Justin Bieber | You're a player boi!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 dec. 2012
  • Opdateret: 13 maj 2013
  • Status: Igang
Clare er en amerikansk pige, som bor og går i skole i byen Stratford i Canada. Hendes fritid går med, at hun hænger ud men hendes venner, Sarah, Ryan og Chaz, og de har en vidunderlig tid sammen. Sommerferien er lige startet, og det er de 4 venner glade for. Men pludselig kommer en af deres gamle venner hjem, og han forandrer alt. Justin forlod byen for 3 år siden for at bo i New York sammen med hans far, men han holdte dog kontakten med Ryan og Chaz - hans bedste venner - i de 3 år. Clare bliver chokeret og bekymret over at se Justin igen, da han sagde nogle uforglemmelige, følelsesmæssige og ærlige ting til hende, før han rejste. Bliver det nemt for dem at være sammen? Og kunne der måske være en lille mulighed for, at de vil blive mere end venner denne sommer? Eller vil Justin dumme sig igen? *Justin er ikke kendt* *Læsning er på eget ansvar*

129Likes
229Kommentarer
10578Visninger
AA

5. Mødet med Clare og en provokerende Justin!

 

"Du skal bare gøre hende blød i knæene, også er den hjemme", forklarede jeg Ryan, da han var lidt usikker på, hvordan han skulle imponere Sarah. Jeg stod og tog mit tøj på, mens Ryan sad på hans sengekant og hørte godt efter. Ja, man skulle høre godt efter, når eksperten talte. Mit hår var stadig vådt efter det hurtigere bad, som jeg lige havde haft. Jeg havde sovet på en madras ved siden af Ryans behagelige seng, det var lidt surt, men jeg vil få en bedre seng i dag. En gæsteseng, som stod nede i kælderen, som vi ikke orkede   gå ned og hente, da vi kom hjem til Ryan i går.

 

"Jeg ved ikke, hun er ikke så nem at gøre blød i knæene", sagde han sukkende, mens han kiggede tænkende ned i gulvet, og hans hænder var flettet ind i hinanden - Han så helt fortabt ud. Stakkels ham.

 

"Du skal bare sige søde ting til hende, være behagelig overfor hende, men samtidig skal du også flirte lidt. Hvis du gør det, så er hun helt væk i dig", sagde jeg med et lille stolt smil, mens jeg tog min trøje på. Det var i hver fald sådan piger faldt for mig, det virkede hver eneste gang.

 

"Måske har du ret, måske skulle jeg bare være sådan overfor hende", sagde han glad. Jeg kiggede grinende på ham, og jeg kunne se, at der lyste håb i øjnene på ham. Det var åndsvagt med ham og Sarah, de burde bare havde sex, og så var det problem løst - Medmindre Ryan var ufattelig dårlig i sengen, hvilket jeg ikke kunne udtale mig om.

 

"Du har været vild med hende i så mange år..", sagde jeg og rystede lidt på hovedet, mens jeg havde et snøret smil. "Se dog at få hende, i er som skabt for hinanden", sagde jeg ærligt til ham, og jeg mente det skam også. De var vild søde sammen, og jeg var ikke den eneste, som syntes det.

 

"Ja, men du kender mig, jeg er for genert", sagde han sukkende. Jeg havde aldrig fattet det med at være genert, hvorfor ikke bare springe ud i det? Det var det, som jeg gjorde hver gang, og der skete kun positive ting.

 

"Men nu er daddy her, så skal jeg nok hjælpe dig", sagde jeg og blinkede til ham. Han gav mig et glad smil. Hans håb blev måske lidt større, efter jeg sagde det. Han vidste, at jeg aldrig gav op, uanset hvor hårdt udfordringen var.

 

"Ja, jeg håber, at hun bliver min i ferien", sagde han og kiggede drømmende ud i luften. Han så sikkert sig selv med hende, mens de gik hånd i hånd tæt på vandet ved standen, mens solen gik ned bag ved dem. Romantisk pis..

 

"Stol på mig, det bliver hun", sagde jeg smilende til ham, mens jeg kiggede på mig selv i spejlet. Jeg så lækker ud i dag, uhm, jeg manglede selvfølgelig lige at sætte mit hår op, men det tog ikke alverdens tid.

 

"Man kan ikke stole på dig", sagde han grinende. Ja, det lød måske negativt, men han havde ret, man kunne aldrig stole på en player. Jeg fandt mit ID voks frem og gik i gang med at sætte mit brune hår op, så jeg lignede mig selv igen.

