Be careful -Justin Bieber-

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jan. 2013
  • Opdateret: 22 jun. 2014
  • Status: Igang
Claudia på 17 bor stadig hos sine forældre, hun får ikke lov til at flytte hjemmefra. Hendes forældre behanlder hende som lorte derhjemme. Ingen tror på Claudia når hun fortæller det. Claudia har ingen venner, hun er langt fra populær i skolen. En dag hvor Justin går forbi Claudia hus, og ser hende græde udenfor går han hen til hende og prøver at hjælpe. Men Claudia er bange for at hendes forældre vil opdagede ham, så hun prøver at få ham væk. Men Justin er ikke til at få væk og derfor må hun opgive. I skjul hjælper Justin hende med at få hende væk derfra. Men det går ikke fordi hendes forældre opdager hende en dag. Og de siger at hun ikke må se Justin mere, men Justin giver ikke op. En nat stikker de af, og Claudia får start et helt nyt liv. Men hvad sker der når hendes forældre finder hende igen? Vil Justin gi op? Eller vil han sætte alt på spil? *kan indhold seksuelle scener*

14Likes
19Kommentarer
1397Visninger
AA

3. Fuck mit liv!!

"HVAD FUCK LAVER DU" råbte jeg imens min tænder klaprede. Det var min far som stod der."Du skal op"
sagde han ondt. Jeg kiggede på klokken.

Klokken er 4 om natten"Du kan da bare ikke komme og hælde iskoldt vand på mig om natten" råbte jeg. Min hjerne er seriøst iskold, og det gøre fucking ondt.

"Op med dig for ellers får du ikke morgenmad" sagde han og skubbede mig ned af sengen. Av det gøre virkelig ondt, det følte som om jeg brækkede min knæ.

Jeg prøvede at rejse mig, men jeg var så svage. Det er nok fordi at jeg ikke har spist. Ved du hvad jeg bliver bare liggende. Jeg frøs endnu mere, her på den kolde gulv. "Rejst dig op for helvede" råbte han

Jeg svare ikke, jeg rystede helt. Han træk i mit hår "Lad mig være" råbte jeg. Jeg rejste mig op, i det samme holde han mig om min skulder. Hvad har han gang i?

Han havde et virkelig ubehagelig blik, han køre sin hånd ned fra mit lår og helt op til navle. Nej det gør han bare ikke. Lige pludselig skubber han mig ned på sengen. Jeg begyndte at skrige

"Stop det!" Råbte jeg mens nogle tårer trillede. Han lagde sig ovenpå mig, jeg prøvede at gøre modstand, men han er alt for stærke."Vil du ikke være sød og hold op" sagde jeg grædende, han svare ikke.

Han prøvede at tager min t-shirt af, men jeg slå ham. Hvorfor skal han gøre sådan noget. Jeg troede aldrig han kan finde på det

"lad vær!" Råbte jeg igen, imens jeg sparkede ud i luften. Igen han er alt for stærk så det lykkes ham at tag min t-shirt af.

"Hjælp mig!" Råbte jeg og skreg."Der ingen som kan hjælpe dig. Så vær en sød pige og gør hvad far siger" sagde han med en virkelig creppy stemme. Jeg har det virkelig ubehagligt. Hvorfor mig? Hvad har jeg gjort?

Han begynde at kysse min hals"Så lad mig vær din klamme idiot" sagde jeg imens jeg slog hans hoved."Forsvind!" Råbte jeg imens tårene trillede ned.

Han tog sine bukser af, og prøvede at få mine trusser af. "Nej hold op" sagde jeg og begyndte at sprale. "AARGH LAD VÆR!" Råbte jeg igen.

Han rørte mine bryste"Ahh det er dejlig blød" der kom et lille støn ud af mig. Seriøst det var slet ikke meningen.

"Du ser ud til at nyde det" sagde han. Jeg rystede på hovedet, jeg har det virkelig ubehageligt."Hvorfor skal du være sådan en ond djævel, hvad har jeg gjort dig!" Råbte jeg.

"Ikke noget fik bare lyst til dig" svare han. Det her er bare for grænseoverskredene, jeg gider ikke at midste mit mødom af far. Det er for ulækkert.

Han tog sin boxershorts af. Tredme for livet!"Nej hold op!" Jeg bevæglede mig, så han ikke kunne komme til. Lige pludselig sparkede jeg hans pik, så han stoppede og hold om den."Avv, det gør ondt" sagde han

Hurtigt rejste jeg mig og gik hen til mit skab . Hvor tog trusser, busker og t-shirt på. Jeg løb hen til døren og tog mine sko og jakke på. Så åbnede jeg døren og løb ud.

Jeg skal bare væk derfra, det er rigtig ubehagligt at være der. Jeg sætte temporet op, og løb en tilfældet retning. Jeg hader virkelig min forældre, de skal altid ødelægge mit liv. Det med min far voldtog mig, jeg kan simpelhen ikke komme over det.

