Be careful -Justin Bieber-

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jan. 2013
  • Opdateret: 22 jun. 2014
  • Status: Igang
Claudia på 17 bor stadig hos sine forældre, hun får ikke lov til at flytte hjemmefra. Hendes forældre behanlder hende som lorte derhjemme. Ingen tror på Claudia når hun fortæller det. Claudia har ingen venner, hun er langt fra populær i skolen. En dag hvor Justin går forbi Claudia hus, og ser hende græde udenfor går han hen til hende og prøver at hjælpe. Men Claudia er bange for at hendes forældre vil opdagede ham, så hun prøver at få ham væk. Men Justin er ikke til at få væk og derfor må hun opgive. I skjul hjælper Justin hende med at få hende væk derfra. Men det går ikke fordi hendes forældre opdager hende en dag. Og de siger at hun ikke må se Justin mere, men Justin giver ikke op. En nat stikker de af, og Claudia får start et helt nyt liv. Men hvad sker der når hendes forældre finder hende igen? Vil Justin gi op? Eller vil han sætte alt på spil? *kan indhold seksuelle scener*

14Likes
19Kommentarer
1477Visninger
AA

1. Mistanke igen!

"Claudia, Du skal op!" Råbte min mor. Jeg er virkelig træt for jeg kom sent i seng igår, fordi jeg skulle gøre kælderen rent, og tro mig den er rigtig stor og klam. "OP MED DIG!!" Råbte min mor højere. "JEG ER OPPE" Råbte jeg tilbage. Jeg har fucking en stor hovedpine, og den stresser mig virkelig meget. Jeg rejste mig fra sengen, og gik hen til min gaderobe. Jeg tog min virkelig slidte bukser på, en hvid t-shirt og en hættetrøje. Så gik jeg ned til køkknet, med det samme jeg kom ind, fik jeg en kæmpe lussing. "Når jeg siger du skal stå op, skal du komme ned første gang" Sagde hun højt til mig. "Hvorfor skal du altid være så ond" Råbte jeg, jeg fik en lussing til."SÅ NOGET SKAL DU IKKE SIGE TIL MIG!" råbte hun. Jeg gik væk fra hende, tog nogle penge og gik ud af døren. Jeg vil ikke spise hendes mad, jeg ved aldrig om hun har forgiftet det. Jeg gik ind på Sallys sandwich butikken, de kender mig rigtig godt derinde, for jeg kommer der næsten hver dag. "Godmorgen Claudia, skal du have det sædvanlige?" Spurgte Sally glad. Jeg nikkede"ok det bliver 85kr" jeg ledte efter mine penge. "Øhh jeg har kun 68kr med, men-" "Ahh bare gi mig de 68kr, men kun fordi det er dig" sagde hun. Jeg smilede"Tak" sagde jeg. Hvorfor er hun ikke min mor, livet er så fucking unfair. Hun gav mig sandwichen og et kop kakao ved siden af, det er ikke lige det sundeste men hellere spise det end hende djævelens mad. "Hej hej" jeg vinkede og satte kurs mod skolen. Jeg tog en bid af min sandwich. Jeg er ikke så populær i skolen, eller faktisk rette sagt den ensomme. Jeg har har ingen venner, og jeg er meget lukket. Folk synes at jeg er sær. Jeg tog endnu en bid af min sandwich, dejlig sandwich du er min bedste ven. Skolen kom til syne, nu skal jeg overleve endnu den dag. Klokken kunne høres, shit jeg kommer for sent igen. Jeg satte farten op, hvorfor skal det altid ske for mig. Jeg løb hen til døren og gik ind. Gangen var tom, jeg gik til mit skab og fandt mine bøger. Jeg holdte stadig min sandwich og kakao og lukkede mit skab. Man kunne høre mine skridt, det er ret creppy. Jeg var noget til klassedøren, undervisningen er begyndt. Nu for jeg sikkert de stirrende blikke igen. Jeg åbnede døren og gik ind."Du kommer for sent igen" sagde min lærer Katherine. Jeg svarede hende ikke, men satte mig ned."Det må altså stoppe snart" Hold kæft fede kælling du ved ikke, hvad jeg går igennem hverdag. "Jaja" sagde jeg og tog en bid fra min sandwich."Du må ikke spise i mine timer" råbte hun."Seriøst jeg har ikke fået morgenmad, for jeg gider ikke at spise min mors mad. For man ved aldrig om hun har forgiftet det" "Hvorfor skulle hun forgifte det jo? Hun er din mor" Hun gik hen til mig."Tro mig, hun er en djævel" svare jeg" Nej hun er ej, hun er en af de mest venligeste personer jeg nogensinde har mødet" Jaja helt klart "Lig det så væk" hvorfor tror hun ikke på mig? "Fint" mumlede jeg og lad det væk. "Godt, tag jeres historiebog og læs fra 112 til 123" ..... "Claudia må jeg se dig på mit kontor nu?" Spurgte Rektor.Tom."Jo" svare jeg og gik med. "Hvad har jeg gjort?" Spurgte jeg"Ikke noget, vi skal bare snakke med dig og dine forældre" svarede han. "Det var det jeg mindst ventede" sagde for mig selv. Igen? Vi har været til mange samtaler her. For de har altid mistanke om det der forgår det hjemme. Men mine forældre spiller søde og overbeviser dem, at vi er en lykkelig familie.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...