Justin Bieber | You're a player boi!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 dec. 2012
  • Opdateret: 13 maj 2013
  • Status: Igang
Clare er en amerikansk pige, som bor og går i skole i byen Stratford i Canada. Hendes fritid går med, at hun hænger ud men hendes venner, Sarah, Ryan og Chaz, og de har en vidunderlig tid sammen. Sommerferien er lige startet, og det er de 4 venner glade for. Men pludselig kommer en af deres gamle venner hjem, og han forandrer alt. Justin forlod byen for 3 år siden for at bo i New York sammen med hans far, men han holdte dog kontakten med Ryan og Chaz - hans bedste venner - i de 3 år. Clare bliver chokeret og bekymret over at se Justin igen, da han sagde nogle uforglemmelige, følelsesmæssige og ærlige ting til hende, før han rejste. Bliver det nemt for dem at være sammen? Og kunne der måske være en lille mulighed for, at de vil blive mere end venner denne sommer? Eller vil Justin dumme sig igen? *Justin er ikke kendt* *Læsning er på eget ansvar*

129Likes
229Kommentarer
10581Visninger
AA

8. Uvenner og et betydningsfuldt kys?

 

"Hvad skal vi lave?", spurgte jeg sukkende og kiggede rundt på de andre. Vi lå alle sammen rundt om poolen på hver vores strandstole, her havde vi ligget i over 3 timer, og det var begyndt at blive enormt kedeligt.

 

"Vi kunne...Øhm..for at være ærlig, vil jeg ikke lave så meget, fordi det er SÅ varmt", lød det fra Clare, som lå på en strandstol ved siden af mig, og ved siden af hende lå det søde kærestepar, eller hvad de nu var.

 

"Ja, det er virkelig varmt, fucking irriterende", brokkede Ryan sig. Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt, da han altid brokkede sig over, at det ikke var varmt nok, og nu var det for varmt? Men jeg kunne ikke gøre andet, end at give ham ret! Aldrig havde det været så varmt før. Jeg gad faktisk heller ikke at bevæge mig, men det var kedeligt bare at ligge ned.

 

"Vi kunne gå på stranden", forslog Sarah, mens hun kiggede bestemt på os. Hun elskede stranden over alt på jorden.

 

"nej!", fastslog vi alle sammen. Stranden var ikke en mulighed. Jeg satte mig op, og få sekunder efter, satte de andre sig også op. Vup, følte mig lidt som en leder.

 

"Ej, hvorfor? Stranden er så dejligt, når det er varmt", sagde hun bestemt og kiggede undrende rundt på os alle sammen. Ryan sukkede lidt, mens han rystede svagt på hovedet. De havde mange delte meninger, de blev tit uenige! Hvilket tit førte til en skænderi.

 

"Er du sindssyg, det er jo dobbelt så varmt på stranden end her!", sagde Ryan, mens han havde et lidt egoistisk smil fremme, og det vidste jeg, at Sarah hadede. Faktisk var der ingen som kunne lide de der skæve smil, det gjorde en utilpas.

 

"Jeg er bestemt ikke sindssyg, hvorfor kalder du mig det?", spurgte hun ham meget seriøst. De gjorde klar til et lille skænderi, hvilket var ret nyt for det næsten nye kærestepar.

 

"Fordi du vil på stranden, det er idiotisk", sagde han meget bestemt til hende, uden at smile. Det her ville ikke ende godt.

 

"Så nu er jeg måske en idiot?!", sagde hun surt til ham. Ryan var ikke en person, som gav sig så lidt, så snart han var i gang med et skænderi, stoppede han ikke før han vandt.

 

"Altså, ja, lidt", sagde han og kiggede over på mig. Han vidste godt, at han var gået for langt med den diskussion. Jeg rystede bare på hovedet og rejste mig op, hvis de fortsatte sådan, ville de slå hinanden ihjel.

 

"Du er en idiot", sluttede Sarah samtalen og lagde sig irriteret ned på stolen med hendes sorte solbriller, så man ikke kunne se vreden i hendes øjne, heldigvis. Clare havde et forskrækket udtryk, hun var helt chokeret. Sikkert fordi de skændes om noget, som var så latterligt. Sikke et par, hva?

 

"Kom Ryan, vi smutter i poolen", sagde jeg og hev ham op af stolen, for jeg vidste, at Ryan ikke var færdig. Og hvis han fortsatte ville alt gå galt mellem dem.

 

"okay", han overgav sig heldigvis.

 

Vi hoppede begge i poolen med et plask, mens pigerne fik noget sol på deres lækre kroppe. Ryan og jeg svømmede helt over til kanten på den anden side, så pigerne ikke kunne høre os. Nu skulle der snakkes hemmeligt.

