Justin Bieber | You're a player boi!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 dec. 2012
  • Opdateret: 13 maj 2013
  • Status: Igang
Clare er en amerikansk pige, som bor og går i skole i byen Stratford i Canada. Hendes fritid går med, at hun hænger ud men hendes venner, Sarah, Ryan og Chaz, og de har en vidunderlig tid sammen. Sommerferien er lige startet, og det er de 4 venner glade for. Men pludselig kommer en af deres gamle venner hjem, og han forandrer alt. Justin forlod byen for 3 år siden for at bo i New York sammen med hans far, men han holdte dog kontakten med Ryan og Chaz - hans bedste venner - i de 3 år. Clare bliver chokeret og bekymret over at se Justin igen, da han sagde nogle uforglemmelige, følelsesmæssige og ærlige ting til hende, før han rejste. Bliver det nemt for dem at være sammen? Og kunne der måske være en lille mulighed for, at de vil blive mere end venner denne sommer? Eller vil Justin dumme sig igen? *Justin er ikke kendt* *Læsning er på eget ansvar*

129Likes
228Kommentarer
10652Visninger
AA

3. Sleepover og en chokerende overraskelse?

 

Lige siden min familie og jeg flyttede til Canada for 4 år siden, havde jeg efterhånden vænnet mig til det besynderlige vejr. Vi kom rigtig fra Mexico, hvor det var bagende varmt hele året, i hvert fald i den del af landet, hvor vi boede. Så at komme til Canada, hvor varme og sol ikke var det, man så mest af, det var ret underligt. Her i Canada kom der meget sne, når det var vinter, det var helt sygt, men det var fornøjeligt. I vinters var jeg ude alle ugens dage og kaste med sne sammen med mine venner. Selvom det var hundekoldt, så elskede jeg det, det var som en anden verden.

 

Jeg skulle også vænne mig til det nye spænende miljø, som var meget anderledes end det, vi havde i Mexico. I Mexico var gaderne små, kludret og fusket, det var et ret fattigt miljø, som jeg voksede op i. Men jeg havde det godt nok, jeg huskede tydeligt, da jeg rendte rundt i gaderne og legede med mine venner, da jeg var yngre. Der var ikke så meget plads, da folk havde sat boder op midt på gaden, hvor de solgte ting og sager. Her i Canada var det eneste sted, hvor folk solgte ting, i supermarked, det var ikke så tit at folk solgte ting og sager på gaden. Her i Canada var det et meget mere åbent og rent miljø. Fx den gade, som jeg boede på i Canada, det var sådan en perfekt gade, som alle drømte om at bo på. Husene var store, og haverne var gigantiske. Det hus vi boede i, var 3 gange så stort, som det vi boede i, i Mexico. Jeg elskede det, det var som det fejlfrie hus, man så i film. Alle rum var kæmpe store, også mit værelse. Jeg følte mig godt tilpas i det hus.

 

Sommerferien var lige startet, og det var jeg virkelig glad for. Det var mit sidste år i High School, så jeg havde mange eksamener til sidst, det var ikke sjovt. Jeg vil ikke komme tilbage på den high school efter sommeren, men jeg vil starte på byens college. Jeg var meget spændt på at starte der, jeg havde altid drømt om at gå på college lige siden jeg var helt lille, og nu kom min lille drøm i opfyldelse. Men desværre kom jeg ikke til at gå på samme college, som mine venner. De 3 venner, som jeg havde kendt lige siden, jeg flyttede hertil. De var meget imødekommende, da de så mig. Jeg var genert dengang, så jeg var glad for, at nogen ville tage springet og byde mig velkommen.

