I'm broken inside. (1D)

17 årige Bella Styles, er søster til den verdens berømte Harry Styles. Alle siger de vil dø for at have hendes liv. Men Bella hader det. Hun har ingen rigtige veninder, de forandrede sig da Harry kom med i x factor. De blev ikke hendes veninder, men fan af hendes storebror, og det resulterede i at de kun var sammen med hende når Harry var hjemme.
Hendes forældre skændes hele tiden. Hendes far lader det gå ud over hende. Han slår hende, sparker hende og truer hende.
Hendes eneste veninde hun havde, døde af anoreksi, hvilket tog hårdt på hende.
Hun skære i sig selv, for at få smerten væk, hun spiser ingenting. (anoreksi).
Hun elsker hendes storebror! Alt er perfekt når han er hjemme - eller næsten. Hendes 'veninder' udnytter hende endnu mere når han er hjemme.
En dag får hendes mor nok, og tager et valg der kan gå ud over hende selv. Bella skal hjem til Harry og bo, sammen med de andre fra hans band.
Men kan de redde hende? Eller føre det bare til endnu flere tåre?

32Likes
25Kommentarer
2341Visninger
AA

1. kapitel 1

sorry, det er ikke rettet igennem.. 

Jeg vågnede irriteret op, ved at mine forældre skændes - igen. Jeg havde lyst til at græde. Hver gang mine forældre skændes, gik det ud over mig. Min far var rent ud sagt, sindsyg. sidste gang de skændes, slog han mig. Han gav mig hårdt slag, midt på skulderen. Jeg turde slet ikke tænke på, hvad han ville gøre denne gang. 

Jeg rejste mig langsomt op, for at gå hen til mit spejl. Det syn der mødte mig, var rædselsfuldt som altid. Jeg sukkede irriteret, og gik hen til mit skab. Jeg tog en  mørkeblå sweatshirt på, og nogen sorte halv-stramme shorts på. Vejret var godt, men jeg ville ikke vise mine ar på mine arme, så derfor tog jeg en sweatshirt på.  Selvom mine forældre skændes hele tiden, elskede jeg mode tøj! Harry - min bror, havde ALTID tøj med hjem til mig, når han havde været på tour med sit band. Min største drøm var at høre ham, og resten af bandet af synge. 

Jeg smilede ved tanken om ham. Han var den eneste jeg kunne stole på lige nu. Min mor var stortset altid ked af det, og min far var altid vred. Det gjorde mig sur, at min far og mor ikke kunne enes. Eller, jeg var sur på min far, fordi han fik min mor til at have det så dårligt med sig selv. Jeg har flere gange hørt hende sidde og græde inde i stuen, efter en skænderi, hvor min far bare var gået fra hende.

Jeg gik hen og tændte for mit krøllejern. Jeg var træt af, at min lange brune hår, altid skulle være glat og kedeligt. Men Harry har flere gange sagt, at han elskede det som det var. Men, det skulle han jo sige. Jeg gik hurtigt igang med at krølle det. 

Efter en halv times tid, var jeg endelig færdig med at krølle mit hår. Jeg fandt hurtigt min makeup, og begyndte at lægge lidt puder, og derefter lidt mascara. Da jeg endelig var færdig, var jeg godt tilfreds med det. Jeg så da okay ud. 

Jeg tog min mobil frem, og skrev til Harry. 'Hey. I miss you.. when do you come home again?..' Jeg sendte hurtigt beskeden og gik hen mod min dør. Jeg trak forsigtigt ned i håndtaget, og gik ud. Jeg var ikke mere end kommet ud af mit værelse, før jeg stivnede. Jeg hørte en klask, en der brød grædende sammen, og en hoved dør smække, hvorefter alt blev stille.. Jeg gik forsigtigt ind i stuen, og så min mor lægge på gulvet med blod ud fra hovedet. Jeg gispede og løb hen til hende. ''Mor!'' nærmest råbte jeg. Jeg kunne mærke tårene presse på, da hun ikke svarede. Jeg klappede hende på kinderne, men der kom ingen reaktion. Jeg løb ind på mit værelse, greb mobil og trykkede 112. Jeg skyndte mig ind til min mor igen. 

*

Jeg sad ude foran min mors stue, på sygehuset. Jeg havde sat her noget tid, da der endelig kom en dame ud til mig, og sagde jeg gerne måtte gå derind. Hun havde slanger over det hele, og havde tåre i øjnene. Jeg skyndte mig hen til hende, og fik selv tåre i øjnene. Jeg kunne mærke hvordan de begyndte at trille ned af mine kinder. Hvordan kunne min far være i stand til det? MIN far? Jeg tog forsigtigt hendes hånd, og gav den et klem. ''Hvad skete der?'' Min stemme var svag, og forsigtig. Hun kiggede på mig, med nogen matte øjne. 

