Babysitting One Direction

**SE TRAILER** Rosie er en populær babysitter, og absolut alle børn elsker hende! Hun holder meget af børn og har brug for pengene, så babysitning var hendes mulighed. Hun elsker hendes arbejde, for det er hendes eneste mulighed for at komme ud af huset.
Rosie hader nemlig sit liv... Hendes far slår hende, hun er ikke tilllad at gå ud af huset, hvis ikke det er skole eller arbejde og hun må IKKE havde nogen som helst venner!
Rosie modtager et opkald fra en mand ved navn Simon C. Han beder hende passe hans 5 sønner sommeren over. Hun takker hurtigt ja, da hun ser muligheden ved at komme væk fra sin sindsyge druk far.
Men hvad sker der lige når Roise pludselig skal passe 5 teenages drenge sommeren over? Du ville sikkert skrige, hvis du fandt ud af at de 5 drenge var 'One Direction'. Men det gør Rosie ikke.. Hun ved faktisk slet ikke hvem de er! Det ændre også en del for drengene. Rosie er nemlig den første pige, som ikke skreg dem op i hovedet, da hun så dem.

40Likes
47Kommentarer
2839Visninger
AA

3. But.. They're Teenagers?!

 

Jeg vågnede klokken 8 og startede med det samme at pakke mine få ting, i en meget gammel og slidt kuffert. Jeg vidste at lige så snart, jeg var færdig med det her sommerjob, ville jeg tage til USA. Jeg var opsat på at finde et job, med nogle bedre penge end babysitterjobbet.
Det var jo for Ollie's skyld...
Jeg rystede den ubehagelige tanke fra mig og tog den lille kuffert, der havde alt det jeg ejede inde i sig.

Jeg havde sat mig på trappen, foran vores hoveddør. Jeg håbede så inderligt, at min far ikke ville nå at komme hjem, før Simon kom og hentede mig.. Men mit ønske var for stort. 
Min far kom tumlede hen imod døren, hvor jeg sad. Han var som sædvanligt tæmmelig fuld. 

"Din klamme ko, flyt dig dog!" Han fumlede med ordende og slog mig, så derefter i hovedet.
Det brændte der han havde slået og jeg tog mig forsigtigt, til hovedet. Jeg bed mig selv i læben, da jeg kunne mærke blodet, fra min næse. Jeg kiggede med tårer i øjnene op på ham igen, og fik starks et hårdt slag i maven. Jeg faldt fra det sidste trin, til jorden foran trappen. Jeg krummede mig hurtigt sammen og lukkede verden ude. "Forhelvede! Hvor er du også ynkelig.. SKRID DOG UD AF MIT LIV!" Råbte han, og gik så, så godt han nu kunne ind af døren og ind i køkkenet, efter en ny flaske alkohol.
Hoveddøren blev igen smækket, da min far kom ud i gangen. Og jeg lå nu alene uden foran mit eget 'Kære Hjem'. Jeg satte mig forsigtigt op på trappen igen.

En limousine parkrede foran mit hus, og en mand i et meget flot jakkesæt og et par dyre solbriller, trådte ud. Han havde et kæmpe smil på læben, men det forsvandt hurtigt, da han så mig tættere på. 

"Er du okay?" Sagde han uroligt og satte sig på hug, så vores hoveder stod i samme højde. 
Jeg nikkede hurtigt og tørrede blodet fra min næse, af i min slidte cardigan. 
"Er du Rosie?" Sprugte han så, og smilte lidt igen. Jeg nikkede igen og rejste mig for, at giv ham hånden. 
"Jeg er Simon Cowell" Han kiggede sjovt på mig, da jeg ikke reagerede på han navn.
"Skulle jeg vide hvem du var eller? Du kigger altså lidt mærkeligt på mig.." Spurgte jeg ham så og han begyndte at le en smugle. "Nå.. Hun kan faktisk godt tale!" Sagde han så. "Og nej.. Det er fint at du ikke genkendte mig. Men kom.. Lad os komme ind i bilen og få renset den næse der, det ser altså ikke for godt ud" Han førte mig til limousinen, men stoppede da han så, at jeg kun havde en lille kuffert med mig. 
"Er det alt du har med?" Spurgte han mig så. Jeg kiggede ham forsigtigt i øjnene.
" Det er alt det, jeg ejer..." Hviskede jeg så.

Han så chokeret ud, men nikkede hurtigt og gik ind i bilen. Jeg fulgte hurtigt efter, og satte mig ned på et af de mange læder sæder i Limoen. Bilen startede og Simon kom over til min side.
Han tørrede forsigtigt min næse, med en fugt klud og kiggede mig så i øjnene.
"Vil du fortælle mig, hvad der er sket?" Hans udtryk va meget alvorligt.
"Uhm.. Ingenting! Jeg faldt ned af trappen, på vej ud." Jeg sukkede, da han rynkede sine bryn. Heldigvis spurgte han ikke ind til mere. Da han var færdig med at rense min sår, takkede jeg ham og han tændte for Radioen. En Popsang kom frem.
Simon kiggede intens på mig, imens jeg lyttede til sangen.
"Hvad for en sang er det her?" Spurgte jeg ham så.

