I'm broken inside. (1D)

17 årige Bella Styles, er søster til den verdens berømte Harry Styles. Alle siger de vil dø for at have hendes liv. Men Bella hader det. Hun har ingen rigtige veninder, de forandrede sig da Harry kom med i x factor. De blev ikke hendes veninder, men fan af hendes storebror, og det resulterede i at de kun var sammen med hende når Harry var hjemme.
Hendes forældre skændes hele tiden. Hendes far lader det gå ud over hende. Han slår hende, sparker hende og truer hende.
Hendes eneste veninde hun havde, døde af anoreksi, hvilket tog hårdt på hende.
Hun skære i sig selv, for at få smerten væk, hun spiser ingenting. (anoreksi).
Hun elsker hendes storebror! Alt er perfekt når han er hjemme - eller næsten. Hendes 'veninder' udnytter hende endnu mere når han er hjemme.
En dag får hendes mor nok, og tager et valg der kan gå ud over hende selv. Bella skal hjem til Harry og bo, sammen med de andre fra hans band.
Men kan de redde hende? Eller føre det bare til endnu flere tåre?

32Likes
25Kommentarer
2291Visninger
AA

18. Kapitel 14

Bellas synsvinkel.

Eleanor, mig og Danielle var gået sent i seng igår, da vi ville nyde den sidste dag, hvor vi kun var os piger. Misforstå os ikke! Det var ikke fordi vi ikke ville være sammen med drengene, men nogengange trængte piger altså bare til.. at være piger, uden drenge. 

Og vi havde det hyggeligt! For første gang i 1 år havde jeg spist ét stykke kage! Det smagte godt, men jeg havde fået dårlig samvittighed over at jeg spiste det, så derfor.. Nej, det vælger jeg at lade være med at fortælle jer. Bare glem det. 

Men jeg har noget positivt! Jeg manglede kun 4 kilo for at have nået mit mål! Nu mangler jeg bare at finde på en sejrs dans, når jeg har nået mit mål. 

Pigerne havde vidst ikke fundet ud af det, for jeg havde spist normalt, og gik i mine højt elskede hættetrøjer. Og forresten, så har Mikela optrådt i en af mine drømme, hvor hun sagde hun var stolt af mig. Hun vidste godt at jeg har hadet min vægt, lige siden hun begyndte på sit vægttab. Og med hende ord, som hele tiden rungede i mine øre, fik det mig til at fortsætte. 

Derfor har jeg ikke spist morgenmad idag. De havde kigget lidt skeptisk på mig, men jeg sagde at jeg ikke kunne spise noget, hvis jeg skulle ud og flyve. Til mit held havde pigerne haft det på samme måde de første par gange, så jeg slap for at spise noget. 

Lige nu sad vi i bilen, og var på vej over til drengene. Og jeg havde endelig lært Lou's og Hazza's  kælenavne. Eller, Louis var Boo Bear, men jeg fortrak at kalde ham Lou. Boo Bear, mindede mig om sådan en... bamse? 

Der var ingen af os der rigtig sagde noget, vi sad i stilhed og havde vores blik rettet på vejen. Radioen var det eneste der kunne høres i bilen, udover de forskellige biler der kørte forbi os. Egentlig var klokken kun 10 morgnen, men vi havde bestemt os for at være hjemme i deres lejlighed når de kom, for at overraske dem. Egentlig var det Danielles idé, men Els og mig gik hurtigt med på den. 

''Across the ocean, across the sea. Starting to forget the way you look at me now. '' lød det fra radioen, hvilket automatisk fik mig til at tænke på Mikela. Jeg slog irriteret om på en anden kanal, da jeg vidste at jeg ville bryde sammen, hvis jeg skulle høre hans sange. 

Eleanor grinede kort. ''Kan du ikke lide Justin?'' hun sendte mig et sjovt blik, men smilede dog. Skulle jeg fortælle hende sandheden? Jeg tænkte over det lidt, inden jeg rystede på hovedet. Jeg kunne ikke få mig selv til det. Derfor endte det med at hun sendte mig et smil, hvorefter hun grinede. 