''Han slog mig..'' Jeg lukkede øjnene i. ''Bella?..'' Hun tøvede med at sige resten, men hun fortsatte efter noget tid. ''Det her kan ikke blive ved, jeg ved ikke hvornår jeg kommer hjem igen.. Men, jeg tør ikke lade dig være alene med din far. Ikke efter det her.. Det kan jeg virkelig ikke.'' 

Jeg kiggede spørgende på hende, og ventede på hun ville fortsætte. ''derfor har jeg besluttet mig for at sende dig væk.'' Jeg stivnede. Jeg slap hurtigt hende hånd, og fik rejst mig. ''sende mig væk?!'' Jeg stirrede chokeret på hende. Hun nikkede langsomt, og så bedrøvet på mig. 

''Hvor fanden har du tænkt dig at sende mig hen?!'' Hun kunne sgu da ikke bare sende mig væk! Jeg havde ingen andre steder at tage hen. Jeg havde ingen veninder, min familie havde vi heller ikke særlig meget kontakt til. ''Bella..-'' ''Mor nej! Jeg vil ikke væk! Jeg har ingen andre steder at være!'' Råbte jeg af hende. 

''Bella hør nu!'' sagde hun i en hård tone. ''Jeg sender dig ikke hen til nogen du ikke kender! Jeg har snakket med Harry, og han kommer og henter dig snart. Han tager med dig hjem for at pakke en kuffert, og så skal du med ham hjem.'' Hun stirrede på mig. Harry? Hvad mente hun? Han var da på tour med sit band? Var han ikke? Jeg kiggede spørgende på hende. Hun sukkede kort. ''Gør nu bare hvad jeg siger..'' 

Jeg nikkede kort. Jeg skyndte mig hen til hende for at give hende et kram. ''Tak mor'' Hviskede jeg i øret på hende. Jeg trak mig langsomt væk fra hende, og kiggede på hende. ''Men hvad med dig? Hvad nu hvis han gør det der igen?'' Jeg nikkede hen mod hendes hoved. ''Skat, jeg har styr på det.. Stol på mig, okay?''

Jeg nikkede igen. ''Vi ses..'' Jeg kunne igen mærke tårende presse sig på, jeg ville ikke forlade hende sådan her. Inderst inde var jeg dybt lykkelig over at hun havde taget den beslutning, men et andet sted var jeg ulykkelig. Jeg vil ikke efterlade min mor alene med min far, når jeg nu vidste hvad han kunne gøre. 

*

Mit hjerte galoperede afsted, jeg vidste ikke om min far var hjemme. Harry havde skrevet at han først ville komme om noget tid, da der var for meget trafik. Jeg havde ingen anelse om, hvad jeg skulle gøre, hvis nu min far var der. Jeg åbnede forsigtigt døren, og kunne med det samme høre at min far var hjemme. Jeg stivnede, hvad fanden skulle jeg gøre? Løbe?

Jeg valgte at gå ind, andet ville være mærkeligt.. Jeg skyndte mig ind mod mit værelse, men blev hurtigt stoppet, da jeg mærkede en arm der tog fat om min skuldre, og hev mig ned på gulvet. Jeg skreg af smerte, da han virkelig pressede til. 

''Hvor fanden har du været henne?!'' Hans stemme var hård og kold. ''J-jeg..'' Jeg kunne mærke tårene presse sig på, og lukke derfor mine øjne hårdt i. Inden jeg nåede at åbne mine øjne, fik jeg en knytnæve lige i øjet. Jeg skreg.. Jeg tog mig hurtigt til øjet, af rædsel for at han vil gøre det igen. 

Jeg fik skubbet ham af mig, og løb ind på mit værelse. Jeg smækkede døren i, og brød sammen. Tårene fik frit løb. Jeg tog min telefon og ringede til Harry. Han tog den ikke. Hvor fanden var han?

Kort efter bankede det stille på døren. ''bella?..'' Jeg genkendte hurtigt Harrys stemme, og skyndte mig derfor at låse den op. Kort efter trådte 2 drenge ind. 

Jeg kiggede ikke engang på nogen af dem, men lagde mig bare hen i min seng igen. Jeg lagde mig på maven, for at de ikke ville se mit øje. Jeg kunne mærke to arme tog fat om min mave. ''Bella..'' Jeg vendte mig hurtigt om, og prøvede at skjule mit øje, mens jeg kiggede på Harry. Han øjne som var fuld af sorg og medidenhed, kiggede indetrængende på mig. Han kløede sig akavet i håret, inden han fortsatte. ''Undskyld men.. jeg blev nød til at tage Zayn med.. Hvis far skulle få et flip igen, ville jeg ikke være stærk nok..'' Jeg nikkede kort. 

