Dukke Lise

Lille Dukke Lise.. Er din ven. Hun ville aldrig gøre noget slemt..

8Likes
7Kommentarer
793Visninger
AA

2. Glædelig Jul..

Hun snuser lidt rundt i butikken, inden hendes fingre folder sig om noget. Hun mærker den fine porcelæn mellem sine små fingre. Hun tager hånden igemmen de lyse slangekrøller, og ruller den rundt om hendes finger. Den er aå perfekt, at det næsten er umuligt.

Øjnene er store og blå, men langt fra fulde af liv. De indeholder en tristhed, en vrede, der gemmes bag det falske smil. De skjuler en sorg, der har været så slem, at det er udeholdeligt at tænke på. De røde æblekinder passer perfekt til den hvide hud.

Smilet er stort, men ikke stort nok til at skjule denne tunge byrde det gemmer på. De små fine finger, sidder langs den hvide lange kjole, der går ned til nogle små perfekte fødder. Noget skrigrød neglelak, gemmer de ellers så naturlige men kolde negle.

Pånær kinderne er det blegt, blegt over det hele. Det ligner et lig, og alt liv er taget ud, og alligevel er den så livagtig, at den kunne være levende. Hun står og kigger på den, noget så perfekt havde hun aldrig set. Hun kiggede noget tid på den, inden hun kaldte.

"DEN VIL JEG HAVE FAR" råbte hun, og lagde dukken på det beskidte gulv. Han kom over til hende, han løftede hende op, han kiggede på den, eller nærmere studerede den. "Den ligner et lig Amalie" mumlede han, og lagde dukken halvvejs på hylden da Amalie afbrød.

"MEN JEG VIL HAVE DEN" Amalie lavede de største hundeøjne, hun kunne. Da hun havde gjort det et par minutter sagde han. "Hvad koster den" med et suk. Amalie løb over for at læse skiltet. Hun nærmest lynede ordene igemmen, så man knap nok kunne opfatte det.

"20 Kr." sagde hun, og kiggede på ham. "Må jeg ikke nok far" hun slog igen hundeøjnene på, i håb om succes. Han sukkede og gav hende lov, hun løb over til manden, med dukken over skulderen. Hun hoppede et par gange, rundt om sig selv.

"Min datter vil gerne købe den dukke" sagde manden, med et langtrukkent suk. Manden blev bleg i et kort sekund, og lignede en der ville synke i gulvet. Alt liv fra hans ansigt forsvandt og hans øjne tydede på skræk. Han bævrede, og rystede.

"Vil hun K-købe D-dukke L-LI-Lis-Lise" fik han fremstammet, og gispede efter vejret. Han trak på skulderene. "Ja?" sagde han, så det lød som et spørgsmål.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...