Long Gone ♥ One Direction ♥ (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2012
  • Opdateret: 10 jul. 2013
  • Status: Igang
En enkel persons pludselige forsvinden, forandrede det hele. Pigen, der i forvejen havde lavt selvværd og led af anoreksi, blev efterladt af hendes bedsteven, som valgte hende fra, og i stedet drog til London for hans karriere. Hendes bedsteven, Niall Horan, som altid var der for hende, og som altid havde hendes ryg, hvis nogen hakkede ned på hende. Det er netop det, som 17-årige Anastasia Charlston er blevet udsat for. Ensomheden har efterhånden overtaget hendes mørke liv, og hver eneste gang hun tror, at hun har ramt bunden, synker hun endnu lavere. Men vil en tidlig julegave fra hendes fraværende forældre, i form af en måneds ferie i London, hvor en gammel kending dukker op, ændre på det hele? Og vil de ellers hengemte følelser, hun altid har næret for hendes bedsteven, igen komme op til overfladen, og gøre det hele endnu sværere for Anastasia? Vil ferien overhoved gavne teenageren, eller blot forværre hendes situation yderligere?

229Likes
301Kommentarer
22893Visninger
AA

16. Wrap me up… enfold me

Anastasias synsvinkel:

Meget var sket siden sidst. Ikke bare med hensyn til Niall og jeg, men med hensyn til alt. Harry og jeg var blevet bedre venner, end vi før havde været, og jeg havde ikke cuttet i snart en uge. Der var som om, at jeg manglede det i min hverdag, men så alligevel ikke. Hver eneste gang tanken kom snigende, skubbede jeg den hurtigt væk – jeg måtte vise overfor Niall, at jeg godt kunne styre det. For det kunne jeg godt.

Jeg havde haft det under kontrol lige fra starten af. Når jeg havde lyst, kunne jeg stoppe – det var sådan, jeg havde tænkt siden første gang, jeg lod kniven ridse, og det her var bare et bevis på, at jeg havde haft ret.

Søvnigt gabte jeg og strakte mine arme over hovedet. Klokken kunne ikke være mere otte, men jeg kunne ikke sove mere, og jeg var også gået i seng klokken elleve i går, fordi jeg var træt. Niall skulle et eller andet med de andre drenge, på trods af, at han havde ferie, så jeg havde ikke det store at tage mig til i dag.

Sløvt satte jeg mig op i sengen og svang mine ben ud over sengekanten. Kulden lagde sig om mig som et tæppe, idet jeg rejste mig op og traskede hen over gulvet. Nialls store T-shirt, jeg havde lånt til at sove i, hang løst over min overkrop og dækkede det meste af mine lår, så jeg så ikke nogen grund til at tage bukser på – jeg var alligevel bare på hotellet, for en gangs skyld.

”Godmorgen!” forskrækket veg jeg til siden, da en skinger stemme lød. Min mor stod smilende foran mig, med et håndklæde viklet om håret og sin kimono bundet rundt om kroppen.

”Hej,” mumlede jeg træt og smilede skævt til hende. Hverken hende eller min far vidste, at jeg nu havde sådan et forhold til Niall. Om jeg ville fortælle dem noget på et tidspunkt, det anede jeg ikke, men de skulle ikke vide noget lige nu.

”Sovet godt?” fortsatte hun energisk med et alt for stort smil klistret over læberne. Jeg nikkede roligt og gik ud i minikøkkenet, hvor jeg fandt et glas frem fra et skab. Træt hældte jeg appelsinjuice op i det, hvorefter jeg slog mig ned på en stol.

”Fantastisk! Niall har forresten ringet, han ringede i går,” smilede hun til mig, mens hun selv fandt alverdens madvarer og stillede det hele frem på bordet foran os. Min mave gav en rumlende, sur lyd fra sig ved synet af maden, hvilket fik fremprovokeret et smil hos mig. Jeg var stolt af, at jeg nu kunne spise, uden at ende med at kaste det op igen.

Først efter et øjeblik gik det op for mig, hvad min mor havde sagt til mig. ”Hvorfor dog det?” spurgte jeg undrende og trak brynene let sammen i panden. Hun kastede en cherrytomat i munden, tyggede den, sank den, og først derefter tog hun tid til at svare mit spørgsmål.

