Engle af Sten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 dec. 2012
  • Opdateret: 9 mar. 2013
  • Status: Igang
Marley er løbet hjemmefra og har slået sig ned i et gammelt tempel, her befinder de 7 gamle stenengle sig. Disse engle viser sig dog at være lavet af meget mere end sten, og Marley bliver kastet ud i et eventyr hun aldrig vil glemme og hvor intet er som det ser ud til.
!Jeg skriver ikke længere på denne historie!

10Likes
10Kommentarer
1010Visninger
AA

2. Kolde engle

 

-2-

Kolde engle

Marley

 

Noget fangede Marleys blik. Lige der, under den midterste engel glimtede sølvbogstaver i månelyset. Hun rejste sig tøvende og gik hen til englen, hendes skridt gav genlyd i det store rum. Det var som om at temperaturen faldt jo tættere på englene hun gik og hendes ånde kom ud som små hvide skyer. Hun satte sig på hug foran englen. Bogstaverne var svære at læse, de var så utydelige at hun måtte placere sit ansigt lige foran dem. Hendes næsetip rørte næsten den kolde sten og hvad der stod på den, dæmpede ikke ligefrem hendes frygt.

I fuldmånens skær, vækkes De Syv, De Hellige af menneskehånd. En måned de har at lede, en måned de har til at befrie.
En måned før Dagen.

Marley rejste sig langsomt og stod ansigt til ansigt med den sovende engel. Noget sagde hende at det der stod på stenen, ikke bare var noget der skulle skræmme folk. Hun trådte op på den lille forhøjning englene sad på. De Syv. De Hellige. Hun var lige ved at sparke stenløven i ansigtet ved et uheld. Ja, alle 7 engle havde et dyr af sten ved deres side. Udover løven var der en ravn, en slange, en ulv, en krokodille, en panter og en halv meter lang edderkop. Specielt denne sidste havde Marley aldrig brudt sig om.
Hun skævede til løven, den lå også og sov. Hun vendte så sin opmærksomhed mod statuen foran hende, det sovende ansigt var smukt, men koldt. Der var noget majestætisk og arrogant over ansigtstrækkene.
Marley lagde en hånd på englens kind, hvorfor vidste hun ikke. Hun havde det som om at hendes temperatur faldt adskillige grader og hendes tænder begyndte at klapre. Alligevel fjernede hun ikke hånden fra englens kind.

Marley vendte hovedet med et ryk. Ud ad øjenkrogen synes hun at kunne se en skygge bevæge sig. En sten faldt ud af skyggerne og med hvad der syntes som en tordenbrag landede den på stengulvet.
Marley holdt vejret, hvad var nu det? Hun rystede på hovedet og vendte igen sin opmærksomhed mod statuen.

Englens øjne var åbne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...