 

"Du ved, at jeg aldrig lyver for mine venner", sagde jeg ret seriøst til ham. Jeg vidste godt, at han havde svært ved at stole på mig. Jeg syntes, det var underligt, for jeg havde aldrig løjet eller noget over for ham før, så hvorfor stolede han ikke på mig?

 

"Nej, men du er ikke speciel overbevissende, når du lyver for alle og enhver", sagde han med hævede øjenbryn. Han var meget seriøs lige nu, og hvis vi ikke stoppede denne samtale, kunne det ende galt.

 

Jeg svarede ham ikke, fordi jeg var bange for, at det ville gå helt galt. Ryan var stædig, og han elskede at diskutere med mig, fordi han altid vandt - Han vandt kun fordi, jeg lod ham vinde. Jeg ville ikke skændes med ham, så det var nemmere, at lade ham vinde samtalen.

Jeg satte voksen ned på bordet igen og kiggede på mig selv i spejlet, mesterværket var fuldendt.

 

"Tag noget voks i håret", sagde jeg bestemt til ham. Ryan gik ikke med voks, kun til særlige begivenheder, mens jeg gik med det hver dag. Han rystede på hovedet, mens han så dybt seriøs ud.

 

"Hvis du vil score hende, må du være lækre end normalt. Voks er som makeup", sagde jeg, mens jeg kiggede bestemt på ham. Han skulle ikke vinde den her, for han skulle gøre, som jeg sagde, hvis han vil score den tøs. "Se så at få det i håret", sagde jeg og gav ham voksen. Han sukkede bare, mens han rejste sig op for at gå over til spejlet. Han overgav sig. Yes!

 

Han gik i gang med at sætte håret, og jeg måtte indrømme, at han var temmelig god til det, når man tænkte på, at han ikke gik med det så tit.

 

"Jeg spørger lige Sarah om hun vil hænge ud", oplyste jeg ham lige om. Jeg behøvede ikke et svar, for vi skulle være sammen med hende i dag, uanset hvad Ryan sagde.

 

"Hun er sikkert sammen med Clare", sagde han, mens han koncentrerede sig om sit hår. Hans ord fik mig til at kigge væk fra mobilen og over på ham. Hvis jeg skulle gøre Ryan lykkelig, måtte jeg gøre, hvad jeg kunne, om jeg så skulle være sammen med en pige, som jeg engang erklærede min kærlighed til.

 

"okay", sagde jeg sukkende og kiggede på mobilen igen. "Jeg spørger bare, om hun kan være sammen", sagde jeg og gik ind i beskeder på min mobil. Jeg havde ikke skrevet med Sarah i flere år, så det tog lidt tid, før jeg fandt hende. Da jeg endelig fandt hende, skrev jeg til hende.

 

- Hey, kan du være sammen med Ryan og mig om en halv time ved parken?

 

Mange vil nok mene, at jeg skrev koldt til hende, fordi jeg ikke skrev smiley, hjerte eller udråbstegn. Men sådan var jeg, man skulle gøre sig fortjent til en smiley. Jeg havde ret svært ved at huske, hvordan jeg havde det med Sarah dengang, ikke andet end at hun var sød og rar.

 

- Jo selvfølgelig. Tager Clare med, da jeg er sammen med hende :)

 

Hun skrev smiley, det måtte vil betyde, at jeg fortjente det. Jeg smilede lidt over hendes besked, men det var ikke et glad smil, mere et bekymrende smil.

 

- Fint vi ses.

 

Jeg smed blidt min mobil på Ryans seng, mens jeg kiggede på den. Hvordan mon Clare så ud? Der var gået så mange år, måske var hun blevet grimmere, hvis jeg var heldig. Hvis hun var blevet pænere, så kunne jeg måske risikere at falde for hende igen. Det kunne jeg ikke, jeg var kendt som player, og ikke andet.

 

"Hvad så?", spurgte Ryan mig, mens han kiggede på mig. Han var færdig med at sætte hår, og jeg måtte indrømme, at han så godt ud.

 

"Vi skal møde Dem i parken om en halv time", sagde jeg sukkende og kiggede ned i gulvet. Jeg kunne mærke, at Ryan kom over til mig, og da han var helt over ved mig, lagde han sin hånd på min ene skuldre, mens han kiggede på mig.