”Det aner jeg ikke. Han ringede bare og spurgte, om du var i nærheden. Han lød nærmest helt drømmende, da han spurgte ind til dig,” drillede hun med et lille smil, så jeg kunne mærke rødmen stige op i mine kinder.

”Stop med at sige sådan noget,” mumlede jeg forfjamsket og smurte en bolle med et lille lag nutella.

”Jeg pjatter bare, pus,” lo hun og smurte selv en bolle med noget smør, for derefter at smide en skive spegepølse ovenpå. Jeg sank en klump. Kødet havde jeg det stadig utroligt svært med – det virkede tungere, mere mættende end alt det andet jeg spiste, så derfor spiste jeg det stort set ikke. Jeg holdte mig til grøntsager, kylling og fisk.

”Du skal nok ringe tilbage til ham,” påpegede hun hurtigt og satte sig ned på stolen overfor mig. Jeg nikkede ukoncentreret, i det jeg langede ud efter min mobil, der lå på spisebordet. Der var kommet en hel del ting fra Twitter – deriblandt en masse, der havde tweetet til mig. Jeg slugte min mad og trykkede ind på hjemmesiden, selvom det nok ikke var så smart. Niall havde advaret mig om deres fans – nogen af dem kunne være ret grove, åbenbart.

Men lige i det jeg skulle til at trykke ind på mine interaktioner, begyndte min mobil at vibrere i min hånd. Nialls navn lyste kort efter op på skærmen og indikerede, at det var ham, der ringede til mig. Jeg smilede og skubbede min finger over skærmen, så jeg tog telefonen.

”Hej,” mumlede jeg muntert ind i røret, og jeg kunne høre, hvordan Niall grinede lidt i den anden ende.

”Hej babe,” sagde han hurtigt. Jeg rødmede ved lyden af ham, der kaldte mig babe. Jeg var virkelig faldet hårdt for ham. ”Har du planer for fredag aften?” spurgte han bagefter og rev mig på den måde ud af mine tanker.

”Øh, nej, hvad da?” mumlede jeg forvirret. Han havde nævnt for mig, at han ikke kunne være særlig meget sammen denne her uge, fordi de havde nogen ting, de skulle have på plads. Derfor var det da underligt, at han spurgte, om jeg havde nogen planer…

”Jo, altså, kan du huske det der, jeg sagde til dig den anden dag? Det med, at drengene og jeg skulle til Brit-Awards på fredag?” Jeg mumlede et ja til ham, mens jeg desperat prøvede at finde ud af, hvor han ville hen med det.

”Og hvad er der med det?” spurgte jeg uddybende og med et snert af forvirring i min stemme. Niall lo kort i den anden ende men tog så en dyb indånding.

”Jo… altså, Zayn, Lou og Liam har fået lov til at tage deres kærester med, og jeg tænkte… ja, om du… du ved, måske ville tage med mig?” En kilden begyndte at løbe igennem mine tæer. Tænk, at han rent faktisk spurgte mig om det – betød det ikke noget? Det måtte da betyde et eller andet!

”Mener du det?” hvinede jeg dæmpet ind i mobilen, hvilket resulterede i, at min mor kiggede spørgende på mig med et hævet øjenbryn. Jeg sendte hende et sigende blik, inden jeg rettede min opmærksomhed tilbage mod Niall. ”Det vil jeg meget gerne!” fastslog jeg spændt.

”Super! Jamen, så er det en aftale! Vi kan snakkes om det i aften, hvis altså det er okay, jeg kommer forbi,” grinede Niall og skramlede lidt med noget. Jeg nikkede hurtigt og mumlede et ivrigt ja, og jeg kunne lige forestille mig, hvordan Niall smilede stort for sig selv.

”Nåh, men jeg skal smutte nu. Vi ses i aften?”

”Vi ses,” mumlede jeg genert. Niall Horan havde lige inviteret mig med til Brit-Awards – ikke som i Niall Horan min bedsteven, nej, for en gangs skyld var det rent faktisk Niall Horan, superstjerne og verdenskendt.