Jajaja, grin du bare - men hvis du vidste hvad der lå bag det, ville hun nok forstå det. 

''Hey girl i'm waiting on ya, i'm waiting on ya. Come on and let me sneek you our. And have a celebration. a celebration'' lød det fra den anden kanal, hvilket automatisk fik mig til at skrue op for radioen, og lidt efter sad vi og skrålede med på sangen. 

''Eleanor pas på!'' råbte Danielle panisk da hun var ved at køre ind i en bil, som holdt stille. Hurtigt fik Els drejet udenom bilen, i et ordentlig sving så vi alle gav et skrig fra os. ''Du er syg i hovedet kvinde!'' sagde jeg grindende, hvilket Danielle grinede med på. Els derimod, skød næsen i vejret og prøvede at se fornærmet ud, men der gik ikke langtid før hun også selv, sad og grinede. 

Hun var virkelig dårlig til at spille fornærmet, så det fik mig til at grine endnu mere. For, det var da ret komisk.. Ikke?

Stilhede lagde sig et kort øjeblik, inden Danielle skulle bryde den. ''Øh piger?'' Jeg kiggede undrende på hende, da hun fik et panisk udtryk i øjnene. ''Ja?'' Eleanor var den første til at reagere på det. ''Vi mangler sgu da at handle ind til maden!'' 

''shit!'' udbrød Eleanor, og dreje skarpt, så vi holdt ind på en parkeringsplads ude foran et indkøbsenter. Vi skyndte os at få sælerne af, og flåede nærmest bildøren op, hvorefter vi stormede ud. Det her, det skulle gå stærkt! Drengene kunne komme når som helst, og så vil det hele gå i vasken. 

Vi løb, ellerokay jeg gik da jeg havde brækket benet,  ind i indkøbs centeret, og fandt en kurv som vi kunne have tingene i. ''Okay, Bella. Hvis du går efter Cola, Cider, pandekage dej, pizza, og.. noget til at lave kage med.'' så finder vi de andre ting. Jeg nikkede hurtigt, og skyndte mig hen for at finde tingene. 

Da det var første gang jeg var her, havde jeg svært ved at finde tingene så det blev ret langsomt. 

Jeg blev forskrækket da der var en der prikkede mig på skulderen. Jeg vendte mig hurtigt om, og så 2 piger stå med deres mobiler. ''Bella Styles, ikke?'' 

Hvor kendte de mit navn fr.. Okay Bella, dumt spørgsmål! Pigerne var tydeligvis diretioneres, og selvfølgelig ved de hvordan deres idolers søskende ser ud. ''Jo.'' Jeg sendte dem et smil. Den ene af pigerne begyndte at skrige og hoppe op og ned. ''FUCK HVOR VILDT! OMG! DU..DU... DU ER HARRYS SØSTER OG ZAYNS FLIRT!?!'' jeg begyndte at grine kort af hende, men stoppede. Hvordan vidste hun at jeg var Zayns flirt? Eller, kæreste men ingen af os havde bekræftet det endnu. 

Jeg gad ikke køre mere i det, da jeg ikke vil ødelægge det, hvis de sagde jeg ikke var stolt af det med Zayn. For det var i hvert fald løgn. Jeg havde aldrig følt sådan for en dreng - og slet ikke siden Mikela døde. 

Jeg kunne pludselig høre Eleanors og Danielles stemme, hvilket fik pigen til at spærre øjnene op, og kiggede fra mig til dem. ''Sig lige jeg ikke drømmer her!'' 

Jeg grinte igen, men blev dog urolig da det ikke lignede at hun trak vejret. ''Hey, træk vejret?'' sagde jeg, hvilket fik hende til at ånde ud og ind med hurtige bevægelser. 

''Må vi ikke få et billede med jer?'' spurgte de. ''Selvfølgelig.'' svarede Danielle og gik hen til dem. Jeg placerede mig ved siden af hende den ene og tog min arm rundt om hende, inden jeg tog billedet. Ja, det var mig der skulle tage det af os alle. ''Her.'' jeg rakte hende mobilen igen, og hun tog i mod den med rystende hænder. 