 

"Sarah og Clare?", spurgte han mig undrende. Jeg nikkede svagt, mens jeg kiggede på ham. Han havde det mistænksomme blik igen.

 

"Hvorfor er du så bekymret for at se dem?", spurgte han mig med et lille smil. Åhh nej, jeg skulle virkelig være omhu med mine ord nu, han var tæt på at finde ud af det. Det er også mine åndsvagt blikke!

 

"Hvad snakker du om?", spurgte jeg ham dumt, mens jeg gik lidt væk fra ham. "Jeg er ikke bekymret for at se dem, det er bare noget tid siden, at jeg har set dem, så jeg er spændt", sagde jeg bestemt, mens jeg måske så lidt nervøs ud. Ryan smilede lidt, mens han nikkede svagt.

 

"Okay, hvis du siger det", sagde han og gik over til hans seng, mens han grinende lidt. Han vidste, at jeg løj. Ja, jeg kunne ikke narre min bedste ven. Men han vidste ikke helt, hvad det var, jeg var bekymret for, og hvem, han manglede det sidste hint til at kunne opklare det.

 

"Men tilbage til mission dig og Sarah", sagde jeg, bare for at komme væk fra den akavet samtale, som ikke burde komme igen, never. Han vendte sig om og satte sig ned på sengekanten.

 

"Ja, hvad gør vi?", spurgte han nysgerrigt. Jeg smilede lidt, jeg elskede at hjælpe mine venner med at få deres crush.....Okay, Ryan var den første, som jeg skulle hjælpe, men jeg nød det, virkelig.

 

"3 trin", sagde jeg og gik tættere på ham. "Først skal du sige søde ting til hende, som hendes hår eller tøj", sagde jeg meget sikkert, det elskede piger. "Andet trin handler om, at du skal være sød og behagelig overfor hende, så hun virkelig ved, at du er der", sagde jeg med et lille nik, jeg syntes selv, at det lød ret klogt. "Og den sidste, min favorit, flirte metoden, du skal flirte så meget med hende, at hun vil hoppe på dig", sluttede jeg af. Jeg smilede tilfreds, mens Ryan bare så nervøs ud.

 

"Første trin starter i parken", sagde jeg og smilede spændt. Han kunne måske vinde hende med mine trin, som jeg lige havde fundet på. Jeg burde skrive en bog om det, men det krævede, at jeg skulle arbejde - Dårlig ide.

 

Jeg var ret spændt på den lille hyggetur i parken, men Clare gjorde mig lidt nervøs. Jeg håbede, at hun havde glemt alt om fortiden, så der ikke kom akavet tavshed.

 

..¤¤..

 

Da vi kom til parken, fik jeg det pludselig mærkeligt i maven. Tanken om at se min store kærlighed igen, gjorde mig svimmel og dårlig. Jeg havde lyst til at stikke af, men hvordan vil det se ud? Ryan vil undre sig som aldrig før. Jeg var jo hans bedste ven, som turde alt. Ham som kunne få alle de piger, som han kunne fange. Den dreng der aldrig havde taget skolen seriøst, den dreng som aldrig havde haft en rigtig kæreste, fordi han var player - Så snart en player fik en kæreste, blev han ikke længere betragtet som player. Jeg var den seje ven, som alle mine venner misundede. Alle ville ønske, at de kunne forføre piger, som jeg gjorde. De ville ønske, at de fik taget deres mødom til skolens lækreste pige, da de var 14 år. Ja, alle ville ønske, at de var mig. Men jeg var faktisk ligesom alle andre. Jeg var skrækslagen for at se en pige, som jeg havde noget med engang. Hvor sejt var det lige?

 

"Jeg glæder mig til at hænge ud med dem", sagde Ryan glad. Han forstyrrede mine alvorlige tanker, som gjorde mig dårlig. Solen gjorde mig lidt svimmel i det, og jeg havde aldrig haft det sådan her for, det dræbte mig. "Du kommer til at elske Clare, hun er den bedste", sagde han meget begejstret. Ja, Ryan det vidste jeg skam. Hun var en vidunderlig pige, hun var den pige, som fik mig til at forlade player-verdenen, hun gjorde mig blind - Bitch.

 

"Ja, glæder mig til at se hende", sagde jeg med et falsk smil, som måske var lidt dumt. Ryan vidste, hvornår jeg løj, smilede falsk og opførte mig falsk. Men det så ud som om, at han faldt for den.

