Christina

Den 14-årige pige, Christina lever et normalt og kedeligt liv, i hovedstaden, København. Hun er lige flyttet fra Ålborg til København, en lang, dum og åndssvag tur, som hun ikke engang selv har valgt. Hendes mor, Jessica har valgt at flytte til København, fordi at Christinas far, Steven og hende var kommet oppe at skændes, og Jessica har grædt og fulgt sig uretfærdigt behandlet at Steven.

2Likes
0Kommentarer
290Visninger
AA

2. Kapitel 2

Jeg kigger på en virkelig pæn dreng, der går forbi mormor og mor som bare snakker stadigvæk. Han er nok på alder med mig, men han har bare de skønne brune øjne, og noget sejt mørkebrunt hår, eller jeg tror han har brune øjne. Han er alligevel lidt langt væk, og går med siden til mig. Tænk hvis han bor i nærheden! Det må han da nok gøre siden han går herhenne. Jeg står i mine tanker, og pludselig er mor og mormor allerede kommet op. "Tja.. Er det ikke smartest hvis vi starter med at flytte alle kasserne op?" spørger mor forvirret, og kigger hen på mormor. Hun nikker, også går de begge ned og henter mange af flyttekasserne. Jeg går rundt og kigger efter mit værelse, det er dog meget nemt. Mit værelse er meget tæt på stuen, men det er så småt. Der er nok plads til en seng, en reol, mit klædeskab, også måske en til reol. Jeg kan høre mormor snakke til mor, og kommandere med hinanden, altså ikke på den dårlige måde. Jeg stiller mig hen til vinduet, og ser en pige gå med en rigtig sød hund. "Må jeg ikke nok få en hund?" spørger jeg, og kigger hen mod mor, som bare ruller med øjnene. "Kan vi ikke tage det til en anden tid, når vi lige er faldet til ro her?" spørger mor, selvom jeg kan mærke på hende at det er ikke et spørgsmål der skal besvares. Jeg sukker dybt, og lægger mig i sengen som er rykket derind. Hvordan mon det kommer til at gå i skolen? Alle de spørgsmål falder ind i mit hoved, og jeg kan bare ikke klare det mere.

Det er idag jeg skal starte i skolen, i en niende klasse på en folkeskole i København. Jeg orker ikke skolen, overhovedet ikke. At skulle lære nye mennesker at kende, og ovenikøbet vænne mig til dem, er ikke mig. Linea er bare den eneste pige, som jeg kan snakke med på den gamle skole, og jeg håber der er sådan en type som Linea i klassen. "Du skal op nu, Christina," siger mor inde på mit værelse. "Du skal starte i den nye skole." Jeg gemmer hovedet under dynen, og sukker dybt. Hvorfor sker det her for mig? Jeg ville ikke skifte skole. Mor fjerner dynen, og tager min hånd imens hun løfter mig op. Jeg giver tegn til at jeg godt ville være alene. Derefter åbner jeg klædeskabet, og finder et par cowboy-bukser frem, og en lidt mørkerød sweater på, helst ikke for at vække for meget opmærksomhed. Jeg går ind på badeværelset, og sætter mit hår op i en lidt kedelig hestehale, også dropper jeg sminken idag. Mormor bliver hjemme i lejligheden et stykke tid, mens mor skal på det nye arbejde. Jeg pakker min taske med en flaske vand, og så smører jeg en lille madpakke i en pose. Det bliver lagt i den store taske, fordi jeg får sikkert nogle nye bøger, som de andre i den nye klasse har.

Jeg træder ind i klasselokalet, fem minutter over otte. Det lægger den kvindelige lærer selvfølgelig mærke til, og spørger hvorfor jeg kommer forsent. "Ehm.. Det.." stammer jeg, og det er bare så pinligt fordi alle står og kigger på mig. En pige klike bagerst, begynder at fnise lavt. "Det er ligemeget, men det her er Christina den nye pige i klassen," fortæller læren. "Kan du fortælle noget om dig selv, Christina?" Jeg smiler lidt, og kigger rundt i klassen hvor jeg får øje på ham den virkelig pæne dreng. Jeg fortæller lidt om at jeg kommer fra Ålborg, og alt muligt. Den kvindelige lærer viser mig ned til pige kliken, og ved siden af en helt rødhåret pige, med brune øjne. Man kan tydeligt se at det er farvet, fordi så rød farve kan man altså ikke blive født med. Der er en masse snobber i kliken, og jeg føler mig som en kedelig første klasse sammen med dem. Hvorfor tog jeg ikke noget læbestift på eller mascara? Eller måske skulle jeg tage min røde glimmerkjole på, og sat håret op i en høj knold? Nej, fordi så ville mor nok tro jeg skulle til fest eller noget. Pludselig kommer den pæne dreng hen til mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...