Babysitting One Direction

**SE TRAILER** Rosie er en populær babysitter, og absolut alle børn elsker hende! Hun holder meget af børn og har brug for pengene, så babysitning var hendes mulighed. Hun elsker hendes arbejde, for det er hendes eneste mulighed for at komme ud af huset.
Rosie hader nemlig sit liv... Hendes far slår hende, hun er ikke tilllad at gå ud af huset, hvis ikke det er skole eller arbejde og hun må IKKE havde nogen som helst venner!
Rosie modtager et opkald fra en mand ved navn Simon C. Han beder hende passe hans 5 sønner sommeren over. Hun takker hurtigt ja, da hun ser muligheden ved at komme væk fra sin sindsyge druk far.
Men hvad sker der lige når Roise pludselig skal passe 5 teenages drenge sommeren over? Du ville sikkert skrige, hvis du fandt ud af at de 5 drenge var 'One Direction'. Men det gør Rosie ikke.. Hun ved faktisk slet ikke hvem de er! Det ændre også en del for drengene. Rosie er nemlig den første pige, som ikke skreg dem op i hovedet, da hun så dem.

40Likes
47Kommentarer
2884Visninger
AA

6. You look like my mom..

 


"Jeg prøver altså ikke noget!" Sagde jeg bestemt og lagde armene krydsede over mit bryst. Louis lavede hunde øjne. "Kom nu Rosie!" Jeg vendte øjne af ham og svarede dem så igen. "Nej.. Jeg gør det altså ikke!" Jeg vendte mig rundt og så Harry stå med et virkelig lumsk smil på læben. Han hviskede noget til Liam, som så hviskede noget til Zayn, som hviskede noget til Louis, som hoppede op og ned af glæde også hviskede ordne videre til Niall.
Et kæmpe smil formede sig på Nialls læber, imens han gik imod mig.

"No Way!" Jeg trådte bagud. Niall smilte bare, grab mig og smed mig så over skulderen, som vejede jeg absolut ingenting! "Hahaha.. Yes Way!" Sagde han så, hvilket fik de andre drenge til at grine. Han gik mod enden af butikken og åbnede døren til et af prøverummene. Han satte mig forsigtigt ned, og løb så hurtigt ud af døren og smækkede den i. Jeg greb håndtaget og drejede på det, og skubbede.. Små fnis og hvisken fangede min opmærksomhed.
Det gik op for mig, at de selvfølgelig stod foran døren.. Forhelvede altså!

En bunke tøj blev smidt ind til mig, over døren.

"Prøv lige noget af det på!" Råbte en stemme. Ud fra den tone ordne blev sagt på, var jeg sikker på at det var Harry. "Okay så!" Råbte jeg tilbage, ikke helt tilfreds.
Jeg kiggede hurtigt bunken igennem. Wow! Der var virkelig noget af tøjet, der var virkelig pænt. 
Men de skulle IKKE købe noget til mig, og det skulle jeg nok sørge for at de ikke gjorde.

"Jeg har prøvet noget af det nu, må jeg komme ud?" Spurgte jeg. Døren blev åbnet og jeg løb forbi drengene og ud af butikken. Hvor skal jeg gå hen? Hvor fanden kigger de ikke lige henne?
Victoria's Secret! Selvfølgelig! Jeg trådte ind i butikken og gik så meget hurtigt ned i enden af den, så man ikke kunne se mig udefra. Jeg begyndte at kigge på nogle af Bh'erne, så det lignede at jeg faktisk var interesserede. "Kan jeg hjælpe dig med noget?" Spurgte en dame mig så. Jeg kiggede hurtigt op og svarede så hurtigt at jeg bare kiggede. Hun nikkede og gik så væk, for at hjælpe en kunde, i den anden ende af butikken. Jeg vidste at det her var det bedste gemme sted, indtil Louis gik ind af døren. Jeg vendte øjne. En almindelig dreng ville sku ikke bare gå ind i en undertøjsbutik, det var kun Louis der kunne gøre ting som det her.

