I'm broken inside. (1D)

17 årige Bella Styles, er søster til den verdens berømte Harry Styles. Alle siger de vil dø for at have hendes liv. Men Bella hader det. Hun har ingen rigtige veninder, de forandrede sig da Harry kom med i x factor. De blev ikke hendes veninder, men fan af hendes storebror, og det resulterede i at de kun var sammen med hende når Harry var hjemme.
Hendes forældre skændes hele tiden. Hendes far lader det gå ud over hende. Han slår hende, sparker hende og truer hende.
Hendes eneste veninde hun havde, døde af anoreksi, hvilket tog hårdt på hende.
Hun skære i sig selv, for at få smerten væk, hun spiser ingenting. (anoreksi).
Hun elsker hendes storebror! Alt er perfekt når han er hjemme - eller næsten. Hendes 'veninder' udnytter hende endnu mere når han er hjemme.
En dag får hendes mor nok, og tager et valg der kan gå ud over hende selv. Bella skal hjem til Harry og bo, sammen med de andre fra hans band.
Men kan de redde hende? Eller føre det bare til endnu flere tåre?

32Likes
25Kommentarer
2287Visninger
AA

17. Kapitel 13

Okay beklager hvis det er et lorte kapitel.. Jeg havde skrevet det, og skulle til at lægge det ud, men som den kæmpe torsk jeg nu er, slettede jeg det hele.. Så jeg skulle skrive det hele forfra :-(

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Flyveturen hjem igår, var.. Okay, tror jeg?

Stemningen havde været trykket, meget endda. Mine tanker var konstant gledet hen på Zayn, og drengene. Og det var ikke ligefrem fordi det hjalp på humøret. Men alligevel kunne jeg ikke lade være med, at smile en smule. Den følelse drengene havde fået mig til at føle, den der så længe havde været tomhed, forsvandt. Jeg følte mig for første gang i langtid, elsket som den jeg er. 

Eleanor og Danielle havde også været påvirket, man da jeg virkelig var ked af det, havde de løftet mit humør og fået mig til at grine. Det var faktisk en lettelse, for hvis hele stemningen skulle være ubehagelig og trist, så havde det været en lang tur hjem. 

Min mor havde ringet til mig igår aftes, da vi kom hjem til Eleanor og spurgt hvordan det var gået. Hun var blevet helt begejstret da jeg fortalte hende det med Zayn, og jeg - som altid, fandt det pinligt. Men hun sagde hun havde set billeder af os på nettet, og så var jeg jo tvunget til at skulle sige det. 

Jeg spurgte ind til hvordan hun havde det. Hun sagde hun havde det godt, men jeg kendte hende godt nok til at der lå noget mere bag det. Hun lød ikke sikker, som hun plejede, men usikker og bange. Jeg spurgte hende hvad der var, men hun ville ikke sige det. 

Og da jeg var virkelig træt igår, orkede jeg ikke at spørger mere ind til det. Men jeg havde ikke tænkt mig at give op, før hun havde fortalt mig hvad det handlede om. 

Eleanor og Danielle var gået i gang med at pakke ud, og der fandt jeg så ud af, at Danielle også skulle bo her. Ikke at jeg havde noget i mod det! Langt fra, jeg elskede det! De var på ingentid, gået hen og blevet mine bedsteveninder. Jeg vidste ærligtalt ikke om jeg var deres bedsteveninde, men jeg var også ligeglad. De var mine bedsteveninder, og så kunne de betragte mig som en veninde, hvis det var det jeg var. Eller skrald. Ok nej, så ville de ikke være men veninder mere, men.. Okay, glem lige det jeg sagde. 

Mit blik blev hurtigt rettet mod døren, da Eleanor bankede på og åbnede døren, så hendes ansigt kom til syne. Hun sendte mig et stort smil, som jeg hurtigt gengældte. 

''Drengene er lige landet på hotellet, vil du snakke med dem?'' jeg nikkede ivrigt, og skyndte mig ud af sengen og ind i stuen, hvor Danielle sad med computeren på skødet, og grinede over noget Liam sagde. Turdelduer. 

''Hej Bella!'' smilede hun stort, og rykkede sig så der var plads til mig, ved siden af hende. Jeg satte mig hurtigt ned ved siden af hende, og så 5 velkendte ansigter på computeren skærm. 

''Hej Bella!'' sagde de alle sammen i munden på hinanden. Eller, de 4 af dem gjorde. Zayn sagde ''Hej babe!'' hvilket fik mig til at rødme, og de andre drenge til at grine. 

