Ondskab - Et essay

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 dec. 2012
  • Opdateret: 21 dec. 2012
  • Status: Igang

6Likes
1Kommentarer
17150Visninger
AA

1. Ondskab - Et essay

 

 Hvis man spørger, hvor ondskab er, kan det være svært at svare. Den kan sidde psykisk inde i personer og komme til, når en person kalder den frem. Nogle ser ondskab repræsenteret som Djævlen. Jeg synes, Djævlen kan være ligesom en ånd, og måske ikke så meget som den typiske djævel med horn. Djævlen kan være den, der har spredt ondskaben, som i det gamle eventyr om spejlet og stumperne af H. C. Andersen.

 Djævlen, Lucifer, Satan, Den faldne engel. Flere navne er efterhånden blevet knyttet til. Djævlen har kæmpet mod godt og kærlighed. Djævlen ønsker, at mennesker er onde mod hinanden. Djævlen ønsker, at mennesket vil fejle. Djævlens ånd går ind i mennesker. Den besætter dem, får dem til at handle uden at tænke på, hvad deres handlinger forsager. Djævlen prøver at påvirke mennesket til at være ondt.

 Ondskab kommer og går. Ondskab er, når der er noget, der går ud over nogen. Men ondskab kan ikke eksistere alene. Intet kan eksistere uden en modsætning. Ondskabs modsætning er godhed, som medfører kærlighed.

 Man kan dele ordet ”Kærlighed” op, så der kommer tre ekstra ord. Det første er ”Ed”, som står for løfter og noget, man kan stole på. Det næste ord er ”Lighed”, som står for, at der ikke er nogle, der er mere værd end andre. Så er der ”Ærlighed”. Det fortæller om den vigtige del med at være ærlig over for andre. Jeg mener, hvis ikke de ting er til stede, så er der ondskab.

 Et godt billede på ondskabens kamp med det gode er et rum. Hvis man forestiller sig, at inde i det rum står der et bord med to stole over for hinanden. På den ene side sidder en mørk skikkelse og på den anden en mere lys en. På bordet er der et meget specielt brætspil. Der er flere tusind brikker med i det, og de kan skifte farve.

 Den mørke skikkelse sidder og fokuserer på nogle brikker. Brikkerne lytter og skifter til, hvad den mørke skikkelse siger. På den anden side af bordet sidder den lyse skikkelse og gør det samme. Men brikkerne bliver ikke til de samme farver, som dem den mørke skikkelse fokuserer på.

 Rundt omkring i rummet kæmper skyggerne og lyset med hinanden. Det er ikke altid lyset, der får skyggerne til at vige bort. Især i hjørnerne er der kamp. Fra et lille vindue i den ene væg, kan man se en have. Vejret udenfor skifter fra gråvejr til solskin. Brikkerne har valgt den gode side, og lyset sejrer denne omgang.

 I et gammelt sagn står der, at Djævlen blev taget til fange en gang for længe siden. Fanget af en engel, der steg ned fra himmelen med en kæde og nøglen til afgrunden. Djævlen blev låst inde, og der blev sat segl på. Et segl, der ville blive brudt efter tusind år og derefter slippe djævlen fri. Djævlen ville gå ud og forføre alle folkeslagene i alle fire verdenshjørner.

 Jeg tror, at denne tid med en fri djævel er den tid, vi lever i nu. I vores tid alle har muligheden for at kæmpe mod Djævlen. De skal bare tage kampen op. Tænk på hvad de laver. Vil de skade nogle andre? Så længe mennesket prøver at kæmpe imod, vil ondskaben aldrig sejre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...