Are We On? - Ian Harding & Lucy Hale Fanfic

- OBS- xxjuliexx har valgt at stoppe med at skrive, så jeg (Signe Cullen) skriver nu på den alene. - OBS - Lucy Hale og Ian Harding har været bedstevenner i lang tid, så lang tid de kan huske. Men hvad sker der når Lucy pludselig begynder at få følelser for Ian, som ikke er gengældte, eller hvad? Hvad sker der når de i optagelserne til Pretty Little Liars Sæson 1 skal spille vildt forelskede? Vil det udvikle sig til mere end bare manuskripter og optagelser?

29Likes
37Kommentarer
5600Visninger
AA

2. Kapitel 1 - Besties

Ians synsvinkel

 

Det ville være en god idé, havde hun sagt. Det var min store chance, havde hun sagt. Det havde faktisk også lydt som en god idé at få en rolle i serien Pretty Little Liars, indtil jeg fandt ud af hvem jeg skulle spille overfor. Lucy. Lucy Hale min bedsteveninde igennem alt. Hvorfor lige Lucy? Hvorfor var det lige Lucy jeg skulle kysse på, hver dag på sættet? Hvorfor kunnet det ikke ha været en eller anden tilfældig pige, som jeg intet havde at gøre med? Jeg vidste selvfølgelig godt at Lucy var skuespiller, men hvor mærkeligt var det lige at vi havde fået roller i den samme serie? Og så skulle vi endda spille hinandens kærester. Vores forhold var mere som bror og søster og ikke som et par. Desuden havde jeg også en kæreste. Sarah. Det var hende der havde foreslået mig at gå til casting. Det var hende der havde syntes at det virkede som en strålende idé. Det gjorde det jo egentlig også. Ja, indtil i ved hvad. Jeg vidste bare virkelig ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, når jeg stod der og skulle kysse Lucy. Det var altså virkelig akavet. Hun var jo forfanden som en søster for mig. Aldrig i mit liv havde jeg regnet med at jeg skulle kysse hende. Man kyssede jo ikke bare sådan på sine venner. Altså jeg var jo skuespiller og sådan, og det havde også været noget andet hvis jeg ikke kendte pigen jeg skulle kysse med. Det var bare svært at forstå, at mit job var at gå rundt og kysse med Lucy.

”Jeg havde taget kinesiske med. Dit yndlings, du ved fra den der lille butik nede på hjørnet,” Lucys stemme var munter og energifyldt. Jeg kunne ikke lade være med at blive helt glad indeni ved lyden af hende. Hun var jo trods alt min bedsteveninde.

”Du er bare dejlig,” sagde jeg og gengældte hendes smil.

”Jeg ved det, jeg ved det,” typisk Lucy. Hun tog skoene af og smed sig på sofaen ved siden af mig. ”Please sig at du ikke bare har inviteret mig over for at øve replikker.” Hun grinede, og jeg gjorde det samme. Stemningen føltes bare så afslappet og ubekymret når jeg var sammen med Lucy.

”Nej, nej selvfølgelig ikke, jeg vil jo gerne være sammen med dig,” sagde jeg med et grin og langede posen med kinesisk mad til mig. Jeg åbnede og kiggede ned i den. Forårsruller.

”Lucy du er min engel,” erklerede jeg. Hun smilede bare af mig, og tog posen ud af hånden af mig, og fiskede en forårsrulle op.

”Damerne først,” sagde hun med et grin.

”Selvfølgelig.”

 

✎✎✎

 

Vi kom faktisk ikke til at øve replikker. Vi lå bare på min sofa og snakkede og så en eller anden film, som jeg ikke kunne huske hvad hed, fordi jeg ikke fulgte så meget med (ups). Lucy lå ved siden af mig og så faktisk ret træt ud. Forsigtigt lagde jeg mine arme rundt om hendes lille krop.

”Sover du Goofy-Lucy?” spurgte jeg og kunne ikke lade være med at grine lidt over mit kælenavn til hende. Goofy-Lucy var noget jeg havde kaldt hende lige siden vi begge var otte.

