Justin Bieber | You're a player boi!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 dec. 2012
  • Opdateret: 13 maj 2013
  • Status: Igang
Clare er en amerikansk pige, som bor og går i skole i byen Stratford i Canada. Hendes fritid går med, at hun hænger ud men hendes venner, Sarah, Ryan og Chaz, og de har en vidunderlig tid sammen. Sommerferien er lige startet, og det er de 4 venner glade for. Men pludselig kommer en af deres gamle venner hjem, og han forandrer alt. Justin forlod byen for 3 år siden for at bo i New York sammen med hans far, men han holdte dog kontakten med Ryan og Chaz - hans bedste venner - i de 3 år. Clare bliver chokeret og bekymret over at se Justin igen, da han sagde nogle uforglemmelige, følelsesmæssige og ærlige ting til hende, før han rejste. Bliver det nemt for dem at være sammen? Og kunne der måske være en lille mulighed for, at de vil blive mere end venner denne sommer? Eller vil Justin dumme sig igen? *Justin er ikke kendt* *Læsning er på eget ansvar*

129Likes
229Kommentarer
10594Visninger
AA

7. Alene hjemme med Justin og et farligt løfte!

 

"Ryan og jeg smutter i biffen", sagde Sarah smilende til mig, mens hun lagde nogle penge ned i hendes taske. Jeg fik pludselig et undrende blik, som jeg håbede, at hun forstod.

 

"Så du efterlader mig bare her med Den", spurgte jeg hende kaotisk, mens jeg så meget alvorligt på hende. Mine ord fik hende til at smile, men også til at kigge undrende på mig. Jeg burde passe på med, hvad jeg fortalte hende. Hvorfor skulle jeg kalde Justin for Den, medmindre der var et eller andet galt? Yep, jeg skulle passe på.

 

"I havde det da meget godt i går", sagde hun, mens hun havde et mistænksomt blik rettet mod mig. Jeg kiggede spørgende på hende, hvad fanden fablede hun om? "Ryan og jeg var begyndt at blive bekymret for jer, i var begge 2 væk i et stykke tid. Så Ryan smuttede ud for at hente jer, og det tog ikke lang tid. Han skyndte sig tilbage og fortalte mig, at i sad inde på hans forældres værelse og grinede", hun begyndte at tage hendes sko på, mens hun smilende lidt. Pis, de skulle ikke vide, at Justin og jeg havde det godt sammen.

For så tænkte de sikkert, at de kunne efterlade os sammen uden problemer.

 

"Vi hentede jer ikke, for i hyggede jer så meget. Så i to kan lave noget sammen, mens RYAN og MIG er i BIFFEN SAMMEN", sagde hun og lagde tryk på nogle af ordrerne. Jeg var ved at ødelægge hendes plan om at score Ryan, bare fordi jeg ikke vil være sammen med det svin. Det kunne jeg ikke være bekendt.

 

"Fint nok", sagde jeg smilende til hende, mens jeg sukkede lidt. "Vi finder ud af noget", hun nikkede til mig, mens hun havde et lille smil fremme på hendes læber, som måske skulle blive kysset senere. Tænk de skulle i biffen sammen, Finally!

 

"Tak J, du ved det betyder enormt meget for mig", sagde hun med et lille sødt smil, som jeg fik det gevaldigt godt af. Jeg elskede, at se hende smile, specielt når jeg havde en finger med.

 

"Ryan, du kan ikke gå fra mig!", hørte vi Justin sige bestemt til Ryan, mens de begge gik ned af trappen. Sarah og jeg kiggede undrende på hinanden.

 

"Justin, hold nu op!", de kom til syne i gangen. Ryan grinede lidt, sikkert over Justins underlige opførelse. Eller måske var den ikke så underlig alligevel, han vil bare ikke være alene med mig, ligesom jeg ikke ville være alene med ham.

Han fortrød sikkert, at vi var alene i går.