Drømmende kiggede jeg ud i luften foran mig. Det var på ingen måde gået op for mig endnu, at Niall og jeg havde noget kørende. Det var noget, jeg altid havde drømt om, men jeg havde aldrig troet, at det ville ske. Og alligevel, her var vi så.

”Var det Niall?” Jeg blev revet tilbage til virkeligheden af min mors stemme, der muntert ramte min øregang. Jeg smilede skævt til hende og nikkede genert – som sagt, så skulle de ikke vide noget om Niall og jeg. Det ville være alt for akavet, hvis de nu skulle til at blande sig i mit kærlighedsliv – ikke, at jeg troede de ville gøre det, men på den anden side havde tingene forandret sig her i London, også mellem mine forældre og jeg. De var blevet flinkere, mere åbne og spurgte mere ind til mig. Det var rart, for en gangs skyld.

”Han inviterede mig med til Brit-Awards på fredag,” mumler jeg lavt, som om jeg ikke helt selv er overbevist om det endnu. Det er jeg nok heller ikke, når det kommer til stykket.

”Er det rigtigt? Wow, det lyder fantastisk, mus!” medgiver min mor hurtigt og smiler bredt til mig over bordet. Jeg kiggede ned mod bordpladen og mærkede farven stige i mine kinder – han havde virkelig inviteret mig med til det her.

Det betød også, at jeg skulle ud og have en ny kjole – Brit-Awards var noget fint stads, så der nyttede det ikke noget, hvis jeg mødte op i kort kjole og slidt cowboyjakke. Jeg blev nød til at finde en kjole, og det var også grunden til, at jeg ubevidst lod ordene slippe ud af min mund: ”Vil du ikke med ud og købe en kjole, mor?”

Min mor kiggede overrasket på mig og blinkede et par gange, imens hun stod med en bolle hængende ude foran munden. Hun så helt overrasket ud – hendes reaktion kom ikke bag på mig, for det var nok en af de første gange, jeg rent faktisk havde spurgt, om hun ikke ville lave noget sammen med mig.

”Øh, j-jo, selvfølgelig!” Stammede hun efter et øjeblik, mens hun fik taget en bid af sin mad.

”Super, vi kan vel gøre det i løbet af ugen,” smilede jeg hurtigt til hende, ”tak for morgenmad.” Jeg hoppede ned fra stolen, som jeg sad på, kyssede min mor kort på kinden, inden jeg nærmest løb tilbage på mit værelse. Det var skræmmende lang tid siden, jeg havde følt mig så glad, som jeg gjorde nu, og jeg anede ikke en gang hvorfor. Eller jo, det var på grund af Niall, det vidste jeg måske godt…

Inde på værelset hev jeg hurtigt et par bukser, et sæt matchende undertøj og en t-shirt frem. Solen skinnede uden for, og på trods af, at det kun var d. 10 januar, virkede vejret ganske udmærket.

Niall havde sagt, han ville komme i aften, men siden jeg ikke havde cuttet i så lang tid, var jeg begyndt at blive rastløs – jeg havde lyst til hele tiden at lave noget, være i gang med noget og aflede mine tanker. Derfor ville jeg nu tage et langt bad, der forhåbentligt kunne løsne min krop lidt op. Tænk, at Niall havde inviteret mig med til UK’s største Award-Show. Jeg rystede bare ved tanken om det.

Omhyggeligt låste jeg døren efter mig, mens jeg tændte for vandet, så det kunne blive varmt. Jeg hev Nialls trøje over hovedet og trådte ud af mine underbukser, så jeg stod nøgen foran spejlet. Tanken om, at jeg var fed, poppede upassende op i mit hoved – jeg havde taget på, havde jeg ikke?

Det var, som om mine mave bulede ud af, og det så specielt ikke kønt ud. Jeg havde pludselig kvalme, idet jeg så på mit spejlbillede. Tårer begyndte at hobe sig op i mine øjne – bare én dag, én dag uden tankerne om, at jeg var for tyk, jeg ville give alt for bare én enkelt dag.

Jeg rystede på hovedet og tørrede mig hidsigt under øjnene med håndfladen. Arene på mine hofter, mave og det øverste af mine lår syntes pludselig tyderligere end før, og jeg kom til at tænke på, hvilken historie de alle sammen havde.

