Be careful -Justin Bieber-

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jan. 2013
  • Opdateret: 22 jun. 2014
  • Status: Igang
Claudia på 17 bor stadig hos sine forældre, hun får ikke lov til at flytte hjemmefra. Hendes forældre behanlder hende som lorte derhjemme. Ingen tror på Claudia når hun fortæller det. Claudia har ingen venner, hun er langt fra populær i skolen. En dag hvor Justin går forbi Claudia hus, og ser hende græde udenfor går han hen til hende og prøver at hjælpe. Men Claudia er bange for at hendes forældre vil opdagede ham, så hun prøver at få ham væk. Men Justin er ikke til at få væk og derfor må hun opgive. I skjul hjælper Justin hende med at få hende væk derfra. Men det går ikke fordi hendes forældre opdager hende en dag. Og de siger at hun ikke må se Justin mere, men Justin giver ikke op. En nat stikker de af, og Claudia får start et helt nyt liv. Men hvad sker der når hendes forældre finder hende igen? Vil Justin gi op? Eller vil han sætte alt på spil? *kan indhold seksuelle scener*

14Likes
19Kommentarer
1412Visninger
AA

5. Blåt øje...Crap!!

 

       <^>

        <^> <^> <^>

        <^>

"Så skal vi lave noget imorgen?" Spurgte han. "Nej, jeg tror ikke at det er en god idé" Fortalte jeg ham og rystede stille med hovedet"Hvorfor dog det?" Lød det undrende fra ham. "Bare lad vær" forslog jeg og åbnede bildøren. Jeg trådte ud af bilen, og som jeg virkelig ikke håbede trådte Justin også ud af bilen. Jeg var hurtigt til at vende mig og kiggede på Justin med alvorlige øjne"Justin gå tilbage i bilen, min forældre kommer til at opdag dig" sagde jeg alvorligt, han træk ligegyldigt med skulderne. 

Jeg gik op til døren"Justin det har været hyggeligt, men gå!" Beordrede jeg, jeg ved at det kommer til at gå ud over mig, hvis mine forældre opdager at jeg har været sammen med ham."Farvel Claudia" lød det fra ham"Farvel" sagde jeg og åbnede døren. Der jeg trådte ind, var det som om en sten voksede i min mave. Jeg vil virkelig ikke være her, jeg vil hellere løbe tilbage til Justin og bo hos ham resten af mit liv. Men det er fysisk umuligt.

"Når var det hyggeligt at være sammen med ham der dreng" lød en stemme, som jeg finder virkelig ubehag. Jeg vendte mig stille om, og så på min mor. I det øjeblik jeg gjorde det, følte jeg mig lille. "Ja, vi fik lavede projektopgaven færdig" prøvede jeg at sige så sandt så muligt. En hånd svang og ramte min kind, smerten begyndte stille at fylde min kind"Jeg har sagt det en gang, og jeg siger det igen" startede hun ud med, og træk i min trøje."Du skal ikke være sammen med ham der drengen, er det forstået?" Halv råbte hun af mig. Jeg nikkede hurtigt som svar, i det jeg gjorde det skubbede hun mig, så jeg faldt jeg ned på jorden. Jeg må biden smerten i mig

"Gå så i seng, du skal i skole imorgen" nævnte hun. Jeg sagde ikke et ord, men gik ind i mit værelse. Jeg forstår ikke, jeg følte mig svag derude. Hvorfor det? Det plejer jeg aldrig at være. Jeg kastede mine sko hen til hjørnet og tog mit nattøj på. Okay imorgen vil jeg forhåbenligt være stærkere. Jeg lagde mig på mit halv fugtige seng, du ved hvorfor og lukkede øjne i, og faldt i dyb søvn.

Næste morgen.

"Hvad!" Lød et højt råb efterfulgt en tallerken som gik i stykker. Tunge skridt blev højere og højere, og min dør gik voldsomt op. Jeg åbnede mine øjne hurtigt, for at se hvad der forgik. Jeg kunne knap nok se noget, før min far var henne ved ham"Din fucking luder" råbte han og slog mig flere gange på mine kinder"Hvorfor fuck skal det til for?" Råbte jeg og tog min hånd til min kind.