 

"Er hun ikke fucking irriterende?", spurgte Ryan mig, mens vreden kunne ses i hans øjne. Jeg sukkede lidt, mens jeg kiggede over på dem, de lå begge ned, og de så begge ret så...

 

"Jeg kunne slå hende, det kunne jeg", sagde han og plaskede sin hånd ned i vandet, så vi begge fik vand i hovedet.

 

"Måske har i bare brugt lidt for meget tid sammen?", spurgte jeg ham. De var jo kun begyndt at date, og de sover sammen hver dag, det kunne ende galt, de var jo ikke kærester, så uenighederne ville tage over og ende som en diskussion. De havde skændes næsten hele aftnen i går, på grund af den pizza vi bestilte. De fortsatte deres diskussion i Ryans værelse, så Clare og jeg sov i stuen, for det gav vi ikke at høre på. Hmm, Clare og jeg var faktisk blevet ret gode venner, hun var sku en sød pige. Og mere til.

 

"Ja måske", indrømmede han sukkede og kiggede ned i vandet. "Men hun skal jo også hjem i dag, så det er vores lille pause", sagde han med et lille smil på læben. Jeg vidste udemærket godt, at han ikke var glad for, at hun skulle hjem og ikke sove hos ham mere.

 

"Ja, også Clare?", spurgte jeg ham sukkende. Han kiggede forundrende på mig, ohh, jeg skulle passe på, hvad jeg sagde. Han måtte ikke vide, at jeg faktisk havde det rart med hende.

 

"Ja, der er jo ikke nogen grund til, at hun er her, når Sarah ikke er..Eller er der?", spurgte han mig mistænksomt, hans blik så i hvert fald mistænksomt ud. Jeg skulle være omhu med mine ord.

 

"Nej, det er der ikke", sagde jeg og kiggede ned i vandet. Jeg måtte snakke om noget andet, ellers vil han begynde at stille spørgsmål. "Hvor er Chaz egentlig henne?", fik jeg spurgt. Jeg ville faktisk vide det, jeg havde ikke set ham i lang tid. 

 

"Han er ude at rejse med familien, han kommer hjem om en uge", sagde Ryan grinende, han vidste et eller andet, det var helt sikkert. Men hvad var det, som han skulle vide? Ih, jeg forvirre mig selv!

 

"Jeg glæder mig til at se ham", sagde jeg smilende og kiggede på ham. Han havde stadig det der mistænksomme blik, som kunne være enormt farligt. Der ville ikke gå lang tid før, han fandt ud af det, som jeg faktisk ikke vidste hvad var? Underligt.

 

Vi kiggede begge over på pigerne, de snakkede. Hvad mon de snakkede om? Jeg håbede, at Clare også passede på med, hvad hun sagde til Sarah. Men det så ikke ud til, at det var mig, som de snakkede om, mere Ryan?

 

*Clares synsvinkel*

 

"Han er bare så stædig! Og du ved, at jeg hader stædige drenge", lød det endnu engang fra min sure bedste veninde Sarah. Hun havde fundet lede tillægsord til Ryan, som faktisk passede fint, men hun burde ikke indse, at han var sådan. Det var meningen, at de skulle blive kæreste ikke fjender!

 

"Han er speciel, men han er sød", sagde jeg hurtigt til hende, måske hjalp det hende til at få det rigtige syn på Ryan igen. Hun sukkede irriteret ud i luften og kiggede over på drengene, som underligt nok var helt derover. Mon de snakkede om os? Hmm, sikkert, drenge snakkede jo også om sådan noget. 

 

"Hvad sker der for dig og Justin?", spurgte hun mig pludselig, og hun lød meget seriøs. Jeg kunne ikke lide, at hun skiftede emne efter jeg havde sagt, at Ryan var sød. Det betød kun dårlige tegn.

 

"Øhh ikke noget, vi er bare venner", sagde jeg smilende, mens jeg kiggede bare på Justin. Han så virkelig godt ud i det blå vands skær.

 

"Okay, vi ved begge, at jeg ikke tror på dig", sagde hun og kiggede på mig. De ord fik mig til at kiggede smilende på hende. "Pas på med ham, han er farlig", advarede hun mig. Ihh, hvorfor advarede hun mig, igen. Det var det samme første gang, jeg mødte Justin. 'Pas på med ham, han er farlig'. Ja ja, men det var mit liv, og desuden var der intet mellem Justin og jeg. Bare venner.

 

"Du burde snakke med Ryan alene og få styr på det rod", sagde jeg til hende. Ja, jeg gik væk fra emnet, men hvorfor snakke mere om det, når jeg kunne sige noget forkert på et tidspunkt? Jeg skulle passe på med, hvad jeg sagde. Både hende og Ryan var tæt på at løse det mysterium mellem Justin og jeg, som vi begge ikke vidste noget om.