Pludselig stivnede han. ''Hvad fanden er der sket med dit øje?!'' Hvæsede han. Han rejste sig hurtigt op, og gik hen til døren. ''Harry ne-'' ''Bella! Se dog på dig forhelvede! Vi bliver sgu da nødt til at gøre noget!'' Rasende åbnede han døren, før jeg nåede at sige mere. ''Bella..?'' Zayn kiggede på mig. Han skyndte sig hurtigt hen til mig, og lagde sine hænder på min kind. Først dér, gik det op for mig at jeg græd. 

Jeg vendte mig hurtigt om, og brød sammen. Jeg græd, tårene skulle ud. Jeg havde været stærk for længe nu. Jeg mærkede hurtigt, at to hænder forsigtigt blev lagt om mit liv. Jeg vendte mig igen rundt, og kiggede ind i Zayns øjne. Hans brune øjne. Han holdt mit blik fanget lidt tid, inden han trak mig ind til ham. det første hulk undslap mine læber. ''Shhhh, det skal nok gå.. Vi skal nok hjælpe dig..'' sagde han blidt, mens han aede mit hår.

Det føltes ret underligt at sidde der, i favnen på en anden dreng, som man aldrig har snakket med før, eller set. Vi blev hurtigt afbrudt af Harry der kom ind, jeg kunne se han havde grædt. Zayn rejste sig hurtigt, og gik hen til ham. ''Hey man.. Måske vi skulle komme afsted før der sker mere?'' Han kiggede forsigtigt på Harry. Han nikkede bare. ''Pak dine ting.''' svarede han koldt og gik. Zayns ansigtsudtryk blev med ét trist. 

''Jeg hjælper dig..'' han kiggede på mig, og gik hen til min taske. Jeg nikkede bare. Jeg gik hen til mit skab, og tog forsigtigt det vigtigste tøj ud af skabet, og lagde det i min seng. Zayn lagde det hurtigt i tasken. Jeg tog hurtigt noget undertøj ud. Jeg stivnede, han skulle røre mit undertøj? Jeg kunne se ud af øjenkrogen at han smilede. Jeg kunne med ét mærke den røde farve komme op i mine kinder. God Damn it! Jeg rødmer aldrig! Troede jeg jo så.. 

10 minutter senere sad vi ude i bilen, på vej hen til lufthavnen. Vi skulle med et fly til Amerika. Jeg havde aldrig været der før, og var derfor meget spændt.Vi sad i tavshed inde i bilen. Først da vi var der, afbrød Zayn stilheden. ''Du skal holde dig til os, der er nok mange fans. Og ja..'' Jeg nikkede hurtigt, og kunne med det samme høre alle skrigende ude fra. Forsigtigt åbnede jeg døren, og gik ud. Alle skrigende blev hurtigt højere. Jeg kunne mærke en hånd på min arm, som hurtigt trak mig med. Jeg kiggede til siden, og blev mødt af Harry's øjne. Jeg kunne hurtigt se at han havde grædt. '¨'jeg ked af det... Jeg havde hentet dig hvis jeg vidste det var sådan.'' Hviskede han til mig. Jeg smilede bare.

*

''Bella?'' Harrys stemme, lød lige ud foran mit ansigt. Han ruskede blidt i mig. ''Vi er her nu.'' Jeg åbnede forsigtigt mine øjne, og blev mødt af Harry's varme øjne. Jeg smilede. Hold op hvor havde jeg savnet ham! ''Hvad er klokken?'' Jeg kiggede på ham. Han grinte let, og kiggede så på sit ur. ''9..'' svarede han. Jeg rejste mig hurtigt op, og kiggede efter min taske. Jeg kunne ikke finde den nogen steder, og gik derfor i panik. ''Er det den her du leder efter?'' Jeg kunne høre Zayns hæse stemme bag mig. Jeg vendte mig rundt, og fik øje på min taske. Jeg rødmede igen. ''Jeg vidste da godt du havde den..'' mumlede jeg. Han grinte kort. ''Jeg går i seng når vi kommer hjem.'' Jeg kiggede over på Harry som bare nikkede. 

Jeg blev mødt af en lun brise, da jeg trådte ud af flyet. Jeg smilte kort. ''Kan du lide det?'' Jeg vendte mig hurtigt om, og gav et skrig fra mig. Harry grinte. Jeg slog ham hurtigt på armen.. ''Never do that again!'' 
Jeg gik forsigtigt ned af trappen, til flyet. Bilen holdte ude foran flyet, for at vi kunne undgå alle de 10000 vis af fans. Eller, directioneres? 