 

Jeg havde en bedste veninde, hun hed Sarah. Mange kunne ikke lide hende, fordi hun brokkede sig om alt muligt ligegyldigt. Hun brokkede sig i hvert fald 10 gange om dagen, men jeg syntes ikke, at det var irriterende. Jeg elskede, når hun brokkede sig. Sarah havde det meget med at blære sig med hendes seje, dyre designer ting, som hun havde en del af, fordi hendes forældre var stenrige. Det var endnu en grund til, at mange ikke kunne lide hende. Men jeg kunne godt lide, at hun var rig, så betalte hun altid for mig, når vi var ude for at shoppe, og hun gav mig dyre fødselsdagsgaver. En af Sarahs bedste venner var hendes mobil, man kunne ikke undgå at se hende med hendes dyre iPhone 5. Hun skrev altid med en masse mennesker, som faktisk ikke vil skrive med hende, men de følte sig bare tvunget til at skrive tilbage. Hun var god nok, hun skulle starte på Stratford Teaterskole efter sommeren, det var hun meget spændt på. Sarah var en meget køn og elegant 17 årige pige. Hun havde det smukkeste brune hår, som hun krøllede hver dag -  det var ikke så tit, at man så hende uden krøller. Hun havde nogle virkelig kønne brune øjne, hun var en meget pæn pige, og jeg var ikke den eneste, som syntes det.

 

Ryan var en kompliceret fyr. Da jeg mødte ham, var han en morsom, sød, munter og imødekommende person. Det var han stadig, nogle gange. Men efter hans bedste ven rejste, havde han været ret nede, men det var en længere trist historie. Ryan var en meget seriøs person, han vidste præcis, hvad han ville. Han vidste, at hans liv ikke skulle spildes væk. Han var en af skolens intelligenteste elever. Hans forældre var ret rige, og han fik alt, hvad han havde brug for. Jeg troede personligt, at Ryan vil nå længst af os alle inde for karriere og job verdenen. Da jeg mødte ham var han overhoved ikke seriøs, han var bare en dreng, som lavede ballade og levede livet. Men med tiden ændrede han sig, og det var også derfor han kom ind på Toronto College, og det var storbyens college, hvilket fra et ret godt college. Han glædede sig meget til at starte på det college, og jeg var super glad på hans vegne.

 

Chaz var en lidt anderledes fyr end Ryan. Han havde ikke ændret sig meget fra første gang, jeg mødte ham. Han var stadig sød, forstående og en super glad person. Han tog ikke skolen så seriøs, da han syntes, man skulle leve livet i stedet for at koge sin hjerne over. Chaz og jeg havde et specielt forhold. Han var den person, som havde set mig græde flest gange, smadre mit værelse op til flere, fordi jeg var blevet sur og slået en person, ja, han var altid i nærheden, når jeg havde det dårligt. Jeg kunne ringe til ham midt om natten og han vil tage sin telefon og snakke. Jeg kunne skrive til ham, at jeg havde det dårligt, og han vil komme med det sammen, uanset tidspunkt. Han var en fantastisk dreng. Han var ikke den rigeste dreng i byen, men det ødelagde ikke Ryans og hans venskab, Chaz fik godt nok nogle dyre fødselsdagsgaver af Ryan, mens Ryan fik noget billigt noget. Men de var gode venner, og det kunne intet lave om på. Chaz' forældre bestemte, hvad han skulle lave efter sommerferien, han skulle starte på Toronto erhvervsskole, hvor han derefter skulle uddanne sig. Han vil nok blive lønarbejder, mens Sarah og Ryan nok blev karriere mennesker.

 

Men hvad med mig? Mine venner var forskellige, men 1 ting havde de tilfælles, de var alle canadier, mens jeg var amerikaner. Det gjorde selvfølgelig ikke noget. Jeg vil starte på college, hvor jeg derefter vil uddanne mig som journalist. Ja, det var min drøm.

 

 

Jeg sad på mit gigantiske værelse, som var lige så stor som en stue, og læste. Ja, det brugte jeg min første dag i sommerferien på - jeg læste, i en bog sjovt nok.