Zayns synsvinkel

Jeg havde været virkelig splittet efter Perrie ringede til mig igår. Selvfølgelig vil jeg ikke give hende en chance mere, efter det hun havde gjort. Jeg havde med det samme lagt på, og sagt det til drengene. Harry havde set skeptisk på mig, da jeg fortalte dem det. Men det var kun indtil jeg fortalte at jeg IKKE gav hende en chance til. Hvor dumt ville det ikke være, at gå tilbage til en som havde været dig utro?

Jeg ville i hvert fald ikke gøre det.

Drengene og mig sad i bilen på vej hjem, hvor vi skulle mødes med pigerne om 40 minutter. Jeg glædede mig virkelig til at se Bella igen! 3 uger uden hende, havde virket som alt for langtid. Men det havde været sjovt. Vi havde været med til at overraske en helt masse fans, og de havde virkelig grædt og været i panik.

Men der var og også nogen, som bare gerne ville snakke med os, og havde fortalt os en masse ting. Niall var faldet rigtig godt i snak med en pige, som virkede genert men havde åbnet op overfor ham. Det viste sig at hun faktisk ikke engang var fan af os, men hendes veninde var. Da vi skulle til at gå, havde pigen fået Nialls nummer og de havde snakket i mobil sammen, mange gange siden.

Hun virkede ikke som en pige som kun tog ham på grund af berømmelsen. Hun virkede nede på jorden, og som en der gerne ville lære os at kende. Niall virkede glad for hende, måske lidt for glad. Jeg håbede virkelig ikke at hun sårede ham i sidste ende!  

''Zayn, hvornår har dig og Bella tænkt jer at gøre det officielt? Altså, jeres forhold..'' Der blev helt stille i bilen, og alle drengene havde rettet blikket mod mig - selv chaufføren. Jeg trak på skulderende. ''Jeg ved det ikke.. Vi skal først finde ud af om det kan fungere..'' jeg smilede svagt. Eller, faktisk tror jeg det var stort, men.. Ja. 

De nikkede forstående. ''I skal også først finde ud af om hun kan klare alt det hate.'' drengene erklærede sig enige, og jeg nikkede. Hvis hun ikke kunne klare alt det hate, så ved jeg ikke hvad vi skulle gøre. Men jeg bad virkelig til, at hun kunne. 

Bellas synsvinkel

Det hele var virkelig stresset lige nu. Vi var i fuld gang med maden, og hvis jeg skulle være ærlig. Så fik jeg kvalme af lugten af mad. Min krop havde efterhånden vendt sig til, at den ikke fik særlig meget mad. 

Jeg var gået i gang med at dække bordet, mens de 2 andre stod og knoklede med maden. Drengene kunne være her når som helst. Dog håbet jeg på, at de først ville komme når vi var færdige med maden, så den stod på bordet. 

Vi havde valgt at de ikke skulle tro at vi var hjemme. Så derfor havde vi dækket op inde i stuen, hvor de først ville opdage det når de kom ind. Vi ville slukke lyset, og skynde os at hente vores jakker og sko, og sætte ind på værelset. 

Jeg gik hen til vinduet for at holde øje med, hvornår de ville komme. Jeg kunne se over skulderen, at Danielle og Eleanor lige havde sat maden på bordet, hvilket jo måtte betyde at det var færdigt. 

Jeg rettede igen blikket mod vinduet, og denne gang så jeg at drengene steg ud af en bil, og gik hen til døren. ''Piger nu!'' skyndte jeg mig at sige, hvorefter vi løb ud og hentede vores sko og jakker, og skyndte os at slukke lyset. Der var heldigvis nogen hjørner vi kunne være i, uden de ville opdage os. Jeg slukkede lyset inden jeg skyndte mig hen til det hjørne, som jeg skulle stå i. 

Lige i det jeg havde stillet mig til rette, blev døren åbnet og lejligheden blev fyldt med glade drengestemmer. 

