Strong magic

Angels nye plejefamilie er ikke som de andre var. De her gemmer på noget. Noget som hun også selv længe har kæmpet for at gemme. En hemmelighed ingen må kende til. Men hvad med kærligheden?

2Likes
2Kommentarer
653Visninger
AA

1. Nyt hjem

"Det her er så dit værelse" Jeg kigger hen på damen der snakker. Hun er min såkaldte nye plejemor. Jeg går ind i et stort værelse med fire hvide senge og en stor drømmeseng lavet af smukt mørkt træ. Værelset er meget større, end noget andet værelse jeg har haft. Jeg går hen til sengen og lægger min kuffert. Det er ikke en særlig stor kuffert. Der er kun lidt tøj, og få ting jeg har samlet sammen igennem årene. Jeg tager det tøj jeg har op ad tasken og kigger rundt efter en komode. Da jeg ikke kan finde en, kigger jeg hen på min plejemor, som står med et stort smil på læberne. Hun går ind på mit værelse og hen imod en hvid dør. "Jeg tillod mig at købe lidt tøj til dig" Siger hun med julelys i øjnene. Man skulle næsten tro at det var min fødselsdag, for inde i skabet var der mere tøj end i de genbrugsbutikker, hvor jeg køber tøj. Jeg kigger mundlam rundt på alt tøjet. "Vi spiser klokken syv præcis" hun går ud af mit værelse og efterlader mig helt rundt på gulvet.

Jeg tager mig et hurtigt bad på det enorme badeværelse, vikler et håndklæde om min krop og tørre mit hår. Jeg småløber ind i det enorme skab. Jeg føler mig som en lille pige. Helt oppe at køre. Jeg kigger på alt tøjet. Jeg har aldrig været god til at sætte tøj sammen. Og med alt det tøj kan det kun tage lang tid. 

En prikket sommer kjole og en cowboy jakke er hvad det ender med at blive. Jeg har aldrig gået i kjole. Det var bare ikke praktisk der hvor jeg engang boede. Men nu hvor en tredjedel af mit skab bestod af kjoler, kunne jeg vel ikke gøre andet end at trække en over hovedet.

Jeg ser på mit ur og ser at klokken snart er syv. Det er ikke svært at finde køkkenet. Man skal bare følge den dejlige duft af mad. Jeg kommer ind i en enorm spisestue med et bord af smukt mørkt træ. Ligesom min seng.   Det ligge fire tallerkener på bordet. Jeg sætter mig ved en af tallerkenerne og kigger rundt. Der er fem minutter til at klokken er syv så det undre mig at der ikke er kommet flere endnu. "Nå du er allerede kommet ned" Men plejemor står smilene i døren til køkkenet. Hun står med en stor skål med salat. Jeg nikker kort, men hvad mener hun med allerede. Der er fem minutter til klokken af syv. Da der er et minut til klokken er syv opdager jeg hvad hun mener med allerede. I sidste øjeblik kommer en mand med gråt hår og en lille pige men to rottehaler. Den lille pige stopper op i døren og glor på mig. "Hvem er det" høre jeg hende hviske til manden. "Det er en pige som skal bo hos os" svare manden. "Mit navn er Klaus" manden kigger på mig med en udstrakt hånd. "Og det her er Madelin" Han nikker imod den lille pige. "Angel" Svare jeg og ryster kort hans hånd. "Kate er maden klar?" Råber Klaus mod køkkenet. Min plejemor kommer ud af køkkenet med de sidste ting og sætter sig til at spise.

Aftensmaden går roligt til. Madelin sidder og glor på mig gennem hele middagen. Klaus og Kate stille mig jævnligt spørgsmål som jeg svare så kort på som muligt. "Hvornår er det egentligt din fødselsdag?" udbryder Kate ligepludselig. "Den 16. juni" svare jeg og putter lidt salat i munden. "Jamen det er jo snart" Hviner Kate næsten. "Hvor gammel bliver du?" Jeg tænker lidt. Det er ikke et spørgsmål jeg tit får. "18 år" Kate ser pludselig på mig med store øjne. "Jamen så skal der da holdes fest" Kate får igen julelys i øjnene. Det er en undelig familie jeg er havnet i denne gang. "Tag det lidt roligt Kate. Hun er lige flyttet til. Vent i det mindste til hun har fået lidt venner på sin nye skole" Klaus' stemme er rar at høre på. Den er dyb og rolig. Vent, hvad var det han sagde? Skole!? Det havde jeg helt glemt. Endnu en skole. Og venner. Dem er jeg ikke særlig god til at få. 

Efter aftensmad skynder jeg mig op på mit værelse. Jeg finder min tandbørste frem og børste mine tænder grundigt. Skolen startede i morgen. Jeg plejede at have det dårligt når jeg tænkte på det, men lige nu var jeg faktisk spændt. Jeg går ind i skabet og finder tøj frem til næste dag, for hvad nu hvis jeg bruger for lang tid på det i morgen. Det ville ikke være godt. At komme forsent første skoledag er ikke nogen god start. 

Sengen er stor og varm. Det er som om jeg næsten kan falde igennem den. Den beskytter min krop. Holder mig varm så jeg ikke fryser. Og er behagelig blød så jeg ikke vågner på grund af ubehag. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...