Jeg lå i min kæmpe bløde seng, som var så stor, at der kunne ligge 10 mennesker i den. Det hed en himmelseng/prinsesseseng, jeg elskede den, den var så stor og blød. Overfor var min seng mit sminkebord placeret, hvor der hørte et spejl til, som hang over bordet. Det bord og det spejl benyttede jeg meget tit. Over i hjørnet var mit skrivebord placeret, hvor min bærbarcomputer var. Det bord brugte jeg også meget, jeg brugte det til at lave mine lektier og sidde på min computer. 

 

Jeg smed min bog ned på min seng, jeg orkede jeg ikke at læse i den varme mere. Jeg satte mig op i midten af min seng og kiggede rundt, hvad skulle jeg dog lave? Hvorfor havde jeg ingen søskende, som kom ind og irriterede mig, ligesom Sarah havde? Hun brokkede sig tit over hendes søskende. Hun havde en lillebror på 5, en lillesøster på 8, en lillesøster på 14 og en storebror på 17. Hun brokkede sig altid over hendes lillesøster på 14 og hendes bror på 17, fordi hendes søster altid skulle låne hendes tøj og makeup, og han irriterede hende altid, fordi han var 2 måneder ældre end hende, så ham drillede hende en gang imellem. Jeg syntes faktisk, at han var en meget flink fyr, men Sarah overdrev også meget, når hun forklarede. Hun påstod engang, at hun aldrig havde privatliv. Her sad jeg så i stilhed, mens hun sikkert var i færd med at smide hendes søskende ud. Jeg hadede at være enebarn, jeg ville ønske, at jeg havde en søster.

 

Min mobil sagde pludselig en sms-lyd, det gav et lille sæt i mig. Jeg kiggede forvirret rundt, hvor havde jeg dog lagt den? Jeg kiggede under min dyne og pude, der lå den ikke. Mit blik farede rundt i hele værelset for at finde min elskede mobil. Hmm, jeg kiggede over på mit sminkebord, og der lå den lige så fint. Jeg rejste mig sukkende op og gik over til den. Jeg havde en iPhone 4, så jeg kunne se, hvem der havde skrevet på skærmen samt beskeden. Det var Sarah. Jeg tog mobilen op, så jeg kunne læse beskeden.

 

- Jeg har snakket med Ryan og Chaz, og vi har aftalt, at vi skal sove sammen i aften, men vi har ikke noget sted, hvor vi kan overnatte..Vil du ikke ligge hus til?:-**

 

Jeg smilede lidt, efter jeg havde læst beskeden. Endelig noget jeg kunne lave, også sammen med de bedste.

 

- Spørger lige min mor, men du skal nok regne med, at hun siger ja:-*

 

Jeg tog min telefon i min ene hånd og begav mig nedeunder, hvor min mor sikkert sad og så tv i køkkenet - Ja, hun sad der all the time. Jeg gik ned af den brede trappe, som jeg altid har elsket, det var som et eventyr med den trappe.

Jeg gik ind i køkkenet, da jeg hørte lyde derinde fra. Køkkenet var stort og åbent, meget moderen. Min mor sad ved det lille køkkenbord, mens hun så tv - Nyheder, som altid.

 

"Hej skattepige", sagde hun smilende til mig. Hun fjernede hendes opmærksomhed fra tv'et og kiggede på mig. Min mor var en ret køn dame på 42. Hun havde brunt hår, som gik hende til skulderne, brune øjne og et fantastisk smil. Efter de flestes meninger havde jeg arvet hendes hår, øjne og smil. Det eneste jeg havde arvet fra min far var hans kløgtighed.

 

"Hej", sagde jeg smilende til hende, efter jeg var kommet helt over til hende. Min mor og jeg havde et fantastisk forhold. Vi respekterede hinanden, vi kunne fortælle hinanden alt og hun sagde næsten ja, til alt hvad jeg spurgte om, hvilket man ikke kunne sige min far gjorde.

 

"Vil du spørge om noget?", spurgte hun undrende og tog en tår af hendes berømte kaffe. Min mors kaffe var den bedste i verden. Hver gang vi fik gæster, håbede de altid på, at de fik hendes kaffe. Hendes kaffe var kendt i hele kvarteret.

