Engle af Sten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 dec. 2012
  • Opdateret: 9 mar. 2013
  • Status: Igang
Marley er løbet hjemmefra og har slået sig ned i et gammelt tempel, her befinder de 7 gamle stenengle sig. Disse engle viser sig dog at være lavet af meget mere end sten, og Marley bliver kastet ud i et eventyr hun aldrig vil glemme og hvor intet er som det ser ud til.
!Jeg skriver ikke længere på denne historie!

10Likes
10Kommentarer
957Visninger
AA

1. Englene

 

-1-

Englene

Marley

Marley sad i skrædderstilling på midten af det kolde stengulv. Midt på rosen af blegnet sort marmor. Hun betragtede de 7 statuer der sad i en halvcirkel overfor hende. De sovende engle, som hendes lærer havde sagt den forrige måned hvor klassen havde været på udflugt til det gamle tempel, havde været der i cirka 500 år uden at der var kommet en revne eller ridse i nogen af dem.  Det var historiens største mysterium hvordan sådan et gammelt stentempel kunne stå som nybygget efter et halvt årtusind. Der var mange teorier, dog synes ingen at passe helt.

Stedet havde en underlig effekt på Marley. Lige siden den skoleudflugt, var hun taget herud et par gange om ugen, helst om natten hvor månelyset stod ind af buen overfor den midterste engel og ramte hendes ansigt så det fik en underlig glød. Templet lå ikke langt fra Marleys hus, så hun kunne sagtens tage derud i en times tid og nå hjem igen uden det ville koste hende for lang tid af hendes nattesøvn.

Hendes forældre havde skændtes igen, også selvom de havde lovet at lade være. Marley havde fået nok, og efter at have råbt af hendes forældre i et par minutter, tog hun sin jakke, sin nød-taske og styrtede ud i natten. Hun så sig ikke tilbage en eneste gang. Det første sted der faldt hende ind var templet, så det var der hun tog hen.

Hun havde allerede på hendes første natlige besøg af templet, opdaget månelysets effekt på engle-statuerne. Det fik huden på deres grå hud til at se meget menneskelig ud, især ved fuldmåne.

Og det var fuldmåne den nat hvor Marley sad på den sorte rose og gnaskede kiks mens hun kiggede på statuerne. Alle gik ud fra at de 7 statuer var engle, lysets væsner, guds budbringere og alt det der. Dog der var noget ved disse såkaldte engle der fik Marleys nakkehår til at rejse sig. Når hun prøvede at beskrive dem for sig selv i mørket, kunne hun kun komme på et ord: Frygtindgydende.

Der som de sad med deres lukkede øjne, som om de sov, råbte alle Marleys instinkter at hun skulle løbe langt væk. Hun håbede på at disse engle aldrig ville vågne, noget dårligt ville ske hvis de gjorde, det var hun sikker på. Men det var præcis hvad de gjorde den aften.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...