Lyset blev tændt, og der blev stille. ''Hvad fanden?'' hørte jeg en fortvivlet Liam sige, inden han trådte forvirret ind i rummet, og betragtede det opdækkede bord med mad på. Lidt efter kom alle drengene ind, og stod med ryggen til os - heldigvis. Jeg rykkede mig lidt ud af hjørnet, og gik øjenkontakt med Danielle og Eleanor, som tegn på at vi skulle give dem et chok. 

Jeg listede ud af mit hjørne, og om bag Zayn. Eleanor fik listet sig om bag Louis, og Danielle fik listet sig om bag Liam. Vi talte lydløst til 3, hvorefter vi lagde armene rundt om deres liv. ''Overrasket, huh?'' spurgte vi alle 3 på en gang. Alle drengene gav et hyl fra sig, og løb nærmest hen i sofaen hvor de smed sig oven på hinanden. 

Vi flækkede af grin. Hold kæft hvor så det sjovt ud! Jeg måtte holde mig for maven, fordi jeg grinte så meget. Og hold kæft det gjorde egentlig ondt! 

''Forhelvede piger!'' svarede Louis, mens han holdte en hånd op for hans hjerte. ''Er i ude på at slå os ihjel?!'' Niall kiggede på os med store øjne, hvilket fik mig til at grine endnu mere. ''HAHAH! I skulle Hahahhah! Have set jer selv!'' fik Eleanor fremstammet. Louis kiggede muggent på hende, men gik dog hen og lagde armene om hende. 

Da vi nogenlunde havde fået styr på vores grin, svarede jeg på det Niall spurgte om. ''Selv om det var fristende Nialler, så tror jeg aldrig det sker.'' svarede jeg med et smil. Han grinede bare lidt af det jeg sagde. 

Zayn kom hen og lagde armene om mit liv. ''Hey Babe.'' sagde han, mens han kørte hans tommelfinger op af ned af min hofte. 

Hans varme øjne strålede, og inden jeg vidste af det, havde han presset sine bløde læber mod mine. Et kys jeg havde ventet på at få i 3 uger. 

Der lød nogen pift bag os, og hvis jeg ikke tog fejl, var det Niall og Louis. Jeg trak mig fra ham, og kiggede ham igen, ind i øjnene. 

''Spis, inden vi skal afsted igen.'' kommanderede Eleanor, hvilket fik os alle sammen til at sætte os hurtigt. 

Jeg vidste godt, at hvis jeg ikke ville tage noget mad, ville de alle gå og holde øje med mig. Så derfor tog jeg et stk. pizza, og en pandekage. Da pizzaerne var store, spiste jeg kun et, og en pandekage. 

Jeg fik det allerede dårligt da jeg havde spist halvdelen af pizzaen, men skulle have det ned. Husk nu, jeg kunne altid gå ud og få det op igen senere. Og det havde jeg skam også tænkt mig, men ikke nu. Først i aften. Der skulle ALT op. 

Snakken gik, og vi snakkede om alt. Drengene fortalte om deres koncerter, vi fortalte om hvad vi havde lavet. 

Da jeg rejste mig op for at gå op toilettet, lagde alle drengene selvfølgelig mærke til mit ben. ''Har i virkelig tortureret hende så meget?'' Niall kiggede drillende på pigerne, som grinede og rystede på hovedet. ''Vi var ude og bowle, og jeg synes så jeg skulle tabe en bowling kugle ned over min fod. Og det fandt jeg ud af var en dum idé. '' jeg smilede svagt. 

Drengene brød ud i grin. Det her var akavet! Rigtig meget endda. Jeg vendte mig hurtigt om, og begyndte at gå ud mod toilettet. Hvilket pludselig slog mig, at jeg slet ikke vidste hvor det lå henne. 

Jeg vendte om, og stillede mig op af en dør, så jeg stadig kunne se drengene. ''Øh, hvor er toilettet?'' jeg bed mig i blidt i læben, mens jeg ventede på svar. 

