Are We On? - Ian Harding & Lucy Hale Fanfic

- OBS- xxjuliexx har valgt at stoppe med at skrive, så jeg (Signe Cullen) skriver nu på den alene. - OBS - Lucy Hale og Ian Harding har været bedstevenner i lang tid, så lang tid de kan huske. Men hvad sker der når Lucy pludselig begynder at få følelser for Ian, som ikke er gengældte, eller hvad? Hvad sker der når de i optagelserne til Pretty Little Liars Sæson 1 skal spille vildt forelskede? Vil det udvikle sig til mere end bare manuskripter og optagelser?

29Likes
37Kommentarer
5703Visninger
AA

12. Kapitel 11 - Følelser

                                                                                Lucy’s synsvinkel

Ian rejste sig og hvilede sin hage på hans sammenfoldede hænder. Han rynkede næsten panden, udover det kunne jeg ikke se nogen form for følelse i hans ansigt. Han blev ved med at se et bestemt sted hen, som om han tænkte, og lukkede så øjnene. Jeg var godt klar over at det var mange informationer på en gang, – jeg var stadigvæk selv i chok – men jeg vidste simpelthen ikke hvad jeg skulle gøre. Pludselig åbnede han øjnene, og nikkede kort. Han havde taget en beslutning.

”Jeg går hen og taler med hende.”

Nej.”

Jeg greb hans arm, og rejste mig også, så vi nu så direkte ind i hinandens øjne. ”Du ved hvad hun sagde, der vil komme konsekvenser. Alvorlige konsekvenser, Ian. Måske vil hun gå til pressen. Hun kunne ødelægge vores karrierer.”

”Jeg kan klare pressen. Jeg kan ikke klare at hun taler sådan til dig.”

Jeg havde aldrig set ham så alvorlig før, det gjorde mig næsten lidt bange. Det var alt sammen min skyld. Jeg stoppede det ikke i tide, jeg gav efter for min kærlighed til ham. Og nu havde Sarah vist sit sande jeg. Hun skulle ikke indblande Ian, hun skulle ikke gøre noget som ville skade ham. Han stavrede hen mod døren, men jeg stoppede ham. Jeg vendte ham mod mig.

”Jeg vil aldrig tilgive mig selv, hvis hun gør noget ved dig,” sagde jeg, og rynkede panden i fortvivlelse. Han så på mig, og tøvede. Han studerede mine øjne, mit sorgfulde ansigtsudtryk, mine læber… Hans hænder hvilede på hver side af mit ansigt, og vi så hinanden dybt i øjnene.

”Hvis du elsker mig, lader du mig gøre det her.” Hans stemme var lav og rolig. Det sitrede i min krop de steder hans hud rørte min, og jeg kæmpede med at holde mig fra at gribe fat i ham og aldrig give slip. Det var kun ham der kunne gøre dette; gøre mig fuldstændig svag, lade alle mine følelser sidde udenpå tøjet.

”Det ved du godt at jeg ikke kan sige nej til,” hviskede jeg.

                                                                              ***

Der gik et kvarter. En halv time. En time. To timer. Ian kom ikke tilbage. Jeg kunne se Sarahs hånlige ansigt for mig. Hvordan hun tog fat i os med sine lange, tynde fingre, og splittede os ad. Gad vide om hun allerede var i gang med at ødelægge vores liv. Eller måske gjorde hun det først i morgen, så hun kunne planlægge det til perfektion.

Plingeling. Jeg stormede hen til sengen, hvor min telefon lå med en lysende skærm. Jeg havde fået en sms, og jeg vidste hvem det var. Mine øjne blev store, og jeg faldt til jorden. Mine hænder som før var knyttet, var nu helt slappe og kolde. Ian – Jeg flytter hen til Sarah et par dage. Vær sød ikke at opsøge mig.

 

                                  ----------------------------------------------------------------------------------------------

Hej alle sammen! Mig og Julie blev enige om at jeg skulle skrive endnu et kapitel fra Lucy's synsvinkel. I må undskylde at  kapitlet ikke er så langt, men jeg har været syg, så det har været lidt svært at få tid og overskud til at skrive. Kom endelig med konstruktiv kritik, jeres mening om vores novelle eller hvad I nu har lyst til i kommentarboxen nedenunder!

Knus Signe <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...