Alle mine ar havde en historie bag sig. Om det var en lav karakter, en skuffet forældrer eller nogen lede ord, jeg huskede det hele, og det skræmte mig. Jeg ville så gerne have, at det var fortid, og at jeg ikke ville tænke mere på det, men jeg kunne ikke lade være – det var en del af den jeg var, og i virkeligheden burde jeg ikke skamme mig over det. Det burde ikke være noget problem for mig at vise, hvem jeg inderst inde var, men det var det. Jeg var flov over alt det, jeg havde gjort mod mig selv.

Med en forfærdelig stikken i brystet, rev jeg blikket væk fra spejlet og fokuserede i stedet på det nylavede karbad foran mig, hvor bobler og skum havde samlet sig på vandoverfladen. Med et suk lod jeg vandet omslutte min rystende krop, og en følelse af ro indtog mig.

Jeg havde virkelig brug for Niall. Jeg havde brug for, at han bekræftede mig i, at jeg var smuk, at han fortalte mig, hvor meget han holdte af mig. Det var det eneste, jeg kunne tænke på – Niall. Altid Niall.

 

 

Fed… Forfærdelig… Hvad laver du overhoved her? Dræb dig selv, folk hader dig alligevel…

Et gisp fløj igennem mine læber, idet en hånd blev lagt på min skulder. I et ryk fik jeg fjernet mig fra den, men lidt efter lå den der igen.

Cutter… Du er intet værd… Niall bruger dig bare, hvad tror du dog selv?

”NEJ!” Med et sæt satte jeg mig op i sengen, badet i sved og mine jeans klistrende til mine lår. Mit blik var sløret, min puls hamrede derudaf og jeg følte, at mit hjerte sad helt oppe i halsen. Stakåndet gik det op for mig, at der sad en ved siden af mig.

”E-er du okay?” Nialls forskrækkede blik hvilede på mig, idet jeg roligt kom til mig selv. Min ene hånd lå knyttet om hans, og langsomt gik det op for mig, at han havde lagt sig ved siden af mig i sengen. Hvor lang tid havde han ligget der? Og hvad helvede skete der lige?

”Hvad fanden skete der?” mumlede jeg fortumlet og løsnede mit greb om hans hånd en smule. Han lagde forsigtigt en hånd på min hofte og strøg lidt hår væk fra mit ansigt, uden på noget tidspunkt at fjerne sine bekymrede øjne fra mine.

”Jeg kan spørge dig om det samme… Jeg tror, du havde mareridt,” svarede han lavt, mens han gentagne gange nussede min på kinden og på hoften. Jeg krummede mig lidt sammen og puttede mig lidt længere ind til Niall, der hurtigt tog imod mig.

”Hvor lang tid har du ligget her?” spurgte jeg spinkelt og begyndte at tegne små cirkler på hans bryst. Niall trak på skulderen og hvilede sin pande mod min, hvilket automatisk fik mig til at slappe lidt mere af. Han kyssede mig blidt på næsetippen, inden han trak mig helt ind til sig, så varmen fra hans krop blandede sig med min.

Det var præcis det her, jeg havde brug for. At mærke Niall helt tæt på, putte mig op af ham og høre hans afslappede åndedrag. Dog hev han mig alt for hurtigt ud af min trance, idet hans hæse stemme lød ud for mit øre.

”Dine forældre gik ud og ville finde en restaurant, så vi er alene hjemme…” mumlede han blidt og strammede kort grebet omkring mig. Jeg smilede mod hans bryst, men svarede ikke på hans konstatering.

”Hvad er klokken egentlig?” spurgte jeg i stedet, da jeg slet ikke mindes at have sovet så lang tid. Niall brummede utilfredst, inden han fjernede sin ene arm og fiskede sin mobil frem fra lommen.

”Halv 6,” svarede han hurtigt og omfavnede mig igen.

Jeg nikkede roligt. Jeg anede ikke, hvor lang tid Niall havde ligget her, men det måtte alligevel havde været et stykke tid – jeg havde lagt mig til at sove omkring klokken 3, idet jeg følte mig sygeligt træt efter frokost. For en gangs skyld havde jeg rent faktisk været ude og gå med mine forældre, og jeg havde sågar kigget en smule på kjoler til Brit-Awards.