Jeg vidste ikke helt hvorfor han havde den effekt på mig, han var den første der have fået mig til at rødme. Altså, sådan af de drenge jeg var forelsket i. Harry havde flere gange gjort mig pinlig berørt, ude i byen når han fik sine udbrud, og begyndte at skråle med på alle de sange, han kendte. Og det skal lige siges, at det var inden han blev kendt. Hvis han gjorde det nu, ville det tiltrække alt for meget opmærksomhed, og straks ville alle fansne opdage det, og jagte os. 

''Var det en god koncert?'' spurgte Eleanor smilende, og satte sig på den anden side af Danielle. Drengene blev tavse et øjeblik, hvilket undrede mig. De plejede aldrig at være så stille? 

''Ja! Vi fik da en lille piges drøm til at blive opfyldt.'' sagde Liam, og man kunne se hans øjne strålede. Opfyldelse? Hvad mente han med det?

''Fortæl?'' som om Danielle havde taget ordene ud af munden på mig, sagde hun det som jeg ville have sagt. Man jeg elskede den pige. 

''Vores fans har flere gange lagt et billede ud på nettet af en pige som har kræft, og de skrev hun ikke have ret langtid tilbage. Og det rør os selvfølge vildt meget sådan noget! Så derfor sendte vi hende backstage billetter, og billetter så hun skulle sidde på første række til vores koncert, sammen med hendes storesøster, mor og far. Da jeg opdagede hun var kommet, kaldte jeg Niall hen, og sammen fik vi hende op på scenen midt under konerten. Resten af tiden var hun på scenen med os, hvorefter vi tog hende med om bag scenen, hvor vi ville mødes med hendes familie.'' Hans øjne strålede, og jeg kunne mærke tårende pressede sig på.

''Efter koncerten tog vi hjem til hende, og så nogen film, og spiste lidt inden vi skulle videre.'' denne gang var det Louis som førte ordet. 

''Aww.'' lød det fra drengene, og der gik det op for mig at jeg græd. Aldrig havde jeg hørt noget så smukt. Det at de tænkte over sådan noget, var virkelig... overvældende. 

Jeg skævede kort over til Danielle og Eleanor, som også sad med tåre i øjnene, hvilket bare resulterede i at der røg flere tåre ned af mine kinder. 

Jeg kunne virkelig ikke forstille mig at der var noget bedre end at have dem som idoler. Eller, vent. Justin Bieber er ligesådan over for sine fans. Men ingen kunne måle sig med One direction og Justin Bieber. 

Okay, nu tænker i sikkert hvordan jeg ved det ikke? Godt her for i historien. 

Inden Mikela døde, var hende og jeg VIRKELIG store beliebers, gik heletiden og hørte hans sange, så billeder og videoer med ham. Da han en dag kom til London for at skulle optræde, købte vi billetter og kom til at sidde helt ned bagi. 

Vi vidste jo godt at der vil blive fundet en One less lonely girl, og vi var ved at panikke da det snart var den sang der kom. Jo, vi var virkelig stalkers og vidste hvornår han ville synge sangene. 

Pludselig er der en dame der kommer hen til mig, og spørger om jeg vil være OLLG. Og hvem kan lige så nej til det? Ok, fan eller ej, men seriøst? Ikke engang en hater ville sige nej til det, for tænk lige på hvor mange der bogstaveligtalt vil dø, over at være i samme sted som en selv?

Men i hvert fald, jeg skreg og græd mens jeg sagde ja. Mikela blev helt vildt overvældet, og det endte med at hun stod og græd, da jeg gik op mod scenen. 

Da jeg sad inde på scenen og han kom hen til mig med blomster, det begyndte jeg virkelig at græde. Han tørrede mine tåre væk, men det hjalp ikke særlig meget da der bare kom flere. Det hele var bare så overvældende på det tidspunkt..

Da Mikela pludselig blev indlagt, og fik af vide der ikke var mere at gøre for hende, ramlede hele min verden jo sammen. Hun var det eneste jeg havde, og derfor havde jeg besluttet mig for, at jeg ville være der til hun gik bort. 

Hele vores belieber familie havde selvfølgelig fundet ud af det, og havde fået det videre til Justin, som kom og besøgte hende, dagen før hun gik bort. 

Siden hun gik bort, har han fulgt mig på twitter, men jeg har ikke kunne mig selv til at høre hans musik mere. Der er alt for mange minder inde på det emne om ham, som jeg virkelig ikke kan klare at tænke på, uden min verden ramler sammen endnu engang. 

