Justin Bieber | You're a player boi!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 dec. 2012
  • Opdateret: 13 maj 2013
  • Status: Igang
Clare er en amerikansk pige, som bor og går i skole i byen Stratford i Canada. Hendes fritid går med, at hun hænger ud men hendes venner, Sarah, Ryan og Chaz, og de har en vidunderlig tid sammen. Sommerferien er lige startet, og det er de 4 venner glade for. Men pludselig kommer en af deres gamle venner hjem, og han forandrer alt. Justin forlod byen for 3 år siden for at bo i New York sammen med hans far, men han holdte dog kontakten med Ryan og Chaz - hans bedste venner - i de 3 år. Clare bliver chokeret og bekymret over at se Justin igen, da han sagde nogle uforglemmelige, følelsesmæssige og ærlige ting til hende, før han rejste. Bliver det nemt for dem at være sammen? Og kunne der måske være en lille mulighed for, at de vil blive mere end venner denne sommer? Eller vil Justin dumme sig igen? *Justin er ikke kendt* *Læsning er på eget ansvar*

129Likes
229Kommentarer
10579Visninger
AA

4. Tilbage til Canada og et One Night Stand?

 

Justins synsvinkel.

 

"Hvorfor skal du til Canada?", spurgte Megan mig forundrende, mens hun lå i min seng kun iført undertøj. Megan var faktisk en af mine rigtig gode veninder her i New York, så jeg forstod ikke helt, hvorfor vi havde haft sex, når vi var venner. Men det var New York, venner her endte altid i en seng sammen.

 

"Det har jeg fortalt dig", sagde jeg lidt irriteret til hende, mens jeg var i sving med at tage mit tøj på - Jeg var forsinket, desværre. Jeg skulle flyve til Canada, da det tog alt for lang tid at køre, og det havde jeg ikke tid til.

 

"Ja, fordi du skal se dine gamle venner", sagde hun gnavent og kiggede dumt på mig. Jeg sukkede dybt og satte mig på sengekanten, mens jeg kiggede dybt seriøst på hende. Megan havde måske været lidt forelsket i mig, i alle de år, vi havde været venner, så at se mig forsvinde efter en fantastisk nat, var måske ikke lige, hvad hun ønskede.

 

"Jeg kommer tilbage om et par uger, okay?", sagde jeg smilende til hende, mens jeg aede hendes arm lidt - Det vidste jeg, ville få hende til at falde lidt ned. Hun gav med et lille smil. Hun håbede sikkert på, at når jeg kom tilbage, ville vi blive kæreste - kendte hun mig ikke eller hvad?

 

"Fint nok", sagde hun og kiggede væk fra mig. Jeg havde lovet Ryan at være i lufthavnen om 5 timer i Canada, og jeg var i New York, hvor det ikke var så nemt at tage et fly, specielt ikke på denne tid på året, lige i sommerferien. Men så var det godt, at jeg havde gode forbindelser. Han skulle hente mig i lufthavnen, og jeg vil helst ikke skuffe min bedsteven, igen.

 

"Men vi ses om nogle uger", sagde jeg og kyssede hende hurtigt på hendes kind, hvorefter jeg snubbede min taske med alt det, som jeg nu skulle bruge og så gik ud af mit værelse. Jeg glædede mig faktisk til at se dem alle sammen igen, det var hårdt at rejse væk fra dem bare lige sådan. I hele 3 år, havde jeg ikke set Chaz eller Ryan, det var hårdt. Men det var på en måde det værd, altså det var New York?

 

"Nå, så er det afgang?", spurgte min far mig med et lille smil. Jeg sukkede, da jeg gik over til ham, mens jeg kiggede irriteret på ham. Men han grinede bare. Min far var pisse rig, og han tjente en formue om måneden. Derfor boede vi i en kæmpe lejlighed på Manhattan, hvilket var så fedt. Med hans rolle i samfundet blev jeg betragtet som populær og perfekt af de fleste.

