Be careful -Justin Bieber-

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jan. 2013
  • Opdateret: 22 jun. 2014
  • Status: Igang
Claudia på 17 bor stadig hos sine forældre, hun får ikke lov til at flytte hjemmefra. Hendes forældre behanlder hende som lorte derhjemme. Ingen tror på Claudia når hun fortæller det. Claudia har ingen venner, hun er langt fra populær i skolen. En dag hvor Justin går forbi Claudia hus, og ser hende græde udenfor går han hen til hende og prøver at hjælpe. Men Claudia er bange for at hendes forældre vil opdagede ham, så hun prøver at få ham væk. Men Justin er ikke til at få væk og derfor må hun opgive. I skjul hjælper Justin hende med at få hende væk derfra. Men det går ikke fordi hendes forældre opdager hende en dag. Og de siger at hun ikke må se Justin mere, men Justin giver ikke op. En nat stikker de af, og Claudia får start et helt nyt liv. Men hvad sker der når hendes forældre finder hende igen? Vil Justin gi op? Eller vil han sætte alt på spil? *kan indhold seksuelle scener*

14Likes
19Kommentarer
1475Visninger
AA

4. Du har helt klart brug for mit hjælp

"Kan jeg hjælpe med noget, du ser helt ked af det ud?" Lyd en stemme. Jeg kiggede op for at se hvem det var, og han ser meget bekendt ud.

"Nej" sagde jeg og prøvede at tørrer mine øjne, men de løb bare."Jo, du sidder dog og græder" sagde han og satte sig på hug. Han begynde at are mit knæ. 

"Gå nu, jeg har ikke brug for din hjælp" sagde jeg og fjernede hans hånd."Det har du i hvertfald, eftersom du græder og ryster helt. Er du sikker på du er ok" jeg nikkede med hovedet. I det samme så rumler min mave, jeg satte mine arme rundt om min mave. Det går virkelig ondt.

"Og du lyder er sulten, får du ikke mad derhjemme" jeg svarede ikke, men kiggede på ham med uskyldig øjne. Han har enlig virkelig pæne øjne, de er til at dø over. Men han virker meget bekendte.

"Nåår, øhmm" han rynkede panden, og pillede sig på hagen."Prøv at kom med her" sagde han og rakte en hånd ud."Jeg ved ikke" sagde jeg"Kom nu""Hvem er du enlig?" Spurgte jeg, jeg har en virkelig stor fornemmelse på hvem det er, men jeg er ikke sikker.

"Hov undskyld, Jeg hedder Justin" sagde han."Hvorfor vil du hjælpe mig?" Det er ikke alle der vil"Fordi jeg kunne ikke holde ud at se dig græde. Kom, jeg vil gerne købe dig noget at spise" sagde han."Jeg tror ikke det er en god idé" sagde jeg.

Hvis min forældre opdager ham, så vil de smadre ham i tusind stykker.

"Jo, kom nu bare" sagde han"Nej, Justin du forstår det ikke" han fik den undrende blik på"Mine forældre er sindsyge, og hvis de opdager dig, så flår de dig i tusind stykker"jeg kiggede alvorligt på ham."De kan ikke gør mig noget, for jeg har bodygardes og sådan noget, men nu skal jeg købe dig noget af spise" sagde han. 

Jeg sukkede"Ok, men jeg har advaret dig" sagde jeg og tog hans hånd. Han hjalp mig med at rejse mig op, wow lige pludselig føles det underligt. Jeg føler mig vildt svag at jeg ikke kan hold balancen. "Jeg skal nok hjælpe dig med balancen" sagde han og lagde arm rundt om mig.

Wow er han tænke læser? det er ret creppy."Hvad hedder du enlig?" Spurgte han."Claudia" sagde jeg stille. "Det er et smukt navn" sagde han."Tak, tror jeg" mumlede jeg. "Jeg synes du ser bekendte ud, har jeg set dig før?" Spurgte jeg. "Det har du sikkert, for jeg er sanger" 

"Når jo, du er Justin Bieber" sagde jeg. Han grinte"Nu forstår jeg godt, hvorfor du vil hjælpe mig" forsatte jeg. Men det er ret sødt af ham, det er ikke alle der gider at hjælpe mig. Eller faktisk ingen.

.....

En tallerken med kylling, ris og sous på blev stillet frem foran mig. Der gik ikke så langt tid, før jeg spiste som et vildt dyr. Endelig får jeg noget ordenligt mad, jeg kunne ikke blive mere glad.

 "Ej hvor jeg elsker dig Justin! Tusind tak" sagde jeg og tog en skeen med ris i min mund. Han grinte"Du er vel meget sulten, hvor lang tid har du ikke spist?" Jeg satte skeen ned på tallerken.

 "2 dag, min forældre gav mig ikke noget, som staf" "Hvad har du da gjort?" Han fik den undrende blik på"Jeg tror det er fordi min skole fik mistænke, men de overbeviste dem til at vi er en lykkelig familie, de skal altid spille venlig, men ellers har jeg også stukket af fra hjemmet, men det er der også en grund til" jeg tog skeen i munden, endnu en dejlig følelse kom frem.