 

"Ja, faktisk", sagde jeg lidt nervøst. Jeg kunne ikke så godt lide at spørge om noget, fordi jeg var bange for, at hun vil sige nej. For hvis hun gjorde det, spurgte jeg aldrig igen. Jeg spurgte aldrig 2 gange, fordi et nej var et nej. "Jeg tænkte på, om Chaz, Ryan og Sarah må sove her i nat?", spurgte jeg hende, mens jeg kiggede med et sødt blik på hende.

 

"Ja, det må de gerne", sagde hun med et lille smil til mig. Hendes ord fik mig til at smile, jeg elskede at høre et ja. Hun kendte Chaz rigtigt godt, da hun tit havde lukket ham ind, når jeg bedte om hans støtte.

 

"Tak mama", sagde jeg og gav hende et stort kram, som hun grinede lidt af. Jeg elskede at gøre min mor glad, det fik mig til at føle mig god og glad.

 

"Jeg smutter op igen", sagde jeg og gik væk fra hende. Jeg forventede ikke at få et svar eller noget fra hende, for hvad skulle hun svare tilbage? Jeg smuttede op på mit værelse igen, så jeg kunne svare Sarah. Åhh, det bliver så hyggeligt.

 

Da jeg kom ind på mit værelse, fik jeg et lille smil på læben, det gjorde jeg hver gang, jeg trådte ind på mit værelse. Selvom jeg havde haft det her værelse i 4 år, elskede jeg at komme ind på det, fordi det var så perfekt.

Jeg gik over til min seng, hvor jeg hoppede med et stort hop ned på madrassen. Jeg tog min mobil op af lommen, og jeg kunne se, at Sarah havde skrevet.

 

- Okay, jeg håber, hun siger ja :-))

 

Jeg smilende lidt over hendes besked, fordi hun vil blive glad, når jeg skrev, at hendes lille håb gik i opfyldelse.

 

- Hun sagde ja!!

 

Jeg lagde min mobil ned ved siden af mig og kiggede op i loftet. Det bedste tænke-sted, som jeg havde, var lige her. Jeg elskede at ligge i min seng og kigge op i loftet og tænke. Chaz, Ryan og Sarah elskede at overnatte hos mig, fordi jeg havde sådan et stort hus. Ja, jeg elskede bare at sove sammen med dem, vi havde det altid sjovt sammen, når vi sov sammen. Der var ikke et tidspunkt, hvor vi ikke havde det sjovt.

 

Jeg hørte pludselig min telefon sige en sms-lyd igen, hvilket endnu engang gav et lille sæt i mig. Jeg tog min telefon op i min ene hånd, jeg kiggede hurtigt på beskeden på skærmen og smed telefon blidt ned på sengen igen. Hvorefter jeg kiggede op i loftet med et lille smil, jeg glædede mig til at se dem igen.

 

- Fedt, jeg glæder mig! ;)

 

..¤¤..                      

 

De kom alle sammen om ca. 10 minutter, og jeg kunne ikke vente til de kom. Noget af det bedste ved, at de skulle sove hos mig, var at gøre klar til dem. Jeg spillede noget af mit yndlingsmusik højt, mens jeg gjorde alt klar. Jeg lagde nogle madrasser på gulvet, hvor vi skulle sove. Vi havde ca. 10 madrasser i kælderen, så jeg havde alt til dem. Madrasserne lagde jeg ved siden af hinanden, de kunne sagtens være der alle sammen. Derefter lagde jeg lagen på dem alle sammen og fandt nogle dyner og puder, som de kunne ligge med.

 

Jeg kiggede med et tilfreds smil på sovepladserne, det var klar. Der lå 4 madrasser ved siden af hinanden, som alle havde et lagen på, en dyne og en pude. Ja, det kunne da ikke være bedre? Ved siden af den sidste madras, stod der et bord, hvor jeg havde placeret 3 skåle med forskellige chips, 4 skåle med slik, 2 plader chokolade og kopper til sodavand, men de var i køleskabet, så de kunne forblive kold. Ja, alt var klart til en perfekt aften.