''Lever de?'' hørte jeg en grinende  Louis spørger om, hvilket fik mig til at grine. ''Nej jeg er død, det er derfor jeg svare jer.'' sagde jeg, og blinkede med øjnene, hvilket fik de andre til at grine kort. 

***

Der var kun 1 dage tilbage, til vi skulle mødes hos Harry og Louis, hvorefter vi skulle videre til Sverige. 

Eleanor og Danielle havde pakket deres ting, og nu var de igang med at hjælpe mig. Nu spørger i sikkert hvorfor jeg ikke selv gør det? Godt så. 

 

Vi besluttede os for, at vi ville ud og bowle i forgårs, så det gjorde vi jo så. Da det blev min tur, og det er VILDT langtid siden, jeg har bowlet, kom jeg til at tabe bowling kuglen ned over min fod. Jeg ved jeg er heeelt vildt dygtig. Hahaha, så nu har jeg fået en slags kæmpe sko på, så jeg kan støtte på min fod, uden det gør ondt. Drengene ved det ikke endnu, så de bliver sikkert chokeret når de ser det. 

Drengene havde haft travlt på deres tour, så vi har ikke snakket så meget med dem. Men Harry og Zayn, har skrevet en del til mig, og spurgt hvordan det gik. De andre drenge har også skrevet en del til mig, men når jeg skrev med dem endte det altid med, at de faldt i søvn efter 10 beskeder. Interessant samtale, ikke?

Ej, de har også sendt os videoer, og billeder. Zayn sendte nogen billeder af ham og den lille pige, som vidst nok hed Anna. Hun havde tåre i øjnene, og var helt rød om øjnene, så man kunne nemt se at hun havde grædt. Men jeg ved hvordan hun har det, jeg har trods alt selv stået i den situation. 

''Bella, du må få én hættetrøje med derover, okay?'' Eleanor kiggede helt alvorligt på mig, hvilket bare fik mig til at stirre måbende på hende. Én hættetrøje til fucking 2 uger? Hvordan ville hun have jeg skulle overleve det?! Så kunne drengene forhelvede se mine deller! 

Hun grinede kort. ''Ej rolig, jeg har pakket 10 hættetrøjer, men du får ikke lov til at gå i dem hver dag Bella. Husk, du har lovet du vil begynde forfra?'' jeg vidste hvad hun hentydede til. 

Jeg var ligesom kommet til at love hende og drengene, at jeg ikke længere ville tænke på min vægt. Men jeg kunne ikke svigte Mikela nu. Så derfor havde jeg en plan, som jeg for alt i verden slet ikke håbede de ville finde ud af. Zayn havde slet ikke deltaget i samtalen, da han vidste jeg helst ikke ville have han skulle blande sig. 

Men de havde allesammen gjort det klart for mig, at jeg hvis jeg blev ved som jeg gjorde nu, så ville jeg blive tvangsfodret på sygehuset, og det har jeg i hvert fald slet ikke lyst til. Men sandheden var, at der var ingen af dem, der vidste hvorfor jeg gjorde det her. Og jeg tror heller ikke de ville kunne forstå det. Derfor havde jeg truffet mit valg om, at jeg ville holde det hemmeligt. Jeg ville bygge min appetit op, men samtidig ødelægge den på en anden måde. 

Jeg er snu, ikke? Hæhæhæ. 

Jeg sukkede lettet ud da hun sagde det, og sendte hende et genert smil som hende og Danielle grinede af. 

''Du er skør.'' mumlede Danielle men sendte mig dog et stort smil, som jeg hurtigt gengældte. 

Vi har haft det rigtig hyggeligt, grint og taget til et par enkelte fester. Der var mange fyre der havde lagt op til noget med mig, men jeg afslog dem dog fordi jeg havde noget med Zayn. Eller rettelse, han var min kæreste. 

En af dem var blevet så sur, at han var tæt på at voldtage mig. Men heldigvis havde Danielle og Eleanor set at han slæbte mig med ham ud på badeværelset, så de kom hurtigt og reddede mig fra det. Det var den sidste fest vi var til. Jeg har ikke villet feste siden, i frygt om at det ville ske igen. 

Lige for at få noget på det rene her, jeg er jomfru, ok?
Og jeg vil ikke miste det til en eller anden fyr. Den første gang skal være speciel, og med en jeg stoler på. Tanken om mig og Zayn, havde flere gange været der, men jeg havde hurtigt rystet den af mig igen. Jeg ved jo ikke engang, om han tænker på mig, på den måde? 