 

"Jeg har ikke tid til at snakke, jeg skal nå et fly", sagde jeg irriteret til ham. Min far havde det meget med, at skulle snakke med mig lige inden jeg skulle af sted, hvilket gjorde mig mere forsinket.

 

"Har du en billet?", spurgte han mig undrende. Han var måske lidt forvirret, fordi jeg ikke havde bedt ham om at købe en, da det var ham, som skulle betale for den. Jeg sukkede lidt, mens jeg lød min taske falde til gulvet.

 

"Jeg vidste, jeg havde glemt noget", sagde jeg irriteret og tog mig til hovedet. Hvor var jeg dum, jeg havde haft så lang tid, og så havde jeg glemt at købe en billet, som var noget af det vigtigste. Min far grinede lidt, ja selvfølgelig fandt han det sjovt. Han elskede, når jeg dummede mig. Ja, min far var sød og rig, men han kunne også være ondskabsfuld. Fx, prøvede han altid at lære mig en eller anden lektion, så jeg kunne blive et bedre menneske. Men sandheden var, at idioten ikke var en skid bedre selv!

 

"Bare rolig, du kan tage mit fly", sagde han med et stort smil. Jeg kiggede chokeret på ham, mens jeg smilede stort. Jeg havde aldrig fået lov til at låne hans fly før, det var måske heller ikke så underligt, da jeg kun vil bruge det til at flyve feder steder hen, for at feste. Men nu var det vigtigt.

 

"Ja, selvfølgelig", sagde han stille og roligt. Her stod jeg og var ved at flippe ud, mens han bare tog alt stille og roligt. Det var ikke så tit, at han gjorde noget for mig - for det meste, gav han mig bare penge og skred ud af byen. Underlig far, men jeg var vant til det. Alt det familieliv var heller ikke mig. Penge, popularitet og piger, det var lige noget for mig.

 

"Tusind tak", sagde jeg taknemmelig til ham. Min far var faktisk god nok - Hvis man ikke tænkte på, at han på mange måder var en lortefar. Han var næsten aldrig hjemme, da han skulle til 'møder' i mange forskellige byer og lande, i virkeligheden skulle han bare møde en kvinde, som var 30 år yngre end ham eller mere. Han var faktisk ligesom mig - Eller jeg var ligesom ham.

 

"Det var så lidt, min søn", sagde han med et lille smil, hvorefter han tog sin telefon, som havde ringet i et stykke tid. Det var sikkert en af hans mange damer. Min far og jeg havde ikke et godt forhold, vi kendte næsten ikke hinanden, fordi vi aldrig så hinanden. Han satte penge ind på min konto, så jeg kunne sørge for mig selv. Fedt liv!

 

"Men jeg skal være i Canada om 5 timer, så det ville være rart hvis...", min far afbrød mig ved at sætte fingeren op foran mit hoved, mens han talte videre i telefon. Det var lidt irriterende, at den person var vigtigere end mig! Han smilede, så det var helt sikkert en af hans damer, som faktisk kunne være på alder med mig. Det var måske lidt ulækkert - Men respekt til ham. Siden min mor forlod os for at flytte til Paris, var vores liv faktisk gået lidt fra hinanden - Men jeg måtte indrømme, at jeg havde det helt fint med det.

 

Han lagde på og kiggede smilende på mig. Nå så havde han tid til mig alligevel? Jeg troede tit, at min far var ligeglad med mig, og han en dag vil smide mig på gaden, fordi jeg bare nassede penge af ham dag og nat. Men alligevel fornemmede jeg, at den dag ikke vil komme i forløbet. Heldigt for mig.

Men desværre vil den komme, someday!

 

"Jeg ringer efter en vogn, gå du bare ned, den vil være der med det samme", sagde han smilende til mig. Jeg nikkede bare og gik over til elevatoren, som var bygget ind i lejligheden, meget smart. Min far skulle være alene hjemme, så tog han sikkert et par damer med hjem, nu når jeg ikke var hjemme. Han kunne godt lide at holde hans små aftaler hemmelige, men når man havde mig som søn, kunne man ikke have nogen hemmeligheder. Jeg kunne opdage alt, ingen kunne have hemmeligheder for mig.