Det mindede mig om, at jeg skulle snakke med Niall om det.

”Hvordan gør vi det egentlig på fredag?” spurgte jeg lavt og trak mig en smule væk fra Niall, så jeg kunne kigge ham i øjnene. Han smilede skævt ned til mig, idet jeg nævnte det for ham, hvilket fik mig til at rødme.

”Altså… Jeg kan kommer her forbi og hente dig, men hvis du har lyst, er du mere end velkommen til at gøre dig klar hjemme hos mig,” svarede han kækt, og hvis jeg ikke tog meget fejl, måtte jeg ligne en tomat i hovedet lige nu.

”Men hvad med tøj? Hvad skal jeg tage på?” fortsatte jeg panisk, mens jeg desperat prøvede at skjule nervøsiteten i min stemme. Niall lignede en, som tænkte jeg rigtig godt om, inden han med et glimt i øjet kiggede ned på mig igen.

”Uanset hvad du tager på, ser du fantastisk ud,” komplimenterede han. Jeg tjattede til hans bryst, mens jeg fnes.

”Hvor kliché,” grinede jeg og førte en tot hår om bag mit øre. Niall tog del i mit grin, men stoppede pludseligt og tog et blidt greb om min hage, så han kunne vippe mit hoved bagover. Jeg stirrede direkte ind i hans havblå øjne, der pludseligt så voldsomt seriøse ud.

”Men jeg mener det,” hviskede han, inden han langsomt lænede sig ned mod mig. Sommerfuglene blev med det samme vakt til live, idet Nialls åndedræt kunne mærkes mod mine læber, som kort efter var smeltet sammen med hans. Jeg knyttede mine næver omkring hans tynde T-shirt stof, men desværre trak han sig alt for hurtigt fra mig.

Jeg bed mig i læben og kiggede op på ham. Han så så ubekymret ud, så elskværdig og rolig, hvilket smittede af på mig. Når jeg var sammen med ham, følte jeg virkelig, at jeg kunne slappe mere af. Om det var den energi han udsendte, eller om det var på grund af mine følelser, det måtte forblive mig en gåde, men det kunne vel også være lige meget, så længe jeg var glad.

”Du aner virkelig ikke, hvor meget du betyder for mig.” Ordene slap igennem mine læber, uden jeg selv havde kontrol over det. Niall rynkede brynene, og det fik mig til at rødme endnu kraftigere, end jeg i forvejen var. Han så forvirret og overrasket ud over mine ord – var det virkelig så svært at tro?

Jeg blev overrasket, da Niall ikke svarede mig, men i stedet hev mit hoved lidt op, så hans læber endnu en gang kunne ramme mine. Fortumlet kyssede jeg igen, men det var ikke, som de andre kys havde været – det her virkede… dybere. Det virkede ikke som et, der ville føre noget med sig, men alligevel var det så utroligt passioneret.

Vores læber slap kort tid efter hinanden, men Niall blev ved med at holde mit hoved låst fast imellem hans hænder. Jeg bed mig hårdt i læben og lagde min hånd på hans overarm, der med det samme blev spændt. For at være ærlig, så anede jeg ikke, hvad hele situationen gik ud på, men det var rart. Det var en rar situation.

”Lad os finde noget aftensmad,” mumlede Niall mod mit ansigt, inden han gav mig et kort nip på læberne med hans egne. Jeg lukkede kort øjnene i og nikkede, da en uventet sul begyndte at snige sig ind på mig – den dreng kunne virkelig forandre alt. 

 

♥♥♥

Okay, for at være helt ærlig, så er jeg langt fra tilfreds med det her kapitel - men her har i det!

Der sker ikke det helt store i det, dét jeg egentlig gerne ville vise, er, hvor meget man kan havde brug for hjælp, når man er ustabil ligesom Anastasia. Også, at man ikke går fra den ene dag til den anden, og pludselig er rask, men at man stadig kan have tvangstanker efter man føler sig rask.

Håber, i kan lide det, da det har taget mig evigheder at skrive, haha

//Freja xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...