for mig, så jeg skylder hende jo ligesom en tjeneste. 

***

''Zayn, kan jeg ikke lige snakke med dig?..'' spurgte jeg tøvende, inden jeg tog mig sammen til at kigge ham i øjnene. Han så helt forvirret ud, inden han dog nikkede og gik med mig. Jeg rejste mig hurtigt, og gik hen mod vores værelse. 

Jeg satte mig hen på sengen, og betragtede ham lukke døren. 

''Hva så?'' han sendte mig et skævt smil. 

Hvordan fanden skulle jeg forklare ham det?

''Altså, jeg havde den her drøm.. Om.. Mikela..'' jeg foldede mine hænder i skødet, og betragtede dem. Jeg havde virkelig ikke lyst til at skulle se ham i øjnene lige nu.. 

''Ja?'' jeg kunne mærke og høre på ham, at var forvirret. 

''Altså.. Jeg ved ikke om du ved det, men hun var kæmpe fan af jer, og har støttet jer ligesiden x-factor. Og.. Hun sagde altid at du var hendes, og hun havde virkelig de sygeste drømme om jer.'' jeg kunne mærke det prikkede i øjnene, og vidste at hvis jeg så ham i øjnene nu, så ville jeg bryde sammen. Derfor holdt jeg blikket på mine hænder, selvom de var yderst uinteressante. 

''Og.. Hun optrådte ligesom i min drøm om at jeg skulle lade dig være, og hun har altid været der for mig..'' inden jeg nåede at sige mere, brød jeg sammen, og han kom med det samme over og lagde armene om mig. Jeg kunne mærke at han var meget anspændt, og jeg var bange for at han ville blive sur om lidt. 

''Og.. jeg føler ligesom at jeg står i gæld til hende.. Så..'' hurtigt rejste han sig op. Jeg rettede mit blik mod ham, og kunne se hans øjne var helt blanke. 

''Så du slår op med mig?'' hans stemme rystede, og jeg kunne ikke lide at se ham sådan. 

Ville jeg ikke fortryde det her senere? Skulle jeg gøre det? 

Jeg besluttede mig for at vente. Hvis hun optrådte i min drøm igen, måtte jeg virkelig snakke med Danielle eller Eleanor. 

''Undskyld.. Men jeg har brug for luft.'' jeg greb hurtigt min mobil, og løb ud af døren. Jeg kunne høre drengenes fortvivlede råb bag mig, men jeg fortsatte med at løbe. Jeg flåede nærmest døren op ud til, og løb ud med små usikre skridt, ud i den bidende kulde. Jeg havde ikke taget nogen jakke med, så det var virkelig koldt.

Tænk at jeg var parat til at slå op, med Zayn til fordel for en der var død? Hun var her ikke længere! Og hvis jeg ikke havde Zayn og drengene, hvem havde jeg så? Jeg kunne jo ligesom ikke hænge ud med drengene, hvis Zayn og mig var uvenner. De andre ville da hade mig ligeså meget som Zayn.

Zayns synsvinkel

Jeg vidste virkelig ikke hvad der lige var sket. Havde hun slået op med mig?

Det der gjorde det endnu mere forvirrende var, at hun pludselig bare have løbet ud af døren, uden varsel. Perrie havde stadig prøvet at skrive til mig, om vi ikke skulle starte forfra. 

Men jeg havde heletiden skrevet nej, fordi jeg havde noget med en anden. Jeg ville ikke få følelserne tilbage for Perrie, og hun vidste det jo også godt selv. 

Måske var jeg kendt, men jeg har fandme også følelser. Og hun havde virkelig såret mig, for jeg elskede hende jo forfanden? 

Det var snart 2 timer siden Bella gik, og ingen af os har hørt fra hende. Vi havde alle sammen haft ringet til hende 88 gange, men hun havde lagt på hver gang. 

Ærlig talt, så er jeg lidt bange. Hun er alene ude i Sverige, og man ved virkelig ikke hvad folk kan finde på. De andre sad inde i stuen og prøvede at trøste Danielle, Eleanor og Harry.

Pludselig braste døren bare op, og ind kom en vred Louis. ''Er du pisse ligeglad med hun er skredet eller hvad?'' sagde han med en kold stemme. Jeg kunne med det samme mærke tårene pressede sig på, og jeg måtte kæmpe med, ikke at begynde og græde. 

Jeg rettede dog alligevel mit blik mod Louis. ''Tror du selv jeg er pisse ligeglad med at hun var ved at droppe mig fordi hun havde haft en drøm, om hendes bedsteveninde, som forresten forgudede mig så meget?! Og så skred bagefter?'' Der kunne jeg dog ikke holde tårene inde mere, så jeg lod dem få frit løb. 

''Zayn je-'' ''Nej Louis bare stop okay? Jeg troede fandme i vidste bedre om mig!'' råbte jeg irriteret og såret, i det jeg rejste mig op, for derefter at løbe ud, præcis som Bella havde gjort. 

Jeg troede forhelvede at de var mine bedstevenner! Hvorfor tror de sådan noget om mig? De, som mine bedstevenner, burde sgu da vide at jeg ikke er ligeglad med mine kærester? 

Jeg sparkede en sten hårdt væk, fordi jeg både var rasende, skuffet  og ked af det. 

Hvis ikke jeg fik det ordnet med Bella, kan jeg ikke se nogen grund til at jeg skulle blive på denne tur. Hvis jeg skulle se på hende hverdag, ville det virkelig såre mig. 

Hun tiltrak mig på så mange måder, og så var hun helt speciel. Og jeg vidste at hun ikke tog mig, fordi jeg var kendt, da hendes bror var med i bandet. 

- Fortsættes.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Undskylder for det korte kapitel! Og det er sikkert røv dårligt, baaah. Men jeg har simpelthen ikke haft tid til at gøre det længere, da jeg både har tysk stil, engelsk lektier, dansk reklame halløj og alt muligt for.. Så jeg har haft virkelig travlt. 

Og så ved siden af, har jeg en hest som skal passes, og en kat. Bah, kunne godt bruge noget ferie lige nu og her! Kom til moor! Ej hehe.

Jeg var alene hjemme her for lidt siden, og pludselig skriver min papfar at jeg skal låse døren, og jeg spurgte self. hvorfor, men han skrev bare at jeg bare skulle gøre det. Og jeg er altså sådan en som er vildt bange for gyser film, fordi jeg lever mig ind i dem hiihih. Nå, men så ringede jeg til en veninde, og tog både min kat og min mobil med ned, for at snakke med hende, da jeg skulle låse den. Fuck jeg var bange... Kald mig sær, for det er jeg, hahah. 

Men, ups! Det var vidst ikke så godt med Bella og Zayn? eller Zayn og drengene. Hvad tror i Bellas valg bliver?

Hvordan tager drengene at Zayn pludselig skred? Og hvad tror i, i det heltaget at der sker?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...