 

"Hmm, lad os bare vente her", sagde han. Jeg kiggede mig omkring, det her sted kunne jeg tydelig huske. Der var en kæmpe sø foran os, en masse træer ved siden af os, grønt græs, masser af mennesker..Ligesom dengang. Det var her, jeg sagde farvel til Clare - Dårligt sted at sige hej.

 

Jeg huskede det tydeligt, det var vinter, og det var virkelig koldt. Vi stod foran den kæmpe sø, som var frosset helt til. Hun så nervøs ud, fordi hun havde en fornemmelse, en fornemmelse på, hvad jeg ville sige.

 

 

"Hey", vi hørte pludselig en pige råbe Hey, og det fik os til at kigge i den samme retning, hvor 2 piger kom gående. Det var som om, at mit hjerte fik et anfald, da jeg så hende. Det var tydeligt, at det var hende. Hun lignede ikke en canadier, fordi hun var fra Mexico, så hun skilede så nemt ud. Mit håb var ødelagt, hun var kønnere end aldrig før. Hendes smukke brune hår var så fantastisk, da det flagrede ud til alle sider. Hendes nervøse smil og øjne, så tilfredsstillende ud. Hun var ikke grim, men ufattelig smuk.

 

Smukkere end aldrig før.

 

*Clares synsvinkel*

 

"Hvad syntes du om Justin?", spurgte Sarah mig smilede, da vi gik over imod dem. Jeg var så nervøs for at møde ham, mere end aldrig før. Da Sarah fortalte mig, at vi skulle være sammen med Ryan og Justin, gik hele min verden pludselig i stå.

 

"Han er fin nok", sagde jeg ligegyldigt. Men indeni var jeg ved at springe, han var virkelig blevet enorm lækker, er du sindssyg! Hans øjne, hans hår, hans krop, hans nervøse smil, han var lækre end aldrig før. Det var tydeligt, at han var ligeså nervøs som mig. Det var også klart, ikke nok med at vi skulle møde hinanden igen, så skulle vi også mødes, hvor vi sagde farvel.

 

"Heeeeej", sagde Sarah og gav Ryan et kæmpe langt kram, som måske var lidt for langt. Jeg stod akavet og kiggede ud på vandet, mens jeg kunne mærke Justins øjne stirre på mig, og da jeg besluttede mig for at kigge på ham, drejede han hans hoved ud mod vandet. Som om intet var sket. Den store player var pludselig blevet nervøs..

 

"Hej Clare", sagde Ryan og gav mig et normalt kort kram, og det havde jeg det skam fint med, det var jo ikke mig, som var vild med ham.

 

"Hej", sagde jeg smilende til ham, mens jeg smilede sødt. Han gav mig et smil tilbage.

 

"Nå, men det her er Justin, hvis du kan huske ham", sagde Ryan og præsenteret Justin, som stod nervøst ved siden af ham. Vi fik pludselig øjenkontakt, hvilket nok var bedst, ellers ville de blive for mistænksomme.

 

"Jamen hej Justin", sagde jeg smilende til ham. Han gav mig bare et nik, som om at jeg bare var en hel almindelig pige, som han var ligeglad med. Men det var måske bedst, hvis det var sådan, han var overfor piger.

 

"Ja, det er så Clare, Justin!", sagde Sarah bestemt til ham og gav ham et strengt blik, som fik mig til at grine lidt. Hun ville sikkert have, at han sagde rigtig hej til mig og ikke bare et nik, som om at jeg var en af hans mange piger.

 

"Hej Clare, dig kan jeg godt huske", sagde han smilende til mig, mens han havde et specielt glimt i øjet. Men det var tydeligt, at det smil var falsk. Hvorfor smilende han falsk? Kunne han måske være sur på mig? Det ville jo ikke give nogen mening, da det var ham, som rejste? Det var ham, som knuste mit hjerte. Lorte player!

 

"Ja, jeg har stadig lidt svært ved at huske dig", sagde jeg på en irriteret selvsikker måde, som kun han fandt irriterende, mens de andre fandt det sjovt. 1 point til moi! Vent, hvorfor talte jeg point i mit hoved?

 

"De fleste piger husker mig fuldt ud", sagde han og blinkede med det højre øje, hvilket gjorde mig sur? Hvorfor gjorde det mig sur? Jeg havde nogle underlige følelser lige nu.