Jeg kunne høre Zayn nærme sig. ''Kom'' han lagde blidt sin hånd på min ryg, for at skubbe mig hen til bilen.Ikke hårdt, men forsigtigt - mere som om jeg kunne gå i stykker. Jeg gik hurtigt med, og satte mig ind. Zayn hoppede ind ved siden af mig, og Harry på den anden side af ham. 

''Zayn?'' Harry kiggede på ham. ''Ja?..'' Han smilede svagt. ''Husk nu.. Min søster! Ingen kæresteri!'' Sagde han strengt, men trak alligevel på smilebåndet. Jeg kunne mærke jeg blev ildrød i hovedet.. ''Harry forhelvede..'' mumlede han, og kiggede ned i jorden. 

Da vi havde kørt lidt tid, kom vi til et stort hus. Bilen stoppede op, og jeg studerede det kort. ''Ja.. Alle drengene bor her..'' Harry smilede lidt. ''Alle?'' Jeg kiggede undrende på mig. ''Ja du ved, Mig, Harry, Louis, Liam og Niall?''  Harry smilede. Jeg nikkede kort. Så længe Harry var der, skulle det nok gå. Men mig alene med 5 drenge? Hvordan skulle det lige gå? 

Harry tog hurtigt fat om min hånd, og trak mig indenfor. Jeg kunne høre en drenge stemmer inde fra.. stuen? ''er det jer?'' råbte en med irsk accent. ''Ja'' råbte harry kort. Lidt efter kunne man høre 3 drenge der satte i løb ud mod os. ''HARRYYYYY'' råbte en brun hårede fyr, og krammede Harry. Jeg vil gætte på han var den ældste. Jeg grinte kort. Og først der kiggede drengene på mig. Deres smil blev større. Den fyr der lige havde krammet harry, gik hen til. ''Louis the tommo tomlimson.'' Han rakte hånden frem, med et smil, og jeg tog den hurtigt. ''bella'' svarede jeg kort. 

En lys håret fyr kom også hen til mig. ''Niall'' han smilte stort til mig, og krammede mig kort. Den sidste af de 3 fyre kom hen til mig. ''Liam..'' sagde han kort, og rakte mig hånden. Jeg studere ham hurtigt. Kort karse klippet har, sødt ansigt og så ud til at have en veltrænet krop. Jeg smilte og tog i mod den. 

''Nåårh, hvem er det du har scoret?'' Louis sendte harry et drillende smil, og rodede ham i hans krøller. harry sendte ham et irriteret blik. ''Det er min søster.'' svarede han hurtigt. Alle drengene stirrede på mig. ''BELLS!' Vi har har hørt så meget om dig!'' udbrød Niall stolt. Vi brød alle ud i latter. jeg kiggede hurtigt på Harry, som bare smilede stort til mig. jeg vendte mig kort om, og så Zayn var kommet ind også. 

Jeg kiggede igen på Harry. ''Jeg går i seng..'' mumlede jeg. ''Kom. Jeg skal nok vise dig dit værelse.'' Jeg smilede taknemmeligt til ham. ''Godnat Bells.'' sagde de 4 andre drenge i kor. ''Godnat drenge.'' Harry tog fat i min arm, og trak mig afsted. Han førte mig ind i et stort rum, med en kæmpe seng. Jeg spærrede øjnene op, og mumlede et eller andet jeg ikke selv kunne forstå. Harry brød ud i latter, og jeg fniste med. ''bells? Husk, du altid kan komme til mig, ikke?'' Han kiggede alvorligt på mig. Jeg nikkede. ''selvfølgelig.'' Jeg smilede til ham, og trak ham ind i et kram. ''Jeg har savnet dig..'' mumlede jeg mod hans skulder. ''jeg har også savnet dig bells!'' Jeg smilte, inden jeg trak mig ud af krammet. ''Godnat.'' Han sendte mig et smil, inden han forlod værelset. Jeg lukkede stille døren efter ham.

10 minutter senere, lå jeg i sengen og tænkte på dagen. Min mor blev indlagt, min far slog mig, Harry og zayn kom og hentede mig. Og nu lægger jeg så her. Hjemme hos One direction, i Amerika.. Jeg smilede ve tanken. Vi havde en hel dag, foran os i morgen. Jeg lukkede langsomt mine øjne, med et smil.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Undskyld hvis kapitlet er dårligt. Men dette er min første Movella, så bær lige over med det. Men jeg håber virkelig i vil læse den! Det vil betyde meget for mig. :-II

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...