Det var som om en tung kugle ramte min øje, men det viser sig for at være min fars hånd. Smerten fyldte min øje, og denne her gang varerede det længere, nogle tårer trillede ned. Det her fucking ondt, og jeg ved fucking ikke hvorfor. "Dit klamme uhyre" råbte jeg mens tårerne trillede ned. "Hold kæft din møgunge. Jeg ved sgu godt at du har solgt dig selv til Justin Bieber. Men ved du var det er sgu okay, du er sådan en alligevel" råbte han af mig. "Hvad i alverden snakker du om?" Fik jeg fremstammet."Du ved det nok selv" sluttede han af med og smækkede døren efter sig. Hvorfor skal mine morgener altid startede med, at min far kommer ind og råber eller gøre et eller andet med mig. Kan du mærke hvor meget jeg begynder at hade livet mere og mere.

Jeg rejste mig stille op fra sengen, med hånden stadig på mit øje. Jeg gik hen til døren og gik ud af mit værelse. På vej hen til badeværelset sendte min mor og far dræberblikket til mig. Hvorfor.. det ved jeg sørme ikke. De er sikker fulde eller noget. 

Jeg nåede endelig badeværelset, og jeg kunne ikke tro mine egne øjne, der jeg så mig selv i spejlet. Den dumme klamme retarderet ko, han har kraftdme givet mig et blåt øje. Jeg tog hurtigt noget af mit hår og dækkede mit øje til. Fint så må jeg ligne the grugh i dag, jeg børstede min tænder og vaskede mit ansigt med lidt vand. Efter rettede jeg mit hår og trådte ud af badværelset. 

Jeg kiggede hen på klokken, fuck! Der er kun 10 minutter tilbage. Jeg begyndte at løb ind på mit værelse, tog sort trøje på og endnu engang mine slidte bukser på. Jeg tog min taske og løb ud i stuen. Argh main jeg har så freaking travlt. "Stop med at løbe, gulvet braser sammen af det" lød det fra min far. 

Jeg valgte at ignore det han sagde, og tog nogle penge og mine sko på og gik ud af huset. Jeg løb hele vejen ned til skolen. Jeg var knap nok 500 meter fra den, før klokken ringede selvfølgelig! Kunne den ikke vente 5 minutter mere, det kunne havde været nok.

Jeg satte mit tempo op, og løb hen til indgangen. Okay der stadig nogle få elever på gangen, så jeg kommer ikke that much forsent. Hurtigt var jeg henne ved mit skab, kastede min taske ind og fandt mine bøger. Jeg skulle have fysik, så det er ovenpå. Jeg kunne føle trætheden sprede sig i mit krop, hvorfor skal livet være så træls?

Jeg kæmpede mig op af trapperne, og ned til lokalet. Pis de er gået i gang typisk. Jeg åbnede døren stille op, og Mr.Jackson rystede med hovedet der han så mig. Et stille suk kom ud af hans læber, og så rakte han hånd frem, som tegn på at jeg skulle sætte mig ned. Jeg nikkede taknemligt og satte mig ned på den bageste plads, det var vildt ubehagligt der alle kiggede på mig. De kiggede ikke på mig, som de normalt plejede at gøre. Nej det var helt anderledes, og mere ubehagligt. De så helt overraskt på mig, hvad sker der for verden?!

****

Klokken ringede endelig, og jeg var hurtigt ud af døren. Jeg gik langs gangen, ned af trapperne og hen til mit skab. Jeg fik rykkede koden ind og åbnede skabet. Jeg skal have engelsk nu, så det er mine engelsk bøger jeg skal have. Jeg fik et chok der en person lige pludselig stod foran mig, jeg dækkede mit øje med mit hår. "Når så du er venner med Justin Bieber?" Spurgte hun. Hvorfor snakker hun til mig. Hvem er hun egenlig?

Jeg sagde ikke et ord, men lukkede mit skab i stedet for. Hun kiggede afventet på mig, jeg kiggede på hende i nogle sekunder."Hva? Er du venner med Justin Bieber?" Gentog hun. Jeg kunne ikke andet end at stirrer på hende, hvorfor snakker hun til mig? Jeg har der aldrig set hende før.