 

"Jeg gider ikke snakke med den idiot", sagde hun sukkende og kiggede over på ham. Det var ikke kun Ryan, som var stædig, Sarah var ikke vildt stædig!

 

"Snak nu med ham, ellers kommer i jo ingen vegne", sagde jeg bestemt til hende. Hun kiggede surt på mig, men da hun så mit vi-ved-begge-at-jeg-har-ret blik, sukkede hun opgivende.

 

"Jeg snakker med ham i aften", sagde hun og lagde hovedet ned på puden, som hun havde. Jeg smilede lidt for mig selv, og så kiggede jeg ud på drengene. Hvad mon de snakkede om? De så ret alvorlig ud, som om, at det var noget omkring Sarah? Jeg håbede, at Justin fortalte ham de rigtige ting, og fik Ryan til at snakke med Sarah, for ellers skulle han få med mig at bestille. Men Justin ville også have dem samme, det var jo ikke sådan, at han ville få Ryan af vejen og stjæle Sarah for næsen af ham. Eller sådan håbede jeg da ikke, at det var! Justin var jo Justin, og han kunne finde på hvad som helst?!

 

Nej, han kunne aldrig finde på at såre hans bedste ven.

 

..¤¤..

 

 

''Så de snakker?", spurgte Justin mig, mens vi begge sad i hver vores sofa og ventede på, at Sarah og Ryan var færdige med at snakke. Det tog en evighed, og jeg vidste ikke helt, om det godt eller dårligt? Måske begge dele? Jeg ville bare ønske, at jeg kunne se, at Sarah gjorde det rigtige og tilgav Ryan.

 

"ja", sagde jeg sukkede og kiggede over på ham. Han nikkede bare.

 

"Justin?", sagde jeg til ham, så jeg kunne få hans opmærksomhed. Han kiggede over på mig, og det forstod jeg som om, at jeg have hans fulde opmærksomhed.

 

"Ja?", spurgte han, mens han rettede sig lidt op.

 

"Ryan og Sarah prøver at finde ud af noget omkring os, men hvad er det, som de prøver at finde ud af?", spurgte jeg ham, mens jeg så lidt nervøs ud. Jeg kunne se på Justin, at han heller ikke havde det helt godt.

 

"Jeg ved det ikke helt, at vi har det godt sammen?", spurgte han, men han var ikke helt sikker på, om, det var det, som de ville finde ud af. Det var jeg heller ikke.

 

"Jeg tror, at de tror, at der er mere", sagde jeg sukkende. Han trak bare på skulderne, det var svært for os begge at finde ud af.

 

"Måske tror de, at der er noget imellem os?", spurgte Justin mig. Hans ord gjorde mig lidt overrasket, men da jeg så Justins normale ansigtsudtryk, fik det mig til at tænke lidt. Var der noget mellem os?

 

"Men er der det?", spurgte jeg ham med en lav stemme. Der burde ikke være noget mellem os, eller burde der, ohh, jeg var så forvirret. Justin rejste sig op og satte sig ved siden af mig, mens han kiggede meget alvorligt på mig.

 

"Betyder det her noget?", spurgte han mig, og så skete der noget, som jeg fandt meget chokerende.

 

Justin rykkede sig endnu tættere på mig, mens hans hænder bevægede sig forskellige steder hen på min krop. Den ene hånd havde bevægede sig op til min kind og holdte blidt om den, mens den anden holdte et lidt stramt greb rundt om min ene hofte, og så trak han mig tættere på hans krop. Han kiggede mig dybt ind i øjnene, han gjorde det hele virkelig specielt. Hans læber kom tættere på, og da han var tæt nok på, lukkede vi begge øjnene. Jeg fik en klump i halsen, da vores læbespids ramte hinanden, og der manglede kun et lille skub til vi kyssede. Justin og jeg kysse? Det kunne jeg slet ikke forestille mig! Men han var fuld af overraskelser.

Justin gav det sidste skub, og vores læber ramte hinanden. 'Betyder det her noget?', spurgte han mig om før, jeg vidste ikke helt svaret. Hans læber var dejlige, bløde og varme, han fik mig til at blive ved sådan her i en evig, aldrig stoppe. Så ja, det betød noget for mig. Justin betød måske mere for mig, end jeg gik rundt og troede.

 

Justin trak sig stille fra mig og kiggede mig dybt ind i mine øjne igen, mens et lille smil voksede frem på hans dejlige læber. Hans smil smittede, ja, det betød noget.

 

Pludselig hørte jeg en dør smække ovenpå, men Justin lod som ingenting og bare kiggede på mig, så jeg ignorere døren og kiggede ind i hans smuk øjne i stedet for. Et perfekt tidspunkt.

 

"Fuck dig, din idiot", vores så dejlige stemning blev afbrudt af en dårlig stemning, som var ret alvorlig. Det lød ikke godt. Justin og jeg kiggede begge på trappen, hvor der snart vil komme en ned, det kunne i hvert fald høres.

