Justin Bieber Jule fanfiction

I den her historie er du hovedpersonen, så det handler egentlig om, at DU møder Justin, og derefter begynder i at date.
Der er mange der har spurgt mig, om jeg kan poste hvert kapitel herinde, da historierne egentlig bliver postet inde på min Bieber facebookside, men når de bliver postet her, kan i læse dem om og om igen, hvis det er det i har lyst til
Kapitlerne er fra den 11-24 december, hvilket betyder, at der stadigvæk er 4 kapitler der mangler. De bliver selvfølgelig også postet inde på min facebookside, "Somday By Justin Bieber to Denmark".
20, 21, 22, 23, og 24 afsnit, bliver postet herinde den 25 december.
Dog vil de blive postet på facebooksiden på dagene.

28Likes
2Kommentarer
4896Visninger
AA

13. 23 december

Efter et langt afslappende spabad, med rosenblade og levende lys er i gået op på Justins værelse. Der er under 24 timer til, at du skal hjem til Danmark. Og dine tårer presser sig mere og mere på. Tanken om, at ligge i Justins arme, grine med ham, have det sjovt, få kys fra ham og give kys ikke kommer til, at være i din hverdag i Danmark gør, at du endnu mere, har lyst til, at sige ”fuck alt, jeg bliver her i USA, uanset hvad min familie siger til det”. Man kan jo ikke TVINGE dig til, at tage hjem til Danmark. Eller jo. Men savnet til ham vil bare blive så stort. I ligger i Justins seng, med armene om hinanden. Siger ikke noget. Du tager en beslutning. Du hiver din telefon frem. Du aer Justins arm. ”I’ll call my mom”, siger du og forlader værelset.

Du tænker og tænker for, at finde ud af hvad du skal sige. Ordene kører igennem dit hoved, som 100 gennemkørende toge på én gang. ”Hej det mor”.siger hun. Du er tavs, men får alligevel ord frem. ”Mor, jeg har tænkt over noget. Det er noget du også skal tænke over”. Din mor lyder forvirret. ”Jaaaa…”. Du sukker. ”Mor. Jeg vil rigtig, rigtig, gerne blive her i USA – sammen med Justin”.                                 Din mor lyder opgivende. ”Skat, jeg ved godt, at han betyder rigtig meget for dig. Men når du kommer hjem, så kommer du tilbage til skolen og får ikke så meget tid til, at tænke på ham. I øvrigt, er det ikke en særlig realistisk tanke, at du bliver her. Du har en skole. Hele dit liv er i Danmark”. Du snøfter. ”Mor, hvis en stor del, af ens liv bor i et andet land. Kan det være svært at fungere ordentligt. For mig. Det ville være ligesom hvis far boede i den anden ende af verden.”. Din mor bliver mere bestemt i tonen. ”Kærlighed gør blind. Og lige nu overskygger Justin tydeligvis alting du har derhjemme. Din skole, dine venner din familie. Faktisk vil jeg godt have at du kommer hjem nu, og pakker”. Du sukker. ”Jeg er der om en halv time”. Du ligger på. Du kommer ikke for at pakke, men for at hente dine ting. Så du kan blive hos Justin. Du har besluttet dig. Du går ind til Justin. ”So what did your mom said?”. spørger han nysgerrigt. Du står bare med tårer i øjnene. ”She said I should go home and pack”. Justins ansigts udtryk bliver trist. Du sætter dig på sengen. ”But I wanna run away with you. I don’t care what my mom says. Cause I love you, and I can’t imagine going home without you” siger du mens en tåre løber ned af din kind. Justin tørrer din tåre væk og kysser dig blidt. ”That means so much to me” siger han og krammer dig.

Du kommer tilbage til hotellet. Din mor er ude og handle. Du tager en taske, og tager de vigtigste ting ned i. Du finder et papir frem og giver dig til at skrive.

”Kære Mor.                                                                                                                                                Jeg har besluttet mig for, at blive her i USA med Justin.                                                                            Det betyder nødvendigvis ikke for altid. Jeg kommer hjem til Danmark igen, når jeg føler, at det er rigtigt. Lige nu føler jeg at det her er det rigtige for mig. Det er ikke for, at gøre dig ondt, eller at gøre dig ked af det. Men savnet til Justin i Danmark vil blive for stort, hvis jeg tager med hjem. Bare tanken om, at skulle væk fra ham gør ondt i hele kroppen. Vi ringes sammen hver dag. Jeg håber du vil respektere mit valg.                                                                                                                                   Jeg er tilbage i Danmark før du kan nå, at sige ”Justin”.                                                                           Jeg elsker dig mor. Hils derhjemme. Vi ses snart igen.                                                                              Knus din datter”

Du folder brevet sammen og ligger det på sengen. Du kigger rundt i hotelrummet, tager en dyb indånding og lukker døren. Justin venter dernede ved bilen. Du har tårer i øjnene da du kommer ud. Justin krammer dig. Du holder hård fast rundt om ham. Lidt efter går i ind i bilen og kører hjem til ham. Efter en time ringer din mor. Du tør ikke tage den, men føler, at du er nød til det.

”Hallo?” siger du. ”Hej skat. Jeg så dit brev. Jeg har læst det om igen og igen. Og jeg har tænkt over det. Og jeg vil bare sige, at det er helt okay. Hvis du føler, at det er det rigtige for dig….Og skat I er meget velkommende til også at komme hjem og bo hos os i en periode hvis i har lyst til det”. Du smiler både, af glæde og lettelse. ”Tak mor. Jeg elsker dig.” siger du. Din mor griner lettet. ”Jeg elsker også dig skat, og vi ses snart ikke også?”. Du griner også. ”Det gør vi i hvert fald”. Du lægger på og smiler til Justin. Han smiler igen også af glæde og lettelse. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...