Men det skal ikke være en hemmelighed, at jeg gjorde. Han tændte mig, virkelig. 

''Du mangler kun din makeup nu. Pakker du selv den i morgen?'' spurgte en smilende Eleanor mig om. Jeg nikkede hurtigt, hvorefter jeg rejste mig, for at lægge det ned i en taske. Jeg gad slet ikke lægge makeup i morgen, eller jo måske en smule - men jeg kunne ligeså godt lægge det frem nu, i stedet for at glemme det i morgen. 

Derfor fandt jeg hurtigt noget makeup. Jeg tog en mascara, og noget pudder som matchede min hud. Jeg gik næsten aldrig med pudder, da jeg ikke gad gøre særlig meget ud af mig selv. Men det skulle være en ny start, så derfor kan jeg ligeså godt begynde et sted. 

Eller, ny og ny det ved jeg nu ikke. Jeg satte en facade op for dem, men jeg for mig selv gjorde jeg ikke. Jeg vidste det ville blive risikabelt, men jeg kunne ikke gøre andet end at prøve. Det her betød alt for mig for mig, så jeg kunne stoppe nu. Hun ville blive så skuffet, og jeg ikke gøre i mod hende. 

Zayns synsvinkel

Ugerne uden pigerne var gået overraskende hurtigt. Os drenge havde virkelig hygget os, og det lød som om pigerne også havde det. Jeg glædede mig helt vildt til at se pigerne - især Bella. Jeg havde virkelig manglet hende.

Anna, som vi tog med op på scenen til vores første koncert, døde igår. Vi havde været inde og besøge hende siden koncerten, og hun blev rigtig glad. Jeg var stadig trist over det med hendes død, og så især at hun hørte vores musik da hun døde. Det havde taget hårdt på os alle sammen, men især Niall. Han var hendes ynglings, og de havde et virkelig godt bånd sammen.

Nå men tilbage til hvad drengene og jeg havde lavet.

Udover koncerterne har vi holdt fans fester. Det vil sige at vi har holdt nogen små fester for omkring 1.000 fans, det kunne komme ind til os, og feste lidt. Ikke på hotellet! Men et sted vi havde lejet. Og der var selvfølgelig vagter og alt muligt. Det var en sodavands fest, da der også var små med. De var blevet helt overvældet og glade. Jeg faldt godt i snak med en pige der var 16. Hun så faktisk ret godt ud! Hun lagde an på mig, og prøvede flere gange at kysse mig. Men jeg afslog, jeg har Bella og hende vil jeg ikke miste.

''Hey Zaaaayn? Kom med noget kage!'' Niall rev mig ud af mine tanker, og komenderede mig til at hente kage til ham. ''Let din røv, og find selv noget kage.'' råbte jeg tilbage, og begyndte at grine. Jeg hørte nogen løbende skridt, og kort efter kom Niall hen og sprang på mig. ''HENT MIG KAGE ZAAYN!'' sang han højt, hvilket fik de andre drenge til at komme og huje, og heppe. Dog endte det med at vi måtte trække os fra hinanden, fordi vi blev afbrudt af min mobil der ringede.

''Uh, er det kærsten?'' spurgte Louis drillende, og grinte kort. Bella ringede altid på dette tidspunkt, ellers gjorde jeg.

Men da jeg tog mobilen op, og så på displayet, var det en person jeg overhovedet ikke havde regnet med ville ringe til mig. Det kunne bare ikke ske nu! Det kunne ødelægge alt! 

Jeg tog hurtigt telefonen og gik ind på mit værelse, for at komme væk fra drengene. ''Det Zayn.'' svarede jeg koldt, da jeg havde lukket døren. 

''Zayn?'' stemmen genkendte jeg alt for godt, og det fik mig til at bide mig selv i læben. ''Ja?'' svarede jeg en smule blidere. 

''Kan vi ikke starte forfra?'' der stivnede min krop. Jeg kunne ikke fortælle jeg havde Bella. Der var ingen udover drengene der vidste det! Hvad fanden skal jeg nu gøre?

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det var vidst ikke så godt! Hvem tror i der ringede? Og hvad tror i han svare?

Undskyld for det korte kapitel. Det andet var meget længere, men som i læste først oppe kom jeg altså til at slette det kapitel.. Og min nakke gør ondt og min ryg, men jeg synes ikke i skulle vente mere...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...