Are We On? - Ian Harding & Lucy Hale Fanfic

- OBS- xxjuliexx har valgt at stoppe med at skrive, så jeg (Signe Cullen) skriver nu på den alene. - OBS - Lucy Hale og Ian Harding har været bedstevenner i lang tid, så lang tid de kan huske. Men hvad sker der når Lucy pludselig begynder at få følelser for Ian, som ikke er gengældte, eller hvad? Hvad sker der når de i optagelserne til Pretty Little Liars Sæson 1 skal spille vildt forelskede? Vil det udvikle sig til mere end bare manuskripter og optagelser?

29Likes
37Kommentarer
5594Visninger
AA

8. Kapitel 7 - The Break-up

Ians synsvinkel

 

Jeg sad i min sorte Audi og var på vej hjem da jeg indså det hele. Jeg havde været Sarah utro. Da jeg havde kysset med Lucy havde det bare været så fantastisk at den tanke slet ikke faldt mig ind, men nu hvor jeg sad for mig selv, og havde fået sådan nogenlunde styr på det hele, regnede jeg det faktisk ud. Sarah var jo en skøn pige, og jeg havde troet at jeg ville gå så langt og være hende utro. Jeg havde troet at jeg kunne holde mig tilbage, men det havde jeg så fundet ud af at jeg åbenbart ikke kunne. Desværre blev jeg nødt til at fortælle hende det. Gad vide om hun ville slå op med mig? Faktisk havde jeg ikke rigtig lyst til at slå op med Sarah, for jeg havde faktisk stadig nogle følelser for hende, men jeg følte bare at det Lucy og jeg havde var mere ægte. Det føltes så rigtigt da vores læber mødtes for første gang. Selvom sættets toilet måske ikke lige var den mest romantiske scene for det første kys, så havde det alligevel været så ubeskriveligt perfekt. Jeg var ikke sikker på hvad jeg skulle gøre. Hvis Lucy og jeg blev kærester ville det så komme til at holde i længden? Der var masser af bekymringer oppe i mit hoved, men de blev overskygget af den boblende fornemmelse i min mave, og mit store smil på min mund. Faktisk var jeg nu helt sikker på hvad det var jeg skulle gøre.

Min mave var en stor knude, da jeg bankede på døren ind til Sarahs lejlighed. Jeg havde utrolig dårlig samvittighed over det jeg havde gjort, og jeg havde mindst af alt lyst til at se Sarahs ansigt lige nu. Men jeg vidste også godt at jeg skulle fortælle hende det, for hun skulle hellere hører det fra mig først, end fra alle mulige rygter der sikkert ville komme. Jeg fik taget mig sammen og bankede så på den ru egetræsdør. Der gik ikke særlig lang tid før døren blev åbnet, og jeg så lige ind i Sarahs perfekte ansigt med de isblå øjne og det rødbrune hår der indrammede hendes ansigt så smukt. Et lille øjeblik fortrød jeg det jeg havde gjort, men så huskede jeg den fantastiske følelse jeg havde haft i maven da det skete. Sarah smilede til mig og åbnede døren helt op, så jeg kunne komme ind i hendes lille lejlighed.

”Vil du have en kop kaffe?” spurgte Sarah sukkersødt og gik hen mod køkkenet. Kaffe. Jeg følte pludselig en underlig trang til koffein, så jeg skyndte mig at sige ’ja tak’. Sarah lavede hurtigt to kopper kaffe, og derefter placerede vi os så i sofaen. Min mave gjorde stadigvæk frygtelig ondt, og jeg havde virkelig ikke lyst til at skulle sige det, som jeg skulle til at sige nu. Men jeg vidste godt at jeg var nød til det.

”Sarah,” begyndte jeg. Hun nikkede, så hendes hår, som i dagens anledning var krøllet, flagrede ud til alle sider.

”Der er noget jeg bliver nød til at fortælle dig,” sagde jeg alvorligt, og smilet på Sarahs læber falmede langsomt.

”Hvad?” nærmest hviskede hun bekymret. Så var det nu. Det var nu jeg skulle fortælle hende at jeg havde været sammen med Lucy. Men hvorfor var det så svært at få det sagt. Jeg tog en dyb indånding og tog mig sammen og sagde så:

”Jeg har været sammen med en anden.”

Der var stille et øjeblik, før Sarah rejste sig brat op og tog sig til hovedet.

”Jeg vidste det,” sagde hun bare, og jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Blanke tårer begyndte at løbe ned af Sarahs kinder.

”Jeg vidste det!” denne gang råbte hun, og jeg kunne se vreden i hendes øjne. ”Idiot! Det er Lucy er det ikke? Selvfølgelig er det Lucy! Hvem skulle det ellers være? Jeg har altid vidst at i havde noget sammen, noget som vi aldrig har haft! Du har altid været vild med hende, du har bare ikke indset det før nu!”

Inderst inde vidste jeg jo godt at Sarah havde ret. Jeg havde altid haft følelser for Lucy, jeg havde bare været for blind til at se det, og bare troet at de følelser var vennefølelser.

”Sarah, jeg er virkelig ked af det, men jeg er ikke sikker på om vi kan blive ved med at være sammen,” fik jeg fremstammet.

”Nej det kan vi i hvert fald ikke!” råbte Sarah. ”Det er slut Ian. Gå og lad være med at komme tilbage!” Lige i det øjeblik var jeg lidt bange for at Sarah ville slå mig. Hendes øjne lyste virkelig af had, og jeg havde aldrig set hende så rasende før. Heldigvis slog hun mig ikke, og jeg skyndte mig at rejse mig og smutte ud af lejligheden.

 

✎✎✎

 

Jeg havde det virkelig forfærdeligt over at jeg havde såret Sarah så meget. Jeg lå bare på min sofa og stirrede ud i luften. Egentlig havde jeg lyst til at ringe til Lucy, men jeg vidste bare ikke hvad jeg skulle sige. Var vi kærester nu eller hvad? Jeg blev nød til at få det på plads, så jeg endte med at ringe til hende og få hende til at komme over.

Som sædvanlig ringede Lucy ikke på, men vadede bare lige ind i min lejlighed.

”Hej Goofy,” sagde jeg, da hun pludselig stod i min stue.

”Hej,” sagde hun med et smil og lagde sig ved siden og mig på sofaen. ”Du ville snakke?” Jeg træk hende ind til mig og aede forsigtigt hendes bløde brune hår.

”Ja…” begyndte jeg. ”Jeg har slået op med Sarah.” Lucy nikkede, som om hun havde regnet med at det, men det havde hun sikkert også.

”Så jeg tænkte bare på… om der var et ’os’ nu,” smilede jeg og kyssede hende på håret.

”Altså om vi er et par nu?” smilede Lucy, og jeg kunne se glæden stråle ud af hendes øjne. Jeg nikkede.

”Måske skal vi vente lidt med at fortælle verden det, for du har jo lige slået op med din kæreste,” sagde hun, og det lød faktisk klogt nok, men problemet var bare at jeg ikke havde lyst til at vente.

”Jamen jeg vil ikke vente,” sagde jeg, og følte mig næsten som et utilfreds klagende lille barn.

”Så lader vi vær med det,” sagde hun og jeg smilede over hele ansigt.

”Jeg elsker dig Lucy,” sagde jeg og kyssede hende blidt på læberne. Det havde jeg ventet længe på at sige.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...