''Ved den dør du står ved.'' grinede Louis. Og der kunne jeg mærke jeg rødmede, så jeg skyndte mig at åbne døren, og låse den. 

***

Vi sad i bilen på vej  hen til lufthavnen. Det vil ikke tage særlig langtid at flyve til sverige, men alligevel var jeg nervøs. 

Drengene drillede mig heletiden omkring det med min fod, og jeg blev knaldrød i hovedet hver gang. Zayn synes bare det var sødt, men right. Det skulle han jo sige! 

Harry havde virket stille, men havde dog stadig snakket med mig, når jeg snakkede til ham. Jeg havde fortalt ham en masse, som han hjalp mig med. Dog fortalt jeg ham ikke omkring det med at jeg kastede maden op bagefter, for jeg vidste hvilken vej det ville gå. Og det har jeg virkelig ikke lyst til nu. 

Vi drejede ind på lufthavnens parkeringsplads, men i stedet for at holde på parkeringspladsen, kørte chaufføren os om til bag indgangen, for at vi undgik alle fansne der sikkert stod udenfor. Vi steg hurtigt ud, og fik hver især vores bagage. Jeg fik min kuffert, og skulle til at gå med de andre, da Zayn stoppede mig. ''Skal jeg ikke tage den der?'' jeg rystede kort på hovedet. ''du har din egen, du skal ikke slæbe min også.'' jeg sendte ham et hurtigt smil, hvorefter jeg tog hans hånd. 

Vi gik langsomt med de andre, og det resulterede i at vi var dem der kom sidst ind. 

Vi gik op for at sige vi skulle med privatfly til Sverige. Damen bag skranken så heldigvis ikke ud til at blive påvirket af, at det var One direction der stod foran hende. Så hun fortalte os kort, hvor vi skulle hen og ønskede os derefter en god rejse. 

''Hvad glæder i jer mest til?'' spurgte Liam om, da vi var kommet ned for at skulle vente på flyet var klar. Ærlig, så vidste jeg det ikke. 

''Til at være sammen med jer allesammen.'' svarede jeg kort, og smilede. ''Aww! Hun elsker os!'' hvinede Lou som om han var en lille pige. Jeg grinede kort af ham. Jeg nikkede så kort, hvilket fik dem alle til at smile. 

''Jeres fly er klar til afgang.'' en lille buttet dame, som jeg tror var i 50'erne, kom til syne i døren. Vi rejste os hurtigt, og bevægede os over mod den lille slags tunnel, vi skulle igennem for at komme ind i flyet. 

Vi fik smidt vores kufferter lidt væk, og så smed vi os ellers i de sofaer og stole der var. Men da jeg var ret træt, lagde jeg mig hen i en seng, som de havde derinde. Der var heldigvis et slags.. gardin agtig?  man kunne trække for, så det gjorde jeg. 

Hold nu kæft de må have røven fuld af penge, siden de har råd til det her.

''Hey, må jeg ikke være med?'' Harry kom til syne i døren, og jeg nikkede hurtigt. Jeg tængte til at bruge kvalitets tid med min bror. Det havde vi ikke haft meget af på det sidste. 

Han smed sig hen i sengen, og lagde sig under dynen. ''Jeg er virkelig træt..'' mumlede jeg. ''Det er jeg virkelig også.'' jeg holdte mig for munden, da jeg skulle gabe. Jeg lagde mit hoved på hans bryst, som vi altid plejede at lægge inden han blev kendt. 

Hans og mit forhold, havde altid været specielt. Han var min bedsteven, samtidig med at han var min bror. Selvfølgelig kunne vi have diskutioner ligesom et hvert andet søskende par, men det varede ikke mere end en time, før en af os fik dårlig samvittighed og sagde undskyld. 

Jeg lukkede mine øjne, og faldt hurtigt i søvn. 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvad tror i der sker når de kommer til Sverige? Hvad synes i om Zayns holdning til at Perrie ringede? Og hvad tror i der vil ske, når de kommer til sverige? Kontakter hendes far, hende igen? eller sker der noget totalt uventet? 

hehhe, mange spørgsmål på en gang... :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...