"Hvorfor snakker du til mig?" Fik jeg sagt. Folk plejer aldrig at snak til mig. De kigger kun på mig."Jeg vil bare gerne snak" svarede hun. Jeg kiggede på hende med samme kolde blik, jeg synes nu der er noget falsk over hende."Men er du venner med Justin Bieber eller ej? Taler rygterne sandt?" Gentog hun igen. "Hvilke rygter?" Spurgte jeg. Hun sukkede opgivende"What ever, du er alligevel ikke så spændende" mumlede hun og skred. Når man tak for lort.

Jeg satte retningen mod engelsk lokalet, men jeg blev stoppe af en person. Sig mig er jeg lige pludselig blevet et interessant objekt."Hey dig!" Sagde pigen fast. Jeg kiggede på med et koldt ansigt. Hvem tror hun hun er?"Du skal lige vove på at tag min popularitet er du med?" Fortalte hun eller mere som en trussel."Jeg prøver ikke på noget" nævnte jeg. Pigen lændte sig tættere i mod mig og sendte mig et blik som ku dræbe. "Prøv at hør her" startede hun ud"Bare på grund af du er venner med en kendt, skal du ikke tro at du er lige pludselig populær. Okay?" Fortalte hun. "O-kay" sagde jeg langsomt.

Klokken ringede der hun skulle ter at sige noget"Og hvis du må have mig undskyldt. Jeg skal til time" fortalte jeg og gik forbi hende. Hun sukkede irriteret rigtig højt, hvad er hendes problem? Selvom jeg ikke ved hvad der forgår, synes jeg at det her er sjovt. Nogle har snakket til mig idag, hvem skulle tro at det skulle ske en dag. 

*****
"Og hvis i så siger 75 divideret med 3 og finder kvadratroden af den. Så får i 5. Og den femtal skal i sætte i kassen og så..." Min matematik lærer blev afbrudt af klokken, og alle elever drynede ud af klassen. Endelig fri fra skole. 

Jeg samlede min bøger og rejste mig op. Jeg var på vej ud af klassen, men min lærer afbrød mig"Claudia?" Lød det undrende fra ham."mhm" Jeg vendte min opmærksomhed mod ham"Er det et blåt øje du har?" Spurgte han og var ved at fjerne min hårtot. Jeg kunne mærke panikken sprede sig i min krop. Lort det er ikke mening han skulle opdag den.

"Øhh nej.."Panikkede jeg en smule, jeg skal bare væk herfra"Jo, lige der under dit øje" "Øhm jeg skal gå nu"afbrød jeg ham og gik hurtigt ud af klassen. Okay en har kun opdaget, jeg skal bare kig ned på gulvet så ingen opdager det. 

Jeg kiggede ned på jorden hele vejen til mit skab. Jeg fik fumlede min taske ud og satte den bag min ryg. Jeg lukkede skab og skyndte mig ud af skolen. Godt godt der er ikke nogen som har opdaget mig. Jeg kiggede op der jeg noget udenfor, og lod igen hårtot dække mit øje. 

Jeg vil faktisk ikke hjem, jeg tror bare at jeg går hen til parken. Jeg vendte retningen mod parken, men en bil dyttede efter mig. Fuck mine forældre er her, jeg begyndte småt at løb."Hey Claudia, hvor skal du hen?" Råbte en efter mig. Jeg vendte mig om, hvad laver Justin her. 

"Hvad laver du her?" Spurgte jeg imens jeg gik i mod ham. "Skal vi ikke hænge ud?" Lød det spørgende fra ham. Jeg rystede stille med hovedet"Forstår du ikke, hold op med at komme tilbage?" Nævnte jeg. Jeg kunne føle at folk begyndte at samle sig omkring os."Kom nu bare" beordrede han. Jeg sukkede opgivende"Fint" sagde jeg og satte mig ind i bilen. Jeg kastede min taske på bagsæden og tog selen på. "Hvor skal vi hen?" Spurgte jeg og rettede mit hår, så det lå bagved"Vi skal..." Han stoppede sig selv og så overrasket ud på mig"Hvem har givet dig et blåt øje?" Spurgte han. Oh shit det var ikke meningen

_________________________________________________
Stort undskyld fra mig af!!  Men jeg har fundet på en masse idèer til historien, så den er på active listen igen!! 

Takket været medforfatteren:) 

Yay!!! Men tusind tusind tak for jeres tålmodelighed!!
 
Kærlig hilsen Akiz

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...