 

"Jeg skrider hjem nu", sagde Sarah bestemt til os, da hun kom til syne i gangen. Jeg rejste mig hurtigt op og løb over til hende.

 

"Hvad er der sket!?", spurgte jeg hende hurtigt og fik hende til at blive ved at holde fast i hendes arm. Men det var ikke nemt, det var tydeligt, at hun ikke vil være her et sekund mere. Hun kiggede surt på mig.

 

"Jeg kan ikke med den idiot, vi ses i morgen", sagde hun og rev hendes arm fri, derefter smuttede hun hurtigt ud af døren. Okay, hvad var der sket? Jeg kiggede forbavset tilbage på Justin, som så lige så chokeret ud, som mig.

 

"Hvad sker der?", spurgte jeg straks Ryan, da han kom stille ned til os. Han tog sig lidt til hovedet, mens han så ret såret ud.

 

"Vi kom bare oppe at skændes og så gik hun. Jeg går over og snakker med hende nu", sagde Ryan meget bestemt og var ved at gå ud af døren, men jeg stoppede ham ved at trække i hans trøje.

 

"Det er bedst at give hende en dag, før du snakker med hende, ellers går det helt galt", sagde jeg meget bestemt til ham. "Tro mig, hun vil ikke snakke med dig nu!".

 

"Du har ret, jeg venter til i morgen", sagde han sukkede. Han lød ret trist, og jeg havde ret ondt af ham. Men de skulle nok klare det. Eller det håbede jeg i hvert fald.

 

"Måske skulle en snakke med hende nu, ikke Ryan men en anden?", forslog Justin, som var kommet over til os. Jeg nikkede lidt.

 

"Ja, det er nok også bedst. Hun skal have en at snakke med", sagde jeg nikkende, mens jeg kiggede på dem begge.

 

"Så snakker du bare med hende?", spurgte Justin mig med et lille smil. Jeg var stadig lidt i chok over det, som lige var sket. Jeg havde aldrig sket Sarah så sur før.

Jeg var lige ved at sige ja, da jeg kom i tanke om, at jeg ikke kunne.

 

"Jeg skal passe min kusine i aften, hun kommer hjem til hos i aften fra Mexico, så jeg skal være der for hende, når hun kommer", sagde jeg meget bestemt. Jeg sukkede irriteret ud i luften, da jeg hadede tanken om, at Sarah skulle være alene i aften, når hun havde det sådan.

 

"Jeg kan snakke med hende", forslog Justin. Ryan og jeg kiggede begge undrende på hinanden, de kendte ikke så godt hinanden? Hvordan skulle det fungere? Hvis Sarah så Justin, ville hun i hvert fald blive overrasket.

 

"Øhm, hvis du vil, så er det måske en god ide?", sagde jeg og kiggede på Ryan. Det var ham, som skulle bekræfte, at det var okay, at Justin tog en snak med hende. Da det var Ryans pige.

 

"Ja, men skynd dig, og sig, at jeg elsker hende", sagde Ryan bestemt til Justin og skubbede ham over til døren, som om, at Justin havde travlt eller noget. Det havde han også, efter Ryans mening.

 

"okay, det skal jeg nok", sagde han grinende og kiggede på mig, og så kom jeg lige i tanke om, hvad der skete lige før, vi kyssede. Uhh, jeg kunne godt være alene med Justin nu, men det var bedre, at han var sammen med Sarah, så han kunne få hende på andre tanker.

 

"ses", sagde han og åbnede døren, hvor det stadig var lyst, fordi det var sommer. Det var noget, som jeg elskede om sommeren, at der ikke var så mørkt.

 

"Ja ses", sagde Ryan og jeg i kor, da Justin smuttede ud af døren. Heldigt for ham, var der ikke så langt over til Sarah, så han ville snart være der, og jeg håbede virkelig, at han kunne gøre hende glad igen, få hende til at tilgive Ryan.

 

Bare han ikke gjorde noget dumt, som ville forandre alt!

 

                                                

 

Ej, det var ikke så godt, at Ryan og Sarah blev uvenner?! Lad os håbe, at Justin kan rede det hele, eller måske gør han det værre? Og hvad mon der sker med Clare og Justin, nu da kysset betød en del for Clare! Men betød det noget for Justin? Det finder vi ud af i næste kapitel?

 

Hvad syntes i om det her kapitel? Skrev gerne, om i syntes det var godt eller dårligt, så bliver jeg glad. Like den gerne, hvis det ikke allerede er gjort.

 

Btw, så har jeg publiceret en ny movella, som jeg gerne vil have, at i tjekker ud. Den hedder "Are you happy now?". Det vil betyde meget, hvis i tjekkede den ud:)

 

Tak! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...