Are We On? - Ian Harding & Lucy Hale Fanfic

- OBS- xxjuliexx har valgt at stoppe med at skrive, så jeg (Signe Cullen) skriver nu på den alene. - OBS - Lucy Hale og Ian Harding har været bedstevenner i lang tid, så lang tid de kan huske. Men hvad sker der når Lucy pludselig begynder at få følelser for Ian, som ikke er gengældte, eller hvad? Hvad sker der når de i optagelserne til Pretty Little Liars Sæson 1 skal spille vildt forelskede? Vil det udvikle sig til mere end bare manuskripter og optagelser?

29Likes
37Kommentarer
5627Visninger
AA

9. Kapitel 8 - Meant-to-be - Eller hvad?

Lucy’s synsvinkel

Mh. Jeg åbnede dovent øjnene, og beundrede Ians nøgne ryg. Hans våde hår afslørede at han lige havde været i bad, og en let damp fra det varme vand svævede ud fra badeværelsesdøren. Det her var hvad jeg ønskede. At bo i hans lille, rodede lejlighed, holde hånd på vej til settet, kysse ham når jeg har lyst… Ja, det her var min lykke. Jeg listede forsigtigt ud af sengen, og kastede mig over ham. Han fik et chok, men smeltede så tilbage til et tilfredst smil. ”Hey,” mumlede han drillende og løftede min spinkle krop, så vi var lige høje. Jeg udstødte et overrasket grin, og kyssede ham. ”Godmorgen,” svarede jeg.

Vi stod bare og så på hinanden i et øjeblik. Så lagde Ian hovedet på skrå, og lod stille sine fingre køre ind under min hvide natkjole. Jeg bed mig i læben. ”Hvad er der?” spurgte han. Hans øjne glimtede af forundring, men hans mund bevarede det nuttede, skæve smil. Min hånd fandt vej op til hans kind, og jeg stillede mig på tæer. ”Du er bare så smuk,”  hviskede jeg, og han fik et saligt udtryk i ansigtet. Jeg lagde mine arme om ham, og lukkede mine ben om hans talje. Han placerede mig blidt på sengen. ”Jeg elsker dig,” konstaterede jeg, og han kyssede mig ned ad halsen. Jeg blev pludselig meget følelsesladet, og kunne mærke at mine tårekanaler pressede på. Det hele var så perfekt. Jeg vidste godt at det lød totalt kliché, men det var rigtigt. Nu lå vi her, og det var mere end jeg nogensinde kunne håbe på. Vores hænder flettede sig ind i hinanden, og jeg erklærede glad at de passede perfekt til hinanden. Det var meant-to-be.

 ”Riiing!” Det var dørklokken. Ian sukkede irriteret, og kyssede mig på næsen før han rejste sig, greb en tilfældig t-shirt og gik ud i gangen. ”Hvad laver du her?” kunne jeg høre ham sige. Frustrationen i hans stemme var ikke til at tage fejl af. Det kunne kun være… ”Du har virkelig god grund til at lade mig tale, Ian.” Jeg kunne genkende Sarahs skingre stemme, og satte mig op. Gad vide hvad hun ville. Jeg havde aldrig kunnet lide hende, men havde ikke lyst til at erkende det førhen, for hvad ville det føre til? Det var jo Ians kæreste, og jeg ville ikke slippe for hende foreløbig. Troede jeg. ”Gør det hurtigt. Lucy er her, og vi var lige i gang med noget,” sagde han, og jeg grinede. Haha, den havde hun fortjent. Jeg luntede ud i stuen, på vej til Sarah, så jeg kunne smile hende ind i ansigtet. ”Hvad har jeg nogensinde gjort dig?” udbrød hun. Hendes stemme rystede, og jeg kunne nærmest høre tårerne løbe ned af hendes kinder. Jeg stoppede op. Ian var vist også overrasket, for han svarede ikke. ”Jeg mener det. Jeg har ikke fortjent det! Du har været mig utro med den… Tøs! Har jeg ikke behandlet dig ordentligt? Du er jo tydeligvis kun sammen med hende for at gøre mig jaloux, ikke? Jeg vidste det. Det har jeg jo sagt!” Hun blev vredere og vredere, og Ian fortalte hende at det kunne hun godt droppe. Hun var meget mere ustabil end hun plejede. Hvorfor?

”Hør nu efter,” bad hun grædende. ”Jeg er gravid.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...