 

"Nå...", sagde Ryan undrende, mens han kiggede forvirrende på os. Han rystede svagt på hovedet og kiggede på Sarah. "Dit hår er rigtig flot i dag", sagde Ryan sødt til Sarah. Det fik mig til at kigge væk fra Justin og over på Ryan og Sarah. Århh sødt, se en rigtig dreng, det burde Justin lære noget af!

 

"Ej, hvor er du sød Ryan", sagde Sarah og pillede lidt ved sit hår. Hun var tydelig glad for den søde bemærkning. "Dit hår er også rigtig fedt i dag, det gør dig sødere", indrømmede hun med et lille smil. Århh de 2, de var så søde sammen.

 

"Tak, men ingen kan være sødere end dig", sagde han til hende, mens han begyndte at rødme lidt. Wow, Ryan var god til det!  Det var som om, at han havde en ny slags flirtemetode, som faktisk kunne risikere at virke.

 

"Århh hvor er du sød, skal vi ikke snubbe en is?", spurgte Sarah ham med et sødt smil. perfekt! Det var godt, at hun spurgte om det, det kunne måske føre til noget bedre.

 

"Jo meget gerne", sagde Ryan smilende til hende. De begyndte at gå sammen over mod isboden, sødt. Jeg var ved at gå med dem, men så stoppede idioten mig ved at hive mig i armen. Jeg kiggede surt på ham.

 

"Lad dem selv klare det", sagde han bestemt og surt til mig. Hvorfor var han så sur? Han havde slet ikke været sød overfor mig? Hvad gjorde jeg nu galt? Jeg stoppede op og kiggede irriteret på ham.

 

"Skal i ikke med?", spurgte Sarah os, efter hun havde vendt sig om for at snakke med os. Ryan og hende stod ved siden af hinanden, og de var så søde sammen - Det perfekte par.

 

"Nej gå i bare selv, så mødes vi senere", sagde jeg smilende til Sarah, mens jeg gav hende et hemmeligt blik som betød, at hun skulle gribe chancen og få fat i ham.

 

"Okay så", sagde Sarah og vendte sig om igen. De gik over til isboden, mens Justin og jeg var alene tilbage. Akavet! Hvad skulle jeg lave med den idiot, mens de hyggede sig sammen?

 

..¤¤..

 

Der sad vi i stilhed, på en bænk i parken, mens små børn larmede omkring os. Vi sad overfor hinanden, men ingen af os sagde noget. Sådan havde vi siddet i ca. 15 minutter, og det var ved at dræbe mig. Hvad var hans problem? Hvorfor kunne han ikke glemme fortiden? Hvad var mit problem? Hvorfor kunne jeg ikke glemme fortiden og tilgive ham, fordi han forladte mig? Men sådan var livet.. tilgivelse var svære end så meget andet, måske var det noget af det sværeste i verden?

 

"Så...", lød det pludselig fra Justin. Hans ene ord fik mig til at kigge på ham. Hvad ville han nu sige? Noget dumt? "Hvordan har du det?", spurgte han mig, mens han faktisk lignede en, der mente det, han spurgte om. Mit forvirrende blik blev pludselig forstående.

 

"Øhm, fint nok", sagde jeg og kiggede ned i bordet. Hvad ville han have mig til at sige? At jeg savnede ham? At han aldrig skulle have rejst? At han knuste mit hjerte? Jeg kiggede op på ham med et lille smil. "Hvordan har du det?", spurgte jeg ham venligt. Nu da han havde været venlig overfor mig, så kunne jeg da også være venlig overfor ham?

 

"Hvad raver det dig?", spurgte han mig med den ondeste stemme og sureste attitude. Okay, hvad var hans problem. Jeg var jo bare venlig. "Du kan da være ligeglad med, hvordan jeg har det, når du faktisk ikke kan huske mig", sagde han på en skuffet og sur måde. Var det en player opførelse eller hvad? Altså at været sød overfor mig, hvorefter at være det største svin? For hvis det var, så kunne han da godt slippe den og være sig selv for 1 minut. Det kunne da ikke skade?

 

"Jeg prøvede jo bare at være venlig", sagde jeg surt til ham. Jeg fornærmende, at vi ikke ville blive gode venner, ligesom vi var engang. Han sukkede irriteret ud i luften og kiggede på mig. Hans ellers så lækre, charmerende og søde udseende var dødt for mig nu! Han var kun et nul, men desværre var det kun mig, som indså det!