 

"Find på noget at lave med Clare, mens vi er væk, okay", Ryan gik over ved siden af Sarah. Det lignede, at de begge skulle til at gå, da de begge havde sko på. Justin stilede sig ved siden af mig med lidt afstand mellem os.

 

"Nu går mor og far, kan i lege godt", sagde Sarah smilende til os. Jeg grinede lidt over hendes ord, for det var på en måde passende til situationen. De opførte sig som nogle voksne, mens vi opførte os som børn.

 

"Ej, vi ses om nogle timer, vi må hellere smutte nu, ellers misser vi vores film", sagde Ryan meget seriøst. Ja, alt ville sikkert være ødelagt, hvis de kom for sent til filmen. Bare ikke for os, vil ville blive lykkelige.

 

"Hav en god date", sagde jeg smilende til dem, mens jeg havde et helt bestemt blik i øjet, som kun Sarah kunne forstå. Hun gav mig et lille smil, da hun forstod, hvad mit blik omhandlede - Hun skulle tage chancen og kysse ham.

 

"Well, så må jeg vil være sammen med Den Der", sagde Justin sukkende og tiltalte mig uden at kigge på mig. "Husk, at hvis i skal have samleje, så lej et hotel", sagde Justin meget seriøst. Ryan grinende lidt over Justins ord, men Sarah gav ham pludselig et uventet bestemt blik, og så holdte han op. Yep, sådan skulle det være, han skulle bare kende hans plads.

Jeg holdte et lille grin inde, hvordan kunne Justin få sig selv til at sige samleje? Det lød så åndsvagt.

 

"Ses Justin", sagde Ryan bestemt og vendte sig i samme sekund mod døren. Han åbnede døren, og solen skinnede ind på os alle sammen. Dejligt vejr! Og de skulle se en film, thi, de kunne da ligeså godt gå på stranden!

 

"Ses, husk at have det sjovt", sagde jeg, mens Justin og jeg stod i dørkammen og kiggede efter dem. De gik over til biografen, i stedet for at køre, hvilket var forståligt nok, der var ikke så langt!

 

Da vi ikke længere kunne se dem, gik vi begge ind i huset, og jeg forventede kun, at det blev akavet. Crap! Vi stilede os i køkkenet, mens vi begge kiggede rundt i huset, yep, det var allerede akavet. Hvorfor skulle de også i biografen i dag? Uden mig? Okay ja, det skulle være romantisk, og der var intet romantisk ved, at have sin bedste veninde med på date! Jeg ønskede faktisk, de vidste, at Justin og jeg ikke kunne lide hinanden, for så stod vi ikke i tavshed. Mit blik kiggede udenfor, hvor solen var højt oppe på himlen, det var fantastisk vejr. Hvis Justin og jeg skulle lave noget, så skulle vi udenfor. Det var helt sikkert.

 

"Så....", lød det pludselig ligegyldigt fra Justin. Hans ene ord fik mig til at kigge ham direkte i øjnene, hvilket ikke var et rart syn. Han kiggede bare flirtende på mig, var det det eneste blik, som han havde? "Skal vi ikke lave et eller andet, så vi ikke keder os?".

 

"Det kan vi godt, men hvad?", spurgte jeg ham, mens jeg trak på skulderne. Ja, drengen var jo fuld af ideer, eller noget i den stil. Jeg var lidt bange for, at han vil lave noget, som jeg ikke vil. Fx, at tage i byen og kigge efter piger, hvor sjovt vil det lige være? Og jeg nægtede at tage på stranden, det var ikke sjovt at gå på stranden med ham! Pigerne vil bare sværme sig omkring ham, mens jeg stod akavet og kiggede på.

 

"Vi kunne smutte i poolen?", sagde han, mens han trak på skulderne. Jeg var lige ved at sige, at det var den værste ide i verden. Men så tænkte jeg mig om, og det lød faktisk som en god ide.

 

"Okay, det kan vi godt", sagde jeg ligegyldigt til ham. Han gav mig et lille skævt smil og et enkelt blik med højre øre, som jeg blev lidt nervøs af! Glædede han sig til at se mig i bikini? Det gjorde han sikkert. Han havde set mig i bikini, men dengang, for 4-3 år siden, havde jeg ingen former! Dem kunne man godt sige var kommet nu.

