Are We On? - Ian Harding & Lucy Hale Fanfic

- OBS- xxjuliexx har valgt at stoppe med at skrive, så jeg (Signe Cullen) skriver nu på den alene. - OBS - Lucy Hale og Ian Harding har været bedstevenner i lang tid, så lang tid de kan huske. Men hvad sker der når Lucy pludselig begynder at få følelser for Ian, som ikke er gengældte, eller hvad? Hvad sker der når de i optagelserne til Pretty Little Liars Sæson 1 skal spille vildt forelskede? Vil det udvikle sig til mere end bare manuskripter og optagelser?

29Likes
37Kommentarer
5632Visninger
AA

4. Kapitel 3 - Sarah

Ians synsvinkel

 

En sms bippede ind på min mobil. Jeg hev min Iphone op af lommen. ’Tekstbesked fra Sarah’ stod der. Mest af alt havde jeg bare lyst til at lægge telefonen tilbage i lommen igen, men jeg kunne ikke få mig selv til at gøre det. Hurtigt låste jeg op for tastaturet. Vi skal snakke. XO Sarah. Stod der bare. Jeg skyndte mig at svare at jeg ville være hos hende om ti minutter. Jeg sukkede og lagde mobilen tilbage i lommen. Hvis der var noget jeg ikke havde lyst til lige nu, så var det at snakke med Sarah. Hun ville sikkert spørge mig ud om hvad mig og Lucy havde lavet i går, men sandheden var jo at vi slet ikke havde lavet noget, men jeg kunne bare se Sarahs bebrejdende blik for mig. Hun ville sikkert ikke tro mig. Jeg gik hen langs gaden, men ænsede slet ikke verdenen rundt om mig, jeg forberedte mig bare på at skulle i krydsforhør hos Sarah.

Sarah boede i en lille lejlighed. Mindre end min, og det siger altså ret meget. Møblerne bestod stort set af IKEA-møbler, og tv’et var sådan et lille firkantet et. Hun burde købe sig et nyt. Hey, sæt et tv til Sarah over listen-over-ting-Ian-skal-købe-næste-gang-han-får-løn. Man måtte jo godt forkæle sin kæreste en gang i mellem.

Sarah sad overfor mig ved spisebordet, og stemningen var meget anspændt. Sarahs isblå øjne hvilede på mig, som om hun ventede på at jeg skulle sige noget. Hendes rødbrune hår var sat op i en hestehale, hvilket gjorde at man kunne se hele hendes ansigt tydeligt. Sarah var meget smuk. Hun havde høje kindben og fyldige læber, som var så dejlig bløde at kysse. Sarah var virkelig fantastisk. Men lige nu var det hele ikke så fantastisk. Jeg var bange for om Sarah havde mig. Hendes blik nedstirrede mig i hvert fald så meget, at jeg følte mig helt nøgen. Jeg havde på fornemmelsen at det var nu jeg skulle sige noget.

”Sarah det i går…” startede jeg, men Sarah afbrød ved at ryste på hovedet.

”Nej, nej Ian jeg ved godt at det ikke var noget. Altså i to har jo kendt hinanden siden altid og…” sukkede hun, og jeg åndede lette op. ”Og hvis du bedre kan lide hende, så er det altså helt okay.”

Hvad havde hun lige sagt? Havde hun lige sagt at jeg elskede Lucy mere end hende?

”Sarah du må ikke sige sådan noget!” udbrød jeg og tog hendes hænder over bordet. Jeg kiggede ind i hendes øjne, og kunne nu se at de var helt fyldt med blanke tårer.

”Sarah jeg elsker dig over alt på jorden, og det ved du også godt,” sagde jeg og tørrede en tåre væk fra hendes kind. Hun smilede et lidt anstrængt smil.

”Gør du virkelig?” spurgte hun snøftende. Jeg nikkede og smilede til hende.

”Men det virker bare ikke altid sådan,” hendes smil forsvandt fra hendes læber. Jeg var forvirret nu. Var hun glad eller ked af det?

”Hvad mener du?” spurgte jeg undrende.

Hun trak på skuldrene.

”Det virker bare som om du meget bedre kan lide Lucy end mig. Altså bare den måde du kigger på hende. Den måde har du aldrig kigget på mig før,” hendes stemme var spinkel og skrøbelig, som om den kunne knække over hvert sekund. Jeg kunne virkelig ikke få det her til at hænge sammen. Sarah var min kæreste og Lucy var min bedsteveninde. Sådan skulle det bare være. Jeg elskede Sarah, men jeg elskede også Lucy bare på to forskellige måder.

”Sarah jeg elsker dig,” sagde jeg og fandt hendes bløde læber og kyssede dem. Jeg kunne mærke at hun smilede i kysset, og tårerne fra hendes kinder trillede ned i til vores munde, så kysset fik en underlig salt smag.

✎✎✎

Jeg var taget hjem efter Sarah og jeg havde spist aftensmad sammen. Heldigvis var Sarah blevet gladere i løbet af dagen. Jeg på sofaen og så en eller anden ligegyldig fodboldkamp, da det ringede på døren. Jeg var på vej hen og åbne, da døren åbnede sig op. Det kunne kun være Lucy. Den eneste person der kendte mig godt nok til at bare vade ind i min lejlighed. Det var også hende.

”Jeg ved godt at jeg er totalt anmassende, men jeg har altså ikke fået øvet replikker til i morgen, og jeg er altså ved at gå i krise, fordi jeg har glemt mit manuskript henne på sætte, så jeg bliver altså nød til at låne dit,” sagde hun, så hurtigt at jeg blev forpustet over bare at skulle følge med. Jeg fik dog opfanget at hun åbenbart skulle låne mit manuskript.

”Sæt dig ned og få vejret Lucy,” sagde jeg og smilede til hende.

”Nej, nej det går ikke jeg har altså virkelig travlt, hvis jeg ikke får øvet, så ved jeg virkelig ikke hvad jeg gør,” sagde hun hurtigt og trådte et skridt ind i min lejlighed. ”Hvor er det manuskript så?”

Jeg smilede lidt af hende, for når Lucy var stresset, så var hun altså virkelig stresset, og det var ret sjovt at se på. Faktisk så havde jeg slet ikke lyst til at hun skulle gå. Hun skulle bare blive her hos mig.

”Hvorfor bliver du ikke bare her og øver sammen med mig?” foreslog jeg. Lucy smilede.

”Mener du det?” spurgte hun, og hendes øjne lyste som om jeg lige havde givet hende en diamantring eller noget. Jeg nikkede.

”Selvfølgelig gør jeg det.”

Lucy tog tre skridt hen mod mig og væltede lige ind i min åbne farm. Jeg lagde armene om hende og knugede hende ind til mig.

”Du er bare dejlig,” sagde hun muntert.

”I lige måde Goofy,” smilede jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...