 

Jeg bevægede mig nedeunder, da der ikke var så lang tid til, at de alle sammen kom. Jeg kunne høre, at mine forældre sad inde i stuen og så tv. Jeg skulle lige til at gå ind til dem, da jeg kunne høre dørklokken larme, hvilket betød, at de var ankommet.

Jeg gik smilende over til døren, jeg satte lige mit tøj, så det sad perfekt, hvorefter jeg åbnede døren langsomt. Der så jeg mine 3 venner, alle med et smil på munden.

 

"Heeej", sagde Sarah fornøjet til mig og gav mig et stort kram, hvorefter hun gik direkte ind i huset. Jeg kunne se på hende, at hun havde fået nyt tøj. Det skulle jeg huske at sige til hende, hun elskede når folk bemærkede, at hun havde fået nyt tøj, sjov pige.

 

"Hej", sagde Ryan smilende til mig, hvilket fik et undrende blik frem på mig. Han var gladere end normalt? Havde han taget stoffer eller hvad? Han gik ind sammen med Sarah.  Jeg flugte ham med et blik, det undrede mig lidt, at han var så glad. Han var jo ham?

 

"Hey", lød det fra Chaz, som også gav mig et kram, men han blev stående. Jeg kiggede lidt på ham, han så også gladere ud end normalt? Det måtte jeg spørge ind til senere.

 

"nå nå", sagde Chaz grinende og lukkede døren for mig, han var lidt underlig nogle gange, han sagde nogle gange nogle underlige ting. Vi gik over til de andre, som stod for enden af trappen og kiggede på os.

 

"Ja, i kan bare gå op, jeg skal lige hente sodavanden", sagde jeg smilende til dem, mens jeg kiggede på dem alle sammen. Chaz og Ryan gav mig et lille nik, mens Sarah så forundrende på mig.

 

"Du mener vist, at de skal gå op, og vi skal hente sodavanden?", spurgte hun mig med et lille grin, som jeg ikke kunne lade være med at grine over. Ja, hun ville gerne have, at vi er den slags veninder, som altid går steder hen sammen. Nogen ganger spøger hun mig, om vi skal smutte på toilettet sammen. Det var lidt besynderligt.

 

"Selvfølgelig, undskyld", sagde jeg grinende. Chaz gav mig en sjov grimasse, som jeg ikke kunne lade være med at grine over. Han syntes, at Sarah var overdreven en gang imellem, og hver gang hun gav udtryk for det, lavede han en sjov grimasse. "Nå men vi ses bare", sagde jeg til Chaz og Ryan. De gav mig et nik og gik op af trappen. Sarah og jeg gik ud i køkkenet for at hente sodavanden, eller var det mon kun det, som vi skulle?

 

"Han er utrolig!", sagde Sarah gnaven, mens hun sukkede. Jeg grinede bare af hende, mens jeg tog sodavanden ud af køleskabet. 2 colaer, 1 Fanta og 1 sprit. Jeg hav hende Fantaen og spriten, mens jeg gav hende et lille smil.

 

"I to burde finde ud af noget, i er jo helt vilde med hinanden", sagde jeg meget bestemt til hende. Der var 1 ting, som jeg lært, siden jeg blev venner med Chaz, Ryan og Sarah, at Sarah og Ryan kunne lide hinanden, men ingen af dem gjorde noget, og de havde været vilde med hinanden i 4 år.

 

"Han gider jo ikke invitere mig ud, og jeg nægter at tage det første skridt", sagde hun meget bestemt til mig, ja det undrende mig ikke. Hun levede i en verden, hvor drengene inviteret pigen ud, og ikke omvendt.

 

"I 2 altså", sagde jeg og begyndte at gå ovenpå. Det var ret besværligt at gå med 2 sodavande, det var rart tungt, men sådan var det, når man havde venner, som drak meget sodavand.