 

"Fedt, vi mødes bare ved poolen, når vi har klædt om", sagde han til mig, mens han havde et lille smil fremme. Han gik direkte forbi mig og op af trappen. Jeg stod tilbage med et lille smil, måske kunne det faktisk gå hen og blive sjovt?

 

Ej, det måtte være en joke.

..¤¤..

 

Jeg kom ud til poolen iført min blå bikini, en som de fleste dreng elskede, fordi den virkelig fremhævede mine bryster frem - jeg havde jo ikke små bryster! Justin vil sikkert falde om, eller noget i den stil, når han så mig! Hvor fedt kunne det lige være at styre Justin?

 

Jeg lagde mit håndklæde på en af strandstolene, eller hvad man nu kaldte dem, og så ventede jeg på Justin. Idioten var underligt nok ikke kommet endnu? Det var faktisk lidt underligt, for han var en dreng? Skulle han ikke bare smide alt tøjet og tage badebukser på? Hmm, jeg havde jo lært en ting omkring Justin, han var kompliceret. Et stort mysterium, som de fleste havde svært ved at løse.

 

Jeg lagde mig ned på strandstolen, så solen kunne ramme min hud. Min hud var ret brun i forvejen, men jeg elskede solens varme stråler på min krop, den gjorde sommeren endnu bedre. Ved siden af stolen, som kunne justeres, så man kunne ligge ned, var der placeret et bord, hvor jeg havde min mobil - Jeg gik ingen steder uden mig elskede telefon.

 

"Hey", mine øjne åbnede sig stille, da jeg hørte Justins ligegyldige stemme. Han lagde sig ved siden af mig. Det var nemt at se, hvor han havde sine øjne henne. Ja - Hokus, pokus patter i fokus!

 

"Hej", sagde jeg bare og lagde mig ned igen og lukkede mine øjne. Jeg kunne mærke Justins blik stirre på min krop, og jeg måtte indrømme, at jeg elskede, når drenge ikke kunne holde deres blik fra min krop.

 

"Vil du ikke med i poolen?", spurgte han mig. Jeg åbnede mine øjne igen og kiggede på ham, han sad med et lille smil. Jeg rettede mit blik på poolen, hvor vandet lignede paradis! Det var så skinnede, rent og blå!

 

"Fint nok", sagde jeg og rejste mig op. Jeg kiggede på vandet, og så kom jeg i tvivl! Det var sikkert koldt og vådt! Mit hår ville jo blive vådt, og det hadede jeg! Justin stod ved siden af mig, og da jeg kiggede på ham, kunne jeg ikke undgå at se hans krop, og wow, tror jeg var ved at få et hjerteanfald! Han havde ikke ligefrem en sixpack, men han havde mavemuskler, og de kunne ses. Han havde en god mave!

 

"Skal vi hoppe i, eller skal vi stirre på hinanden", sagde han grinende. Jeg vågnede pludselig fra paradis. Fuck, jeg var faldet i staver, da jeg kiggede på Justins enorme lækre overkrop, hvor pinligt.

 

"Lad os bare hoppe i, eller.... gå stille og rolig i", sagde jeg usikkert. Jeg skulle ikke hoppe i, sidste gang jeg gjorde det, blev jeg vandskræk, det skulle sku ikke ske igen!

 

Justin gik lidt tilbage, og det fik mig til at kigge undrende på ham. Men da han begyndte at løbe, forstod jeg, hvad han skulle. Han løb ud til kanten, derefter hoppede han i det dejlige vand, som sikkert var koldt! Mit blik fulgte Justin, da han kom op til overfalden igen.

 

"Kom i, vandet er fantastisk", sagde han smilende til mig. Jeg nikkede bare.