 

Hvad mon han gjorde, når han så Megan? Hmm, hun var ikke mit problem. Selvom hun ville ønske, at hun var. Men der skete sikkert ikke noget, min far vidste, at vi var venner, da hun havde været hjemme hos mig tit.

 

Jeg var kommet ud på gaden, som var propfuld med mennesker, som havde travlt - New York altså, altid stressende. Jeg ventede i 10 sekunder og så kom der en sort bil, som skulle køre mig ud til lufthavnen, hvorefter jeg skulle tage min fars privatfly til Canada, det var livet! Chaufføren steg ud af bilen og åbnede døren for mig, jeg gav ham bare et ligegyldigt blik og steg ind i bilen. Sikke en bil, den var virkelig behagelig at sidde i, tænk at min far kørte i den her bil hver dag. Da chaufføren var kommet ind i bilen begyndte han straks at køre mod lufthavnen. Jeg tog bare min mobil op af lommen og begyndte at skrive med mine mange piger, som jeg faktisk var ligeglade med, men det skulle de helst ikke vide.

 

 

..¤¤..

 

 

Da jeg sad i det lille fly, hvor der faktisk kun kunne sidde 4 personer, følte jeg mig godt tilpas. Jeg havde fløjet ret meget med det her fly, sammen med mine forældre, dengang de var sammen. Det var det fedeste fly, ever. For mig, dengang, var det fedeste det lille legehjørnet i hjørnet af flyet, som underligt nok stadig var der. Men nu kunne jeg godt lide, at der var et kæmpe tv, som jeg bestemte over. Jeg kunne også godt lide servicen, fordi jeg kunne bestille alt, hvad jeg ville have, selv drinks. Hmm, det var faktisk ulovligt at servere drinks til unge under 21, men hvem overholdte det?

 

Jeg lænede mig godt tilbage i det kæmpe sæde, som var dobbelt så stort, som et normalt flysæde, og det var også dobbelt så behageligt, det var helt vildt. Jeg elskede det her fly. Jeg kunne leve i det.

 

Mine tanker blev forstyrret af en ung stewardesse, som var lidt ældre end mig selv. Jeg måtte indrømme, at jeg fandt hende enormt tiltrækkende i det tøj. Den stramme nederdel sad godt om hendes hofter, den stramme skjorte gjorde hendes former gode, wow, hun var som en engel sendt herned for at gøre mig glad. Hun gik over til mig med et smil, mens hendes brune hår flagrede ud til at sider. Wow, hun var køn.

 

"Velkommen om bord Hr..?", sagde hun venligt til mig med et stort smil, men hun ville vide mit efternavn. Sødt, men at kalde mig Hr., fik mig til at føle mig gammel.

 

"Bare Justin", sagde jeg og blinkede med det højre øje, så hun rødmede lidt. Hun vidste helt sikkert, hvad jeg var ude på, og hvis hun spillede hendes kort rigtigt, kunne vi få gang i et godt spil, eller bare noget frækt.

 

"Du er James' søn", sagde hun lidt usikkert. Hmm, mit lille blik gjorde hende måske lidt blød i knæene. James, ja, det var sku min far. Ih, selvfølgelig, hun var sikkert hans private stewardesse, som han sikkert havde haft et eller andet med.

 

"Ja, det er jeg", sagde jeg og rettede mig lidt op i stolen, så jeg ikke lignede en, som var doven i det. Det tændte piger sku ikke på, eller skulle jeg hentyde til kvinder i stedet for, da hende her var lidt for gammel til at blive kaldt en pige? Men lækker, det var hun, det var første gang en over 20 tændte mig.

 

"Du minder meget om din far", sagde hun meget bestemt. Nåh, flirtede han nu også med dig? Det undrende mig ikke, hvis han havde haft noget med hende! Men det var måske lidt pinligt alligevel. Jeg svarede ikke på hendes bemærkning, jeg kiggede bare med et skævt smil på hende.

