I'm broken inside. (1D)

17 årige Bella Styles, er søster til den verdens berømte Harry Styles. Alle siger de vil dø for at have hendes liv. Men Bella hader det. Hun har ingen rigtige veninder, de forandrede sig da Harry kom med i x factor. De blev ikke hendes veninder, men fan af hendes storebror, og det resulterede i at de kun var sammen med hende når Harry var hjemme.
Hendes forældre skændes hele tiden. Hendes far lader det gå ud over hende. Han slår hende, sparker hende og truer hende.
Hendes eneste veninde hun havde, døde af anoreksi, hvilket tog hårdt på hende.
Hun skære i sig selv, for at få smerten væk, hun spiser ingenting. (anoreksi).
Hun elsker hendes storebror! Alt er perfekt når han er hjemme - eller næsten. Hendes 'veninder' udnytter hende endnu mere når han er hjemme.
En dag får hendes mor nok, og tager et valg der kan gå ud over hende selv. Bella skal hjem til Harry og bo, sammen med de andre fra hans band.
Men kan de redde hende? Eller føre det bare til endnu flere tåre?

32Likes
25Kommentarer
2337Visninger
AA

14. Kapitel 12.

Jeg var vågnet meget før Zayn i morges. Først lå jeg lidt og studerede ham mens han sov. Han var ret kær når han lå der. Hehehe. 

Men til sidst besluttede jeg mig for at gå ind og pakke mine ting. Det var trods alt i dag, vi piger, rejste hjem. Ikke at jeg havde specielt meget lyst til det, men det blev jeg nødt til. Drengene skulle starte deres tour idag. De skulle starte med at give koncert i Amerika, og de skulle slutte i London, så de bare kunne komme hjem bagefter. 

Om 3 uger ville jeg se dem igen, og tilbringe 14 dage sammen med dem. Det var en meget kort tour de skulle på denne gang. De skulle give 23 koncerter på 4 uger, hvilket faktisk var meget. 

Lige nu, sad Eleanor og mig, og ventede på Daniella blev færdig med at pakke. 

Der var ingen af drengene der havde givet lyd fra sig endnu, så vi regnede med at de stadig sov. Derfor havde vi besluttet os, at vi ville lave morgenmad til drengene. 

''Så.. Kommer du til at savne drengene?'' Jeg rettede hurtigt blikket mod Eleanor, som selv så trist ud. Jeg sukkede kort, og nikkede. Jeg ville savne dem - rigtig meget endda. De fik mig til at glemme alt om de dårlige ting i livet. 

Jeg skulle da i det mindste tilbringe tiden sammen med Eleanor, hvilket jeg er glad for. Hvis ikke jeg skulle have været sammen med hende, skulle jeg hjem til min far, og det har jeg ikke specielt meget lyst til. ''Kommer du til at savne dem?'' jeg sendte hende et skævt smil, men kiggede afventende på hende. 

Hun rette blikket mod jorden, og nikkede så. ''Folk tror jeg er van til det..'' startede hun, og man kunne høre på hendes stemme at det her, var et ømt emne. ''De tror jeg kun er sammen med Louis for hans berømmelse, og at jeg slet ikke savner ham. Men de kender ikke til sandheden..'' mumlede hun. Jeg nikkede forstående. ''Jeg faldt ikke for Louis bare for at date en verdens berømt! Men fordi han var nede på jorden, og fuld af liv. Ikke en af de der højrøvede drenge, hvor berømmelsen er steget dem til hovedet. Og sandheden er.. At jeg nok aldrig vænner mig til at den hate jeg får, at skulle være væk fra ham så langtid, og ikke engang kunne gå en tur, uden der vil være medier over det hele..'' 

Jeg nikkede forstående, det var det samme med mig og Zayn. Der var ikke nogen af de andre, der vidste vi var blevet kærester. Eller, jeg ved ikke om de havde gættet det, men vi havde i hvert fald ikke fortalt noget. Men når vi gjorde det offentligt, så vil det også gælde os, og jeg ved ikke om jeg var klar til det. Godt nok var jeg blevet jagtet før, men jeg var ikke parat til alt den hate, jeg ville få. 

Jeg satte mig hurtigt over til Eleanor og lagde en arm om hende. ''Lad være med at høre på de haters. De er pisse misundelige fordi de ikke er dig. Du er køn, har en vidunderlig kæreste og et fantastisk liv.'' Jeg sendte hende et forsigtigt smil, som hun gengældte. 

''Tusind tak Bells, jeg er virkelig glad for at du er min veninde.'' sagde hun og krammede mig. Vi var blevet utrolig tætte på ingentid, og jeg var faktisk en smule forbløffet over det. Jeg havde savnet en veninde som hende - og Danielle. 