Jeg satte mig på kanten af poolen, så nogle af mine dumme små deller kom frem, pinligt! Men hey, alle har deller! Jeg havde mine ben nede i vandet, og ja, jeg havde ret, det var temmelig koldt. Selvom solen var højt oppe på himlen, så kunne dens varme stråler ikke varme hele vandet. Jeg havde det faktisk fint nok med at have mine ben nede i vandet og ikke mere.

 

"Ej, du skal helt ned", sagde Justin og kom svømmende over til mig. Oh nej, hvad ville han nu gøre? Han kom helt over til mig, og han holdte rundt om mine lår, lidt akavet! Han gav mig et skævt smil, som han havde givet mig så mange af.

 

"Kom så", sagde han. Jeg var bange for, at han ville hive mig under, så jeg hoppe blidt ned i vandet, ikke helt under. Vandet gik mig lidt brysterne, så det var fint nok, også selvom mit hår blev vådt bagpå! Justin skubbede mig helt ind i kanten, mens han klemte vores kroppe sammen, det kunne jeg ikke lade være med at grine af - Yep, jeg tog intet seriøst.

 

"Hvad laver du Justin", spurgte jeg ham grinende. Han smilende bare, mens han kiggede ned, okay mine øjne var lidt længere oppe. Vores bryst var klemt sammen, og jeg regnede lidt med, at han elskede det.

 

"Laver lidt sjov", sagde han. Først da han snakkede, forstod jeg hvor tætte vi var, med hensyn til vores ansigter. Der kunne ikke engang være et æble mellem vores læber, så tætte var vi. Vi kiggede lidt på hinanden, og det føltes faktisk underligt. Faktisk meget, det føltes ikke rigtigt!

 

"Nå, men kommer først under?", spurgte jeg ham smilende. Han grinede lidt, mens han gik lidt væk fra mig. Justin var så fandens kompliceret, at det gjorde helt ondt! Han tog fat i min hånd og aede den lidt, det fik mig til at kigge undrende på ham. Flirtede han?

 

"Lad os gå under sammen", sagde han smilende til mig, men jeg kiggede bare usikkert på ham. Jeg var ikke så glad for det, bare han vidste det, men det skulle han ikke! Han skulle ikke vide mine svagheder!

 

"3, 2,1 nu", efter nedtællingen gik vi begge under vandet, både vores kroppe og hoved var under, og det havde jeg det ikke så godt med. Vi kiggede på hinanden under vandet, og det gjorde mig mere rolig! Men vandet gjorde mig stadig lidt bange, så jeg måtte op med det samme.

 

"Jeg går op nu", lige da vi kom op, fik jeg det lidt dårlig, jeg havde jo vandskræk! Justin gav mig et bekymrende blik, men det gjorde jeg ikke så meget ved, han skulle ikke vide noget. Det eneste, som jeg gjorde, var at gå op og ligge mig igen.

 

Jeg lagde mig på stolen, så kunne solen også tørre min krop. Jeg tænkte lidt over det, som skete i poolen. Justin gjorde altså nogle underlige ting, hmm, jeg ville slet ikke prøve at finde ud af, hvad han var ude på.

 

"Er du okay?", spurgte han mig, da han havde sat sig på han stol. Nå, begyndte han nu at være bekymrende? Altså for real? Jeg gav ham et lille smil og satte mig lidt op.

 

"Ja, jeg har det fint", sagde jeg smilende til ham.

Endnu engang kiggede vi begge dybt ind i hinandens øjne, hvilket jeg fandt underligt og en smule uhyggeligt.

 

"Det er godt", efter de ord lagde han sig ned på hans stol og solen skinnede på hans krop, som jeg ikke kunne få mine øjne fra. Det var helt utroligt, hvor lækker hans krop fra, det havde jeg dog aldrig troet. Den var så lækker, at jeg ikke kunne få mine øjne fra den.

 

..¤¤..

 

Efter vi begge var blevet tørret af solen, tog vi begge noget afslappende tøj på og satte os i stuen. Vi sad og så et eller andet i tv'et, jeg vidste ikke helt, hvad vi så, da jeg ikke kunne tænke på andet end Justin. Tænk engang, mine tanker var på den idiot! Hmm, måske skulle jeg holde op med at kalde ham for en idiot? Det var han jo faktisk ikke, han var bare player!