 

"Lad være! Du behøver ikke at spille falsk mere", sagde han til mig, mens han havde et lille ondt smil på læben. Mit undrende blik kiggede forvirrende på ham. Hvad mente han dog?

 

"Jeg er ikke falsk?", sagde jeg surt til ham. Ingen skulle kalde mig falsk, når jeg ikke var det! Hvis nogen skulle være falsk, så skulle det da være ham. Han var den mest falske person, der levede på jorden. Han havde en Player- facade, der ikke burde være der!

 

"Så siger vi det", sagde han, mens han smilede skævt til mig. Hvor var han irriterende.

 

"Justin, lad nu være. Kan vi ikke godt slippe fortiden?", spurgte jeg ham på en stille og rolig måde, mens jeg stadig lød bestemt i mine ord. Han fik pludselig et mere lumsk smil på læberne.

 

"Så du husker mig?", spurgte han mig selvsikkert. Okay, hvor ville han hen med den der attitude? Den hjalp ikke en skid?

 

"Ja selvfølgelig husker jeg dig, din idiot", indrømmede jeg, og så sukkede jeg lidt, mens jeg kiggede rundt i naturen. Han var den dreng, som jeg nok vil huske resten af mit liv.

 

"Se, falsk", sagde han og blinkede med det højre øje, mens han kiggede på en flirtende måde på mig. Jeg forstod ikke helt, hvorfor han kaldte mig falsk, bare fordi jeg løj 1 gang.

 

"Du lyver da også hele tiden, så er du også falsk!", sagde jeg surt til ham. Han var ikke en skid bedre selv. Han grinede lidt på en hæs måde, som ikke kunne være godt.

 

"Jeg er falsk, søde, se jeg indrømmer det!", sagde han ærligt til mig. Hans ord fik mig til at slå ham hårdt, fordi de gjorde mig så sur og irriteret.....Men hans flirtende, irriterende øjne fik mig til at kysse ham. Han brugte sin player metode på mig. Idiot, det virkede ikke...Eller det gjorde det, men det måtte han ikke vide. Jeg måtte modstå det!

 

Før jeg nåede at sige noget, kom de 2 søde turtelduer tilbage, mens de begge havde et smil fremme. De havde sikkert haft en bedre tid end os.

 

"Hey, har i hygget jer?", spurgte Ryan os, mens han kiggede på os. Justin og jeg smilende bare, som om at vi havde haft den bedste tid i vores liv. Løgn.

 

"Ja, hvad med jer?", spurgte Justin dem nysgerrigt. De smilede begge 2 endnu mere end før, mens de kiggede hurtigt på hinanden.

 

"Vi har haft det fantastisk", sagde Sarah med et kæmpe stort smil. Jeg kunne tydelig se, at hun var glad for at have tilbragt alenetid sammen med Ryan. Det kunne man faktisk takke Justin for..

 

"godt", sagde jeg smilende til hende. Jeg var hendes bedste veninde, så det var rart at se, at hun havde haft det godt med en fyr hun kunne lide.

 

"Faktisk skal vi alle sammen sove sammen i aften, hjemme hos Ryan", sagde Sarah lykkeligt og kiggede spændt på os. Hun troede sikkert, at vi ville blive glade for deres valg.

 

"Det glæder vi os enormt meget til, ik?", spurgte Justin mig begejstret, mens han sad med et snøret smil, som ikke var et sødt smil. Det betød noget helt andet. Han virkede ret spændt på at vi skulle overnatte sammen. Hvad var han nu ude på?

 

"Jo, selvfølgelig, jeg kan ikke vente", løj jeg, mens jeg havde et falsk smil fremme. Jeg kiggede hurtigt på Justin, som havde et flirtende blik rettet mod mig, åhh nej, en hel aften, nat og morgen med ham...Help me...

 

Jeg smilede bare et falsk smil til ham...Vent..Et falsk smil, jeg var falsk!

Det var hans skyld...idiot!

 

                                                                             

Nå, sikke et forhold de 2 fik efter deres første møde? Mon de bliver venner en dag, eller noget endnu bedre? Hmm, det ved man aldrig ;) Men det er da godt, at Justin hjælper Ryan med at score hans store kærlighed, right?

 

Men jeg vil ønske jer alle sammen et godt nytår, og pas nu på jer selv :)

 

Tak fordi i læser med :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...