Damen som havde spurgte mig tidligere, gik nu hurtigt over imod Louis.
"Kan jeg hjælpe dig med noget unge mand?" Spurgte hun smilende ham.
"Tja.. Jeg kigger efter g-strenge!" Svarede Louis så, måske en tand for højt.
Jeg kunne simpelhent ikke lade være at grine, da damen fik et meget chokeret ansigtsudtryk. Louis vendte sig, for at høre hvor grinet kom fra og han smilte et meget irriterende smil, da han fik øje på mig. Jeg dukkede mig hurtigt ned og kravlede ind under et af de borde, der lå undertøj på. Jeg kunne høre hvordan han nærmede sig bordet, og inden jeg nåede at udtænke nogen som helst form for plan, var bordet løftet op og Louis ansigt kom frem.

 "Hej smukke!" Sagde han glad. "Hej med dig da.." Han satte bordet ned igen og begyndte så at kravle ind til mig, under bordet. "Hvorfor løb du?" Spurgte han så.
"Jeg ville ikke prøve noget tøj" Svarede jeg ham så. Han kravlede tættere på mig og smilte. "Virkelig ikke? Ikke engang noget om helst?" "Nej.. Ik' rigtig.." Svarede jeg lidt små nervøs.
Han stirrede på mig, og jeg kiggede en smugle væk da det blev for meget.
"Du ligner min mor.." Hviskede han så. Jeg kiggede nu meget forvirret op på ham igen, imens han rystede hovedet. "Jeg savner hende nok bare.." Sagde han, nu lidt trist.
Jeg gav ham et bamsekram. "Det er jeg ked af Lou.. Men du har da i det mindste en.."
Jeg mumlede det sidste. Han kiggede overasket op på mig.

"Har du ikke nogen mor?" Spurgte han mig så.. "Øhh.. Nej.." Jeg rømmede mig engang og snakkede videre. "Hende og min far blev skilt, da jeg stadig var baby" Louis nikkede lidt.
"Mine forældre blev også skilt. Jeg var bare 3 år, da det skete også blev min mor gift igen efter" 

Bordet blev nu løftet op igen, og en latter fra Harry og Zayn kom frem.
"Har i en god hjerte til hjerte snak i Victoria's Secret?" Spurgte Harry så.
"Det kan du tror Harold!" Svarede Louis så, imens jeg vendte øjne af dem.
"Hvor er Liam og Niall?" Spurgte jeg dem alvorligt. "De synes det var for pinligt, at gå ind i butikken" Svarede Zayn, med et grin på læben.
"I det mindste er der to lidt fornuftige mennesker, iblandt jer sindsyge drenge!" mumlede jeg. Harry tog hænderne til hovedet og lagde dem over hvert øre. "Vil du gentage det der, en gang til søde.. Jeg hørte det ikke?" Jeg kiggede dumt på ham.
"Nej.. Du kunne sgu have hørt efter så!" Han smilede og smed mig så over skulderen. De gik ud af butikken med mig og traskede så hen til den bænk Liam og Niall sad og ventede. Jeg bankede Harry i ryggen. "Sæt mig ned Harry!" råbte jeg surt. "Nej.." Svarede han så, og tro mig..
Jeg kunne godt høre det smil der var på hans forbandede læber!
"Forhelvede.. Sæt mig ned øjeblikkeligt!" Jeg kunne mærke Harry begyndte at hoppe en smugle. Han grinte af mig, den.. den.. Arrg! "Du skal tie stille nu! Ellers tager jeg alle jeres rettigheder fra dig og du kan få lov at sidde og kigge i en væg, end til vi skal spise kammerat!"
"Det kan du ikke!" Råbte han. "Det kan jeg lige love for!" Skreg jeg tilbage.
"Jeg er jeres Babysitter!" Han satte mig ned og mumlede så noget jeg ikke hørte.
Jeg børstede migselv, og gav ham så fingeren. Han gav mig fingeren igen.

