Gå En Tur

Dette er en historie, der er dedikeret til mit idol "Barbara Moleko". Den er baseret på hendes dejlige sang "Gå En Tur".

4Likes
4Kommentarer
1000Visninger

1. Gå En Tur

Gå En Tur

 

Sku vi ikke ta' og gå en tur

Tal om vind og vejr, og alt det man ku' tænke sig

her i gennem livet

om stort og småt der skidt og godt og se det som en leg

ik’ ta’ alting for givet

men gi’ dig hen og find lidt fred la’ intet hæmme dig.

 

Solen bankede ned i den glovarme asfalt, og reflekterede i vandpytten. Hun bevægede sig målrettet mod hans hjem, mens brisens vage tag legede med de tynde hår, der havde revet sig løs fra hendes hestehale. Det var nu, hun ville gøre det. Det var nu, hun skulle tage det første skridt.

 

Vi ku drømme os til et andet sted

hvor solen altid skinner

Og hvor folk er evigt glade.

 

Hun stod foran hans hvidkalkede hus. Med ranket ryg hævede hun sin knyttede næve, for derefter at hamre den mod døren. Ventetiden var ulidelig. Hun tog sig selv i at trippe med fødderne, da døren lidt efter gik op, og en mager dreng stod og stirrede uhæmmet på hende.

”Kom med.” sagde hun spagt, efterfulgt af et vink med hovedet. Det var tydeligt at se på ham, at han ville det ligeså meget som hende, men et usynligt bid i underlæben, gjorde hende opmærksom på hans usikkerhed. Han greb alligevel sin jakke fra den mørkebrune mahogniknage, og trådte udenfor.

 

Tale om at finde et sted

hvor alle mennesker chiller

og hvor vi bar' følger med.

 

De gik i tavshed. Nød hinandens tilstedeværelse og fuglenes pippen i løvtræerne. ”Hvor skal vi hen?” spurgte han efter et stykkes traven. Hun trak på sine smalle skuldre, ignorerede hans spørgsmål og fortsatte. Det var ikke fordi, hun ikke ville svare, det var ganske enkelt fordi hun ikke selv kendte svaret.

 

Sku vi ikke ta' og gå en tur

Tal om lidt af hvert, mon ikke alting ordner sig.

 

”Er du bange?” spurgte hun tøvende.

”Nej.” svarede han og lod sit blik falde ned til jorden, som havde forvandlet sig fra asfalt til frodigt græs.

”Godt. For vi går jo bare en tur, ikke?”

 

Det er tidsfordriv men

det går jo nok, sæt alt på stop og find din egen vej.

 

Hun trak ham med ind i skoven, der duftede af gran og fugt. Høje træer tårnede sig op over de to vaklende skikkelser. Skovbunden var svampet, så det var svært for dem at komme frem. Han stoppede op og sendte hende et bedende blik. ”Skulle vi ikke tage hjem?”

Hun rystede på hovedet, hvorefter hun bukkede sig ned og samlede lidt mos op, som hun så gned mod fingrene. Han måtte indse at kampen var tabt, så han sukkede og gik videre.

 

Lev et lykkeligt liv

Gi’ dig hen og kig lidt op og la’ intet hæmme dig.

 

De nåede til en lille lysning. Der spirede blomsterne smukt og den klare dug på træstubbene glinsede i solen. Hun dumpede ned på jorden. Han fulgte hendes eksempel og gjorde ligeså. Han foldede hænderne bag nakken i forsøget på at glæde sig over stilheden. Selvom hun var sød, havde han nu altid ment, at der var noget sært over hendes adfærd. Hun var en lille sær del af hans liv, som han holdt meget af.

 

 

Vi ku’ drømme os til et andet sted

hvor solen altid skinner

Og hvor folk er evigt glade.

 

Hun pegede op mod den lysegrå himmel med sin slanke pegefinger. ”Er det ikke flot?” spurgte hun. Han kunne ikke se det flotte ved et skydække eller ved den deprimerende, mørke nuance, der havde lagt sig om det. Men han ville skam gerne kunne se det. Han måtte bare erkende at hun så ting, andre børn ikke så.

Hun smilede bredt, og tog hans hånd. Varmen skød op i hans kinder. Dette var et øjeblik, han havde ventet på i årevis.

 

Tale om at finde et sted

hvor alle mennesker chiller

og hvor vi bar' følger med.

 

”Hvad er så meningen med det her? Hvad er meningen med livet?” det var nogle meget svære og yderst filosofiske spørgsmål, han stillede den sære pige, der lå ved hans side og krammede hans hånd. Men han gik bare ud fra at hun kunne svaret. Hun var så klog. Det havde hun altid været.

 

Der er ingen grænser for hvad du ku’ opnå

Ta’ alle de chancer du kan få

livet er hvad du gør det til

start forfra hvis det er det du vil

bar' lad vær’ med at snyde dig selv.

 

”Søde ven. Du kan da ikke forvente at jeg svare på de spørgsmål?”

 

 

Vi ku’ drømme os til et andet sted

hvor solen altid skinner

og hvor folk er evigt glade.

 

”For… Vi gik jo bare en tur, ikke?”

tale om at, finde et sted

hvor alle mennesker chiller

og hvor vi bar' følger med.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...