”Næsten,” mumlede hun og åbnede sine store brune øjne op.

”Vil du ikke lige have lidt mad med før falder helt i søvn?” spurgte jeg og strøg hende over kinden. Vi kunne sagtens røre kærligt ved hinanden og nusse hinanden, men vi vidste begge to at vi bare var venner. Jeg havde jo Sarah.

”Jeg tror bare at jeg tager hjem nu,” sagde Lucy og skubbede sig op at sidde i sofaen.

”Neeej,” sagde jeg og forsøgte at lave både min stemme og mit ansigt trist. Hun smilede af mig.

”Joooh.”

”Please bliv Lucy, please, please, please du må godt sove i min seng, hvis altså du lover at du bliver!” sagde jeg, og var faktisk selv ret imponeret over mine evner til at plage. Lucy sukkede.

”Okay så,” sagde hun opgivende, men hun lød ikke rigtig som om det var et problem for hende. ”Du vinder. Som altid.”

Jeg stod i mit lille køkken og vaskede op efter aftensmaden. Nej, jeg havde ikke fået anskaffet mig en opvaskemaskine endnu, men det stod højest på listen-over-ting-Ian-skal-købe-næste-gang-han-får-løn. Ja, der stod mange ting på den liste. Ting jeg ikke lige gider nævne nu. Jeg kunne høre Lucy bumle rundt inde på mit soveværelse. Hun var sikker ved at lede efter noget. Jeg besluttede mig for at gå ind og hjælpe hende. Inden jeg nåede ind på værelset hørte jeg Lucy udbryde:

”Ej Ian hvad fanden er det her?”

Jeg åbnede døren op, og så at hun stod med et par skrigpink trusser i hånden. Åh nej. Jeg var ret sikker på at det var Sarahs trusser. Jeg anede bare ikke hvad de lavede i mit klædeskab. Fuck hvor var det her pinligt. Det var bare så forkert at Lucy stod der med Sarahs trusser i hånden.

”Æhm… det er vidst Sarahs,” fik jeg fremstammet og kunne mærke at mine kinder blussede op.

”Ja, jeg håber da ikke at det er dine,” sagde Lucy med foragt i stemmen, men lagde så trusserne på plads igen.

”Det må du undskylde,” sagde jeg stille. Det her var virkelig akavet.

”Hey, der er ikke noget at undskylde for. Hvilken dreng har ikke et par trusser liggende i sit klædeskab,” sagde Lucy opmuntrende. Jeg smilede til hende, men var stadig vildt pinlig berørt over at Lucy havde set Sarahs trusser. Hvad lavede Lucy overhovedet i mit klædeskab?

”Jeg ledte bare lige efter en t-shirt som jeg kan sove i,” kunne den pige læse mine tanker eller hvad?

Jeg gik hen til klædeskabet og fandt en t-shirt til hende. Jeg kastede den til hende. Hun smilede taknemmeligt og forsvandt så, ud på badeværelset vidst. Jeg tog min bluse og bukser af, og smed mig i sengen. Det var altid så hyggeligt når Lucy sov her, og det gjorde hun faktisk rigtig tit. Så tit at hun havde sin egen tandbørste liggende til lejligheden. Smart egentlig. Jeg kunne høre hende smække med døren ude på badeværelset, så gættede på at hun snart ville være tilbage, og jeg fik ret.

”Hey move, kan du ikke huske at du lovede mig at jeg måtte sove i sengen?” drillede hun og daskede til mig.

”Vi kan vel dele?” sagde jeg og hev op i dynen, så hun kunne krybe ind under. Opgivende smed hun sit tøj fra sig på gulvet og lagde sig ved siden af mig. Hun var dejlig varm, og jeg nød at have hende så tæt op af mig på den måde. Jeg aede hendes hår og lagde armene om hende, før jeg hviskede godnat i hendes øre.

 

✎✎✎

 

Jeg blev vækket af en dør der åbnede ind til værelset. Jeg nåede knap nok at kigge op, før jeg hørte hendes stemme. Sarah.

”Hvad laver i Ian?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...