 

"Du må hellere spænde din sele ordentligt", sagde hun og spændte den for mig. Jeg lænede mig lidt tilbage, mens hun gjorde arbejdet for mig. Hun bukkede sig helt ned mod min mave og skridt, så det så helt forkert ud. Hvis der kom en person ind nu, ville den person sikkert tro, at hun var i færd med at give mig et blowjob. Hendes anden hånd holdte på mit inderlår, tæt på skridtet, hvilket gjorde mig lidt nervøs, på den gode måde. Da hun var færdig med at spænde bæltet, rørte hun en ekstra gang på mit inderlår tæt på skridtet, prøvede hun at gøre mig liderlig? For så virkede det sku.

 

"Hvis du skal have brug for hjælp til noget...", sagde hun og kiggede ned på mit skridt, mens hun slikkede sig lidt om læberne på en sexet måde. "Så kan du finde mig i mit lille rum ude i gangen", sagde hun og blinkede med det højre øje, derefter vendte hun sig om for at gå ud til hendes lille rum. Mit desperate blik forfulgte hendes røv, mens hendes hofter gjorde et godt stykke arbejde. 

 

 

Da flyveren endelig var i luften, og jeg havde fri adgang til alle steder, skyndte jeg mig at åbne mit bælte og rejse mig op. Mon hun mente det på den frække måde? For hvis hun gjorde, omg, så kunne jeg jo ikke vente! Jeg gik lidt hurtigt ud på den meget lille gang, men det var lidt svært at gå, da gangen var i et fly, som fløj flere 1000 meter op i luften. Jeg fandt døren til hendes lille rum. Jeg åndede lidt ud og bankede hårdt på døren, så hun kunne høre det.

 

Døren blev åbnet og der stod hun, hun lignede næsten sig selv, men hun så bare frækkere ud. Hun havde knappet hendes skjorte lidt op, så man kunne se hende bryster mere. Jeg blev pludselig vild efter hende. Hvor gammel var hun mon? Hmm, whatever hun var overlækker. Men hun lignede en på 21, egentlig ret ungt. Men hun var god til hendes arbejde, det må jeg indrømme...

 

"Justin, kom ind", sagde hun på en sexet og bestemt måde, mens hun trak mig ind i hendes lille rum og smækkede døren bagefter. Hendes lille rum, var faktisk ret lille, det bestod kun af et flysæde og et bord.

 

"Det skal nok blive vildt", sagde hun og skubbede mig hårdt ned på stolen og satte sig på mig bagefter. Hun kiggede lidt ned på mig, mens hun smilede stort. Hun fandt hurtigt kanten på min T-shirt, som hun trak over hovedet på mig. Få sekunder efter den landede på gulvet, begyndte hun at kysse min hals ivrigt, mens jeg ravede på hendes perfekte sexede krop...Det var livet, og jeg havde en fornemmelse på, at det her blev den bedste flyvetur i mit liv.

 

 

..¤¤..

 

 

'Vi vil lande i Toronto lufthavn og 10 minutter, find venligt deres pladser og spænd sikkerhedsbæltet', blev der sagt i højtaleren. Det var sikkert piloten, som sagde det. Hmm, sikke en dyb mandestemme, han havde.

 

Jeg havde næsten lige fået alt mit tøj på igen, efter den utrolige oplevelse, som jeg nok aldrig vil glemme. Den lækre stewardesse var gået for 5 minutter siden, da de skulle bruge hende et sted, jeg hørte ikke helt efter, da alt gik ret stærkt, og jeg blev også temmelig forvirret.

 

Jeg gik ud af det lille rum og gik over på min plads igen, hvor jeg spændte sikkerhedsbæltet. Jeg kiggede smilende ud af vinduet, wow, jeg var virkelig glad. Aldrig havde jeg været så glad efter sex før, mon det var fordi, det var med en, som var lidt ældre? Hun gjorde i hvert fald et eller andet ved mig. Jeg vil aldrig glemme hende, verdens bedste stewardesse.