 

"Jeg håber bare, at han snart gør et eller andet", sagde hun, mens vi gik op af trappen. Jeg gav et blik, som betød, at hun skulle lade være med at snakke om det, da de kunne risikere at høre det nu, da vi var tætte på dem. Det ville ikke være første gang, de overhørte en af vores meget hemmelige samtaler.

 

"Ja ja", sagde hun sukkende, mens hun rullede med hendes øjne. Hun hadede, når han bestemte over hende eller rettede på hende, hun kunne bare ikke klare, når folk gjorde det.

 

Vi gik ind af den åbne dør ind til mit værelse, og da vi begge var inde, lukkede jeg døren med min fod. Vi stilede sodavanden på bordet sammen med alt det andet. Chaz og Ryan havde allerede fundet deres pladser, eller de havde selv bestemt dem. De lå ved side af hinanden. Chaz lå ved siden af bordet med slikket ovs..mens Ryan lå ved siden af ham. Ja, hvem mon skulle ligge ved siden af Ryan?

 

"lækkert", sagde Chaz og tog noget Fanta, det var hans yndlingssodavand, ja, derfor havde jeg købt den. Han angreb bordet med slikket, sådan var han jo.

Sarah og jeg satte os ned på deres madrasser, så vi kunne snakke med dem, mens vi kiggede på dem.

 

"Jeg har et spørgsmål til jer drenge", sagde jeg og åd en chips, en efter en, jeg elskede chips. Specielt ostepops, det var de bedste i verden. De kiggede alle sammen på mig, mens de smilende.

 

"Chaz og Ryan, i er gladere end normalt, hvorfor?", spurgte jeg dem lidt bestemt. Jeg kendte dem godt nok til at bemærke, at de var gladere end de plejede at være. De kiggede på hinanden, mens deres smile blev større.

 

"Der kommer bare en gammel ven og besøger os", sagde Ryan meget begejstret. Okay, der var et eller andet galt, eller måske ikke? Hvilken ven? Og hvorfor var de så glade for, at personen kom tilbage? Jeg mener, de var virkelig glade, måske var de endda gladere for at der kom en deres gamle venner hjem end at en pige strippede for dem. Så bar den altså helt gal!

 

"Hvem?", spurgte jeg desperat. Jeg kiggede på Sarah, bare for at se, om hun også vidste det. Men hun gav mig bare et træk på skulderne, mens hun havde et forvirret blik. Så det var kun dem, der vidste det?

Ryan gav os et snøret smil, mens han flippede lidt ud, som om at han var en lille pige, der lige havde set sit største idol nøgen! Eller noget.

 

"I husker godt Justin, ik?". Spurgte Chaz os, mens han smilede lidt. Ryan nikkede ivrigt, mens han kiggede spændt på os. Justin? Selvfølgelig huskede jeg Justin, det navn fik alt til at stoppe, selv mit hjerte.

 

Jeg huskede det tydeligt, det var som et minde, der aldrig vil blive glemt, men jeg ville ønskede, at det ville blive begravet langt væk. Det var lige da jeg var flyttet hertil og Chaz, Ryan og Sarah havde præsenteret sig, men det ikke slut, der var nemlig endnu en person, som skulle præsentere sig. Jeg huskede det tydeligt, da jeg så ham første gang, for 4 år siden. Han var lige fyldt 15 i weekenden, mens jeg var 14. Han kom gående, som om at han ejede alt i det område, og jeg var faktisk ikke helt galt på den. Han var den person i byen, som alle kendte, han var skide populær. Han blev en af mine venner, og han var faktisk god nok, vild sød. Jeg fik af vide af alle, at han var player og jeg skulle passe på. Men det indså jeg ikke, for den måde han var overfor mig på, fik mit hjerte til at galopere for ham. Han tog mig med overalt i byen, og på 3 måneder var jeg faldet for ham. Alt var perfekt. For jeg var forelsket i en perfekt og vidunderlig dreng, troede jeg.

