Mordet på min bedste veninde

Amanda og Emilie har været bedste veninder siden de var helt små. En dag hvor de er sammen, og Emilie skal cykle hjem og hente sine ting, kommer hun aldrig tilbage. Amanda fortæller det til sin mor, og de kører ud for at lede efter hende. De finder en pige der er blevet skudt i låret, og er død. Da Amanda så lyser på pigens hoved finder hun ud af at det er hendes bedste veninde der er død. Efter 10 dage med gråd, ingen søvn og for lidt mad, skal Amanda i skole igen. I skolen bliver Amanda normalt mobbet og slået af 2 piger, Amalie og Mia. Mia er ellers Amalie's 'hjælper', men hun virker lidt lusket. Mon det er Mia der har dræbt Emilie? Eller er det en helt anden? Læs min movella og find ud af det!

3Likes
4Kommentarer
495Visninger
AA

3. Skolestart

Det var nu mandag, præcis 10 dage siden Emilie døde. Min mor sad på min seng og snakkede med mig. Jeg skulle i skole i dag, for første gang siden Emilies død. Min mor ville køre med mig der op og være der hele dagen. ''Mor, bare gå ned og lav morgenmad. Jeg skal ud og have tøj på,'' sagde jeg. Min mor nikkede bare og gik neden under. Jeg gik ud på badeværelset og tog en grå sweater og et par bordeaux røde bukser. Jeg fandt nogen grå sokker og tog dem på. Jeg satte mit hår op i en høj hestehale og lagde mascara. Jeg gik ned til morgenbordet og satte mig ved siden af Austin. ''Skal du i skole idag, søs?,'' spurgte han. Jeg smilede svagt til ham. ''Ja, det skal jeg,'' svarede jeg. Han nikkede bare og åd en hel masse havregrød. Jeg tog mig et æble og en appelsin samt et glas mælk. Jeg spiste og drak det hele, og gik ud for at tage sko på. Jeg fandt mine røde converse sko og tog dem på. Jeg fandt min sorte læder jakke og min skole taske og kaldte på min mor. Vi satte os ud i bilen sammen med Austin og kørte hen mod skolen. Da vi ankom til skolen løb Austin hen til sine venner og jeg gik med min mor. Vi gik først ind på kontoret og fortalte hvorfor jeg ikke havde været i skole i så lang tid. Inspektøren lyttede med og nikkede. Han gav os en seddel som vi så skulle give videre til min lærer, Stina. Jeg gik med min mor i hånden ned mod min klasse og så bare ned på mine sko. Jeg kunne høre mange fra klassen hviske om mig og jeg var ved at bryde ud i gråd. Jeg klemte blidt min mors hånd og gik ind i klassen. Her satte jeg min taske ved siden af mit bord og satte mig på en stol. Min mor gik op til min klasselærer og afleverede sedlen. De sludrede om mig, men stoppede da klokken ringede. Amalie og Mia var som sædvanlig de første der gik ind med drengene i hælende. Amalie gav mig dræberblikket og mimede med sin mund: ''Hvad så, taber?'' Jeg sukkede bare og kiggede ned i bordet. Min lærer begyndte på undervisningen, men jeg fulgte ikke rigtig med. Da klokken ringede blev jeg en smule glad, og gik udenfor. Jeg sad bare på en gynge med halskæden fra Emilie på, samt bamsen i hånden. Jeg mærkede tårerne trille ned af min kind men blev afbrudt da jeg mærkede at der blev kastet sand på mig. ''Stop!,'' råbte jeg. Jeg så op og så at det var Amalie og Mia. Hvem skulle det ellers være? Mia tog min bamse fra mig, mens Amalie holdt mig. Mia begyndte at rive bamsen i stykker og jeg græd og skreg. ''Stop nu! Det er min!,'' råbte jeg. Pigerne grinede bare og smed bamsen hen på mit skød. Jeg begyndte at græde i mens de gik og grinede sammen med de andre drenge.

Da jeg langt om længe fik fri, tog min mor og jeg hjem. ''Sikke nogen møgunger,'' sagde min mor hele tiden. Hun var skide sur på Amalie og Mia, men jeg synes at Mia havde virket underlig i dag. Hun var ikke rigtig sig selv. Hun var på en måde trist men samtidig ond. Jeg fik en tanke oppe i mit hoved om at det måske var hende der havde dræbt Emilie? Nej, det kunne ikke passe. Jeg ville bare slippe af med den møgidiot der havde dræbt min elskede bedste veninde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...