Jeg fandt en bænk, som jeg sætte mig på. Jeg kunne mærke en vanddråbe falde på mig. Oh gosh sig ikke at det begynder at regne, en dråbe faldt og det kunne ikke gå hurtigt nok. Så begyndte det at regne.

"ARRGH HVORFOR HADER VERDEN MIG!" Råbte jeg. Et tåre trillede ned. Et stort gab kom frem, jeg lagde mig på bænken. Jeg har ikke et andet sted og sove. Så jeg er nød til at sove udenfor i regnvejr. Er det det verden vil have!

Lige så stille lukkede jeg mine øjne. Og faldt i søvn.

....

Jeg vågner op ved lyd og biler der køre. Fuck hvor er det koldt, jeg begynde at ryste. Et nys kom frem, ohh bare jeg ikke bliver syg.

Jeg rejste mig op og gik til højre, jeg ved ikke hvor jeg skal hen. Men jeg skal ihvertfald ikke hjem, jeg gik som om jeg var en vagabond.

Der var en bil som dyttede, jeg vendte mig om for at se hvad der skete. Åhh nej ikke den bil. Jeg begynde at løbe, jeg vil ikke tilbage.

Bilen kom tættere og tættere hen til mig, og jeg sætte min tempo op. Jeg er ikke lige i den bedste kondition, så jeg blev hurtigt for pustet og stoppede op. Shit nu får hun fat på mig.

Imens jeg prøvede at få vejret, mærkede jeg en hånd på min skulder. "Ooh du er i stor problemer" sagde den velbekendte stemme også kaldt som min mor.

"Jeg vil ikke hjem" sagde jeg stille. "Jo det skal du" hun tog min hånd."Slip mig" råbte jeg og træk hånden væk fra hende."Oh jo du skal" hun tog min hånd, men havde strammede grebet."Slip mig" råbte jeg og prøvede at fjerne min hånd.

Men jeg er sådan en lille svag en. Hvorfor Claudia, hvorfor skal du være sådan en lille svag en. Det hader jeg dig for.

Hun åbnede bildøren og skubbede mig der ind. Jeg sætte armene over kors, og sagde ikke noget hele vejen.

.....

Vi sidder og spiser eller rette og sagt de sidder og spise, imens jeg gøre rent efter min mor. Og tro mig hun har lavet et virkelig stort måltid.

Hun sagde at hvis jeg ikke gjorde det hele rent og pænt, så får jeg ikke noget at spise. Og jeg er pæn sulten, jeg har ikke fået morgen eftersom det var min staf for st stukket hjemmefra. Tro mig 2 dage uden mad er forfærdigeligt.

Jeg tog kluden og tørrede den sidste plet af."Så er jeg færdig" sagde jeg flabet."Kan jeg så spise nu?" Jeg satte mig ved bordet. Jeg ved godt at jeg sagde at hun laver djævelsk mad. Men jeg kunne spise en hel hval nu, så sulten er jeg.

"Jo" svare hun og tog min tallerken og satte 3 kartoffelbåde på"værsgo" sagde hun og satte tallerken foran mig. Jeg sad med åben mund

"Er det det jeg får, efter ikke at have spist i 2 dage og havde gjord rent efter dig! Det er så fucking ondt. Efter alt det jeg havde jeg gjort" råbte jeg. "Hold kæft og spis" sagde
min far med maden fuldt i hans mund.

"Det er dig som skal holde din kæft din fucking pedo" "Sådan skal du ikke tale til din far" råbte min mor og rejste sig."Du skal bare sætte dig ned, du ved ikke hvad han gjorde ved mig i nat" råbte jeg.

Jeg kan mærke at min selvtillid blev høj. Jeg har lige sat min mor på plads og det føles rigtig godt.

"Ja din mand/min far voldtog mig. Og jeg gentager mig voldtog mig" jeg lændte mig tættere hen til hende. "Vover du at finde på sådan noget" Nu rejste han sig op. I det samme jeg vender mig om, kunne jeg mærke et slag på min ryg og så på kinden.

"Avv" jeg holde på min kind, det svier virkelig."Fuck jer" råbte jeg og løb ud mod døren. Jeg gik ud og sætte mig på trappen. Jeg kunne mærke en tåre trille ned og før jeg ved af det græd jeg.

Jeg græd højligt, jeg hader virkeligt det her liv. Jeg får bare lyst til at dø, jeg vil ikke leve mere, det hele er noget lort.

"Kan jeg hjælpe med noget, du ser helt ked af det ud?" Lyd en stemme. Jeg kiggede op for at se hvem det var, og han ser meget bekendt ud.
______________________________________________________________________________
Hvem tror du det er? Hvad synes om historien indtil videre? Hvos du har kritik så måndu meget gerne skrive det på kommentaren:)

Jeg tog mig sammen til at skrive den seksuelle del. Så det er ikke lige det bedste:/
Tusind tak fordi du læser den:) det betyder rigtig meget for mig:)
See yea fra Janice
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...