A Second Change

Melanie har mistet sin mor, og hendes far har valgt at drukne sine sorger i øl. Hun er altid alene, men hun lader som ingenting. En dag bliver hun stoppet af fem drenge, og selvom hun er mistroisk overfor dem, begynder der at blomstre et forhold.

Chad ved ikke rigtig hvordan han skal snakke med hende. Det er svært når hun stikker af hver gang han prøver. Han følger han er nød til at hjælpe hende, men han opdager at det er mere end kun en flirt.

Det er en historie som er skrevet fra begges synsvinkler.

0Likes
2Kommentarer
394Visninger
AA

3. De fem drenge

De fem drenge

 

Jeg nåede skolegården på ingen tid, men der var ikke en eneste person at få øje på. Jeg parkere cyklen så langt væk fra alt og sætter mig på bænken. Jeg havde ikke lysten til at gå ind, hvad skulle jeg så også foretage mig? Klokken vidste 8 på det store ur, som skolen havde været så flinke at sætte op. Det går op for mig at alle skulle møde kl. 9, jeg havde glemt alt om skolefesten. Et øjneblik overvejede jeg de få muligheder som jeg havde. Jeg kunne cykle hjem, eller blive. Nogen grinende drengestemmer bestemmer for mig, da mit hoved ryger op og jeg ser dem. Der er heldigvis ikke noget med populær eller upopulær på denne her skole, men hvis der havde, havde de til hørt de populære. Og jeg havde helt sikkert til hørt den nederste del af listen. Dem folk regner med er dumme og nemme at trampe på, men jeg kunne fortælle mere om de drenge end nogen anden på skolen. Det var nemt nok at vide ting om dem, men at være så tæt på dem føltes mærkeligt og forkert. Jeg ønskede ikke at skabe noget kontakt. Men alligevel lod jeg blikket glide hen over hver eneste af dem.

Til højre stod Joey skulderlangt hår, brune øjne og fregner på næsen. Hans holdning var altid perfekt, den der holdt fred i gruppen, jeg misundte hans selvtillid som altid lå i en cirkel omkring ham. Men det galt kun mennesker han kendte, hans generthed standsede ham. Noget andet var de to drenge ved siden af som lige så godt kunne have været tvillinger. Jasper og Oliver. De havde begge fundet den samme frisure og kommet i skole uden at vide det. De var stolte indtil det gik op for dem det var den samme, det var den måde de blev venner på. De begge to er klovne, og nogle rigtige charmetrolde. Jeg ville ønske jeg havde modet til at gøre mig selv til grin gang på gang uden at bide mærke i det. Helt til venstre er Jackson, den kloge dreng. Måske lidt for klog efter min mening, selvom jeg ville dræbe bare for at vide halvt så meget som ham. Han ved en del om de andre elever, engang imellem tror jeg han er en robot som opsamler det hele, sluger hvert et ord. Han er altid udstyret med et par briller og håret er altid pjusket og rodet. Den sidste er Chad. På hver anden skole ville der altid være en dreng iblandt dem alle, som pigerne brugte flere vågne timer at sladre om. Det var blevet ham, måske fordi han tænkte på andre før sig selv. Eller bare gjord alle tingene rigtige. Chad holder liv i gruppen, for det meste bruger de tiden på at hænge ud på caféen eller hjemme hos hinanden. Det er ham der får dem til fester, holder Oliver og Jasper fra hinanden når uenighederne spænder imellem dem. Som en hver anden pige på skolen ville beskrive ham: Sød, betænksom og lækker.                                                                                       

Men alt det betragter jeg kun på afstand, så langt væk som muligt. Jeg vender mig om da de kun er et par meter fra mig, og leder i min taske efter noget som kan få tiden til at gå. En bog måske. Lyden af deres grin og de pludselig lave stemmer, stopper min søgen. Måske skulle jeg cykle hjem, jeg har det heller ikke særlig godt. Jeg fumler med nøglerne og stikker den ind i låsen, mine hænder ryster en smugle, og selvom det ikke er koldt begynder svenden at pible frem på min pande. Cyklen samarbejder og lader nøglen dreje hele vejen rundt og lader cyklen komme fri. Jeg trækker den forbi drengene, med hovedet stift ned i jorden. Da jeg hører nogen sige mit navn bag mig.

”Melanie!” det er Oliver, jeg laver store øjne hvad vil de gøre ved mig? Jeg er som frossent fast til jorden mine ben lystre ikke. Han tager fat i min arm, og rykker mig ud af trancen.

”lad mig være.” siger jeg med sammenbidt stemme.

”Vi gør dig ikke noget” stemmen kommer fra Chad, jeg blinker engang og kigger ned i jorden selvfølgelig vil de ikke gøre mig noget.

”Chad, få dig et liv” Jasper giver ham en knytnæve på skulderen, og de alle bryder ud i grin. Som en intern joke. Jeg sætter gang i cyklen nu når de alle har travlt med at grine. Jeg har bare brug for at få luft, komme væk.    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...