Are We On? - Ian Harding & Lucy Hale Fanfic

- OBS- xxjuliexx har valgt at stoppe med at skrive, så jeg (Signe Cullen) skriver nu på den alene. - OBS - Lucy Hale og Ian Harding har været bedstevenner i lang tid, så lang tid de kan huske. Men hvad sker der når Lucy pludselig begynder at få følelser for Ian, som ikke er gengældte, eller hvad? Hvad sker der når de i optagelserne til Pretty Little Liars Sæson 1 skal spille vildt forelskede? Vil det udvikle sig til mere end bare manuskripter og optagelser?

29Likes
37Kommentarer
5627Visninger
AA

7. Kapitel 6 - Toiletgulvet

Lucy’s synsvinkel

Okay. Jeg kunne godt. Det var en hel normal dag, og Ian havde ikke prøvet at kysse mig. Jeg gøs kort, og tog fat om min kaffekop for at få varmen igen. Jeg sad i bilen, på vej til settet. På vej til Ian. Jeg havde ikke tænkt over hvad jeg skal sige eller gøre, jeg kunne slet ikke klare at tænke på det. For det var jo forkert. Jeg drømte om hans smukke, blå øjne hver gang jeg så ham, men jeg havde aldrig troet at det ville blive virkelighed. I hvert fald ikke imens han stadig var sammen med Sarah.

Jeg så det velkendte store skilt med teksten: ’PRETTY LITTLE LIARS SET’, men følte ikke den glæde jeg normalt gjorde. Kun en smerte i maven, som blev værre jo nærmere jeg kom Ian. ”Lucy, hey!” råbte en glad stemme da jeg smækkede bildøren. ”Hvordan var din weekend?” Det var Troian. ”Okay,” svarede jeg, og lagde smilende en arm om hende. ”Åh nej. Hvad så?” Hendes smukke, blege pande rynkede sig i et bekymret ansigtsudtryk. ”Nej, det er ingenting.” Hun lagde hovedet på skrå, og jeg kunne se at hun tænkte på noget. Sikkert hvad der kunne være sket. Og hvad der skete. Ian. ”Jeg tror at du fortæller mig det, når du er klar,” sagde hun så, og kyssede mig på panden. Troian var sådan en god veninde. Hun var sikkert den der kendte mig bedst.

”Heeej søde!” ”Hvad så?” ”Har du det godt?” Jeg blev modtaget af glade, ubekymrede glædesudbrud. Det hele var som det plejede. Suk.  Hvis jeg bare kunne glemme alt om det. Men det var alt for sent nu. Ian vinkede kejtet til mig, og så så hurtigt væk. Fedt. Hvor meget mere akavet kunne det blive? ”Ian Harding, Shay Mitchell! Make-up!” En eller anden fantastisk person råbte op, og jeg sukkede lettet. Ian var væk. Nu kunne jeg tænke igen. Jeg satte mig i en sort stol, og lukkede øjnene.

✎✎✎

Stilhed. Vi talte ikke sammen. Vi prøvede ikke at se væk hver gang den anden fangede ens blik. Vi stod på badeværelset og snavede. Vent, hvad?! Hvordan var det sket? Mit hjerte var ved at hoppe ud af min krop, men jeg lukkede bare øjnene og nussede hans krøllede hår. Hans hænder var overalt, og jeg holdt trofast om hans ansigt. Vi havde fået pause, og pludselig klikkede det bare for os. Vi fulgtes ud på toilettet, ind i skabet, bare et eller andet sted hvor vi kunne være alene. Vi sagde ikke noget til hinanden på ét tidspunkt, for det behøvede vi ikke. Vi kendte hinanden så godt, og det føltes ikke mærkeligt at være sammen med ham på denne måde. Tværtimod. Det hele gik i slowmotion, det var som en drøm. Men det var ikke en drøm. Jeg vendte tilbage til virkeligheden, og lagde min højre hånd på hans brystkasse for at trække mig. Jeg var meget stakåndet og det var han også. ”Hvad er det vi laver?” udbrød jeg, men det var ikke andet end en lille hvisken. Hvorfor kunne vi ikke bare glemme fortiden, og stikke af fra verden? Bare være sammen? ”Jeg ved det ikke,” mumlede Ian og kørte en hånd igennem hans hår. ”Nejnejnejnej…” Jeg vandrede frem og tilbage over det hvide flisegulv, og tog mig desperat til panden. Til sidst vendte jeg mig mod ham, men kunne ikke få mig selv til at se ham i øjnene. Det var ikke fair, ikke overfor Sarah.

”Okay, vi glemmer det her. Vi taler ikke om det og vi siger det ikke til nogen.”

Ian så ned, og gik så hen til mig. Hans hænder omfavnede mine, og vi så nu på hinanden med et saligt, drømmende blik. Vi så igennem hinandens facader, igennem alle lagene. Det var mere end bare venskab, dette var nu helt tydeligt for mig nu. ”Jeg har ikke lyst til at glemme,” hviskede han, og der var igen bare mig og ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...