 

Det lignede faktisk også, at Justin tænkte over et eller andet. Jeg ville ønske, at jeg vidste det!

 

*Justins synsvinkel*

 

Sikke en god serie, der var i tv'et, wow. Okay, jeg kunne ikke narre mig selv, jeg så jo slet ikke tv. jeg tænkte på noget, noget helt andet, nemlig hende.

 

Hun havde faktisk være på mine tanker hele dagen, og jeg prøvede at kysse hende, ja, jeg prøvede at kysse hende i poolen, men jeg kunne ikke få mig selv til det. Hendes øjne sagde: gør det. Men jeg gjorde det ikke, fordi det kunne risikere at ødelægge alt mellem os, hvis der var noget imellem os. Så det jeg gjorde i poolen, blev pludselig noget underligt noget, som var svært at bortforklare.

 

Mit blik faldt på Clare, som lignede en, der faktisk fulgte med i serien. Hmm, tænkte hun mon nogensinde på mig? Eller var jeg bare en hel almindelig dreng i hendes øjne? Hun var en af de få piger, som jeg ikke kunne se igennem. Jeg kunne ikke se, hvilke følelse jeg havde for hende, fordi hun var et mysterium.

 

"Hvad tror du Ryan og Sarah laver?", spurgte jeg hende pludselig, da jeg syntes, der var blevet stille mellem os. Hun kiggede overraskende på mig, mens hun smilende lidt.

 

"Hvem?", spurgte hun mig. Jeg fik et undrende blik, mens jeg grinende lidt. "Åhh dem, de har det sikkert fint", sagde hun, som om at de var ligegyldige og så fulgte kiggede hun på tv'et igen. Det var faktisk ret sjovt, det var som om, at jeg fik hende til at glemme alle omkring hende.

 

"Ja sikkert", jeg sukkede lidt, for jeg havde det som om, at vores samtale var slut. Ret nerdern. Jeg ville ønske, at jeg kunne gå over til hende, kysse hende på hendes smukke læber. Ja, og så vil vores romantiske kys blive mere heftigt og intens, og pludselig vil vi ligge og...

 

"Skal vi ikke lave noget andet?", spurgte hun mig med et smil. Jeg kiggede glad på hende, hun forstyrrede min gode fantasi, som faktisk kunne blive virkelig!

Altså hvis vi begge spillede vores kort rigtigt.

 

"Jo det kan vi godt, men hvad?", spurgte jeg hende. Hun trak på skulderne og rejste sig op. Hun satte sig ned ved siden af mig med et smil, okay, vi kom tættere og tættere på min fantasi. Denne gang var det hende, som satte sig tæt på mig og ikke mig. Måske var hendes tanker omkring mig gode?

 

"Altså det tilbud fra i går er der stadig", sagde jeg og blinkede til hende. Men hun forstod ikke helt hvad jeg mente! Ihh, havde hun glemt det? bitch! "Jeg tilbød dig, at vi kunne have sex i Ryans forældres seng?", sagde jeg undrende til hende.

 

"Århhh", sagde hun og grinende lidt. Hey, det var ikke et nej, mit håb var der stadig. "Ellers tak du", der ødelagde hun mit håb. Ej, det kunne hun ikke være bekendt, hvorfor ikke bare gå med til det, det kunne blive vildt. "Vi kan jo ikke starte fra toppen", sagde hun og rejste sig op. Mit desperate blik fulgte hende, hvad mente hun med det? Helt seriøst, var hun med på det eller ikke?

 

Jeg rejste mig hurtigt op og fulgte efter hende, jeg vil have et svar fra hende. 'Vi kan jo ikke starte fra toppen', hvad skulle det betyde? Jeg ville ikke have, at hun slap godt afsted med det! Jeg tog hårdt fat i hende og skubbede hende op af væggen, mens jeg kiggede alvorligt på hende, men hun grinede bare af det.