Men der var nu stadig en ulempe... Hver gang jeg var sammen med dem, kom jeg til at tænke på Mikela.. 

''Skal vi smutte ud og lave morgenmad?'' Jeg kiggede forskrækket op på Danielle der var kommet ind på værelset, uden jeg havde opdaget det. Hun kiggede bare på mig, og begyndte så at grine. 

Jeg så Eleanor nikkede, hvorefter hun tog mig under armen, og gik hen til Danielle - for at tage hende under armen. 

Drengene havde stadig ikke givet lyd fra sig, så vi besluttede os for at skynde os lidt, for at være sikker på at det var færdigt, til når de stod op. Det skulle ikke undre mig, hvis Zayn var den sidste der stod op. 

''Hvad skal vi lave?'' jeg kiggede skiftevis på dem begge to, og sendte dem et skævt smil. 

''Hmm.. Røræg, boller, bacon, pandekager?'' Eleanor så smilende på os. Jeg nikkede hurtigt. ''Jeg laver pandekager!'' skyndte jeg mig at sige, og løb hen for at finde opskriften, og gå igang med dejen. Eleanor tog røræg og bacon, mens Danielle tog bollerne. 

''Næste gang vi kommer, er det drengenes tur til at lave morgenmad til os.'' sagde Eleanor med et grin. ''ja, som om det nogenside ville ske.'' Danielle begyndte at grine lidt, hvilket smittede af på os alle sammen. Kort efter lå vi flade af grin på gulvet, uden jeg ved hvorfor. 

***

Zayns synsvinkel.

Jeg vågnede ved en 10 tiden, ved lugten af mad. Jeg tænkte ikke rigtig videre over det, så jeg blev læggende i sengen lidt. 

Det var idag pigerne skulle hjem, og hold fast jeg vil savne dem. Men mest Bella. Vi har ikke kendt hinanden så længe, men alligevel er jeg virkelig forelsket i hende. Der er bare et eller andet specielt over hende, og jeg kan ikke finde ud af hvad. 

Harry var blevet underlig siden vi så film igår, hvor vi lå op af hinanden. Havde han ikke sagt at det var i orden med ham? 

Da jeg kunne høre Bella grine, rejste jeg mig dog alligevel fra sengen, og trak en t-shirt over hovedet, inden jeg gik ud af døren, kun iført boxer short, og en t-shirt. Mit hår lignede virkelig lort lige nu, men jeg var ret ligeglad. Jeg ville ikke se Bella i 3 uger, når hun tog afsted i det fly. 

Da jeg kom ud i stuen, blev jeg mødt alle drengene, og pigerne som sad ved bordet. Da de hørte mig komme traskende, landede alles blikke på mig. ''Godmorgen.'' min stemme var ret hæs lige nu.. Jeg sendte dem alle et smil, inden jeg satte mig ned ved siden af Niall og Louis. ''Morgen.'' sagde Niall muntert, og rakte ud efter en bolle. 

Bella sad lidt og stirrede på maden, inden hun besluttede sig for at tage en bolle. Jeg sukkede lydløst, da jeg virkelig synes hun trængte til hjælp snart. Vi havde alle prøvet at hjælpe hende ud af hendes anoreksi, men hun ville ikke lytte. 

Jeg rakte ud efter en bolle, og tog lidt røræg ved siden af. Niall var allerede igang med sin anden pandekage. Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt. Han var virkelig altid sulten. 

''Har i pakket jeres ting? Vi skal afsted om 1 time..'' Louis lød pludselig trist, hvilket ikke var sært når det var hans kæreste, og bedstevenner der skulle hjem om lidt. 

Var der virkelig kun en time til de skulle hjem? Jeg sank den klump der havde samlet sig i halsen, og trak vejret dybt. Jeg søgte efter øjenkontakt med Bella, og fik det hurtigt. Hun lignede virkelig en der havde lyst til at græde. 

Jeg sendte hende et forsigtigt smil, men det hjalp ikke rigtig på hende. 

''Jeg går lige ind og ser om jeg har alt...'' mumlede Bella og rejste sig. Hun tog sin tallerken og sit glas, og gik ud og satte det i køkkenet.

Hun kom hurtigt ud igen, og det lignede hun havde tåre i øjnene. Jeg kiggede lidt efter hende, men rettede dog blikket mod de andre igen, da jeg kunne mærke de alle sammen kiggede på mig. ''Hvad?'' jeg kiggede dumt rundt på dem allesammen, selvom jeg godt vidste hvad de ville have mig til. Louis puffede mig  i siden, og gjorde tegn til at jeg skulle gå ind til hende. 

Jeg gjorde hurtigt som han sagde, og gik langsomt hen mod hendes værelse. jeg bankede på døren, men da der ikke blev sagt noget, åbnede jeg døren og gik ind. Til min overraskelse var hun ikke inde på værelset, så jeg lukkede den hurtigt, og gik hen til mit eget værelse. Måske hun var der?

