Christina

Den 14-årige pige, Christina lever et normalt og kedeligt liv, i hovedstaden, København. Hun er lige flyttet fra Ålborg til København, en lang, dum og åndssvag tur, som hun ikke engang selv har valgt. Hendes mor, Jessica har valgt at flytte til København, fordi at Christinas far, Steven og hende var kommet oppe at skændes, og Jessica har grædt og fulgt sig uretfærdigt behandlet at Steven.

2Likes
0Kommentarer
301Visninger
AA

1. Kapitel 1

Jeg sidder stadig i toget med mor og kigger ud i luften. Det er så dumt at jeg absolut skulle med til København, faktisk alle fra min tidligere klasse syntes det er den dårligste by i hele Danmark. Vi syntes selvfølgelig den bedste er Ålborg, og det ville jeg nok også syntes for altid. Mor sidder over for mig, og smiler hele tiden til mig. Det er jo også hende der har bestemt at vi skulle flytte til København i en lejlighed som jeg har set på et billede bare ser så grim ud. Selve måden den ser ud på, hvordan bygningen er, og det værste er inden i. Der er et meget lille badeværelse, med ikke engang en brusekabine, så bruseren ikke sprøjter ud over alt. Tænk også at jeg skal skifte klasse, det bliver det mærkeligste og den dårligste beslutning mor har truffet. "Er du klar til at flytte?" spørger mor pludselig, da jeg er så stille under turen. Hvorfor kunne hun ikke bare havde spurgt om det før vi satte os ind i det her skod tog? "Det tror jeg vel." sukker jeg dybt, og kigger ud af vinduet på alle landskaberne. Vi skulle snart være her, hvilket jeg glæder mig til fordi så skal jeg ud af det her dumme tog, og det glæder jeg mig ikke til fordi at så skal jeg i København. "Så nu er vi i Taastrup, så skal vi med bus ind til lejligheden," forklarer mor. "Kommer du?" Jeg sukker dybt, og trækker på skuldrene imens jeg følger med mor ud. "Vent lige der, jeg skal lige hente bagagen." siger mor og tager kufferterne med ud, sammen med mig. Da jeg kommer ud ser jeg en gruppe piger nok på min alder, som griner højt. De drikker hver en milkshake, tænk at kunne drikke en milkshake i sådan et koldt vejr. Jeg smiler falsk til dem, selvom de ikke lægger mærke til det. Mor giver tegn til at jeg skal komme, så jeg følger efter hende. Vi ender ved et busskilt, hvor der er en bænk som vi sætter os på. "Så er vi snart hjemme, og jeg har lovet mormor til at komme på besøg hurtigt," fortæller mor. "Hun skal hjælpe lidt med at flytte vores ting op og sådan noget." Jeg laver store øjne. "Kan mormor virkelig det?" Mor laver et sjovt fnis, og fortæller at så gammel er hun altså heller ikke. Pludselig kommer bussen, og jeg stiger hurtigt ind så mor må tage min bagage inklusiv hendes egen. Jeg finder en plads for to, og så sætter vi os ellers bare derind. Mor skal selvfølgelig først lige betale til buschaufføren, for mor og mig. Jeg er jo lige blevet fjorten, så nu skal man også betale for mig. Jeg syntes det er virkelig irriterende fordi at så skal jeg jo betale når jeg skal i biografen, eller noget andet, men det er også godt fordi det betyder at man jo er blevet ældre. Sådan at man ikke bare er et pattebarn længere, fordi det er der nogle voksne der stadig tror. Det er ret provokerende, når man faktisk er fjorten. Bussen er hurtigt ankommet til lejligheden, og mormor står udenfor døren til lejligheden, og vinker. Hun ser meget glad ud, og mor kommer ud til hende og krammer hurtigt. "Jeg tænkte at jeg godt ville hjælpe." siger mormor, og mor nikker stort. "Tak, mor!" siger hun, og krammer min mormor. Jeg snupper nøglerne fra mors hånd, og kigger på postkasserne for at se hvem der er vores. De har allerede rykket mors og mit navn ind: Jessica og Christina Pedersen og jeg finder hurtigt op på øverste etage. Tænk at vi virkelig har fået øverst etage, det er da noget godt i det mindste. Jeg løber op, og der føltes virkelig lummert inde i værelset. Der er dog ryddet pænt op, men det ser ret gammeldags ud, det er dog også mormor der har fundet lejligheden. Jeg åbner vinduet, men falder pludselig i staver.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...