 

 

 

'Vi håber du havde en god og behagelig tur Justin, og vi håber du får det godt i Canada', blev der sagt i højtaleren af en kvinde, som helt sikkert var den overlækre stewardesse. Ja, jeg var jo den eneste om bord på flyet, det var rart sjovt, at hun sagde mit navn. Det gjorde det mere specielt.

 

Jeg rejste mig fra min plads og bevægede mig ud af flyet, men da jeg kom til døren, mødte jeg den lækre stewardesse, som stod og smilede til mig. Jeg havde ikke set hende siden, hun smuttede hurtigt ud af det lille rum, mens hun knappede hende skjorte i en fart.

 

"Ses Justin", sagde hun og kyssede mig blidt på kinden, mens hendes tunge kilede lidt på min kind. Hun var fantastisk, hvis jeg bare var et par år ældre, eller hvis hun bare var et par år yngre, kunne vi have den vidunderlig sex hver eneste dag. For det var hvad det var, vidunderligt.

 

"Ja, ses", sagde jeg og blinkede med et ene øje, som fik hende til at smile endnu mere. Ja, jeg var ikke en tøsedreng, som ikke turde sige ordentlig farvel til sit one night stand. Jeg smuttede ud af flyet, hvor jeg kunne gå direkte ind i lufthavnen.

 

Da jeg kom indenfor, opdagede jeg hurtigt, at jeg ikke behøvede at hente min bagage selv, fordi der stod en mand i jakkesæt med min bagage, luksus. Jeg gik over til manden med min bagage, som måske så lidt uhyggelig ud, fordi han stod helt stille. Omgivelserne var måske heller ikke så rare, der var ingen mennesker i nærheden. Klamt.

 

"Her sir", sagde han til mig, som om at jeg var en slags general eller noget. Jeg nikkede bare og gik ligeud, hvor Ryan sikkert vil være. Jeg kiggede hurtigt tilbage på manden, men da jeg kiggede tilbage, var han væk. Jeg stoppede op for at se, hvor han blev af, men han var ikke til at finde. Underligt. Jeg lod det ligge og gik videre, for nu skulle jeg ud til min bedste ven, måske skulle jeg fortælle ham om mit One Night Stand med hende den overlækre stewardesse, jeg gad godt at have hendes navn....Og hendes nummer.

 

Da jeg kom ud til det kæmpe check-in rum, hvor der plejede at være millioner af mennesker, blev jeg glad. For i stedet for en million, stod min bedste ven med et stort smil på læben, mens han ventede på mig. Jeg kunne ikke andet end at gå smilende imod ham, gud hvor jeg glædede mig til at tilbringe et par uger sammen med ham og måske møde hans venner, det kunne da kun blive hyggeligt.

 

"Hey man", sagde jeg glad til ham og gav ham et stort kram, som han tog godt imod. Vi havde aldrig været bange for at kramme hinanden i offentligheden, da vi syntes, det var okay normalt. Det var godt, at det ikke havde ændret sig på de 3 år.

 

"Fuck hvor har jeg savnet dig", sagde han lidt rørt til mig. Jeg troede faktisk, at han skulle til at græde. Ej, jeg måtte indrømme, at se ham igen godt kunne være en smule rørerende. Vi stod lidt og kiggede smilende på hinanden, det var sjovt at se, hvor meget han havde ændret sig på de 3 år.

 

"Jeg har fandme også savnet dig", sagde jeg meget bestemt, mens jeg smilede stort til ham. Ryan og jeg havde holdte kontakt i alle de år, og hver gang jeg skrev til ham, at jeg savnede ham, mente jeg det. Jeg havde lyst til at rejse over til ham, men jeg skulle passe min skole, så jeg måtte vente til den lange sommerferie.

 

"Lad os snakke videre i bilen", sagde Ryan på en lidt stolt måde. Jeg kiggede spændt på ham, og jeg vidste, vi begge tænkte på det samme.

 

"Har du fået kørekort?", spurgte jeg ham begejstret. Ryan kunne ikke holde et lille smil inde, det var tydeligt, at han var lidt stolt over det. Men hvem ville heller ikke være det?