"Prøv nu tøjet!" prøvede Louis endnu en gang.
"Skal i nu igennem den igen?" Spurgte jeg træt.
"Ja.." Svarede Liam mig, og rejste sig fra bænken.
"Hvad nu hvis du nøjes med tre forskellige outfits?"
"Okay.. " Svarede jeg, og gav op. Vi gik tilbage til prøverummet.
Jeg skiftede hurtigt til det første outfit, som var en en stribede sort og hvid kjole. 

http://modebevaegelsen.dk/wp-content/uploads/21440601_N1.jpg  

"Okay! Jeg er færdig!" Råbte jeg til dem. Zayn's hoved poppede op over toppen af øren til prøverummet. "Vas Happenin Rosiee?" Sagde han og vinkede, men tog hurtigt fat i døren da hans krop fløj lidt frem og tilbage. "Pas nu på Louis!" Sagde han, imens hans øjne var ved at falde ud. Jeg tror Zayn sad på Louis skuldre, og det gik vidst ikke helt godt.
Jeg begyndte at grine, da Zayn begyndte at råbe, imens han faldt ned.
Jeg åbnede døren og gik så stille ud. "Ser den grim ud til mig?" Spurgte jeg genert.
De dannede en bue rundt om mig og kiggede. Harrys mund stod åben.
"Nej!" Han smilte frækt til mig, men jeg rollede med øjnene.

Jeg gik tilbage til prøverummet igen. Det næste outfit var helt sikkert noget Louis havde valgt til mig. Det var et par røde bukser og en stribet bluse. og et Toms i sorte.

http://weheartit.com/entry/32205770?group=A&imgres=# 

Jeg gik ud af prøve rummet også hen til drengene. De stirrede på mig. 
"Du ligner Lou" Hviskede Niall lidt bange. Jeg begyndte at grine "Ja, hvorfor mon?" Svarede jeg. Liam rystede på hovedet. "Nej.. Ikke kun på tøjet, også dit ansigt.. Du ligner ham.." Jeg vendte mig rundt til Louis. "Ja, altså.. Du ligner stadig min mor for mig" Sagde han så.
"Øhh.. O'Okay." Svarede jeg og gik så tilbage til prøverummet endnu engang.

Det var sygt for mærkeligt det der! Tænkte jeg, imens jeg kiggede på mig selv i spejlet.
Så meget lignede jeg ham da ikke, vel? Gjorde jeg? 
Jeg rystede det fra mig og kiggede på det sidste outfit.

 http://data.whicdn.com/images/22730384/1266284413_74430962_4-BEAUTIFUL-RED-COCKTAIL-PARTY-DRESS-23-For-Sale_large.jpg

Det var en meget flot Sort Cocktail kjole. Jeg tog den forsigtigt på og gik ud til drengene.
Harry kiggede op fra sin telefon. "Du.. Du er smuk" Sagde han smilende.
Jeg rødmede en smugle, af hans kommentar. "Tak.." Hviskede jeg.
De andre drenge smilede til mig. Jeg drejede engagn rundt for dem, og gik så ind igen.
Jeg skiftede til mit eget tøj. Da jeg kom ud igen, sad de og ventede.
"Sådan.." Sagde jeg. De rejste sig op. "Er vi færdige nu?"
Liam nikkede til mig og vi begyndte at gå ud.
Jeg opdagede de fire store poser, Zayn samlede op fra gulvet. 

"Hvad har du i de der poser?" Spurgte jeg skeptisk. Zayn bed sin læbe.
Niall hoppede hurtigt ind i billedet. "NANDOS!" Skreg han til mig. Jeg kiggede forskrækket på ham. "Er det bare dit svar på alting?" Spurgte jeg ham, grinene.
"Ja, næsten alle ting kan klares med Nandos!" Svarede han så, lidt træt. Jeg vendte øjne af ham. "Jamen.. Så lad os tage over til det Nandos sted og spise!" Sagde jeg højt og fik drengen til at følge efter mig. Jeg skulede skeptisk til Zayns poser.

Enten havde han købt rigeligt til sig selv..
Eller også havde drengene gjort lige netop det, jeg sagde de ikke skulle!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...