 

"Justin, din badboy", sagde hun som om, at hun slet ikke var bange for, hvad jeg ville gøre. Se der var den holdning, som fik mig til at bryde sammen. Jeg havde lyst til at rave på hende, kysse hende, men jeg kunne ikke, fordi hun var sådan!

 

"bitch", sagde jeg og gav slip. Jeg rykkede lidt bagud, mens jeg kiggede på hendes chokerende blik, der fulgte mig. Okay, nu var hun hidsig.

 

"Justin, du skal ikke kalde mig en bitch", sagde hun alvorligt, men hendes grin ødelagde det lidt. Hun slog mig blidt på armen og kiggede seriøst på mig.

 

"Der skal altså ikke ske noget mellem os, okay?", sagde hun meget seriøst efter hun var færdig med at grine, man skulle næsten tro, at hun var fuld! "Jeg føler, at du flirter med mig, og det skal du ikke!", med de ord smuttede hun ovenpå, mens jeg stod alene tilbage med en masse spørgsmål. Jeg havde da ikke flirtet med hende? Eller måske havde jeg? Okay, jeg vidste ikke helt, hvad jeg lavede, når jeg omkring hende.

 

Hun gjorde et eller andet magisk ved mig.

..¤¤..

 

"Justin, kan du ikke lige hente Clare, der kommer pizza om 5 minutter", sagde Sarah smilende til mig.

 

Ryan, Sarah og jeg sad i stuen og så tv, mens vi ventede på vores pizza. Ryan og Sarah kom hjem ca. 5 minutter efter Clare smuttede ovenpå, og jeg nåede ikke at se, hvad der var galt med hende. Men det gjorde Sarah, og hun sagde bare, at Clare gerne vil være alene i et stykke tid. Men nu var der altså pizza.

 

"Hvad laver hun egentlig?", spurgte Ryan hende undrende. Ja, det var måske lidt underligt, at hun bare var ovenpå, mens vi andre sad hernede - Det kunne man takke mig for, i think. Faktisk var det ret akavet at sidde sammen med dem. De sad sammen i den lille sofa, meget tæt, mens jeg sad forever alone i den store.

 

"Hun ville bare være lidt alene, hvorfor det ved jeg faktisk ikke", svarede Sarah og kiggede på spørgende mig. Ja, jeg kendte svaret, men det skulle de fandme ikke vide! Jeg rejste mig op, da jeg nok skulle hente hende inden pizzaen kom.

 

"Øhm, det ved jeg ikke", sagde jeg hurtigt og smuttede forbi dem med lynets hastighed. Jeg vidste, at de havde undrende blikke rettet mod mig, men jeg var ligeglad. Ja, de vidste, at der foregik et eller andet, men de manglede et lille hint, og det skulle de ikke have. Ryan ville blive sindssyg, hvis man kendte sandheden.

 

Jeg gik op på Ryans værelse, hvor hun var, ifølge hvad Sarah sagde. Hvad lavede hun egentlig? Hvorfor sad hun bare der? Hun var altså en smule underlig en gang imellem, men jeg kunne ikke dømme hende, fordi jeg også var mærkelig en gang imellem, men kun når jeg var omkring hende.

 

"Hey, der er pizza", sagde jeg, da jeg var kommet ind på min bedste vens værelse. Hun sad på hendes madras og kiggede ned på hendes telefon. Den måde hun sad på, fik det til at se ud som om, at hun var såret. Men hvorfor skulle hun være det?

 

"Hey, der er pizza", sagde jeg grinede og gik tættere på hende. Denne gang kiggede hun direkte op på mig med et ligegyldigt blik, Hey! Det var kun mig, som måtte sende de blikke. Jeg følte, at jeg ikke kom langt med den her holdning, så jeg satte mig ned ved siden af hende.

 

"Er du okay", prøvede jeg mig frem. Jeg var ikke den gode trøster i verden, mere en hjerteknuser. Uh, det var måske ikke så godt! Hun kiggede på mig med et lille smil.