Hans kæde faldt til jorden, men han lukkede hurtigt munden igen.
"Umm.. Det er 'What Makes You Beautiful' af One Direction. " saverede han hurtigt.
"Kan du lide den?" Jeg tøvede lidt.
"Den er okay god.. Jeg har aldrig hørt den før, men den er nu heller ikke rigtig min stil" sagde jeg så.
Han nikkede bare og smilte så. Hvad var det for et udtryk.. Chokeret? Overasket? 
Bilen stoppede og Simon åbnede hurtigt døren. Jeg fulgte efter ham ud. Jeg tog min lille kuffert og førte den op til mit bryst, imens jeg klemte den til mig. Simon fulgte mig ind i det kæmpe hus.
Alt så så flot og dyrt ud her.. Jeg turde ikke til at røre det i hvert fald!
Han fik mig ind i den store stue. "Vent her.." Sagde han så.
"Jeg henter lige drengene så." Jeg nikkede og han smilte inden han forsvandt ud af syne for mig.
Jeg satte mig forsigtigt i sofaen og kiggede rundt, imens jeg ventede. Det var virkelig  flot det hele.
Simon måtte være virkelig rig!


BANG

Jeg kiggede op i chok, til at se en dør der var blevet flået op, og en dreng på min alder, faktisk et par år ældre fløj ind i rummet. "HEEEEEJ!" Sagde han så og klemte mig ind i et kram.
"Jeg hedder Louis. Hvad hedder du? Jeg kan godt lide gulerødder og striber og alt muligt andet. Kan du egentlig godt lide gulerødder?.. Jeg er så glad for du er her, vi har aldrig haft en som dig! Jeg er rimelig spændt, ikke! Yay..." Fløj det meget hurtigt ud af drengens mund.
Jeg gloede på ham, imens fire andre teenage drenge og Simon, trådte ind i rummet. 

"Lou.. Lad vær at kvæle hende! Hun er jo lige kommet!" Sagde en dreng med et brunt krøllet hår.
Den sindsyge dren- øhh.. Louis kiggede mig dybt i øjnene og tog mig blidt i skuldrene. 
"Helt ærligt.. Kan du godt lide Gulerødder?" Spurgte han mig seriøst.
"Uhmm.. Ja?" Svarede jeg ham forvirret.
Han hoppede og vendte sig så om til Simon og de andre drenge.
"Hun kan godt blive Onkel Simon!! " Var Louis damp barn eller noget?
Simon rollede øjne af ham, ligesom den dreng med trimmet hår også gjorde. Simon rømmede sig.

"Rosie.. Mød Louis, Harry, Niall, Liam og Zayn" Han pegede på hver dreng, imens han sagde navnene. "Du vil babysitte dem, sommeren over!" Min kæbe røg til jorden..

"Men... De er jo teenagers!" Sagde jeg så forvirret. 
Louis surmulede.. "Jeg er altså 21!" Råbte han så.
"Præcis! Hvorfor har en på 21 brug for en babysitter? Spurgte jeg så.
"Fordi han er som han er..." Sagde Simon så og vippede hovedet mod Louis, som nu prøvede at slikke sin egen albue, dog uden held. Jeg kiggede hurtigt op på Simon og de fire andre drenge.
"Okay så.." sagde jeg så. Drengene begyndte at juble, og Simon smilte.

"Jamen så kan vi vel gå til vores lejlighed ikke?" adbrød Liam og hoppede op af hans stol.
"Vent.. Er det her ikke jeres hus?" Spurgte jeg, nu rigtig forvirret. Liam rystede på hovedet og begyndte at fnise. "Det her er Onkel Simons hus.." Begyndte han.
"Onkel Simon?" Stoppede jeg ham så. "Jamen jeg troede han var jeres far?" 
"Hvordan kan vi så se forskelige ud, var?" Kom det fra Niall.
"Det ved jeg da ikke.. Ardoption eller så noget?" Sagde jeg så. Drengene rollede rundt på gulvet af bare latter. Da de endelig var færdig med at grine af mig, rejste de sig og gjorde sig klar til at komme afsted.
"Hvorfor 'Fangirler' hun ikke?" Hviskede Harry så til... Zayn? ja, Zayn. Det var hans navn. Men Zayn trak på skuldrene af Harrys spørgsmål.
Fangirling? Hvad er det? Jeg lavede en mental note i mit hoved, så jeg lige kunne slå ordet op senere.
Jeg tog så min lille kuffert op og Niall smilte til mig.
"Er det alt du har med?" Spurgte han så. Jeg bed migselv i læben og nikkede.
"GUYS!!" Råbte Niall. De stoppede op og kiggede på ham.
"Vi tager Rosie med på shopping!" Drengene jublede.
Simon smilte og rystede hans hoved opgivende, men leende.


"Tak fordi du gør det her, Rosie"
"Altså.. Det er jo mit job!" Svarede jeg smilene.


Helt ærligt..
Så havde jeg ingen ide om hvad fanden det var jeg havde rodet mig selv ud i ?!  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...