Upside Down

Cherise er en 17 årig pige, uden venner eller gode forældre. Hendes far er tidligere rocker og nu død, og hendes mor er alkoholiker. Hvad sker der en aften når hun så støder ind i Justin Bieber?

0Likes
0Kommentarer
572Visninger
AA

3. Duften af jul

Mandag d. 17. december

Det var bælgmørkt udenfor, og klokken var 8:30… Hvordan kunne det være muligt? Jeg stod lige og beundrede julepynten på gaderne, da jeg ser en lille seddel: ”Vi rejser snart til Canada for at fejre jul. Pak de mest fornødne ting, og husk da endelig julehumøret. Jeg er der klokken 19, og så tager vi til Kastrup lufthavn, hvor din mor også vil være der. Juleknus fra Justin.

Jeg hev noget fint kluns på, og huskede nissehuen, den var da vigtigt nok. Jeg huskede gaverne, de kunne heller ikke undværes. Selvom jeg ike havde særligt meget tøj, sko eller make-up, så blev min kuffert ret hurtigt fyldt.

Min mor havde fået det meget bedre. Hun lignede den mor, der var glad og lykkelig. Hun havde fortalt mig, at Justin havde besøgt hende hver dag, og skaffet hende et job. Og alkoholen den kan hun nu styre. Hun arbejdede på Hilton hotellet. Alt gik meget godt for hende, men tøvede lidt i starten med at lade mig tage til Canada, men det blev hun nød til, da hun så hvor godt jeg havde det.

 

Fredag d. 21. december

Vi var i canada og der var jul over det hele. Jeg havde mødt Justins mor Pattie, og hun var en af de sødeste jeg nogen sinde havde mødt. Hun havde fortalt mig, at hun engang selv var ude i misbrug & selv havde forsøgt selvmord foran en lastbil. Hun fik så Justin, og for ham gjorde hun alt godt. Hun rettede op på hendes liv, og skabte trygge rammer for hendes søn. Det havde jeg så meget respekt for. Hun plejede også at hade julen, men nu elsker hun at fejre det og ser frem til det.

 

Mandag d. 24. december

Julen er udenfor døren, og det er overalt. Vi gik alle og sang julesange, og jeg fik historien på, hvorfor Justin forsvandt. Han havde brug for en pause, i sådan en tid som julen, vilel han gerne føle sig som andre 18 årige. Ikke en popstjerne med røven fuld af penge, han ville have december måned i ro. Det var til sådan til at forstå. Jeg forstår godt nok bare ikke, hvorfor man fejrer jul den 25, og ikke den 24. Det var så underligt, men de synes også at de danske traditioner var underlige. Men julen var noget særligt i år, den var god og glad. Jeg har endelig fattet idéen med det, der hedder julen. Og så har denne december måned været en helt særlig en, jeg har lært der findes håb for mennesker som mig. Jeg er ikke uduelig, og der er nogen der elsker mig. Jeg er endelig glad, jeg er okay – livet er faktisk en gave. Og så smager de her honningehjerter ret godt. Vi er alle glade, herovre. Justin har så mange fætre, kusiner, tanter, onkler osv. Og de er alle relateret på en eller anden måde. Faktisk er alle det, hvilket betyder at jeg rigtig, rigtig langt ude er i familie med Michael Jackson. Det en ret vild tanke. Men ikke specielt alligevel da de andre jo også er. Jeg sidder og ser filmen Alena hjemme sammen med de andre, og det er første gang, jeg ser film uden undertekster. Faktisk har jeg altid været en af de dygtigt i klassen, men læreren hadede mig. DE andre havde faktisk svært ved at tro, at jeg var dansker. Faktisk er er jeg ¼ afrikaner, da min morfar er fra Cape town. Men det kan man ikke se så meget på mig, og så er resten af min familie svenskere.

 

D. 25. december

Jule morgen, og der var gaver under træet. Der var også 3 pakker til mig, en fra Justin, en fra Justins mor Pattie og den sidste fra Julemanden. Det var hvad jeg altid har ønsket mig, PRINCESSE KJOLER! De har altid mindet mig om min barndom, og jeg har altid elsket at gå i kjoler. Jeg stoppede bare, da jeg fik det skidt med mig selv, men det er jo et tegn: Jeg er på vej ud i gode tider. Alt går jo godt, og der er to personer at takke det for: Justin og Julemanden. Begge to, fordi de starter med J, og så er de seje. Justin fordi han reddede mit liv, og Julemanden der bare er awesome. Han er grunden til, at børn gidder at være artige, og han er et symbol på glæde i mine øjne. Denne her jul, den bliver aldrig glemt.

 

 

 

 

Personen der læser det her, og har det svært: Jeg tror på dig, selvom livet ikke er en dans på roser, så skal glæden nok ramme dig på et tidspunkt. Jeg ved godt livet er lidt hårdt indimellem eller meget hårdt, men det handler bare om at tro på noget, for eksempel julen. Det lærte personen i min historie, og hvis hun kan gå fra at forsøge selvmord, til at se livet som en gave, kan du også. Tro på dig selv, og husk krigsmallingen! Jeg tror i hvert fald på dig. Husk det. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...