 

"Ja, jeg har det fint", mumlede hun. Hmm, hendes ord fik det til at lyde, som om, at hun ikke havde det fint. Var der ikke noget med, at når piger sagde ' jeg har det fint', så var alt galt?

 

"Ej, kom nu, hvad er det?", spurgte jeg hende med et smil, som måske kunne opmuntre hende. Maybe? Hun havde et trist ansigtsudtryk, og det kunne da ikke være mig, som havde bragt det frem?

 

"Det er bare..", sagde hun og stoppede. Hun kiggede ned på dynen, mens hun legede lidt med den med hendes fingerspidser. "Ej, det er lige meget, det er fjollet", sagde hun sukkende. Ja, det måtte vel betyde, at det ikke var lige meget? Piger var indviklet!

 

"Ej, kom nu! Måske kan jeg hjælpe dig, hvad end det er, som du er ked af", sagde jeg sødt til hende. Wow, jeg var overrasket over mig selv. Jeg var sød mod en pige? Ja, der var helt sikkert et eller andet galt.

 

"det' bare, jeg savner den måde, vi var før...Altså kan du huske den første uge, hvor vi blev venner", spurgte hun mig med et lille smil, mens hun kiggede på mig med glæde i hendes øjne. Hendes sætning fik mig til at kigge undrende på hende, hvorfor tænkte hun dog på det? "Det var den bedste uge, vi havde. Vi rendte bare rundt i byen og spillede tosset. Hvorfor kan vi ikke være sådan overfor hinanden mere?".

 

"Det ved jeg ikke", sagde jeg og trak på skulderne. Okay, hun havde siddet alt for længe heroppe. Tænkt at hun spekuleret over noget, som skete for 3 år siden. Jeg tog fat i hendes hånd og aede den lidt, måske hjalp det?

 

"Du er sød en gang imellem, men jeg ville ønske, at du lagde den playerfacade væk, når jeg var der, og bare være sød hele tiden", indrømmede hun. Okay, så hun var irriteret over mig, yes, så hjalp det. Men det var nok ikke nu, hvor jeg skulle være lykkelig.

 

"Hvis du vil have den søde Justin, så skal du få den søde Justin, det lover jeg dig", sagde jeg smilende til hende. Men talte jeg sandt? Kunne jeg virkelig være sød overfor hende all the time? Det blev en større udfordring.

 

"Tak, det glæder jeg mig til", sagde hun muntert og rejste sig op. Hun kiggede ned på mig, for jeg sad bare og kiggede ud i luften. Jeg havde lige lavet et løfte om noget, som jeg sikkert ikke kunne holde? What? "Kommer du, der er jo pizza?", sagde hun smilende til mig.

 

"Ja, jeg kommer lige om lidt, jeg skal lige have noget i min taske", sagde jeg og rejste mig op. Hun nikkede bare og gik ud af døren og ned til de andre. Jeg satte mig opgivende på Ryans sengekant og kiggede ud i mørket. Hun havde fået grebet om mig. Hvorfor sagde jeg, at jeg ville være sød overfor hende fra nu af? Hun skulle jo ikke have sin vilje? Århh, hvad havde jeg gjort? Hun kom til at hade mig, når hun fandt ud af, at jeg løj..

 

Måske vil hun hade mig ligesom meget, som hun gjorde for 4 år siden. En vrede som aldrig vil forsvinde.

 

Fuck.

 

                                                                        

 

Ups Justin! Det var ikke så godt! Man skal aldrig love noget, som man ikke kan holde! specielt ikke overfor en pige. Men sødt er det da, at han vil gøre Clare glad, right?

 

Hvad syntes i om kapitlet? Hvad var dårligt, hvad var godt? I må meget gerne komme med noget kritik, og i må MEGET gerne like den, hvis i ikke allerede har gjort det.

 

 

Og hvis i ikke allerede har tjekket min nye movella ud, så gør det like, kay? Den hedder Are you happy now?:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...