Jeg åbnede forsigtigt døren, og jeg kunne med det samme høre en sidde og snøfte. ''Bella?'' jeg fik hurtigt åbnet døren helt, og gik ind og lukkede den igen. Jeg skyndte mig hen til hende, og lagde armene rundt om hende, mens jeg kørte min hånd op og ned af hendes ryg. 

''Det skal nok gå..'' mumlede jeg, hvorefter jeg kyssede hende i håret. Endnu et hulk undslap hendes læber. Hun strammede grebet en smule, om min trøje som hun havde taget fat i. 

Da hun ikke græd så meget mere, trak hun sig fra mig og kiggede mig i øjnene. Jeg sendte hende et forsigtig smil, og kiggede ned på hendes læber. Hun vidste godt hvad jeg kiggede på, for hun bed sig i læben. Jeg kunne ikke lade være med at smile over det, for jeg vidste at det kun var noget hun gjorde, når hun var nervøs. 

Jeg lænede mig langsomt mod hende, og stoppede da min pande lå på hendes. Hendes hænder gled hurtigt om min nakke, og videre op i mit hår. Jeg brød det sidste afstand mellem os, da jeg blidt kyssede hende på læberne. Jeg prøvede at trække mig fra hende, men hun udviklede kysset lidt, og strammede grebet om mig. 

Jeg fik lagt hende ned på sengen, og kyssede hende igen på munden. Hun kyssede ivrigt med. Jeg vidste godt at vi ikke kunne gøre det her nu, vi kunne virkelig ikke gøre det. De andre drenge sad inde i stuen, og den første gang skulle være noget specielt. 

Jeg trak mig fra hende, og kyssede hende en gang på næsen, inden jeg satte mig på maven af hende. Jeg sendte hende et charmerende smil. 

Pludselig stod Louis henne i døren, med et underligt ansigtsudtryk, som jeg ikke kunne læse. ''Vi skal køre om lidt.. Så kom lige ind til os andre.'' han smilede til os, inden jeg rejste mig op, og rakte hånden ned til hende, for at trække hende med op. 

Da hun rejste sig op, lod jeg min hånd lægge i hendes, og betragtede den dem lidt, inden jeg flettede mine fingre ind i hendes. Jeg sendte hende et smil, inden jeg gik hen for at åbne døren. 

***

Bellas synsvinkel.

Det sidste tid med dem, var gået virkelig stærkt. Inden jeg vidste af det, sad vi i bilen på ind til lufthavnen. Vi kørte i 2 biler, da vi ikke kunne være i en. Drengene valgte selv at køre, så det var derfor. Louis og Eleanor sad foran, og Zayn og mig bagi. 

Den anden bil kørte Liam, Danielle, Harry og Niall i. Vi sagde ikke så meget, vi forholdt os tavse. 

Bella havde ikke rigtig sagt noget, siden inde på værelset. Ikke fordi jeg selv havde sagt for meget.. Men der er jo også en grund til det. 

Efter lidt tid, kørte vi ind på lufthavens parkeringsplads. Der er en del biler, hvilket vil sige mange diretioners.. Allerede nu, kunne vi høre dem skrige. Jeg sukkede kort. Hvordan kunne de holde det her ud? Jeg forstår det ikke. At blive forfulgt dag ud, og dag ind. Hold kæft hvor må det være trættende i længden. Godt det ikke er mig siger jeg bare. 

Min mave knurrede, men jeg ignorerede den, jeg har ikke godt af mad. Jeg må stadig fokusere på Mikela! Jeg gør det her for hende. Bum. 

Da bilen holdt stille, åbnede jeg døren og trådte ud. Dog fortrød jeg det, da skrigende lige blev dobbelt så høje. Zayn gik bare helt normalt ud, og gik om bagi for at tage min og Eleanors kuffert ud. Louis tog Eleanor og tog hende i hånden, og ventede smilende på Zayn og jeg. 

Jeg gik hen for at ville tage min, men Zayn rystede bare min hånd væk, og tog den. Jeg smilede taknemmeligt til ham. Jeg vendte mig om for at begynde at gå hen til de andre, men blev stoppet af Zayn der flettede vores fingre sammen. Jeg lidt undrende på ham. ''Hvis vi er sammen, kan hele verden lige så godt vide det nu.'' sagde han smilende, inde han kyssede mig i panden, og trak mig med hen til de andre, som stod og ventede utålmodigt. 

Vi gik sammen smilende hen mod de andre, som smilede tilbage til os - selv Harry, hvilket overraskede mig lidt. Han havde virket lidt sur, siden igår?