 

"Ja, for nogle måneder siden", svarede han mig, da vi kom udenfor. Jeg kiggede rundt på parkeringspladser, og der holdte kun 3 biler, en af dem var Ryans.

 

"fedt", sagde jeg smilende til ham. "Hvilken en er så din?", spurgte jeg ham. Jeg kunne se en gammel blå bil, som godt kunne være hans, fordi det lignede en begynderbil. Så kunne jeg se 2 mega dyre biler, som sikkert også kunne være hans, fordi han var temmelig rig.

 

"Den der", sagde han og pegede på en mega fed bil uden tag, det var en af de dyre. Selvom jeg havde det på fornemmelse, blev jeg alligevel overrasket, fordi den bil var overfed.

 

"Fuck Ryan, den er jo fucking fed", sagde jeg, da vi var kommet over til den. Jeg rørte lidt ved den, mens jeg tjekkede den ud over det hele. Det var virkelig en af de dyre biler, som alle vil have. Jeg smed min taske om bagi, og så satte jeg mig ind på forsædet, hvorefter Ryan satte sig ved rattet.

 

"Ja, jeg elsker den også", sagde han glad og startede bilen. Han kørte væk fra lufthavnen og over til hans hus. Så vidt jeg huskede, skulle vi køre i ca. 2 timer, da Startford var ret langt væk fra Toronto.

 

"Så, har du fået kørekort?", spurgte Ryan mig, mens vi kørte på en øde landevej. Men det var rart. Han kørte ret stærkt, hvilket jeg ikke havde noget imod. Vinden i mit hår, solen på mine varme, giv mig den bil!

 

"Nej, ikke endnu", svarede jeg ham lidt skuffet. Jeg syntes det var pinligt, at jeg ikke havde kørekort endnu, da næsten alle mine venner i New York havde, og nu havde Ryan også et.

 

"Nå, men skal du så snart tage prøven?", spurgte han mig undrende. Han syntes sikkert, at det var underligt, at jeg ikke havde kørekort, da jeg plejede at have alt, da jeg boede i Canada. Men tiderne havde ændret sig. Jeg behøvede ikke et kørekort, da jeg boede i New York, fordi jeg havde alt i nærheden, og det var kun besværligt at køre i storbyen.

 

"Ja, måske", sagde jeg og kiggede ud på marken. Hvor havde jeg egentligt savnet Canada og den frie natur. Det var der ikke meget af på Manhattan, kun lyden af biler og stresset mennesker.

 

"okay", sagde han og kiggede lidt på mig. "Har du haft en god flyvetur?", spurgte han mig. Jeg kiggede hurtigt over på ham med et stort smil, mit smil fik ham til at kigge forundrende og desperat på mig.

 

"Den var meget...fornøjelig", sagde jeg og smilede lumsk til ham, mens jeg havde et specielt blik. Jeg håbede lidt på, at han stadig kunne læse mine blikke, ligesom i de gamle dage.

 

"Hvad har du lavet, Justin?", spurgte han mig bestemt, mens han smilende lidt. Åh ja, han kunne stadig læse mine blikke. Han prøvede at holde øje med vejen, mens han kiggede desperat på mig. Besværligt for ham.

 

"Lad os bare sige, at der var en lækker stewardesse, som gjorde mig en del glad", med de ord, begyndte Ryan at fnise lidt. Ja, drenge kunne også fnise. Jeg kiggede på Ryan, mens han havde sit store smil rettet ud mod vejen. Han vidste, hvad jeg mente, da jeg havde ham de hint.

 

"Wow Justin, du har det stadig i dig", sagde han lidt stolt. Ja, hvad havde han forventet? At jeg rejste til New York og blev en hel anden person? Måske en sød, behagelig og fornuftig person? Ej, det kunne kun være en stor joke, som ingen ville tage seriøst.

 

"Men respekt til dig", sagde han meget ærligt. Jeg nikkede bare. Sådan var det altid. Når drengene havde One Night Stands fik de respekt, men når piger havde dem, kaldte alle dem for luder. Sikke en forskel.