"Stukket af?" Han lagde armen på bordet. "Nej det er ikke noget du skal vide" jeg hiv en stykke af kylling."Jo fortæl" han så intresseret. Jeg sukkede" Min far-" "Hvad laver du her!" Råbte en stemme som jeg mindste vil høre.

"Åhh shit" sagde jeg"Hvem er det?" Han kiggede på min mor"Min mor" "oh" sagde han."og hvem er den fyr?" Hun stod ved bordet."Hej jeg hedder Justin" Hvad fanden har han gang i?. Hun fnøs"Du skal hjem nu!" Råbte hun til mig, og tog fat på min trøje.

"Lad mig være" sagde jeg. "Nej, unge frøken" sagde hun og tog mig væk fra stolen. Justin så helt målløs ud. Hun trak mig helt udenfor. Jeg trak min arm til mig"Hvorfor skal du altid ødelægge mit liv" Råbte jeg. "Så hold dog kæft" Sagde hun og skubbede mig ind i bilen. Jeg kiggede på Justin, enden jeg satte mig ind i bilen. 

Hun startede motoren"Og den dreng må du aldrig se igen, hvor enden du kender ham fra" Sagde hun" Han er i det mindste sødere end dig, dit uhyrer" Sagde jeg."Hvad sagde du!" "Ik noget" Jeg smilte flabet. 

Der gik noget tid, inden vi var hjemme. Det første jeg blev sat til at gøre, var at gøre rent på badværlset. Den var klam, seriøst. Det er som om det gør det hele beskidt, på grund at jeg skal gøre rent. Jeg hader bare mine forældre, de har bare ødelagt mit liv fra starten af. Fra der hvor jeg begynde at gå, skubbede det til mig. De har altid sagt til mig, at jeg aldrig blev til noget, at jeg var intet værd.

Jeg gjorde rent i badværelset i 30 minutter indtil der blev banket på døren udenfor. Jeg åbnede lidt for badværelset døren for at følge med. Min mor åbnede døren"Hvem er du?" "Jeg er Kenny, en praktikant fra Claudias skole" Sagde en brun mand, ham har jeg aldrig set før, hvad vil han"Oh undskyld, Hvad laver du her" Spurgte hun"Altså vi er igang med et projekt som handler om menneskerettigheder" fortalte han. "Og jeg skal hente Claudia så vi kan gøre projektet færdig" Min mor fik et smil på"Oh okay lad mig hente hende" Sagde hun. 

Hun vendte sig om og gik mod badværeslet. Jeg skyndte mig at lukke døren og børste håndvasken. "Claudia, der er en der skal hente dig" Sagde hun."Hvad?" "Rejst dig op din mongol" Jeg rejste mig op og gik hen til døren. "Hej Kenny" Sagde jeg og gav ham et kram. Det var en lille smule akavet, men det min eneste grund til at komme ud herfra. "Hej Claudia, er du klar til at gå" Sagde han og kiggede på mig. Hans øjne fortæller at jeg ikke skal være bange. "Ja, jeg skal bare lige tag mine sko på"Jeg fandt dem frem og tog dem på. 

"Fedt! Jeg aflever hende ved 9-tiden" Sagde han og satte sin hånd på min ryg."Det er lige meget, bare du kommer med hende helt" Sagde min mor og smilte. Jeg kan ikke fordrage det smil, jeg er rigtig glad for at Kenny kom og reddet mig. Men jeg ved ikke hvor vi skal hen, jeg er helt blank. "Det lover jeg" Sagde han. "Ok vi ses skat" Sagde min mor og gad at give mig en kind kys, men jeg rykkede min hoved. Hun lukkede døren

"Hvem er du" Spurgte jeg."Shh" sagde han og tog mig hen til en stor sort bil. "Hvad vil du?" "Det er okay, jeg er en af Justins bodyguard. Han venter på dig derinde" Sagde han og åbnede døren. Justin sad derinde, jeg gik ind og gav ham et kram. "Var det din idé?" Spurgte jeg ham. Han nikkede"Hvorfor?" Spurgte jeg."Du havde brug for min hjælpe" Svarede han og smilte. Jeg satte mig ned"Du kender mig knap nok" Jeg rystede på hovedet. "Jeg vil gerne lære dig at kende" Sagde han. "Hvordan det?" Spurgte jeg." Ved at hænge ud med dig" Jeg lændte mig helt op af ryglænen"Ok, men jeg kan sige dig at, jeg er svær" "Det skal vi nok finde ud af" Sagde han, og klappede mig på knæen."Hvordan vidste du at min mor vil lad mig gå?" Spurgte jeg."Fordi du sagde det til mig" "Ok, hvor skal vi enlig hen?" 

________________________________________________________________________________________________

STORT UNDSKYLDING FRA MIG!!! UNDSKYLD AT DET HAR TAGET OVER EN MÅNED!!!

Det her er en lille kapitel, men jeg er gået vildt blank, så i må meget komme med idéer.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...