 

Men vi var kun venner, han tog ikke springet før den sidste dag. Han vidste, at vi måske aldrig vil se hinanden igen. Han var byens player, og man kunne ikke stole på ham, men de ord han sagde til mig, dem troede jeg inderligt på. Men den idiot sagde det 2 timer før han skulle af sted, han skulle bo hos sin far i New York, fordi den by var federe. Han forlod mig med et stort minde, som aldrig vil forsvinde.

 

"Selvfølgelig husker jeg Justin, han var en af de bedste, lidt playerartig, men han var god nok", sagde Sarah muntert til dem, mens jeg kom tilbage fra mine egne tanker. Ryan sad stadig med hans smil, Chaz så også ret velfornøjet ud og nu var Sarah også spændt på at se ham.

 

"Hvad med dig, Clare? Husker du ham?", spurgte Ryan mig med et smil. Jeg kiggede sukkende over på ham, men jeg prøvede at ligne en, som tænkte. Jeg huskede ham tydligt.

 

"Øhm, jeg husker ham kun lidt", sagde jeg sukkende, mens jeg kiggede ned på madrassen.

 

"Men kommer han virkelig til byen?", spurgte Sarah desperat og glad. Ja, hun havde et godt forhold med Justin, et bedre forhold end jeg havde. Hun vidste hvem han virkelig var. Jeg kunne ikke huske, om hun var forelsket i ham. Men de havde også et eller andet, som ikke virkede noget venner gjorde, før jeg dukkede op.

 

"Ja, han skulle meget gerne komme om 2 dage, og så skal han bo hos mig", sagde Ryan ellevild. Men det var også præcis, hvad han var, han var ellevild over, at hans bedste ven kom på besøg.

 

"Jeg glæder mig til at se ham igen, er han stadig den samme?", spurgte Sarah ham undrende. Det kunne være godt, hvis han havde ændret sig. Måske til en sød, behagelig og fornuftig dreng?

 

"Nope, det er faktisk kun blevet værre efter han flyttede til New York". Sagde Ryan frydefuldt, hvilket gav mig et undrende blik. Var han glad for, at Justin ikke havde ændret sig? "Han er stadig en festabe, en player og en ballademager", sagde han forventningsfuldt.

 

"Fedt, så skal han nok peppe denne her sommer lidt op", sagde Sarah spændt. Sarah var også noget af en Justin-type. Hun elskede at feste, hun legede med drenges følelser og hun lavede tit ballade. De kunne blive perfekte sammen..

 

"Ja, det skal nok blive interessant", lød det pludselig fra mig. De kiggede alle smilende på mig på. Jeg vidste ikke helt, hvorfor jeg sagde det? Det røg bare ud af munden på mig.

 

"Du kommer til at elske ham, hvis du ikke kan huske ham helt, så er han den bedste", sagde Ryan overbevissende til mig. Jeg nikkede bare. De vidste ikke, at Justin og jeg havde noget engang. De vidste ikke, at deres overseje player ven sagde nogle følelsesmæssige og ærlige ting til mig, som ændrede mit liv.

 

Men måske gik det? Måske havde han glemt det hele? Han havde trods alt boet i New York, en storby, hvor der var masser piger, som han sikkert havde hygget sig med. Det undrede mig ikke, hvis han havde haft mange piger i New York, sådan var han jo. Flirtende, charmerende og spillende..

 

Det var derfor, jeg faldt for ham dengang.

 

                                                                                                          

 

Ja, det var så første kapitel, hvor i fik en masse Info om de mange personer, som er med. Jeg håber, det er okay, at jeg beskrev så meget, det kommer der ikke så meget af fremover.

 

Hvordan tror i Justin vil reagere, når han ser Clare? Og hvordan vil Clare reagere, når hun ser Justin igen?

 

I må meget gerne skrive, hvad i syntes om det første kapitel! Meget gerne noget kritik, både godt og dårligt.

 

Like den gerne:)

 

GOD JUL OG GODT NYTÅR!
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...