Da vi kom hen til den kæmpe mængde af fans, kæmpede vagterne med at holde dem tilbage. Jeg kunne ikke lade være med at blive lidt bange for dem, for jeg kunne trods alt ikke glemme hvad der skete sidste gang. Jeg tror Zayn opdagede jeg var nervøs, for han trak mig helt ind til ham, og lagde en arm rundt mig, hvilket fik mig til at smile og fansene til at skrige endnu højere. 

Da vi kom hen til døren, blev den hurtigt åbnet af 2 store mænd, som jeg ville gætte på var deres vagter ting. Jeg smilede som et tak, og gik så ind sammen med Zayn. 

Drengene var allerede inde, og gået hen for at sige de skulle med privatfly. Eller, at vi skulle. Damen spurgte venligt hvilket, og gjorde så tegn til hvilken vej vi skulle gå, for at komme derhen. Vores bagage skulle vi have med op på flyet, for der var ingen grund til at lægge det ind i et lastrum, når der alligevel ikke var nogen mennesker. 

Jeg havde altid været bange for at flyve, så jeg håbede inderligt at jeg ville falde i søvn, ligesom da vi skulle herover. 

Jeg fulgte stille efter Zayn, selvom jeg mest af alt bare havde lyst til at vende om, og bare løbe min vej. Jeg ville ikke tilbage til London nu. Vi havde haft det så hyggeligt her.. 

Vi nåede hen til vente værelset, hvor vi skulle vente på at de fik den helt i orden. Jeg studerede kort deres fly. Der stod 1D på vingerne med hvid skrift, med lidt rød under. Oppe på selve flyets tag, stod der One Direction med hvid skrift, og rød under - ligesom på vingerne. Det var imponerende at det der faktisk var min brors. Eller, en del af den var i hvert fald. 

''Flyet er klar til afgang.'' kom der en mand ud og sagde, for derefter at gå ind i den lille slags 'tunnel' vi skulle igennem for at komme over på flyet. Ret praktisk egentlig. 

De andre rejste sig op for at sige farvel, hvilket jeg også gjorde. Zayn og mig stod noget tid, bare og kiggede på hinanden, inden jeg kunne mærke noget varmt løbe ned ad min kind. Det fik Zayn til at smide det han havde i hænderne, og omfavne mig. ''Det skal nok gå..'' mumlede han, men man kunne dog selv høre at han var på randen til at græde. Jeg trak mig et par centimeter fra ham, for at kigge ham i øjnene inden jeg pressede mine læber hårdt mod hans. 

Jeg udviklede let kysset, og trak mig så ud igen. Jeg knugede ham ind til mig en enkelt gang mere, inden jeg tog min kuffert og gik hen til de andre. Danielle og Eleanor stod også med tåre i øjnene og var på vej til at sige farvel til de andre. Jeg skyndte mig hen til Louis, som hurtigt tørrede mine tåre væk, og krammede mig så. ''Pas på dig selv Bella..'' sagde han hurtigt. ''I ligemåde'' svarede jeg grødet. 

Jeg trak mig fra ham, og gik hen for at kramme Liam og Niall. Jeg kom virkelig til at savne de søde bekymrede Liam, og den sjove Niall der altid kunne få en til at grine. Jeg havde ikke troet at denne tur, ville ændre mit liv SÅ meget. 

Da turen kom til Harry, løb jeg nærmest ind i armene på ham, og tårene strømmede endnu engang ned af kinderne på mig. Han knugede mig hårdt ind til ham, mens han aede mig blidt på ryggen. Hold nu kæft, først nu gik det op for mig, hvor meget jeg egentlig havde savnet ham. 

''Vi ses bella..'' sagde han med en smule gråd i stemmen, inden han trak sig fra mig, og kyssede mig i panden. Jeg kiggede hurtigt hen på Zayn, som nu også havde blanke øjne. Jeg smed min kuffert fra mig, og løb hen til ham igen.

Hvordan skulle jeg kunne forlade ham? Jeg ville savne ham af helvedes til.. Han løftede mig op, så jeg kunne få benene rundt om hans liv, hvilket fik mig til at smile endnu mere. 

Da han satte mig ned igen, stod Eleanor og Danielle og var klar til at gå ombord på flyet. Jeg gav ham et hurtigt kys, hvorefter jeg bevægede mig ind i flyet med Danielle og Eleanor. Alle minderne fra denne tur, strømmede ind til mig, hvilket fik mig til at græde endnu mere.

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Undskyld hvis der går langtid mellem kapitlerne.. Men jeg har lektier, en hest og et job jeg skal passe. Og min hest skal til at genoptrænes, såå.. Men ja, lover jeg opdatere så tit jeg kan! 

Men.. Hvad synes i om dette kapitel? I må meget gerne skrive hvad i synes om den, jeg kunne godt bruge lidt.. hjælp til hvad jeg kan gøre bedre...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...