 

"Men er der sket noget siden, jeg har været væk?", spurgte jeg ham. Det kunne jo være meget rart at vide, hvis der var kommet en lækker pige, inden jeg kom til byen. Men Jeg skulle tilbringe tiden med mine venner, ikke kigge på piger!

 

"Justin, du har været væk i 3 år, selvfølgelig er der sket noget", sagde han lidt skuffet og en anelse surt. Okay, var han stadig sur over, at jeg rejste? Altså hvad skulle jeg gøre? Min far rejste til New York, mens min mor rejste til Paris, jeg kunne jo ikke bare blive i Canada. Men det forstod han ikke, også selvom jeg havde fortalt han det 1000 gange.

 

"Ja, men vi har masser af tid", sagde jeg smilede til ham. Jeg vil gøre alt godt igen, det var derfor jeg kom tilbage, men for ham vil godt være, hvis jeg blev her.

 

"Altså vi er blevet bedre venner med Clare, hende husker du nok, ikke?", spurgte han mig med et lille smil. Jeg tænkte mig lidt om, Clare, Clare, Clare...Brunt hår, brune øje, c-skål? Selvfølgelig huskede jeg den pige...

 

Hun spillede kostbar overfor mig i starten, hvilket kun fik mig til at have hende endnu mere. Men da jeg lærte hende at kende mere og mere, ville jeg ikke kun være sex med hende, men måske også have noget seriøst med hende, hvilket var meget nyt for mig. Hun lavede fuldstændig om på mig, og jeg vidste ikke helt, om jeg kunne lide det eller ej. Jeg var jo den populære, seje player dreng, som ikke vil have en pige ved min side, men den tanke lavede hun om på. 

 

"Jeg husker hende kun lidt", sagde jeg og kiggede ud af foruden, mens mit glade smil var forsvundet. Jeg kunne mærke Ryans blik stirre på mig.

 

"Sjovt, hun sagde fuldstændig det samme", sagde han undrende. Hans ord fik mig til at kigge på ham, og han havde et mistænksomt blik, som om, at han vidste, at der var et eller andet helt galt. Han måtte ikke vide, at jeg havde haft noget med den pige.

Vent, huskede hun mig kun lidt? Men hun var forelsket i mig? Det skuffede mig en lille smule. Jeg ændrede mig for hendes skyld, og så huskede hun mig kun lidt. Wow, sikke en pige.

 

"Nå, men hvordan går det med dig og Sarah?", jeg ville gerne snakke om noget andet end den.....pige kaldet Clare. Og så vidt jeg huskede havde Ryan og Sarah næsten noget, da jeg rejste.

 

"Ikke så godt, jeg er ikke god til at tage det første skridt, jeg ville ønske, at jeg var ligesom dig", sagde han og kiggede på mig. Ja, hvem ville ikke det? Jeg havde nok selvstillid til at spørge enhver pige ud.

 

"Bare rolig, nu jeg er her. Jeg skal nok hjælpe dig med at fange den sild", sagde jeg bestemt til ham, for jeg mente det virkelig. De 2 var helt væk i hinanden, men ingen turde gøre eller sige noget, så nu måtte jeg træde til. Måske var det en lille trøst, nu da jeg rejste væk fra ham, i den tid, hvor han havde det sværest?

 

Det skulle nok blive en god ferie. Men hende Clare bekymrede mig lidt.

Hun var så kostbar, led og ustyrlig......Men også sød, smuk og fantastisk.

 

Det var derfor, jeg faldt for hende dengang.

                                                                                             

 

 

Ja, det var så andet kapitel, hvor i fik et indblik i Justins liv, som er lidt anderledes end Clares. Justin skal fremstå som en player, der ikke kan modstå piger/kvinder, hvilket i nok læste i det her kapitel. Hvad syntes i om det?

 

Hvis i ikke allerede har lagt mærke til det, så har jeg lavet titlen om, så den beskriver historien lidt mere. Jeg vil også gerne undskylde for, at jeg ikke har publiceret et nyt kap før nu, men jeg har haft så travlt i ferien.

 

Husk at like den, hvis I ikke allerede har gjort det :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...